Hvad spiser danskerne Hvor langt er deres kost fra at opfylde de officielle kostråd Og hvad er de nyeste madtrends i Danmark Det er nogle af de spørgsmål, som vil blive besvaret på et seminar den 12. marts 2015, hvor DTU Fødevareinstituttet offentliggør hovedresultaterne fra den seneste nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet. Fødevareminister Dan Jørgensen åbner seminaret, som arrangeres i samarbejde med Levnedsmiddelselskabet og Selskabet for Ernæringsforskning. Siden 1985 har DTU Fødevareinstituttet sat danskernes kostvaner under lup i den nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet, DANSDA. I undersøgelsen registrerer deltagerne, hvad de spiser og drikker, og hvor meget de motionerer i løbet af en hel uge. De fortæller også om deres sociale og demografiske baggrund, måltidsvaner samt holdninger til og viden om sund kost og bevægelse.
Data fra DANSDA bruges blandt andet til at udarbejde initiativer til at fremme sunde kostvaner og til at vurdere, om danskerne er udsat for sygdomsrisici gennem kosten. Undersøgelserne bliver brugt af forskere, sundhedsprofessionelle, myndigheder, virksomheder og medierne.
DTU Fødevareinstituttet offentliggør den seneste DANSDA rapport med tal fra 2011-2013 på et seminar den 12. marts 2015. Oplægsholdere vil præsentere hovedresultaterne fra undersøgelsen, gennemgå hvordan data anvendes i praksis og illustrere hvordan undersøgelsen kan bruges til at dokumentere nye mad- og måltidstrends. Fødevareminister Dan Jørgensen åbner seminaret.
Program
10.00: Velkomst
v/ kontorchef Gitte Gross
Åbning af seminaret: Hvorfor undersøge hvad danskerne spiser
v/ fødevareminister Dan Jørgensen
Hvad spiser danskerne, og hvad er de mest populære retter
v/ seniorrådgiver Sisse Fagt
11.00: Pause
11.15: Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
v/ seniorrådgiver Agnes N. Pedersen
Måltidsvaner i Danmark mod 2020 - hvordan ser de ud
v/ sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal
Hvad bruger erhvervet kostundersøgelserne til
v/ chef konsulent i Dansk Industri Mette Peetz-Schou
Hvad skal kostundersøgelser i fremtiden
v/ kontorchef Gitte Gross
13:00: Sandwich til frokost
Tid
Torsdag den 12. marts 2015, klokken 10:00-13.00
Sted
Danmarks Tekniske Universitet, DTU
Bygning 101
Glassalen ved kantinen
Anker Engelunds Vej 1
2800 Kgs. Lyngby
Tilmelding
Det er gratis at deltage i seminaret, men der er et no-show gebyr på 200 kroner. På grund af begrænset deltagerantal er tilmelding nødvendig senest den 9. marts 2015. Tilmelding skal ske fra DTU Fødevareinstituttets website.
Under seminaret vil der være let servering og sandwich til frokost.
Forudbestilling af rapporten
Den 12. marts vil resultaterne fra DANSDA blive gjort tilgængelige via DTU Fødevareinstituttets hjemmeside. Rapporten vil også kunne købes i en trykt udgave for 250 kroner.
Det er muligt at forudbestille rapporten fra schultboghandel.dk og få den udleveret på seminaret.
Læs mere her
tags: Danmark, 2011, Lyngby, 2013, 2020, 2020, fødevareminister, Dansk Industri, virksomhed, DTU, Danmarks Tekniske Universitet, boghandel, sygdom,
lørdag den 28. februar 2015
tirsdag den 24. februar 2015
DTU Fødevareinstituttet fastholder vurdering af bisphenol A
Efter at have gransket den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA's nye sundhedsvurdering af bisphenol A, fastholder DTU Fødevareinstituttet sin vurdering af stoffet. Instituttets forskere vurderer, at forbrugere ikke er sikret tilstrækkeligt mod bisphenol A's hormonforstyrrende effekter af den grænse, som EFSA netop har anbefalet. Det kemiske stof bisphenol A, der anvendes i plastemballager og papir, er under mistanke for at have sundhedsskadelige effekter i mennesker. EFSA offentliggjorde i januar 2015 en sundhedsvurdering af stoffet, som siger, at et indtag under 4 mikrogram per kilo kropsvægt per dag ikke udgør en sundhedsrisiko. Tidligere har EFSA vurderet, at grænsen for et såkaldt tolerabelt dagligt indtag, TDI, bør være under eller lig 50 mikrogram per kilo kropsvægt.
DTU Fødevareinstituttet har gransket EFSA's sundhedsvurdering af stoffet for at vurdere de vigtigste konklusioner i rapporten og afklare, om den nye grænse er tilstrækkeligt beskyttende, og om det dermed ændrer instituttets tidligere vurdering af bisphenol A.
EFSA's anbefalede grænse for bisphenol A er for høj
DTU Fødevareinstituttets forskere vurderer, at den nye TDI ikke beskytter tilstrækkeligt mod hormonforstyrrende virkninger af stoffet. Det skyldes blandt andet, at EFSA's beregninger ikke indeholder en passende usikkerhedsfaktor. Desuden vurderer forskerne, at der i fastsættelse af den nye TDI ikke er taget tilstrækkeligt højde for data fra dyreforsøg, der viser effekter på hunners brystvæv, hanners kønsudvikling og hjernens udvikling og funktion.
