Ny metode afslører hvor virus gemmer sig

En metode, der kan afsløre forskellige sygdomsfremkaldende virus på overflader som bordplader og inventar, er udviklet i et projekt i DTU Fødevareinstituttet. Metoden kan bruges til at teste forekomsten af virus i miljøet på f.eks. dagsinstitutioner, plejehjem, hospitaler og fødevarevirksomheder. Testresultaterne kan gøre det muligt at målrette rengøringen mod de steder, der udgør de største smittekilder.Virus er skyld i mange af de mave-tarm- og luftvejsinfektioner, som gør tusinder af danskere syge hvert år. Foruden direkte smitte imellem personer, bliver mange virus formodentligt overført via inficerede overflader som hænder, vaske og borde. Men hidtil har der ikke været effektive metoder til at bekræfte denne formodning.

En metode til at afsløre forskellige sygdomsfremkaldende virus på overflader er nu udviklet i et projekt i DTU Fødevareinstituttet.

Metode gør målrettet rengøring mulig
Metoden gør det muligt for f.eks. dagsinstitutioner, plejehjem, hospitaler og fødevarevirksomheder at teste forekomsten af virus på miljøets overflader. Ved hjælp af den indsamlede viden kan rengøringen derefter blive målrettet de steder, der udgør de største smittekilder.

Blandt de fødevarekilder, der oftest forårsager norovirus i mennesker, er mad tilberedt på institutioner, restauranter eller i cateringvirksomheder. Årsagen er dels, at køkkenmedarbejderne, imens de er på arbejde, selv er inficeret eller via syge pårørende kan bære virus, og dels at de vender tilbage til arbejdet, når de føler sig raske, men stadig kan bære smitten ved fortsat at udskille virus.

Testmetoden fra DTU Fødevareinstituttet kan bruges som en del af virksomhedens egenkontrol program eller til f.eks. at undersøge, om der er gjort tilstrækkeligt rent, hvor en syg gæst eller medarbejder har kastet op for at sikre, at virus ikke har mulighed for at sprede sig.

Bred anvendelse
I metoden er norovirus, som giver roskildesyge, brugt som modelvirus. Det skyldes bl.a., at norovirus på verdensplan er en af de væsentligste årsager til mave-tarminfektioner, og at den er så smitsom, at blot nogle få viruspartikler kan gøre et menneske syg. Derudover viser studier, at norovirus kan overføres til stort set enhver form for overflade og overleve dér i op til uger ved stuetemperatur, måneder på køl og år på frost.

Metoden kan dog også bruges på en række andre virus.

DTU Fødevareinstituttet arbejder konstant på at videreudvikle denne og andre metoder til at påvise virus i fødevarevarer og miljøprøver som vand, luft og overflader. Målet er at benytte metoderne til at generere data fra overvågning, sygdomsudbrud og interventionsstudier for bedre at forstå risikoen for de forskellige smitteveje.

De indsamlede data bruges også i risikovurderinger til myndigheder og industri for at forbedre kontrollen og reduktionen af virusforurening.

Læs mere her

tags: hospital, restaurant, infektion, virksomhed, plejehjem, overvågning, DTU, miljø, sygdom,

Advarsel til østers– og muslingesamlere ved Vestkysten

Fødevarestyrelsen fraråder, at man samler muslinger og østers i Vadehavet den kommende tid på grund af fund af algegifteDer er fundet algegift i muslinger fisket ved Horns Rev i Vesterhavet. Men selvom de giftige muslinger er fisket langt fra kysten, er det usikkert, hvor udbredt algegiften er. Derfor fraråder Fødevarestyrelsen, at man samler muslinger og østers i Vadehavet den kommende tid. Da algegiften kan flyttes med strømmen, kan det ikke afvises, at algegiften også kan have bredt sig langs Vestkysten.

Algegiften, der er fundet i muslingerne, kaldes diarréfremkaldende skaldyrsforgiftning (DSP). Spiser man muslinger eller østers, der indeholder algegiften, kan det give både diarré og opkast.


På Fødevarestyrelsens hjemmeside findes en række gode råd til private, som samler muslinger og østers. Her kan man også følge med i, hvor og hvornår det igen er sikkert at samle muslinger og østers i Vadehavet.

