Den italienske forsker Morando Soffritti har genoplivet debatten om aspartams helbredsmæssige forsvarlighed. Aspartam er et kunstigt sødestof, der bruges i mange populære fødevarer og læskedrikke, deriblandt light drikke fra Coca–Cola og Pepsi Co. Efter at have studeret 1800 rotter over otte år konkluderede hans forskerteam, at aspartam kan have meget alvorlige kræftfremkaldende virkninger.
Resultaterne blev frigivet i juli 2005 og første gang offentliggjort i marts 2006 i det amerikanske sundhedsministeriums blad, "Environmental Health Perspectives". De modsiger tidligere studier financieret af firmaet G.D. Searle & Company, der skabte sødestoffet. Disse studier forsikrede i sin tid for, at aspartam ikke udgjorde nogen sundhedsmæssig risiko.
Aspartam indeholder kun fire kalorier pr. gram, men er 200 gange sødere end sukker. Det sælges under varemærkerne NutraSweet og Equal, og indbringer årligt 570 millioner dollars. Det vurderes, at omkring 350 millioner mennesker i verden, mange af dem i håbet om at tabe sig, dagligt indtager aspartam fra omkring 6000 forskellige fødevarer og drikkevarer. Alene i Europa sælges årligt 2000 ton af sødemidlet.
Soffrittis undersøgelse blev udført på Cesare Maltoni Cancer Research Centre, af det europæiske Ramazzini Fond i Bologna, som han er leder af. Fondet blev stiftet i 1971 og vandt international anerkendelse da det afslørede den kræftfremkaldende virkning af benzintilsætningsstoffet MTBE (methyl tertiary butyl ether).
Her følger et interview med Soffritti offentliggjort på
www.ipsnews.net:
Hvad er resultatet af de undersøgelser, som du har udført fra 1997 til 2005 om aspartams virkninger
Resultaterne indikerer, at aspartam er et multipotentielt kræftfremkaldende stof, selv med et dagligt indtag på 20 milligram pr kg legemsvægt. Det er et langt lavere indtag end det maksimale indtag, der anbefales af den amerikanske fødevare– og lægemiddelstyrelse FDA (maks 50 mg/kg legemsvægt) og af EU (maks 40 mg/kg legemsvægt).
Hvilken slags kræft fremkalder aspartam
Vores studie er det første, der har vist, at aspartam øger tilfældende af ondartede svulster hos rotter. Blandt hunnerne øger det tilfældende af leukæmi og lymfekræft, samt af kræftceller i bækken og urinrør. Hos hannerne øger det især tilfældende af ondartede svulster i det perifere nervesystem.
Hvor mange rotter indgik i studiet og hvilken metode anvendte I
Vi studerede 1800 rotter (Sprague–Dawley) der blev avlet til formålet. Vi delte dem op i grupper og gav dem doser svarende til dem, mennesker dagligt indtager på hhv. 5000, 2500, 500, 100, 20, 4 eller 0 mg/kg legemsvægt. Aspartam blev tilsat deres normale føde (fordelt over syv daglige doser).
Forsøget startede, når dyrene var otte måneder gamle og varede til deres naturlige død ved tre år. Når rotterne døde, obducerede vi deres organer og væv. Vi analyserede mere end 30.000 rotter.
Kan man overføre resultatet til mennesker
Ifølge et kræftstudie udført af verdenssundhedsorganisationen WHO, er forsøg med kræftfremkaldende stoffer på rotter meget signifikante for mennesker. En tredjedel af alle kræftfremkaldende faktorer hos mennesker er blevet afsløret i dyreforsøg.
Aspartam sælges primært til folk, der gerne vil tabe sig. Gik rotterne i dit forsøg ned i vægt
Nej. Vi så, at de rotter, der fik aspartam, spiste mindre, men deres legemsvægt forblev den samme. Vi har ikke nogen forklaring på det, det ligger uden for vores område.
Aspartam indtages også af børn og af gravide. Hvilke konsekvenser kan det have
I forsøget var der sammenhæng mellem de indtagne doser i mg og legemsvægten. Dette betyder, at den kræftfremkaldende virkning hos børn kan være stærkere (eftersom de vejer mindre end voksne). De kræftfremkaldende stoffer har en stærkere virkning på fosteret, hvorfor især gravide kvinder bør undgå aspartam.
Flere studier forsikrer, at aspartam er uskadeligt for mennesker. Hvad er forskellen på disse studier og på dit
For det første blev disse studier af den kræftfremkaldende effekt hos rotter og mus udført i 1970erne, før kommercialiseringen af aspartam begyndte, og blev betalt af producenterne [af sødestoffet].
Resultaterne afslørede ikke aspartam som kræftfremkaldende. Men flere forskere tvivler på kvaliteten af disse eksperimenter fordi nogle af de dyr, der indtog aspartam fik hjernesvulster, mens dyrene i kontrolgruppen ikke blev syge.
For det andet brugtes i disse forsøg færre dyr (280 og 688 rotter) og de blev ikke udført i overensstemmelse med "God laboratorieskik", så man kan ikke konkludere ud fra disse studier, at aspartam ikke er kræftfremkaldende. Vores forskningscenter er uafhængigt. Vi modtager ikke midler fra producenterne af de stoffer, vi undersøger.
Er flere studier og mere forskning om aspartams potentielle kræftrisiko nødvendige
Ja, vi må have flere studier for at kunne vurdere kræftrisikoen mere præcist. Desuden kræver de foreliggende resultater, at kompetente instanser omgående tager de officielle anbefalinger om aspartamindtag op til revision for at beskytte folkesundheden og især af hensyn til børns helbred.
Dit studie bliver lige nu gransket af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), og de kommer med en erklæring i løbet af maj. Tror du, de vil godkende dit studie, og mener du, at de forskellige regeringsudvalg i Europa og over resten af verden burde forbyde aspartam
Jeg håber, de vil tage de eksisterende anbefalinger op til revision.
Læs mere hertags: Europa, interview, euro, kunst, EU, dollar, lægemiddel, benzin, 2006, sundhedsminister, regering, organisation,