Ifølge DTU Fødevareinstituttets beregninger skal den nye TDI være 0,7 mikrogram per kilo kropsvægt per dag eller lavere for at være tilstrækkeligt beskyttende mod hormonforstyrrende virkninger. Instituttets vurdering er baseret på de samme studier, som indgår i EFSA's rapport.
"Vi fastholder DTU Fødevareinstituttets tidligere risikovurdering af bisphenol A. Det er vores vurdering, at et tolerabelt indtag af bisphenol A bør ligge lavere end en femtedel af EFSA's anbefalede grænse", siger professor Ulla Hass fra DTU Fødevareinstituttet.
Høj eksponering bekymrer
EFSA har vurderet, at blandt mennesker med den højeste eksponering er mænd og kvinder udsat for godt 1 mikrogram bisphenol A per kilogram kropsvægt per dag, mens børn og teenagere udsættes for 1,26-1,45 mikrogram per kilogram kropsvægt om dagen. På den baggrund vurderer EFSA, at indtag af stoffet ikke udgør en sundhedsrisiko, da selv det maksimale indtag er tre til fire gange mindre, end den nye anbefalede grænse.
"Beregnet ud fra DTU Fødevareinstituttets anbefalede TDI kan højt eksponerede mennesker imidlertid være udsat for mere end grænsen for indtag. Indtaget kan både stamme fra mad, kassebonner og kosmetik", siger Ulla Hass.
"Sundhedsrisikoen ved bisphenol A er især bekymrende for højteksponerede mennesker. Det gælder i særdeleshed gravide eller ammende kvinder og børn, som vil være følsomme for eventuelle effekter, der optræder selv ved lave doser af stoffet", tilføjer Ulla Hass.
Hverken EFSA's eller DTU's risikovurdering tager højde for en eventuel øget risiko ved, at bisphenol A er til stede i en kemikaliecocktail med andre miljøkemikalier, der har samme type effekter som bisphenol A. Det betyder, at risikoen i begge tilfælde kan være undervurderet.
Læs mere her
tags: kemi, DTU, miljø,
DTU Fødevareinstituttet har gransket EFSA's sundhedsvurdering af stoffet for at vurdere de vigtigste konklusioner i rapporten og afklare, om den nye grænse er tilstrækkeligt beskyttende, og om det dermed ændrer instituttets tidligere vurdering af bisphenol A.
EFSA's anbefalede grænse for bisphenol A er for høj
DTU Fødevareinstituttets forskere vurderer, at den nye TDI ikke beskytter tilstrækkeligt mod hormonforstyrrende virkninger af stoffet. Det skyldes blandt andet, at EFSA's beregninger ikke indeholder en passende usikkerhedsfaktor. Desuden vurderer forskerne, at der i fastsættelse af den nye TDI ikke er taget tilstrækkeligt højde for data fra dyreforsøg, der viser effekter på hunners brystvæv, hanners kønsudvikling og hjernens udvikling og funktion.
Ifølge DTU Fødevareinstituttets beregninger skal den nye TDI være 0,7 mikrogram per kilo kropsvægt per dag eller lavere for at være tilstrækkeligt beskyttende mod hormonforstyrrende virkninger. Instituttets vurdering er baseret på de samme studier, som indgår i EFSA's rapport.
"Vi fastholder DTU Fødevareinstituttets tidligere risikovurdering af bisphenol A. Det er vores vurdering, at et tolerabelt indtag af bisphenol A bør ligge lavere end en femtedel af EFSA's anbefalede grænse", siger professor Ulla Hass fra DTU Fødevareinstituttet.
Høj eksponering bekymrer
EFSA har vurderet, at blandt mennesker med den højeste eksponering er mænd og kvinder udsat for godt 1 mikrogram bisphenol A per kilogram kropsvægt per dag, mens børn og teenagere udsættes for 1,26-1,45 mikrogram per kilogram kropsvægt om dagen. På den baggrund vurderer EFSA, at indtag af stoffet ikke udgør en sundhedsrisiko, da selv det maksimale indtag er tre til fire gange mindre, end den nye anbefalede grænse.
"Beregnet ud fra DTU Fødevareinstituttets anbefalede TDI kan højt eksponerede mennesker imidlertid være udsat for mere end grænsen for indtag. Indtaget kan både stamme fra mad, kassebonner og kosmetik", siger Ulla Hass.
"Sundhedsrisikoen ved bisphenol A er især bekymrende for højteksponerede mennesker. Det gælder i særdeleshed gravide eller ammende kvinder og børn, som vil være følsomme for eventuelle effekter, der optræder selv ved lave doser af stoffet", tilføjer Ulla Hass.
Hverken EFSA's eller DTU's risikovurdering tager højde for en eventuel øget risiko ved, at bisphenol A er til stede i en kemikaliecocktail med andre miljøkemikalier, der har samme type effekter som bisphenol A. Det betyder, at risikoen i begge tilfælde kan være undervurderet.
