tag:blogger.com,1999:blog-30480033293193034172024-03-13T19:09:46.148+01:00LivretMad & Drikke for hele familienUnknownnoreply@blogger.comBlogger850125tag:blogger.com,1999:blog-3048003329319303417.post-44379144292022428822016-09-22T08:30:00.001+02:002016-09-22T08:30:21.029+02:00Øllen for glutenallergikere og folk, der hader øl<p class="mobile-photo"><a href="http://1.bp.blogspot.com/-k7OW13kt1zU/V-N6fXJ2mAI/AAAAAAAAfng/GhsNiUWiXP8Mph940NZ2cHX0YTtvbjtsACK4B/s1600/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-721030"><img src="http://1.bp.blogspot.com/-k7OW13kt1zU/V-N6fXJ2mAI/AAAAAAAAfng/GhsNiUWiXP8Mph940NZ2cHX0YTtvbjtsACK4B/s320/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-721030" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_6333040180222924802" /></a></p> <br /> Den formentlig første glutenfri øl lavet udelukkende på umaltet havre er udviklet på DTU Bryghuset. På grund af dens ukarakteristiske smag, appellerer den også til folk, som normalt ikke kan lide øl. Mere arbejde er dog nødvendigt, før den er klar til kommerciel produktion. DTU Bryghuset har til huse i DTU Fødevareinstituttet.Glutenallergikere må leve med en række begrænsninger i forhold til, hvad de lægger på deres tallerken. Men står det til studerende Mikkel Hansen ved DTU Fødevareinstituttet, skal de ikke frarøves muligheden for at nyde en kold øl til maden.<br /><br />Jagten på en anderledes øl<br />I jagten på at fremstille en øl, der ikke er som alle andre, blev der først prøvet kræfter med produktion af en øl med klitgræs i hovedrollen. Idéen var dog bedre på papiret end i praksis, så næste forsøg gik ud på at udvikle en glutenfri øl brygget kun på havre selvom havre er vanskeligt at arbejde med i ølbrygning på grund af vanskeligheder i processen. Der er allerede glutenfri øl på markedet, men de fleste har majs som hovedingrediens.<br /><br />Ved at tilføje enzymer til umaltet havre som er en billigere ingrediens end de traditionelle kornsorter hvede og byg er en øl nu produceret, som ifølge tests på DTU Fødevareinstituttet overholder kriterierne for glutenfri fødevarer. Testresultaterne er uafhængigt verificeret.<br /><br />Øllen er anderledes end en almindelig pilsner både af udseende, idet den er tåget og meget lys, og i smagen, der er frisk og læskende, let maltet og med lidt citrus aroma. Netop på grund af dens ukarakteristiske smag, er den af folk, som har smagt den, blevet kaldt "øllen for folk, der hader øl".<br /><br />Ikke til salg endnu<br />Øllen, som er produceret på DTU Bryghus, der har til huse på DTU Fødevareinstituttet, kan ikke købes i butikker eller spisesteder endnu. For selvom øllen er produceret mange gange på DTU Bryghusets eget patenterede anlæg, er brygmestre på kommercielle bryghuse bekymrede for, om den atypiske øl vil volde problemer i deres anlæg.<br /><br />Før et kommercielt bryghus vil sætte øllen i produktion, skal der derfor gøres mere arbejde for at bevise, hvordan produktionen kan gennemføres uden komplikationer på et almindeligt bryggeri.<br /><br />DTU Bryghuset har også planer om at undersøge spildproduktet fra produktionen nærmere, da det ser ud til at indeholder værdifulde stoffer, der muligvis kan udvindes til brug i fødevareproduktion.<br><br><a href='http://www.food.dtu.dk'>Læs mere her</a><br><br>tags: hovedrolle, DTU, studerende, patenterede, allergi, Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3048003329319303417.post-45398299587718172322016-09-20T05:30:00.001+02:002016-09-20T05:30:07.362+02:00Husbryggeriet Jacobsen lancerer Gylden Ale <p class="mobile-photo"><a href="http://1.bp.blogspot.com/-iwB8jA96xQI/V-CtQIs2bvI/AAAAAAAAfl0/hPeglEA16rcyGEqvHMsJLAtCdhVMhHG-ACK4B/s1600/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-707363"><img src="http://1.bp.blogspot.com/-iwB8jA96xQI/V-CtQIs2bvI/AAAAAAAAfl0/hPeglEA16rcyGEqvHMsJLAtCdhVMhHG-ACK4B/s320/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-707363" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_6332251568808029938" /></a></p> <br /> Husbryggeriet Jacobsen har altid været drevet af innovation, men når Jacobsen Gylden Ale når butikkerne i denne uge, er husbryggeriet oppe på sin niende nylancering i år, og sætter dermed ny rekord for nylanceringer."Det er en forfriskende, krystalklar ale, der forener en indledende sødme med en mild efterbitterhed, men det der egentlig har været sjovest har været samarbejdet med en supermarkedskæde. De ønskede en helt speciel øl inspireret af de engelske golden ales, der gik godt til hverdagsmad, såsom BBQ og fiskeretter. Det gør Gylden Ale", siger Morten Ibsen, brygmester på Husbryggeriet Jacobsen.