Alle muslinger og østers der sælges i Danmark, bliver testet for algegift. Det er derfor forsat sikkert at købe dem i butikkerne.

Læs mere her

tags: Danmark, Fødevarestyrelsen,

Tag ny guide til det kulinariske Rom med uden overvægt

Tidligere i år udkom bogen Smagen af Rom, hvor Mette og Kenneth Rem har talt med 13 romere for at høre, hvor de foretrækker at gå på restaurant og café – og hvem bedre kan man spørge Bogen er allerede blevet populær som en ny og anderledes guide til den evige stad, og nu kan den komme med på rejsen uden at tynge i kufferten, da Smagen af Rom fra 11. juli også bliver tilgængelig som e-bog.Rom er en by, der året rundt vrimler med mennesker fra hele kloden, som alle skal have noget at spise. For madelskere kan Rom byde på nogle af verdens bedste kulinariske oplevelser i de smukkeste omgivelser, men det kræver, man ved, hvor de findes. En garvet romer ved, at ikke alle veje fører til et godt spisested, og er man ikke kendt i byen, kan det kræve mange forgæves restaurantbesøg at finde det helt rigtige sted.

Mette Rem har tidligere arbejdet som Italiensk Korrespondent for Politiken og har boet i Rom i ti år. I hendes bog Smagen af Rom – 13 lokales kulinariske favoritsteder har hun interviewet en række lokale om deres yndlingssteder i den evige stad, mens hendes mand Kenneth har taget bogens stemningsfyldte billeder, der nu også kan opleves i elektronisk format, når den populære guidebog udkommer som e-bog den 11. juli. I e-bogen er det ovenikøbet endnu lettere at læse mere om de mange anbefalede restauranter, pizzeriaer, ishuse, kaffe- og vinbarer samt markeder, da alle bogens internetadresser kan klikkes på og føre læseren direkte til stedernes hjemmesider – forudsat naturligvis, man er online.

Titel: Smagen af Rom – 13 lokales kulinariske favoritsteder – e-bogs-version
Forfatter: Mette Rem (foto: Kenneth Rem)
Vejl. pris: 99 kroner
ISBN: 978-87-93434-17-2
Udgivelsesdato: 11. juli 2016
Kan købes hos: Alle landets netboghandlere og egolibris.com


Læs mere her

tags: Italien, internet, interview, restaurant, Politiken, 2016, Rom, kaffe,

Butylparaben kan have flere hormonforstyrrende effekter

Forskning tyder på, at butylparaben – som f.eks. bruges i kosmetik og hudplejeprodukter såsom solcreme – har flere reproduktionsskadelige effekter end hidtil kendt. Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har i et studie observeret hormonforstyrrende virkning på kønsudviklingen hos rotter, der i fostertilstanden bliver udsat for stoffet. De har i rotterne målt nedsat sædkvalitet samt ændringer i prostata, testikler, brystvævsudvikling og æggestokkeParabener bruges som konserveringsmidler i f.eks. kosmetik og hudplejeprodukter som solcreme for blandt andet at forhindre bakterievækst. Fordi parabener længe har været mistænkt for at være hormonforstyrrende, har de været genstand for adskillige videnskabelige studier. Resultaterne har ført til, at visse parabener ikke må bruges i fødevarer og kosmetik EU, mens der for andre er sat en sikkerhedsgrænse for tilsætning af stoffet i forskellige produkter.

Et af de tilladte stoffer er butylparaben, som tidligere studier har påvist nedsætter sædcelleantallet i hanrotter, der i fostertilstanden har været udsat for stoffet.

Effekter hos både hanner og hunner
I et nyt studie fra DTU Fødevareinstituttet af rotter, som ligeledes er blevet udsat for stoffet i fostertilstanden, er andre hormonforstyrrende effekter imidlertid set på både hanrotter og hunrotter.

Hos hanungerne er der udover nedsat sædkvalitet også set påvirkninger af prostata samt af testiklernes evne til at producere hormoner. Hos hunungerne er væksten af brystvævet og æggestokkenes vægt blevet påvirket.

"Samlet set tyder vores resultater på, at butylparaben har flere reproduktionsskadelige virkninger, end man hidtil har kendt til," siger seniorforsker Julie Boberg fra DTU Fødevareinstituttet.