Læs mere her
tags: kemi, DTU, miljø,
Om 10 år: All inclusive på hver anden charterrejse
Myterne om all inclusive er på vej til at blive nedbrudt i takt med, at mad og drikke bliver bedre, og derfor vil flere danskere tage konceptet til sig, vurderer rejsebureau. Nogen elsker det, andre kan ikke fordrage det. Holdningerne til all inclusive er splittede, men kvaliteten er de seneste år blevet hævet markant. Hotellerne og rejsebureauerne har nemlig investeret milliarder i at udvikle bedre restauranter og barer. Det vil ifølge Star Tour betyde, at mange flere danskere vil tage all inclusive til sig fremover:
- All inclusive vokser i takt med, at flere folk prøver det. At få folk til at prøve det er nemlig den bedste måde at nedbryde myterne om konceptet. Vi regner med, at om 10 år vil hver anden af vores rejser være med all inclusive, siger Nikolai Johnsen, pressechef i Star Tour.
På nuværende tidspunkt sælger Star Tour rejser med all inclusive på 4 ud af 10 rejser. Og blandt tilhængerne af all inclusive kan 2 ud af 3 nikke genkende til, at kvaliteten er blevet bedre de seneste 5 år.
Tvivlerne tvivler på kvaliteten
På nuværende tidspunkt er det dog især en skepsis over for kvaliteten af maden, der holder tvivlerne væk fra all inclusive. Blandt folk, der ikke foretrækker all inclusive, angiver 3 ud af 4 nemlig kvaliteten af maden som årsagen. Derfor ligger der ifølge Star Tour en stor udfordring for branchen i at blive bedre til at kommunikere, hvad all inclusive egentlig er:
- I branchen er der jo mange bureauer, der sælger all inclusive på 2-stjernede hoteller, hvor maden selvfølgelig er derefter. Der skal vi være bedre til at kommunikere, at når rejsende køber all inclusive på 4- og 5-stjernede hoteller, så får de bedre mad. Af samme årsag sælger vi næsten udelukkende all inclusive på 4- og 5-stjernede hoteller for at sikre en god oplevelse, fortæller Nikolai Johnsen.
Undersøgelsen viser også, at blandt de skeptiske charterrejsende finder man stadig en tredjedel, der aldrig har prøvet all inclusive. I denne gruppe er der ifølge Star Tour en naturlig, manglende viden om, hvad all inclusive er for en størrelse.
- Mange rejsende ved endnu ikke, at all inclusive kan indeholde gratis á la carte restauranter, barer med masser af de finere varer og leje af sportsudstyr. Der har vi nok en udfordring i branchen om i at vise, at all inclusive kan være mange forskellige ting, siger Nikolai Johnsen.
En anden årsag til, at Star Tour forventer en vækst i all inclusive er, at man inden for 1-2 år vil lancere en lille håndfuld nyheder, der skal gøre all inclusive endnu mere attraktivt og nemmere at målrette til enten par eller børnefamilier. Netop de skarpe all inclusive-koncepter er nemlig rejsearrangørernes mulighed for at styre, at folk får tilbudt mad og drikke, der passer til dem.
5 ting du måske ikke vidste om all inclusive
- Langt de fleste hoteller ansætter lokalt personale og køber lokale råvarer for at sikre den lokale bæredygtighed
- Mange steder kan du spise gratis på á la carte-restauranter med frit valg fra menukortet
- Mange steder tilbyder såkaldt all inclusive ultra, der også indeholder leje af for eksempel sportsudstyr og med de finere spiritusmærker
- Du får hvad du betaler for - all inclusive på et 5-stjernet hotel vil være noget helt andet end på et 2-stjernet.
- Alle af de bedre all inclusive-hoteller tilbyder allergivenlige alternativer
Geografiske forskelle
Undersøgelsen om all inclusive viser samtidig, at der er store geografiske forskelle på holdningen til all inclusive. Især sønder- og vestjyderne elsker konceptet med hele 77 % på all inclusive-siden, hvorimod nordjyderne er undersøgelsens mindst glade for all inclusive.
Top 5 over all inclusive-tilhængere per region
1: Syd- og Vestjylland
2: Øst- og Midtjylland
3: Sjælland
4: Fyn og øerne
5: København
6: Nordjylland
Læs mere her
tags: København, restaurant, Sjælland, råvarer, Nordjylland, Midtjylland, rejsebureau, allergi,
- All inclusive vokser i takt med, at flere folk prøver det. At få folk til at prøve det er nemlig den bedste måde at nedbryde myterne om konceptet. Vi regner med, at om 10 år vil hver anden af vores rejser være med all inclusive, siger Nikolai Johnsen, pressechef i Star Tour.
På nuværende tidspunkt sælger Star Tour rejser med all inclusive på 4 ud af 10 rejser. Og blandt tilhængerne af all inclusive kan 2 ud af 3 nikke genkende til, at kvaliteten er blevet bedre de seneste 5 år.
Tvivlerne tvivler på kvaliteten
På nuværende tidspunkt er det dog især en skepsis over for kvaliteten af maden, der holder tvivlerne væk fra all inclusive. Blandt folk, der ikke foretrækker all inclusive, angiver 3 ud af 4 nemlig kvaliteten af maden som årsagen. Derfor ligger der ifølge Star Tour en stor udfordring for branchen i at blive bedre til at kommunikere, hvad all inclusive egentlig er:
- I branchen er der jo mange bureauer, der sælger all inclusive på 2-stjernede hoteller, hvor maden selvfølgelig er derefter. Der skal vi være bedre til at kommunikere, at når rejsende køber all inclusive på 4- og 5-stjernede hoteller, så får de bedre mad. Af samme årsag sælger vi næsten udelukkende all inclusive på 4- og 5-stjernede hoteller for at sikre en god oplevelse, fortæller Nikolai Johnsen.
