fredag den 13. november 2015

Genernes komplicerede samspil med kost og livsstil i udviklingen af kræft


Både menneskers genetiske sammensætning og deres kost og livsstil har indflydelse på risikoen for at udvikle kræft. Et ph.d.-studie fra DTU Fødevareinstituttet har undersøgt hvilke biologiske mekanismer, der ligger til grund for, at nogle mennesker udvikler bestemte kræftformer ved indtag af bl.a. rødt kød og alkohol, og ligeledes hvorfor kostfibre beskytter mod nogle kræfttyper. Bedre viden om samspillet mellem gener og miljøfaktorer kan bruges til at forbedre kostrådene og forebyggende sundhedsstrategier.Forekomsten af kræft i vesten er steget stødt de sidste 50 år. For prostata-, bryst-, og tarmkræft er der årsagsforhold til patientens gener i henholdsvis 42%, 27% og 35% af sygdomstilfældene. Studier har også vist, at flere kost- og livsstilsfaktorer – såsom indtag af rødt kød og alkohol, rygning og fedme – har en stærk indflydelse på menneskers risiko for at udvikle disse kræftformer.

I et ph.d.-studie fra DTU Fødevareinstituttet har Tine Iskov Kopp taget udgangspunkt i menneskers forskellige genetik og genernes samspil med indtag af rødt kød, alkohol, kostfibre og smertestillende medicin. Disse miljøfaktorer er udnyttet for at afdække hvilke biologiske mekanismer, der ligger til grund for den måde de undersøgte faktorer påvirker risikoen for at udvikle prostata-, bryst-, og tarmkræft.

Tine Iskov Kopp har gennem sine undersøgelser produceret vigtig viden om de biologiske mekanismer, som kan udgøre en væsentlig del af årsagen til udviklingen af de undersøgte kræftformer.

Hendes studier har blandt andet vist hvilke komponenter af immunforsvaret, der formentlig er involveret i udviklingen af tarmkræft, og at rødt kød og kostfibre interagerer med disse komponenter for henholdsvis at øge og nedsætte risikoen for tarmkræft. Desuden ser det ud til, at brug af smertestillende medicin også påvirker disse mekanismer.

Mere viden, bedre folkesundhedsstrategier
Flere studier er dog nødvendige for fx at påvise, om og hvordan de påviste biologiske mekanismer og rødt kød er forbundet i forhold til at øge risikoen for tarmkræft. Yderligere studier vil også kunne bruges til at afklare, hvorvidt det er indtag af rødt kød i sig selv, som er kræftfremkaldende, eller snarere tilberedelsesmetoden eller den generelle livsstil, der er associeret med et højt kød indtag. Det samme gør sig gældende for indtag af kostfibre og deres beskyttende effekt i forhold til udvikling af tarmkræft.

Mere viden om sammenhængene kan føre til at forbedre kostrådene og forebyggende folkesundhedsstrategier.

Læs mere her

tags: medicin, DTU, strategi, miljø, sygdom, livsstil,

torsdag den 12. november 2015

Kina køber mere dansk kød end nogensinde


Mens eksporten til Kina generelt er stagneret, har kineserne aldrig købt så meget dansk kød som nu. Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen er i denne uge på eksportfremstød i Kina og Vietnam for at bane vej for yderligere eksport af både fødevarer og miljøteknologi.Kineserne foretrækker gris på middagsbordet. Og i år tyder alt på, at der bliver serveret flere svineører og grisehaler fra danske svin end nogensinde. Nye eksporttal viser, at eksporten af dansk kød til Kina rundede to mia. kroner fra juli 2014 til juni 2015. Det er en stigning på ni procent i forhold til samme periode året før.

Med miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen i spidsen besøger en erhvervsdelegation i denne uge Vietnam og Kina for at sætte yderligere skub i eksporten til det store kinesiske marked.

- Danmark og Kina har traditionelt haft stærke diplomatiske bånd, og det har vi en gensidig interesse i at pleje. Kina er den helt store motor for eksport af danske fødevarer udenfor EU. Den voksende middelklasse er villige til at betale 50 kroner for et kilo kyllingefødder eller en liter øko-mælk, og efterspørgslen efter gode fødevarer vokser. Men der er fortsat barrierer, så vi skal have åbnet for, at danske virksomheder også kan sælge pølser, fjerkræ og mere økologi til de 1,3 mio. kinesere, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

I Kina skal ministeren åbne en af verdens største fødevaremesser i Shanghai, hvorefter hun tager til Beijing for at mødes med seks ministerkollegaer fra henholdsvis ministerierne for fødevaresikkerhed, eksport og import, miljø, vand, skov og landbrug.

Ministeren vil også have fokus på at øge dansk eksport af vandteknologi som pumper og ventiler, og hun skal mødes med vandmyndighederne i Shanghai, der står for vandforsyningen til ca. 24 mio. kinesere.