<br /> <br />Ibsen fortæller, at det der fra begyndelsen har været målet for husbryggeriet Jacobsen er, at få øllen tilbage på spisebordet.<br /> <br />"Vi går på husbryggeriet Jacobsen meget op i at lave øl til mad. Vores kolleger i vinbranchen har været dygtige til at lære danskerne at drikke vin til maden, men i Danmark har vi jo tradition for at drikke øl til maden. Og vi bevæger os langsomt, men sikkert tilbage til den tradition. Vi ved, at danskere igen er begyndt at købe specialøl til maden i weekenden. Vores mål er, at Jacobsens sortimentet altid er så bredt og kvaliteten så høj, at danskerne foretrækker Jacobsen," siger Morten Ibsen, brygmester på Husbryggeriet Jacobsen.<br /> <br />"Hvis jeg skal lave en ølmenu til en god middag, vil jeg anbefale en Saaz Blonde som velkomstdrink. Til forretten har vi f.eks. Jacobsen Weissbier., og så til hovedret en mørk øl som Jacobsen Dark Lager eller Brown Ale. Til dessert eller chokoladen tager jeg altid selv vores søde Jacobsen Porter. Den er brygget med tørverøget malt fra Stauning Whisky til dessert, men man kan også bruge Jacobsen Gylden Ale f.eks til oste eller cheesecake," siger Morten Ibsen.<br /> <br />De sidste tolv måneder er specialøl-kategorien vokset 7 pct. samlet set, men hos Carlsberg, der dækker Jacobsen, Grimbergen, Brewmasters og Brooklyn Brewery, er væksten på næste 30 pct. Det største mærke både hos Carlsberg og i specialøl-kategorien - Jacobsen - voksede i de seneste 12 måneder 4 pct. De bedst-sælgende mærker er Brown Ale og Saaz Blonde, men det er nylanceringer som Gylden Ale, der virkelig driver væksten.<br /> <br />"I det sidste halve år har vi lanceret ni Jacobsen bryg, og seneste skud på stammen er Gylden Ale. Det er helt bevidst, for vi er meget inspireret af den såkaldte one-off mani, der mere og mere definerer specialøl i Nordamerika. Gode eksempler er vores Export Lager 1874, der blev brygget specielt til H.C. Andersen festivallen i Odense eller Gylden Ale, der er lavet til en specifik supermarkedskæde. Jacobsen er allerede kendt for sin høje kvalitet, og vi kan sagtens konkurrere med de franske vinhuse, men vi vil også være de mest innovative," siger Morten Ibsen.<br><br><a href='http://www.carlsbergdanmark.dk'>Læs mere her</a><br><br>tags: Danmark, Carlsberg, retten, chokolade, Odense, supermarked, innovation, Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3048003329319303417.post-88226139570864275622016-09-13T20:30:00.001+02:002016-09-13T20:30:07.829+02:00Symposium sætter fokus på tarmbakterier og sundhed<p class="mobile-photo"><a href="http://2.bp.blogspot.com/-oZ_gQpgNZeA/V9hFsZ7GnwI/AAAAAAAAfiI/yIKTDXEtPnc5YmFQXxo7wJcOhvCL9HB7gCK4B/s1600/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-707830"><img src="http://2.bp.blogspot.com/-oZ_gQpgNZeA/V9hFsZ7GnwI/AAAAAAAAfiI/yIKTDXEtPnc5YmFQXxo7wJcOhvCL9HB7gCK4B/s320/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-707830" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_6329885905444577026" /></a></p> <br /> Et symposium i København til november stiller skarpt på samspillet mellem tarmens bakterier og udvikling af kost- og livsstilrelaterede sygdomme. Oplægsholdere fra hele Europa vil fremlægge de nyeste studier, som kan belyse samspillet mellem tarmens bakteriesammensætning og menneskers sundhed. Det danske strategiske Gut, Grain and Greens (3G) forskningscenter, som ledes af DTU Fødevareinstituttet, og Det Danske Diabetes Akademi er værter for symposiet.Sammensætningen og aktiviteten af de mange myriader af bakterier, som lever i menneskets tarm, spiller en væsentlig rolle for sundheden. Et symposium i København den 24. og 25. november 2016 sætter fokus på den indflydelse, tarmbakterier kan have på stofskiftet og immunsystemet og dermed på sygdomme som eksempelvis type-2 diabetes.<br /><br />Oplægsholdere fra hele Europa vil fremlægge den nyeste viden fra studier af både mennesker og dyr, som er med til at belyse samspillet mellem kost, bakteriesammensætning og kroppens risiko for en række sygdomme.<br /><br />Symposiet er åbent for alle, som arbejder indenfor feltet fra studerende til professorer og deltagerne vil i løbet af de to dage få god mulighed for at udvide deres videnskabelige netværk.