Undersøgelsen viser også, at blandt de skeptiske charterrejsende finder man stadig en tredjedel, der aldrig har prøvet all inclusive. I denne gruppe er der ifølge Star Tour en naturlig, manglende viden om, hvad all inclusive er for en størrelse.
- Mange rejsende ved endnu ikke, at all inclusive kan indeholde gratis á la carte restauranter, barer med masser af de finere varer og leje af sportsudstyr. Der har vi nok en udfordring i branchen om i at vise, at all inclusive kan være mange forskellige ting, siger Nikolai Johnsen.
En anden årsag til, at Star Tour forventer en vækst i all inclusive er, at man inden for 1-2 år vil lancere en lille håndfuld nyheder, der skal gøre all inclusive endnu mere attraktivt og nemmere at målrette til enten par eller børnefamilier. Netop de skarpe all inclusive-koncepter er nemlig rejsearrangørernes mulighed for at styre, at folk får tilbudt mad og drikke, der passer til dem.
5 ting du måske ikke vidste om all inclusive
- Langt de fleste hoteller ansætter lokalt personale og køber lokale råvarer for at sikre den lokale bæredygtighed
- Mange steder kan du spise gratis på á la carte-restauranter med frit valg fra menukortet
- Mange steder tilbyder såkaldt all inclusive ultra, der også indeholder leje af for eksempel sportsudstyr og med de finere spiritusmærker
- Du får hvad du betaler for - all inclusive på et 5-stjernet hotel vil være noget helt andet end på et 2-stjernet.
- Alle af de bedre all inclusive-hoteller tilbyder allergivenlige alternativer
Geografiske forskelle
Undersøgelsen om all inclusive viser samtidig, at der er store geografiske forskelle på holdningen til all inclusive. Især sønder- og vestjyderne elsker konceptet med hele 77 % på all inclusive-siden, hvorimod nordjyderne er undersøgelsens mindst glade for all inclusive.
Top 5 over all inclusive-tilhængere per region
1: Syd- og Vestjylland
2: Øst- og Midtjylland
3: Sjælland
4: Fyn og øerne
5: København
6: Nordjylland
Læs mere her
tags: København, restaurant, Sjælland, råvarer, Nordjylland, Midtjylland, rejsebureau, allergi,
tirsdag den 17. februar 2015
Seminar om kemikalie-cocktails i mad
Hvad sker der egentlig, når vi mennesker bliver udsat for mange forskellige kemikalier i den mad, vi spiser Kan matematiske modeller forudsige virkningen af sådanne cocktails Og er den fødevareemballage af papir og pap, vi bruger, i orden Det er nogle af de spørgsmål, som et netop afsluttet forskningsprojekt med DTU Fødevareinstituttet i spidsen har forsøgt at besvare. Hør svarene og få præsenteret hovedresultaterne fra projektet på et seminar den 19. marts 2015. Fødevareminister Dan Jørgensen åbner seminaret. Det har længe vakt bekymring, at den traditionelle måde at vurdere, hvorvidt kemikalier kan være skadelige, kun tager højde for kemikalier enkeltvis og ikke inkluderer en eventuel øget risiko ved, at kemikalierne er til stede i en cocktail. Fødevareministeriet søsatte i 2011 et omfattende fireårigt forskningsprojekt om cocktaileffekter på fødevareområdet med DTU Fødevareinstituttet i spidsen.
Forskningsprojektet er netop afsluttet og DTU Fødevareinstituttet inviterer til seminaret: Kemikalie-cocktails i mad – hvordan griber vi det an i fremtiden På seminaret vil projektdeltagerne fremlægge ny viden om, hvorfor påvirkningen fra flere forskellige kemiske stoffer på én gang kan være særligt problematisk.
På programmet er blandt andet oplæg om hvilke kemikalier, danskere er udsat for i hverdagen, en forklaring på hvordan cocktaileffekten af kemikalierne beregnes, og en gennemgang af nogle konkrete cases. Oplægsholderne vil også præsentere den værktøjskasse, som i projektet er udviklet til brug ved fremtidige risikovurderinger af cocktaileffekter i fødevarer. Fødevareminister Dan Jørgensen åbner seminaret.
Læs mere her
tags: 2011, kemi, DTU, fødevareemballage, Kemikalie, Forskning, forskningsprojekt, værktøj,
Forskningsprojektet er netop afsluttet og DTU Fødevareinstituttet inviterer til seminaret: Kemikalie-cocktails i mad – hvordan griber vi det an i fremtiden På seminaret vil projektdeltagerne fremlægge ny viden om, hvorfor påvirkningen fra flere forskellige kemiske stoffer på én gang kan være særligt problematisk.
På programmet er blandt andet oplæg om hvilke kemikalier, danskere er udsat for i hverdagen, en forklaring på hvordan cocktaileffekten af kemikalierne beregnes, og en gennemgang af nogle konkrete cases. Oplægsholderne vil også præsentere den værktøjskasse, som i projektet er udviklet til brug ved fremtidige risikovurderinger af cocktaileffekter i fødevarer. Fødevareminister Dan Jørgensen åbner seminaret.