Cocktaileffekter
Nogle af effekterne ses kun ved høje doser, mens sædkvaliteten er påvirket ved alle de undersøgte doser. En helt simpel sammenligning viser, at mennesker bliver udsat for parabener i doser, der ligger en del under, hvad disse rotter har været udsat for.

For at forstå betydningen for mennesker er det ikke nok blot at se på, hvad der smøres på kroppen f.eks. i en creme. Det er også nødvendigt at sammenligne de doser, mennesker har i kroppen med de doser, forsøgsdyrene har i kroppen. På det område har forskerne endnu ikke nok viden.

Derfor er det vigtigt at få mere viden om, hvad børn og voksne egentlig er udsat for fra cremer og kosmetik, og hvordan det omsættes i kroppen, understreger Julie Boberg.

"Vi mangler viden om, hvad det betyder for mennesker at være udsat for parabener fra eksempelvis cremer og kosmetik. Det er især vigtigt at tage højde for cocktaileffekter, fordi mennesker bliver udsat for mange typer af hormonforstyrrende stoffer samtidig i løbet af en almindelig dag," forklarer Julie Boberg.

Mulig betydning for regulering
EU har netop fremsat kriterier for, hvornår et stof anses for hormonforstyrrende. Idet studiet fra DTU Fødevareinstituttet viser, at butylparaben sandsynligvis har en hormonforstyrrende virkemåde, kan denne nye viden om butylparaben have betydning for, hvordan myndighederne i fremtiden vælger at regulere brugen af stoffet i forskellige produkter.

Læs mere
Studiet, som er finansieret af Miljøstyrelsen og Center for Hormonforstyrrende Stoffer, er beskrevet i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Society of Toxicology: Multiple Endocrine Disrupting Effects in Rats Perinatally Exposed to Butylparaben (pdf).

Læs mere om de gældende regler for brug af parabener, samt hvordan forbrugere kan vælge parabenfri produkter, på Miljøstyrelsens website: Kosmetik og parabener.

Et andet studie fra DTU Fødevareinstituttet har påvist, at hunrotter, der i fostertilstanden er udsat for hormonforstyrrende stoffer, har færre æg i æggestokkene og risikerer at komme tidligere i overgangsalderen. Læs om studiet i pressemeddelelsen fra den 1. juni 2016: Hormonforstyrrende stoffer fremskynder rotters overgangsalder.

Læs mere her

tags: EU, 2016, DTU, solcreme, bakterie, Miljøstyrelsens, videnskab, pressemeddelelse, Ford, Forskning, Forsker, parabener,

Fødevarestyrelsen lukker ulovlig slagter ved Snedsted

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, der har købt blandt andet svin, lam og kalv fra den ulovlige slagter til at kassere varerne.Fødevarestyrelsens Rejsehold lukkede fredag en ulovlig slagtervirksomhed på adressen Tøttrupvej 7 og 9, 7752 Snedsted i Thy.

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, der har købt kød fra svin, får, lam, geder, hest og kreaturer fra adressen til at kassere varerne eller levere dem tilbage, da de er produceret under stærkt uhygiejniske forhold. Dyrene har heller ikke været dyrlægekontrolleret hverken før eller efter slagtning. Det kan derfor ikke udelukkes, at de kan have været syge på slagtetidspunktet.

På adressen er slagtning og opskæring sket i stalden, blandt levende dyr og uden den lovpligtige skadedyrssikring. På stedet fandt Fødevarestyrelsen flere færdigpakkede og nedfrosne fødevarer, der indeholdt både fluer, halm og gødningsrester. I forbindelse med kontrollen blev omkring 300 kilo kød overhældt med grøn destruktionsvæske.

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, som har købt kød og kødprodukter fra den ulovlige slagter til at kassere produkterne, da de kan være sundhedsskadelige.

Læs mere her

tags: ulovlige, virksomhed, Fødevarestyrelsen,

Begræns indtaget af abrikoskerner og undgå forgiftninger

Ved at spise en halv stor abrikoskerne, svarende til et kvart gram, risikerer voksne at overskride den sikre grænse for indtag af stoffer, som i kroppen bliver omdannet til den giftige blåsyre. For småbørn kan indtaget være for stort ved at spise mere end 0,06 gram kerne. Det slår den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, fast i en ny videnskabelig vurdering.Abrikoskerner indeholder naturligt forekommende såkaldte cyanogene glykosider, som kan frigive det giftige hydrogencyanid (blåsyre), hvis man findeler eller tygger dem. Den type stoffer er også kendt fra bittermandler, mens de kun findes i lave mængder i almindelige mandler.