<br /><br />Det danske strategiske Gut, Grain and Greens (3G) forskningscenter, som ledes af DTU Fødevareinstituttet, og Det Danske Diabetes Akademi er værter for symposiet. Symposiet er finansieret af Novo Nordisk Fonden og Det Danske Diabetes Akademi.<br /><br />Sted<br />Novo Nordisk Fonden<br />Tuborg Havnevej 19<br />2900 Hellerup<br /><br />Registrering og pris<br />Det er gratis at deltage i symposiet, men alle interesserede skal sende en kort motivation for, hvorfor de gerne vil deltage i symposiet. Tilmelding sendes senest den 11. oktober 2016 via Novo Nordisk Fondens website, hvor der også er mere information bl.a. om symposiets oplægsholdere.<br /><br />Der er plads til 150 deltagere. Hvis arrangørerne modtager flere tilmeldinger, vil deltagerne blive udvalgt baseret på deres tilmeldingsoplysninger og motivation.<br><br><a href='http://www.food.dtu.dk'>Læs mere her</a><br><br>tags: Europa, København, Novo Nordisk, 2016, DTU, bakterie, diabetes, videnskab, strategi, studerende, motivation, sygdom, livsstil, Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3048003329319303417.post-66073663084665070082016-09-08T21:30:00.001+02:002016-09-08T21:30:08.867+02:00Antioxidanter i blæretang kan give fødevarer bedre smag<p class="mobile-photo"><a href="http://4.bp.blogspot.com/-OPQZiu-mz9s/V9G8QZsDHEI/AAAAAAAAffY/QnUZM8-d0bE7cwWCWp9ER-EDSa2sniLbwCK4B/s1600/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-708868"><img src="http://4.bp.blogspot.com/-OPQZiu-mz9s/V9G8QZsDHEI/AAAAAAAAffY/QnUZM8-d0bE7cwWCWp9ER-EDSa2sniLbwCK4B/s320/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-708868" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_6328045941391825986" /></a></p> <br /> Blæretang fra danske farvande indeholder antioxidanter, som effektivt kan forhindre at fedtstoffer i en række produkter bliver harske, hvilket kan give en ubehagelig smag og lugt. Det viser et ph.d.-studie fra DTU Fødevareinstituttet. Mere forskning i antioxidanternes struktur og virkning er dog nødvendig, før fødevare-, kosmetik- og medicinalindustrien kan tage dem i brug.For nogle er tang noget, som kan gøre en tur på stranden til en ildelugtende oplevelse. Den blæretang, som skyller op på de danske kyster, kan dog i fremtiden vise sig at være særdeles brugbar. Den kan hjælpe med at give fødevarer en bedre smag eller forlænge både fødevarers og ansigtscremers holdbarhed.<br /><br />Antioxidanter i blæretangen er nemlig effektive til at forhindre harskning af fedtstoffer i fødevare- og hudplejeprodukter, som sker når luftens ilt oxiderer de umættede fedtsyrer, hvilket f.eks. i fødevarer kan give en ubehagelig afsmag. Antioxidanterne er desuden multifunktionelle og kan dermed i modsætning til mange syntetiske antioxidanter bruges i en række produkter.<br /><br />Det har Ditte Baun Hermund påvist i sit ph.d.-studie ved DTU Fødevareinstituttet. Hendes arbejde har bl.a. vist, at antioxidanter kan forhindre harskning af fiskeolier, der tilsættes berigede fødevarer som f.eks. müslibarer.<br /><br />Studiet har også åbnet muligheden for brug af miljøvenlige metoder til udvinding af antioxidanterne., Varmt vand under højt tryk er med succes brugt til at trække antioxidanter ud af tangen. Acetone eller ethanol, som tidligere været brugt til udvinding, viser studiet også er meget effektive i forhold til blæretang.<br /><br />Mere forskning nødvendig<br />Arbejdet har bidraget med central basisviden, som er nødvendig for fremtidig udvikling af naturlige konserverende antioxidanter til gavn for både fødevare-, kosmetik- og medicinalindustrien.<br /><br />Der er dog brug for mere forskning i antioxidanternes struktur og virkning, før industrien vil kunne tage dem i brug. Før der kan opnås tilladelse til brug i f.eks. fødevarer, skal de bl.a. undersøges for eventuelle skadelige virkninger. Det er også nødvendigt at videreudvikle udvindingsmetoderne, så de kan bruges i industriel skala og ikke blot i et laboratorie.<br /><br />En udenlandsk virksomhed har allerede vist interesse for at udvinde antioxidanter fra blæretang og har haft en indledende snak med DTU Fødevareinstituttet om et samarbejde.