Fra bistand til partnerskab

I Vietnam skal ministeren mødes med landets vicestatsminister samt ministrene for henholdsvis landbrug og miljø. Vietnam er blandt de hurtigst voksende økonomier, og regeringen vil fremover fokusere på samarbejde fremfor bistand.

- At væksten i Kina er fladet lidt ud, og det russiske marked stort set er lukket ned, viser, at der også er vigtigt at have øje på andre markeder. Vietnam har stort vækstpotentiale, og eksporten af danske varer er mere end fordoblet siden 2010. Danske virksomheder kan levere den teknologi og know-how, som vietnameserne efterspørger. Derfor skal jeg blandt andet introducere vores nye vækstkonsulent i Hanoi, som skal bygge bro mellem danske virksomheder og vietnamesiske samarbejdspartnere, siger Eva Kjer Hansen.

Vietnam stopper i år med at være DANIDA-prioritetsland efter mere end 20 års bistandssamarbejde, hvor samarbejdet skifter karakter fra bistand til partnerskab. Ca. 130 danske virksomheder er til stede i Vietnam i dag, og Danmark har den tredjehøjeste eksport per indbygger til Vietnam blandt EU-landene. Desuden er en frihandelsaftale mellem Vietnam og EU lige på trapperne, som erhvervslivet har store forventninger til.

Program for erhvervsfremstød i Vietnam og Kina:
• 9. november: Hanoi
• 10.-11. november: Shanghai
• 11.-13. november: Beijing

Læs mere her

tags: Danmark, 2010, statsminister, EU-lande, økonomi, EU, Kina, regeringen, fødevareminister, Eva Kjer Hansen, virksomhed, Beijing, erhvervslivet, teknologi, regering, miljø, 2014, økologi,

fredag den 6. november 2015

D-vitaminniveauer kan sammenlignes på tværs af studier og lande


Viden om en befolknings D-vitaminniveau er vigtig for at kunne vurdere, hvor stor en andel, der har eller risikerer at udvikle D-vitaminmangel og for at kunne udarbejde fødevarestrategier til at sikre en optimal D-vitamintilførsel. Ved at benytte en standardiseringsmetode er det muligt at sammenligne eksisterende D-vitaminmålinger på tværs af studier og lande. Det viser et nordisk projekt, som forskere fra DTU Fødevareinstituttet har sat i gang.Viden om en befolknings D-vitaminstatus er vigtig for at kunne vurdere, hvor stor en andel, der har eller risikerer at udvikle D-vitaminmangel.

D-vitaminstatus måles som D-vitaminindhold i blodet, men der findes mange forskellige analysemetoder til at bestemme D-vitaminniveauet. Analysemetodernes kvalitet kan være svingende, og til trods for, at der er viden om, hvor nøjagtige de enkelte analysemetoder er, har det hidtil været vanskeligt at sammenligne resultater på tværs af analysemetoder og således også på tværs af undersøgelser.

Standardiserede nordiske data
I et nordisk projekt har forskere fra DTU Fødevareinstituttet sat et enestående samarbejde i gang med partnere fra Danmark, Norge og Finland for at afprøve en metode til at standardise eksisterende D-vitaminmålinger fra forskellige studier, hvor forskellige analysemetoder har været benyttet.

Projektet viser, at det er muligt at sammenligne eksisterende D-vitaminmålinger på tværs af studier og lande ved at benytte en sådan standardiseringsmetode.

Sammenligning af forekomsten af D-vitaminmangel er afgørende for at kunne udvikle fælles effektive fødevarestrategier for at mindske forekomsten af D-vitaminmangel i den nordiske befolkning. Samtidig er flere sammenlignelige data nødvendige for at opnå et bedre vidensgrundlag om befolkningernes D-vitaminstatus.

Analysemetoden
I projektet blev et udvalg af de oprindelige blodprøver fra tre nationale helbredsundersøgelser fra Danmark, Finland og Norge og fra et dansk interventionsforsøg sendt til standardisering efter et internationalt D-vitamin standardiseringsprogram, VDSP.

De udvalgte blodprøvers D-vitaminindhold blev genanalyseret efter VDSP-protokollen. En standardiseringsligning blev udarbejdet for hver undersøgelse på baggrund af de udvalgte blodprøver og anvendt på resten af datasættet for hver undersøgelse. Herefter har det været muligt at sammenligne resultaterne på tværs af de enkelte undersøgelser.

Forskerne fandt, at der er en bedre overensstemmelse mellem D-vitaminniveauerne i de tre nordiske lande, efter de blev standardiseret sammenlignet med før standardiseringen af de enkelte undersøgelser.

Arbejdet viser nødvendigheden af at tolke resultater af målinger af D-vitaminniveauet med forsigtighed – specielt når man ønsker at sammenligne resultater fra undersøgelser, der har benyttet forskellige analysemetoder. Sammenligning af D-vitaminniveauet på tværs af studier og lande kræver en standardiseret metode.

Læs mere her

tags: Danmark, Norge, blodprøve, DTU, Finland, strategi, sprog, Forsker, helbred, D-vitamin,