Læs mere her
tags: 2011, kemi, DTU, fødevareemballage, Kemikalie, Forskning, forskningsprojekt, værktøj,
fredag den 13. februar 2015
100 skal teste luksusmad på Ferie for Alle
Flymad behøver ikke at være kedelig. Det vil Spies' eget flyselskab, Thomas Cook Airlines, bevise på udstillingen "Ferie for Alle" i Herning fra den 20. til den 22. februar. Selskabet har fået seks nye A321-fly med nye flystole med ekstra benplads. På udstillingen indrettes en "mini-kabine", hvor gæsterne ikke alene kan teste de nye ergonomiske stole, men 100 gæster vil også kunne testsmage selskabets flymad ved tre daglige prøvesmagninger. På årsbasis serverer Thomas Cook Airlines cirka to millioner måltider. Til dem serveres der boller og rugbrød fra Lagkagehuset – kørt friskbagt til f.eks. Billund fra afdelingen i Fredericia. På årsbasis sælger Thomas Cook Airlines ca. 845.000 øl. Skulle man få den tossede ide at lægge dåserne efter hinanden, vil de række fra København til Storebæltsbroen.
- Stadig flere af vores gæster ønsker at forkæle sig selv med vores tre opgraderede RoyalMenuer – en brunch eller en fire-retters menu med henholdsvis oksemørbrad med flødekartofler eller torskefilet i hummersauce som hovedret. Det er disse menuer, som gæsterne på "Ferie for Alle" kan glæde sig til, fortæller kommunikationschef Torben Andersen fra Thomas Cook Airlines og Spies, der vil takke testsmagerne for deres indsats med en parfumegave fra Thomas Cook Airlines' Airshoppen, der er en af de største taxfreebutikker i luften.
At spise på flyrejsen er en populær aktivitet. Ni uf af 10 Spies-gæster bestiller mad til deres flyrejse. Når turen går hjem efter endt ferie, er det fortsat platten med sild ("flyvefisk"), dyrlægens natmad, frikadelle med surt og ost – tilsat kvalitetsboller og rugbrød – som er danskernes favorit. I flyselskabet går platten under navnet Hanne Hansen – det mest danske navn til det mest danske måltid.
- Flymad har generelt ikke det bedste rygte. Nu hjælper det heller ikke på omdømmet, at vi alle mister lidt af vores smagssans i 10.000 kilometers højde, men det har vi valgt at kompensere for med råvarer af høj kvalitet. Og så er vi ikke bange for at give maden finesse ved brug af krydderier, som danskerne har fået et fint forhold til efter mange udenlandsrejser, siger Torben Andersen.
Læs mere her
tags: København, Billund, råvarer, Herning, Storebælt, krydderi, Fredericia, kommunikation,
- Stadig flere af vores gæster ønsker at forkæle sig selv med vores tre opgraderede RoyalMenuer – en brunch eller en fire-retters menu med henholdsvis oksemørbrad med flødekartofler eller torskefilet i hummersauce som hovedret. Det er disse menuer, som gæsterne på "Ferie for Alle" kan glæde sig til, fortæller kommunikationschef Torben Andersen fra Thomas Cook Airlines og Spies, der vil takke testsmagerne for deres indsats med en parfumegave fra Thomas Cook Airlines' Airshoppen, der er en af de største taxfreebutikker i luften.
At spise på flyrejsen er en populær aktivitet. Ni uf af 10 Spies-gæster bestiller mad til deres flyrejse. Når turen går hjem efter endt ferie, er det fortsat platten med sild ("flyvefisk"), dyrlægens natmad, frikadelle med surt og ost – tilsat kvalitetsboller og rugbrød – som er danskernes favorit. I flyselskabet går platten under navnet Hanne Hansen – det mest danske navn til det mest danske måltid.
- Flymad har generelt ikke det bedste rygte. Nu hjælper det heller ikke på omdømmet, at vi alle mister lidt af vores smagssans i 10.000 kilometers højde, men det har vi valgt at kompensere for med råvarer af høj kvalitet. Og så er vi ikke bange for at give maden finesse ved brug af krydderier, som danskerne har fået et fint forhold til efter mange udenlandsrejser, siger Torben Andersen.
Læs mere her
tags: København, Billund, råvarer, Herning, Storebælt, krydderi, Fredericia, kommunikation,
torsdag den 12. februar 2015
Nøglehullet skal på endnu flere fødevarer
Fra marts kan både bagerens rugbrød og slagterens skinkeschnitzler blive nøglehulsmærket. Fødevarestyrelsen opfordrer producenter og detailhandel til at gribe de nye muligheder. Fra 1. marts udvider Fødevareministeriet muligheden for at bruge det grønne ernæringsmærke Nøglehullet. Slagtere, ostehandlere, bagere og supermarkederne vil f.eks. kunne nøglehulsmærke både brød, knækbrød, ost og uforarbejdet kød, der ikke er færdigpakket. Nye produktkategorier som f.eks. usaltede nødder og en række glutenfri og laktosefri produkter vil også kunne få mærket, forudsat at de lever op til nøglehulskriterierne for indholdet af blandt andet salt, sukker og fedt.