<br><br><a href='http://www.food.dtu.dk'>Læs mere her</a><br><br>tags: medicin, virksomhed, DTU, miljøvenlig, miljø, fedtsyre, fiskeolie, Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3048003329319303417.post-18736422165193669872016-09-06T18:30:00.001+02:002016-09-06T18:30:06.030+02:00Ny upcoming trend - madlavning på lavasten $(document).ready(function() { $("a.oembed").oembed(null,{ includeHandle: false, maxWidth: 428, maxHeight: 328 }); }); <br /> Nyt produkt i Danmark. Hot ny trend indenfor gastronomisk madlavning. Bliv en stjernekok med madlavning på en ægte brændende lavasten. Steg din steak perfekt på lavasten. Steg dit kød imens du spiser med dine gæster. Du kan også fryse den ned og server dessert på sættet eller køl den ned og server frisk sushi eller anret din tapas. Anvendelses mulighederne er uendelige.Hot stone madlavning er den hotteste nye trend inden for moderne og innovativ gastronomi. Med madlavning på lavasten kan du kokkerere på en helt unik måde, som gør det sjovt at tilberede f.eks. en lækker steak.<br /><br />Den unikke lavasten fungerer således, at den opvarmes på f.eks. grillen, i ovnen eller på komfuret. Lavastenen simulerer den effekt, som kul har, uden at den selv skal genererer varmen. Den holder dog mere effektivt på varmen og kan derfor benyttes længe på samme måde som kul. Det endnu bedre ved lavastenen er, at den ikke afgiver lugtende røg, men at du får den samme røgede grillsmag. Når kødet lægges på lavastenen, begynder den omgående at stege. Kødsaften fra stegningsprocessen trænger op i kødet frem for at fordampe eller udvikle røg, der florerer i rummet. <br /><br />Med dette dekadente sæt har du et unikt stykke værktøj, der tager dine madlavningsevner til et helt nyt niveau. Stenen holder sig varm i mere end en time hvilket er mere end hvad du har behov for. Du får en lækker og sund middag, som alle kan lide. Den nøje designede bambusplatte gør det indbydende at se på, og præsentationen bliver en leg men ikke mindst en sikker vinder. Med lavasættet her kan selv den dårligste kok se professionel og tjekket ud.<br /><br />Der er så mange fantastiske fordele ved at udfolde sine gastronomiske evner på lavasten. Men én af de særdeles nævneværdige er, at du ikke lader dine gæster være alene, fordi du er nødt til at stå i køkkenet. Nu kan du forberede alt ned til mindste detalje, inden dine gæster kommer til middag for derefter at hygge om dem og være den gode vært, som du i sandhed er. Servér garniture på den lækre bambusplatte med dine saucer. Dine gæster vil elske selv at tilberede deres bøf, så de kan få den præcis, som de vil have den. Rød, medium eller gennemstegt. Velbekomme!<br /><br><br><a href='www.gomasten.dk'>Læs mere her</a><br><br>tags: Danmark, værktøj, Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3048003329319303417.post-54290881507243457332016-09-03T22:30:00.001+02:002016-09-03T22:30:10.190+02:00Plantebaserede kosttilskud spises som forsikring<p class="mobile-photo"><a href="http://3.bp.blogspot.com/-Aq-JV1ALR6I/V8sy0xLSb9I/AAAAAAAAfco/UFwUfwMxy1kU74oGds1MlgG6pdZ2BxMiQCK4B/s1600/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-710191"><img src="http://3.bp.blogspot.com/-Aq-JV1ALR6I/V8sy0xLSb9I/AAAAAAAAfco/UFwUfwMxy1kU74oGds1MlgG6pdZ2BxMiQCK4B/s320/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-710191" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_6326205983707262930" /></a></p> <br /> Blandt brugere af plantebaserede kosttilskud er troen på en påstået gavnlig effekt den overvejende motivation for at spise tilskuddene. Mange opfatter dem som en slags forsikring mod forskellige lidelser, viser en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet. Generelt har brugere af plantebaserede kosttilskud kun en begrænset viden om både det specifikke tilskud, de spiser, og de generelle anbefalinger for indtag af kosttilskud.Danskeres forbrug af kosttilskud er blandt de højeste i Europa. Tal fra DTU Fødevareinstituttet viser, at 64% af de 18-75-årige danskere bruger kosttilskud. Cirka 5% i aldersgruppen spiser kosttilskud med forskellige urter og planteekstrakter, eksempelvis ginkgo biloba, ingefær eller rød solhat.<br /><br />DTU Fødevareinstituttet har i en undersøgelse for Fødevarestyrelsen undersøgt grundene til, at folk vælger at tage et plantebaseret kosttilskud samt brugernes viden om både de produkter, som de spiser samt de officielle anbefalinger for indtag af kosttilskud.<br /><br />Tror på en virkning<br />Et specifikt helbredsproblem er ofte grunden til, at de personer, der er interviewet til undersøgelsen, er startet med at tage et plantebaseret kosttilskud enten fordi de allerede lider af problemet eller er bekymret for at komme til det i fremtiden.