Mennesker, som spiser for mange abrikoskerner, kan derfor ifølge EFSA opleve opkastning og hjertebanken. I svære tilfælde kan sådanne forgiftninger føre til vejrtrækningsbesvær, kramper og bevidstløshed, og i værste fald er de dødelige. Der er ikke belæg for, at abrikoskerner kan kurere kræft, som det fra tid til anden bliver fremhævet.

EFSA har sat en grænse for, hvor meget hydrogencyanid et menneske kan indtage i en periode på 24 timer eller mindre, uden at indtaget udgør en sundhedsmæssig risiko.

EFSA har sat den sundhedsmæssigt baserede grænse – som kaldes en akut reference dosis – til 20 mikrogram pr kg legemsvægt, hvilket er 25 gange under den lavest rapporterede dødelige dosis.

Beregnet ud fra abrikoskerner med højt indhold af cyanogene glykosider, vurderer EFSA's eksperter, at voksne ikke bør spise mere end en halv stor abrikoskerne dagligt – eller mere præcist et kvart gram. Småbørn bør på grund af deres lavere vægt højst spise en niendedel af en stor abrikoskerne – svarende til 0,06 gram kerne.

Okay at spise frugtkød og marcipan af abrikoskerner
Der er ikke nogen sundhedsrisiko forbundet med at spise selve frugtkødet fra abrikoser. Der er heller ikke sundhedsmæssige problemer med indholdet i marcipan fremstillet fra abrikoskerner, da EU har fastsat grænseværdier for indholdet af hydrogencyanid i marcipan. En ny dansk undersøgelse af marcipan, som Fødevarestyrelsen har foretaget, viser at grænseværdierne bliver overholdt.

Læs mere her

tags: EU, Fødevarestyrelsen, videnskab, frugt,

Esben Lunde Larsen lancerer millionpulje mod madspild

Med en ny tilskudspulje vil miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen støtte projekter, der kan gøre en forskel i kampen mod madspild i alt fra fødevareproduktion til hjemme hos forbrugerne.Den gennemsnitlige dansker har lidt mere end ét kilo madspild om ugen, og en husstandsfamilie smider mad ud for mindst 3200 kroner om året. Det er både belastende for miljøet og økonomien. Derfor åbner miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen nu en ny tilskudspudspulje, der vil uddele over fem millioner kroner til projekter, der kan barbere madspildet i Danmark.

- Alene forbrugerne og detailhandelen spilder hvert år så meget mad, at det svarer til 9.730 indkøbsvogne fulde af mad hver dag! Og der er mere endnu, for madspildet forekommer i alle led fra produktion til erhverv, engros, supermarkeder og hjemme hos forbrugerne. Det er spild af penge at kassere værdifuld mad og samtidig et miljøproblem. Derfor vil vi støtte projekter, der kan minimere madspildet, siger Esben Lunde Larsen.

Gør indhug
Tidligere har Miljø- og Fødevareministeriet blandt andet støttet udvikling af undervisningsmateriale om madspild, lavet kampagner om datomærkning til forbrugerne og støttet samarbejdet mellem fødevareproducenter og storkøkkener, så grøntsager, der ellers sorteres fra fordi de har en forkert form eller størrelse, bliver brugt i madlavningen.

- Det vil forhåbentlig give nogle mærkbare indhug i madspildet. Vi støtter projekter, der kan vise, at de rent faktisk gør en forskel ude i virkeligheden og som for eksempel kan udvides i større skala, siger Esben Lunde Larsen.