- Nøglehulsmærket er en succes. Mange virksomheder udvikler produkter, der kan bære Nøglehullet, og forbrugerne kender mærket og ved, hvad det står for. Med de nye regler er vejen nu banet for et endnu større udbud af Nøglehulsmærkede fødevarer. Vi vil derfor kraftigt opfordre virksomhederne til at gribe de nye muligheder, siger Esben Egede Rasmussen, direktør for Fødevarestyrelsen.
Danske fødevarevirksomheder har siden juni 2009 haft mulighed for at mærke nogle af deres færdigpakkede fødevarer med Nøglehulsmærket for at lette forbrugernes vej til et sundere valg af fødevarer. I dag har knapt 2.000 produkter Nøglehulsmærket i Danmark.
De nye regler træder i kraft den 1. marts 2015. Nøglehulsmærket er det officielle ernæringsmærke i Norge, Sverige, Island og Danmark, hvor fødevare- og/eller sundheds- myndighederne står bag revisionen af reglerne.
Nøglehullets udbredelse i Danmark, YouGov-analyse juni 2014:
• 96 % af danskerne kender Nøglehullet
• 71 % af danskerne forbinder Nøglehullet med et sundere valg
• 76 % af danskerne har tillid til mærket
• Mere end hver 2. dansker ønsker mulighed for at købe madretter med Nøglehullet i kantiner, på restauranter, cafeer, fastfood-steder og tankstationer
Læs mere her
tags: Danmark, 2009, Sverige, Norge, direktør, restaurant, Island, virksomhed, supermarked, Fødevarestyrelsen, 2014, ernæring,
- Nøglehulsmærket er en succes. Mange virksomheder udvikler produkter, der kan bære Nøglehullet, og forbrugerne kender mærket og ved, hvad det står for. Med de nye regler er vejen nu banet for et endnu større udbud af Nøglehulsmærkede fødevarer. Vi vil derfor kraftigt opfordre virksomhederne til at gribe de nye muligheder, siger Esben Egede Rasmussen, direktør for Fødevarestyrelsen.
Danske fødevarevirksomheder har siden juni 2009 haft mulighed for at mærke nogle af deres færdigpakkede fødevarer med Nøglehulsmærket for at lette forbrugernes vej til et sundere valg af fødevarer. I dag har knapt 2.000 produkter Nøglehulsmærket i Danmark.
De nye regler træder i kraft den 1. marts 2015. Nøglehulsmærket er det officielle ernæringsmærke i Norge, Sverige, Island og Danmark, hvor fødevare- og/eller sundheds- myndighederne står bag revisionen af reglerne.
Nøglehullets udbredelse i Danmark, YouGov-analyse juni 2014:
• 96 % af danskerne kender Nøglehullet
• 71 % af danskerne forbinder Nøglehullet med et sundere valg
• 76 % af danskerne har tillid til mærket
• Mere end hver 2. dansker ønsker mulighed for at købe madretter med Nøglehullet i kantiner, på restauranter, cafeer, fastfood-steder og tankstationer
Læs mere her
tags: Danmark, 2009, Sverige, Norge, direktør, restaurant, Island, virksomhed, supermarked, Fødevarestyrelsen, 2014, ernæring,
onsdag den 4. februar 2015
Rangordning af sygdomsrisiko fra mikroorganismer i frugt og grønt
Risikoen for at blive få en fødevarebåren infektion fra frisk frugt og grønt er højest ved indtag af bær, salat, spirer, tomat og melon. Det viser en risikorangering af sygdomsfremkaldende mikroorganismer i frisk frugt og grønt, som DTU Fødevareinstituttet har foretaget for Fødevarestyrelsen. Rangordningen kan bruges til at prioritere tiltag, der skal styrke fødevaresikkerheden. Danskere spiser mere frugt og grønt end tidligere. I perioden 1995-2013 er indtaget steget med 30 %. Danske forbrugere har også fået større adgang til produkter fra hele verden. Samtidig har frisk frugt og grønt i stigende grad været årsag til fødevarebårne infektioner – ikke kun i Danmark men i hele den industrialiserede verden. Den øgede globale handel medfører en risiko for, at sygdomsfremkaldende mikroorganismer, som tidligere kun sjældent eller aldrig fandtes i Danmark, bliver introduceret på det danske marked gennem importerede varer.
Risikorangering
Det er baggrunden for, at DTU Fødevareinstituttet har afdækket risikoen for at blive syg af mikroorganismer i spiseklar, frisk frugt og grønt på det danske marked. En liste er udarbejdet over forskellige kombinationer af produkter og sygdomsfremkaldende mikroorganismer, som udgør den største risiko for sygdom hos danske forbrugere. I alt er 30 forskellige kombinationer inkluderet.
Rangordningen er baseret på en overordnet vurdering af risikoen for hver af de 30 kombinationer. Vurderingen er baseret på data om forekomsten af mikroorganismerne i de specifikke produkter, den dosis af mikroorganismen, der skal til for at forårsage sygdom, hvor alvorlig en sygdom den medfører, det gennemsnitlige antal sygdomstilfælde per år, og hvor meget der spises af de specifikke produkter.