<br /><br />Folk som mærker eller tror på en gavnlig effekt, eller som er bekymrede for, hvordan helbredet vil have det uden tilskuddene, fortsætter med at tage dem som en slags forsikring. Nogle føler, at hvis tilskuddene ikke har den forventede effekt, er det værste, der kan ske, at de spilder deres penge.<br /><br />Begrænset viden<br />Helt overordnet tager brugere plantebaserede kosttilskud uden at vide ret meget om de specifikke produkter, de tager. Den begrænsede viden, de har, er ofte udokumenteret og kommer fra diverse blade samt annoncer og reklamer fra detailhandlen. Mens nogle brugere slet ikke opsøger viden, efterspøger hovedparten mere dokumentation for virkningerne. De vil have større tillid til viden fra bøger eller alternative behandlere end fra reklamer og annoncer.<br /><br />De fleste personer i undersøgelsen ved slet ikke, at der findes officielle anbefalinger for brugen af kosttilskud, og ingen har konkret viden om, hvad anbefalingerne indeholder. Fødevarestyrelsen anbefaler kun en ganske lille del af befolkningen at tage et kosttilskud og i disse anbefalinger indgår ingen plantebaserede kosttilskud.<br><br><a href='http://www.food.dtu.dk'>Læs mere her</a><br><br>tags: Europa, interview, penge, DTU, Fødevarestyrelsen, motivation, kosttilskud, helbred, Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3048003329319303417.post-65271404931336036472016-09-03T05:30:00.001+02:002016-09-03T05:30:09.985+02:00Afrikansk kamelmælk bliver mere sikker med dansk viden<p class="mobile-photo"><a href="http://4.bp.blogspot.com/-4VIFSE6C3cQ/V8pDwwgwh0I/AAAAAAAAfbo/4gzdHgyuHrQfQmgjRIVCJdf6KaW49biAgCK4B/s1600/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-709986"><img src="http://4.bp.blogspot.com/-4VIFSE6C3cQ/V8pDwwgwh0I/AAAAAAAAfbo/4gzdHgyuHrQfQmgjRIVCJdf6KaW49biAgCK4B/s320/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-709986" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_6325943131530364738" /></a></p> <br /> Dansk viden om mælkeproduktion og fødevaresikkerhed gør i et DANIDA-finansieret projekt afrikansk kamelmælk mere sikker at drikke og sikrer en bedre udnyttelse af mælken gennem udvikling af metoder til videre forarbejdning. DTU Fødevareinstituttet står i spidsen for projektet, som har til formål at udvikle den lokale fødevaresikkerheds- og mejeriekspertise i Østafrika. Fra Danmark indgår også Københavns Universitet og ingrediensvirksomheden Chr. Hansen i projektet.Kamelen kender de fleste danskere nok bedst fra feriefotos fra Saharaørkenen, men kameler er faktisk et almindeligt malkedyr i Afrika. De fleste kameler findes i Østafrika, og kamelmælk udgør op mod 9% af Afrikas samlede mælkeproduktion.<br /><br />Det meste af mælken bliver solgt upasteuriseret. Derved risikerer folk, som drikker mælken, at blive syge på grund af bakterier i den ubehandlede mælk. Produktionskæden går også glip af en ekstra indtægt fra et forarbejdet produkt som f.eks. mælk med længere holdbarhed eller et osteprodukt.<br /><br />Forskere fra DTU Fødevareinstituttet er i et femårigt DANIDA-finansieret projekt ved at udvikle den lokale ekspertise i fødevaresikkerhed og mejeriproduktion i Østafrika. Projektet skal gøre mælken mere sikker at drikke og gøre produktion af merværdiprodukter som f.eks. hytteost muligt.<br /><br />Fødevaresikkerheden løftes<br />Hygiejnen i den afrikanske kamelmælksproduktion er mange steder på niveau med Danmark i midten af 1700-tallet. En del af projektet har derfor til formål at udbrede basale hygiejneprincipper som at vaske hænder grundigt og ikke malke syge dyr for at undgå bakterier i råmælken.<br /><br />Kapacitetsbygning i Etiopien<br />Kamelmælk er på afgørende områder væsensforskellig fra komælk. Derfor kan teknologier fra produktionen af komælksprodukter ikke uden videre overføres til kamelmælksprodukter.<br /><br />Forskere har i projektet udviklet metoder og teknologier til at producere kamelmælksprodukter. De har f.eks. gjort det muligt at anvende en speciel osteløbe fra Chr. Hansen A/S til at fremstille ostemasse fra kamelmælk. Ostemassen kan direkte anvendes til fremstilling af forskellige former for frisk ost.<br /><br />Arbejdet i projektet har også gjort det muligt at vælge, hvilke starterkulturer der kan anvendes til fremstilling af syrnede kamelmælksprodukter.