Læs mere her

tags: Danmark, økonomi, fødevareminister, penge, supermarked, husstand, undervisning, undervisningsmateriale, miljø, miljøproblem,

Stoffer i kød kan være kræftfremkaldende

Befolkningsundersøgelser peger på en mulig sammenhæng mellem indtag af kød og udvikling af kræft. Kød kan indeholde kræftfremkaldende stoffer, men er også en vigtig ernæringskilde til jern. Det viser en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet, som har gennemgået den videnskabelige evidens i en række studier af kødindtag og kræftrisiko. Forbrugere kan selv mindske risikoen ved ikke at branke kød under tilberedningen og ved at spise rigeligt med fuldkorn, frugt og grønt.DTU Fødevareinstituttet har gennemgået resultaterne fra en række amerikanske og europæiske befolkningsundersøgelser og andre studier for at undersøge, hvilke stoffer i kødet, der påvirker risikoen for at udvikle kræft.

Kød er en del af de fleste danskeres kost, og kødet bidrager betydeligt til vores indtag af flere vigtige næringsstoffer. Særligt kvinder i den fødedygtige alder har et stort behov for jern, som bl.a. dækkes gennem indtag af kød.

Adskillige store befolkningsundersøgelser har vist en sammenhæng mellem indtag af både rødt kød, men i særdeleshed forarbejdet kød og en øget risiko for kræft i tarmen. Effekten er knap så markant i europæiske studier sammenlignet med amerikanske studier. Et generelt problem er dog, at de forskellige studier definerer rødt og forarbejdet kød på forskellige måder.

Kød kan indeholde skadelige stoffer
Hæmjern, er den type jern, der findes i alle former for kød. På baggrund af dyreforsøg og studier af, hvordan hæmjern opfører sig i vores tarmsystem, er der dokumentation for, at hæmjern kan have en kræftfremkaldende virkning. Det er ikke muligt at vurdere, hvor meget hæmjern bidrager til det samlede antal tilfælde af tarmkræft, men på baggrund af befolkningsundersøgelser vurderer DTU Fødevareinstituttet, at kun en mindre del af disse skyldes hæmjern.

Både stegemutagener og tjærestoffer, som opstår ved kraftig varmebehandling af kød, er velkendte kræftfremkaldende stoffer. Flere befolkningsundersøgelser har vist en sammenhæng mellem udvikling af kræft og indtag af kraftigt varmebehandlet kød. Der er dog stor usikkerhed om, i hvilket omfang stegemutagener og tjærestoffer bidrager til udviklingen af kræft blandt mennesker. Risikoen fra stegemutagener kan nedsættes ved at undgå at branke kødet og risikoen fra tjærestoffer kan mindskes ved at sikre en ren forbrænding i grillen, hvor man undgår fedtdryp på varmekilden.

I en stor del af det forarbejdede kød bliver der tilsat nitrit, som potentielt kan danne kræftfremkaldende N-nitrosoforbindelser (nitrosaminer og nitrosamider) i kødet eller i mave-tarmsystemet. Fødevareproducenter kan nedbringe kræftrisikoen ved at minimere brugen af nitrit og samtidig tilsætte ascorbinsyre eller isoascorbinsyre, som hæmmer dannelsen af nitrosaminer.

Danmark har været foregangsland med en restriktiv lovgivning for tilsætning af nitrit, og de seneste undersøgelser af nitrosaminindholdet i danske kødvarer indikerer, at indholdet af de velkendte kræftfremkaldende nitrosaminer generelt er lavt i nitritsaltede danske kødprodukter. Mere viden mangler dog stadig om N-nitrosoforbindelser i kødprodukter

Tarmfloraen og den øvrige kost har også betydning
Studier viser i stigende grad, at tarmens bakteriesammensætning påvirker risikoen for at udvikle tarmkræft. Det skyldes forskellige processer i tarmen, som er forårsaget af bakterierne.

Eksempelvis bliver visse inaktive kræftfremkaldende stoffer i det stegte kød gjort aktive i tarmen. Således vil en kost med mange proteiner og få kostfibre, som fremmer væksten af bakterier med kræftfremkaldende aktivitet, øge risikoen for tarmkræft. Tarmfloraen og den øvrige kost har dermed også betydning for udviklingen af kræft.

Data peger på, at en kost rig på fibre fra f.eks. fuldkorn, frugt og grøntsager, kan være med til at reducere risikoen for kræft hos kødspisere. Eksempelvis kan fibre til en vis grad binde kræftfremkaldende stoffer i tarmen og således mindske den skadelige virkning af disse stoffer.

Læs mere her

tags: Danmark, euro, lovgivning, DTU, bakterie, videnskab, frugt, ernæring,