Norovirus i bær rangerer højst, efterfulgt af salmonella, norovirus og E. coli i salat. Generelt ligger bær, salat, spirer, tomat og melon i toppen af rangordningen. Resultaterne stemmer i høj grad overens med hvad lignende europæiske og amerikanske risikorangeringer har fundet.
Myndighederne kan bruge resultaterne til at vurdere effekten af kontroltiltag og skiftende forbrugsmønstre samt prioritere tiltag, der skal styrke fødevaresikkerheden.
Rangeringsværktøj udviklet
Til rangordningsarbejdet har DTU Fødevareinstituttet udviklet et værktøj, som kan bruges til at rangere kombinationer af produkter og sygdomsfremkaldende mikroorganismer for grupper af personer med forskellige forbrugsmønstre samt til at opdatere risikorangeringen, når nye kontroldata foreligger.
Skyl grundigt og følg anvisningerne
Frisk frugt og grønt kan indeholde sygdomsfremkaldende mikroorganismer, hvis de fx er blevet vandet eller vasket med beskidt vand, eller de er blevet høstet og håndteret af folk med mangelfuld håndhygiejne. Forbrugere kan mindske risikoen for sygdom ved at skylle produkterne grundigt og ved at følge eventuelle anvisninger om varmebehandling.
Læs mere her
tags: Danmark, euro, 2013, 1995, infektion, DTU, Fødevarestyrelsen, stemmer, værktøj, frugt, sygdom, salat,
Risikorangering
Det er baggrunden for, at DTU Fødevareinstituttet har afdækket risikoen for at blive syg af mikroorganismer i spiseklar, frisk frugt og grønt på det danske marked. En liste er udarbejdet over forskellige kombinationer af produkter og sygdomsfremkaldende mikroorganismer, som udgør den største risiko for sygdom hos danske forbrugere. I alt er 30 forskellige kombinationer inkluderet.
Rangordningen er baseret på en overordnet vurdering af risikoen for hver af de 30 kombinationer. Vurderingen er baseret på data om forekomsten af mikroorganismerne i de specifikke produkter, den dosis af mikroorganismen, der skal til for at forårsage sygdom, hvor alvorlig en sygdom den medfører, det gennemsnitlige antal sygdomstilfælde per år, og hvor meget der spises af de specifikke produkter.
Norovirus i bær rangerer højst, efterfulgt af salmonella, norovirus og E. coli i salat. Generelt ligger bær, salat, spirer, tomat og melon i toppen af rangordningen. Resultaterne stemmer i høj grad overens med hvad lignende europæiske og amerikanske risikorangeringer har fundet.
Myndighederne kan bruge resultaterne til at vurdere effekten af kontroltiltag og skiftende forbrugsmønstre samt prioritere tiltag, der skal styrke fødevaresikkerheden.
Rangeringsværktøj udviklet
Til rangordningsarbejdet har DTU Fødevareinstituttet udviklet et værktøj, som kan bruges til at rangere kombinationer af produkter og sygdomsfremkaldende mikroorganismer for grupper af personer med forskellige forbrugsmønstre samt til at opdatere risikorangeringen, når nye kontroldata foreligger.
Skyl grundigt og følg anvisningerne
Frisk frugt og grønt kan indeholde sygdomsfremkaldende mikroorganismer, hvis de fx er blevet vandet eller vasket med beskidt vand, eller de er blevet høstet og håndteret af folk med mangelfuld håndhygiejne. Forbrugere kan mindske risikoen for sygdom ved at skylle produkterne grundigt og ved at følge eventuelle anvisninger om varmebehandling.
Læs mere her
tags: Danmark, euro, 2013, 1995, infektion, DTU, Fødevarestyrelsen, stemmer, værktøj, frugt, sygdom, salat,
tirsdag den 3. februar 2015
Holdbarhed af hytteost kan forudsiges
Nye matematiske modeller, der forudsiger vækst af listeria og mælkesyrebakterier i forskellige typer af hytteost, kan bruges af producenter ved vurdering produkternes holdbarhed. Modellerne er udviklet i et ph.d.-projekt ved DTU Fødevareinstituttet. Projektets resultater kan også anvendes som afsæt til at udvikle prædiktive modeller for mikroorganismer i andre fermenterede fødevarer. Sygdomsfremkaldende listeriabakterier kan forekomme i fødevarer. Findes de i stort antal i produkter, der ikke varmebehandles, før de spises, kan bakterien føre til den alvorlige sygdom, listeriose.
Hytteost har ikke været kædet sammen med udbrud eller tilfælde af listeriose, men hytteost-producenter skal kunne dokumentere, at deres produkter overholder mikrobiologiske krav for listeriabakterier. Ifølge EU's fødevarelovgivning kan producenter bruge matematiske modeller som dokumentation for, at deres produkter lever op til kravene.
Nye modeller udviklet
I sit ph.d.-projekt ved DTU Fødevareinstituttet har Nina Bjerre Østergaard udviklet modeller, der forudsiger væksten af både listeriabakterier og af de mælkesyrebakterier, der fermenterer og giver hytteosten aroma.
Mælkesyrebakterier i hytteost hæmmer vækst af listeriabakterier, og den effekt har Nina Bjerre Østergaard inkluderet i sine vækstmodeller. Modellerne tager også højde for andre parametre som påvirker udviklingen af listeria og mælkesyrebakterier, fx effekten af opbevaringstemperatur, pH, salt, mælkesyre og sorbinsyre.