<br /><br />Stor læring for afrikanske og danske studerende<br />I projektet bliver 10 kandidater og to ph.d.'er fra Haramaya University i Etiopien uddannet i mejeriteknologi, og en del af deres uddannelse foregår i Danmark. Målet er at gøre dem i stand til at udbrede viden om mikrobiologi og mejeriproduktion i Afrika.<br /><br />Også fem danske bachelor- og kandidatstuderende deltager i projektet. De har alle været et semester på Haramaya University, hvor de bl.a. fra rå kamelmælk har isoleret nye stammer af mælkesyrebakterier til brug som starterkulturer. Det har givet de studerende en unik viden og udviklet deres evner som problemknusere at arbejde under andre og mere primitive forhold end i Danmark.<br /><br />Visioner for fremtiden<br />Forskere fra både Danmark og Afrika håber at kunne fortsætte forskningssamarbejdet om kamelmælk efter projektperiodens udløb. Blandt andet gennem udvikling af lokale demonstrationsprogrammer, hvor kommende mejerier kan få indblik i produktionsprocessen ved at lære om det nødvendige udstyr og fremgangsmåder samt downloade designplaner og opskrifter.<br><br><a href='http://www.food.dtu.dk'>Læs mere her</a><br><br>tags: Danmark, København, uddannelse, downloade, Afrika., virksomhed, ørken, teknologi, DTU, bakterie, Etiopien, mikrobiologi, studerende, sprog, Forsker, Københavns Universitet, Unknownnoreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-3048003329319303417.post-39300048972623201972016-08-27T20:30:00.001+02:002016-08-27T20:30:17.420+02:00Kortlægning af fødevarers DNA kan afsløre fup<p class="mobile-photo"><a href="http://3.bp.blogspot.com/-2LAhunz6xTA/V8HcOiidCUI/AAAAAAAAfYA/NOhG8hL-iHAOhPGEiEHtXaVHQ4J_q8h2wCK4B/s1600/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-717420"><img src="http://3.bp.blogspot.com/-2LAhunz6xTA/V8HcOiidCUI/AAAAAAAAfYA/NOhG8hL-iHAOhPGEiEHtXaVHQ4J_q8h2wCK4B/s320/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-717420" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_6323577494152481090" /></a></p> <br /> En kortlægning af DNA'et i en fødevare vil i fremtiden kunne bruges til at undersøge, om produktet indeholder de ingredienser, varedeklarationen lover. Udstyret til at kortlægge produkters DNA-profil kan dog ikke bruges rutinemæssigt endnu. Det er for dyrt og kræver specialistviden at analysere resultaterne. I takt med at udstyret bliver billigere og teknologien nemmere at anvende, kan DNA-profiler blive et udbredt værktøj i kampen mod fødevaresvindel og -forurening. Det viser et studie fra DTU Fødevareinstituttet.I det sidste årti har verden oplevet adskillige fødevareskandaler, hvor f.eks. mælkeblandinger er blevet tilsat melamin, og hestekød er blevet solgt som oksekød. Det har fået mange forbrugere til at kræve bedre sikkerhed for, at fødevarer indeholder de ingredienser, som varedeklarationen lover. <br /><br />En studerende på DTU Fødevareinstituttet har undersøgt, om det er muligt at bruge helgenomsekventering til at analysere fødevarer for at identificere de forskellige animalske og vegetabilske komponenter og derved fastslå, om produktet er, hvad det påstår at være. I helgenomsekventering bliver organismers totale DNA-profil afdækket på én gang.<br /><br />Udfordringer i analyse af resultater<br />I studiet er 22 burgere fra rundt om i verden blevet helgenomsekventeret. De opnåede data er holdt op mod 15 referencedatabaser, der indeholder DNA-profiler for alle levende organismer på jorden.<br /><br />Studiet viser, at metoden har stort potentiale, da næsten alle de vigtigste bestanddele i burgeren (bøffen, bollen, grøntsagerne etc.) er identificeret korrekt. <br /><br />Automatisk identifikation af alle komponenter i fødevaren har dog ikke været mulig. En første gennemgang af data viste eksempelvis fejlagtigt, at mellem 3-5% af DNA'et fra hver prøve stammer fra makakaber. En nærmere dataanalyse viste, at der var tale om DNA fra kvæg.<br /><br />Når analyseresultatet i første omgang viste noget andet, skyldes det, at hvis to referencegenomer i referencedatabasen matcher datastrengen fra det genom, man undersøger, vil det første genom i databasen blive vurderet som det bedste match. En nærmere undersøgelse kunne så vise, at det ikke er tilfældet.<br /><br />Fejllæsningerne vidner om, at specialistviden stadig er nødvendig i analysen af resultaterne. Desuden er der brug for at udbygge referencedatabaserne og forbedre både sekventeringsteknologien og analysemetoderne.<br /><br />Bedre fødevaresikkerhed<br />Desuden har analysen fundet anseelige mængder af bakterien Bacillus cereus, som kan være årsag til madforgiftning. Tilstedeværelse af bakterien kan dog skyldes, at den har haft mulighed for at formere sig under transporten til laboratoriet.<br /><br />Ikke desto mindre viser analyseresultatet, at det er muligt at bruge teknologien ikke kun til at afsløre fødevaresvindel, men også til at identificere forureninger i fødevaren, som f.eks. sygdomsfremkaldende bakterier. Brug af teknologien til overvågning vil derved generelt kunne øge fødevaresikkerheden.<br /><br />Stort potentiale på sigt<br />Selvom studiet har vist, at helgenomsekventering kan være et nyttigt værktøj i overvågning af fødevaresvindel og -forurening, vil teknikken nok ikke umiddelbart blive særligt udbredt. Det er den endnu for dyr til, og korrekt dataanalyse kræver stadig stor specialistviden.<br /><br />Prisen for udstyr til at sekventere organismer er dog faldet meget de senere år, og prisudviklingen vil efter al sandsynlighed fortsætte. Efterhånden som teknologien bliver billigere og nemmere at anvende, forventer DTU Fødevareinstituttet, at helgenomsekventering vil blive et almindeligt værktøj i kampen mod fødevaresvindel og -forurening.<br /><br />Metoden vil på sigt kunne bruges til eksempelvis at bekræfte, om en kaffeblanding indeholder præcist de dyre bønner, som forbrugeren betaler for, om kød kommer fra den specifikke dyreart, der står på mærkatet, eller om en fødevare er fri for mikrobiologisk forurening.<br><br><a href='http://www.food.dtu.dk'>Læs mere her</a><br><br>tags: jorden, teknologi, Tilst, overvågning, DTU, bakterie, mikrobiologi, studerende, database, DNA, værktøj, kaffe, sygdom, Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3048003329319303417.post-36183949373274125562016-08-24T07:30:00.001+02:002016-08-24T07:30:08.283+02:00WHO anerkender DTU Fødevareinstituttets helgenomforskning<p class="mobile-photo"><a href="http://1.bp.blogspot.com/--dwwIxz7jcM/V70w4deoJ3I/AAAAAAAAfVU/KMSIrgi9jykGuP0a7nUCO1maAvQeKrxQwCK4B/s1600/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-708285"><img src="http://1.bp.blogspot.com/--dwwIxz7jcM/V70w4deoJ3I/AAAAAAAAfVU/KMSIrgi9jykGuP0a7nUCO1maAvQeKrxQwCK4B/s320/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-708285" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_6322263198441940850" /></a></p> <br /> DTU Fødevareinstituttet er udnævnt som Verdenssundhedsorganisationens, WHO's, første samarbejdscenter for genomics. Derved anerkender WHO instituttets pionerarbejde indenfor forskning i brugen af helgenomsekventering en teknologi til at afdække mikroorganismers totale DNA-profil på én gang. Gennem samarbejdet skal instituttet blandt andet være med til at bane vejen for, at teknologien kan blive rullet ud i udviklingslande som et værktøj til at overvåge og bekæmpe fødevarebårne sygdomsudbrud.Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har globalt en lang række samarbejdscentre. De støtter WHO's arbejdsprogram indenfor forskellige områder ved f.eks. at indsamle og publicere data, udvikle evidensbaserede analyseværktøjer og protokoller, samt planlægge og gennemføre træningskurser.<br /><br />I Danmark har DTU Fødevareinstituttet siden årtusindskiftet været WHO's samarbejdscenter for antibiotikaresistens i fødevareoverførte sygdomsfremkaldende mikroorganismer. I august 2016 er samarbejdscentrets område blevet udvidet til også at inkludere genomics. DTU Fødevareinstituttet er dermed blevet WHO's første samarbejdscenter for genomics.<br /><br />Genomics er studiet af alle gener i en organisme samt deres funktioner.<br /><br />Pioner indenfor helgenomsekventering<br />Ændringen er en anerkendelse af DTU Fødevareinstituttets forskning i helgenomsekventering. Forskningen er med til at sætte den internationale standard for påvisning, overvågning og studier af global spredning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer og antibiotikaresistente bakterier.<br /><br />Med det udvidede mandat skal DTU Fødevareinstituttet bl.a. rådgive WHO om den mest effektive globale brug og udveksling af data om bakteriers DNA-profiler. Instituttet skal også støtte implementeringen af teknologien i udviklingslande f.eks. igennem ringtests og reference testning.