Ved projektets start var der ingen modeller, som på tilfredsstillende vis kunne forudsige vækst af både mælkesyrebakterierne fra hytteostens starter- og aromakultur og eventuelle listeriabakterier. De nye modeller kan anvendes til at fastsætte sikker holdbarhed af hytteost, og nye matematiske modeller for vækst af fordærvelsesbakterier i hytteost er under udvikling ved DTU Fødevareinstituttet.
Potentiale for udvikling af flere modeller
Arbejdet med at udvikle prædiktive modeller er omfattende og kræver store mængder af data. Det er derfor vigtigt, at resultaterne fra Nina Bjerre Østergaard's projekt med fordel kan bruges som afsæt for at udvikle modeller, der kan forudsige vækst og aktivitet af mikroorganismer i andre fermenterede fødevarer.
Læs mere her
tags: EU, lovgivning, DTU, bakterie, mikrobiologi, sygdom,
Hytteost har ikke været kædet sammen med udbrud eller tilfælde af listeriose, men hytteost-producenter skal kunne dokumentere, at deres produkter overholder mikrobiologiske krav for listeriabakterier. Ifølge EU's fødevarelovgivning kan producenter bruge matematiske modeller som dokumentation for, at deres produkter lever op til kravene.
Nye modeller udviklet
I sit ph.d.-projekt ved DTU Fødevareinstituttet har Nina Bjerre Østergaard udviklet modeller, der forudsiger væksten af både listeriabakterier og af de mælkesyrebakterier, der fermenterer og giver hytteosten aroma.
Mælkesyrebakterier i hytteost hæmmer vækst af listeriabakterier, og den effekt har Nina Bjerre Østergaard inkluderet i sine vækstmodeller. Modellerne tager også højde for andre parametre som påvirker udviklingen af listeria og mælkesyrebakterier, fx effekten af opbevaringstemperatur, pH, salt, mælkesyre og sorbinsyre.
Ved projektets start var der ingen modeller, som på tilfredsstillende vis kunne forudsige vækst af både mælkesyrebakterierne fra hytteostens starter- og aromakultur og eventuelle listeriabakterier. De nye modeller kan anvendes til at fastsætte sikker holdbarhed af hytteost, og nye matematiske modeller for vækst af fordærvelsesbakterier i hytteost er under udvikling ved DTU Fødevareinstituttet.
Potentiale for udvikling af flere modeller
Arbejdet med at udvikle prædiktive modeller er omfattende og kræver store mængder af data. Det er derfor vigtigt, at resultaterne fra Nina Bjerre Østergaard's projekt med fordel kan bruges som afsæt for at udvikle modeller, der kan forudsige vækst og aktivitet af mikroorganismer i andre fermenterede fødevarer.
Læs mere her
tags: EU, lovgivning, DTU, bakterie, mikrobiologi, sygdom,
søndag den 1. februar 2015
Sådan læser du den nye næringsdeklaration
Fra slutningen af næste år skal alle færdigpakkede fødevarer have en såkaldt næringsdeklaration, der blandt andet viser indholdet af energi og mængden af fedt, sukker og salt. Hidtil har det været frivilligt. Mange virksomheder næringsdeklarerer allerede i dag fødevarer som ost, brød og mælk. Men hvis de fortsat vil fortælle deres kunder, hvad varen indeholder, skal producenterne leve op til de nye regler.
"De nye regler gælder ikke kun i Danmark, men i hele EU. De er en håndsrækning til de forbrugere, der vil vide mere om, hvad de spiser", forklarer kontorchef i Fødevarestyrelsen, Else Molander.
Som noget nyt kan virksomheden nu vælge at oplyse, hvor stor en procentdel af energi, fedt, salt mv. man får ved at spise eksempelvis 100 gram skinkesalat eller en portion müsli i forhold til, hvad en gennemsnitsperson spiser og drikker på en dag.
Vil du vide mere om den nye næringsdeklaration, så læs Fødevarestyrelsens folder her eller hent den, der hvor du køber ind. I folderen kan du læse mere om de nye regler, og hvad man nu – og senest fra december 2016 – kan læse på sine fødevarer.
Læs mere her
tags: Danmark, EU, december, virksomhed, 2016, energi, Fødevarestyrelsen, salat,
"De nye regler gælder ikke kun i Danmark, men i hele EU. De er en håndsrækning til de forbrugere, der vil vide mere om, hvad de spiser", forklarer kontorchef i Fødevarestyrelsen, Else Molander.
Som noget nyt kan virksomheden nu vælge at oplyse, hvor stor en procentdel af energi, fedt, salt mv. man får ved at spise eksempelvis 100 gram skinkesalat eller en portion müsli i forhold til, hvad en gennemsnitsperson spiser og drikker på en dag.
Vil du vide mere om den nye næringsdeklaration, så læs Fødevarestyrelsens folder her eller hent den, der hvor du køber ind. I folderen kan du læse mere om de nye regler, og hvad man nu – og senest fra december 2016 – kan læse på sine fødevarer.
Læs mere her
tags: Danmark, EU, december, virksomhed, 2016, energi, Fødevarestyrelsen, salat,
Abonner på:
Opslag (Atom)