<br /><br />Det nye mandat giver desuden instituttet mulighed for f.eks. at inkludere helgenomsekventering som en del af de præstationsprøvninger, der verden over skal teste referencelaboratoriers evne til at bestemme forekomsten af resistens i forskellige bakteriearter.<br /><br />Kapacitetsopbygning i udviklingslande<br />WHO's ambition er at hjælpe udviklingslande med at implementere teknologier til helgenomsekventering som værktøj til at overvåge og bekæmpe sygdomsudbrud. Som samarbejdscenter skal DTU Fødevareinstituttet hjælpe med at nå målet ved bl.a. at udvikle analyseværktøjer til og standarder for helgenomsekventering, der kan inkluderes i landenes sygdomsovervågning og ved at gennemføre træningskurser i brugen af teknologierne.<br><br><a href='http://www.food.dtu.dk'>Læs mere her</a><br><br>tags: Danmark, 2016, antibiotika, teknologi, overvågning, DTU, bakterie, organisation, sprog, Forskning, DNA, værktøj, sygdom, Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3048003329319303417.post-11518894834676917202016-08-19T08:30:00.001+02:002016-08-19T08:30:12.150+02:00Fødevarekontrol tager længere tid i store virksomheder end i små<p class="mobile-photo"><a href="http://2.bp.blogspot.com/-iqiXRbEWr_I/V7andVcw_gI/AAAAAAAAfS0/W5zHMTMuOFQrUCSnNQi_ULt9hBNjVh9bQCK4B/s1600/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-712151"><img src="http://2.bp.blogspot.com/-iqiXRbEWr_I/V7andVcw_gI/AAAAAAAAfS0/W5zHMTMuOFQrUCSnNQi_ULt9hBNjVh9bQCK4B/s320/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-712151" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_6320423249476910594" /></a></p> <br /> På baggrund af TV2-indslag om Gråsten Fjerkræ ønsker Fødevarestyrelsen at slå fast, at længden på Fødevarestyrelsens kontrolbesøg afhænger af virksomhedens aktiviteter.TV2 bragte i går kl. 22 et indslag om kontrollen med virksomheden Gråsten Fjerkræ. Fødevarestyrelsen kan konstatere, at indslaget havde en væsentlig mangel.<br /><br />I indslaget fremgik det, at Fødevarestyrelsens kontrolbesøg i virksomheden nu er cirka tre gange så lange, som de var, da virksomheden startede op i 2007. Dette er korrekt. Og det er også korrekt, at virksomheden skal betale et gebyr for den tid, Fødevarestyrelsens tilsynsførende bruger på besøget.<br /><br />Indslaget manglede dog svaret på, hvorfor Fødevarestyrelsens kontrolbesøg nu er længere, end de var i 2007.<br /><br />God grund til længere kontrolbesøg<br />Da Fødevarestyrelsens kontrol med Gråsten Fjerkræ begyndte i 2007, var virksomheden en enkeltmandsvirksomhed, der udelukkende videreforhandlede fjerkræ til andre virksomheder. Virksomhedens aktiviteter er udvidet meget siden da.<br /><br />I dag har virksomheden over 20 ansatte, større lokaler og langt flere aktiviteter - den opskærer både fjerkrækød og lammekød, ryger kød, fremstiller egne kødprodukter, importerer og transporterer bl.a. kød, tilsætningsstoffer og fødevarekontaktmaterialer, og senest i år er virksomheden også blevet autoriseret til at fremstille hakket kød. Og så er virksomheden i øvrigt også blevet økologigodkendt. Det betyder, at Fødevarestyrelsen har langt flere lovgivningsområder at kontrollere nu end tidligere og det medfører længere kontrolbesøg.<br /><br />TV2 har fået manglende svar<br />Fødevarestyrelsen har i forbindelse med produktionen af indslaget givet TV2 ovenstående forklaring på den øgede kontrol både på skrift og til kamera.<br><br><a href='http://www.fvm.dk'>Læs mere her</a><br><br>tags: TV2, lovgivning, virksomhed, 2007, Gråsten, Fødevarestyrelsen, kamera, økologi, Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3048003329319303417.post-72449137262627964802016-08-18T15:30:00.001+02:002016-08-18T15:30:12.660+02:00Nu kan du smage H.C. Andersens øl<p class="mobile-photo"><a href="http://1.bp.blogspot.com/-3kVqSNFSo1A/V7W4ZZdMSqI/AAAAAAAAfSU/kXtF05Uco842Y-XCRBpV2pVzi-1o_FfCACK4B/s1600/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-712661"><img src="http://1.bp.blogspot.com/-3kVqSNFSo1A/V7W4ZZdMSqI/AAAAAAAAfSU/kXtF05Uco842Y-XCRBpV2pVzi-1o_FfCACK4B/s320/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-712661" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_6320160398553926306" /></a></p> <br /> I H.C. Andersens dagbog fra den 17.-18. oktober 1874 står der, at H. C. Andersen modtog 12 flasker Carlsberg Export og lovning på endnu flere hen over vinteren af Carlsbergs grundlægger, brygger J.C. Jacobsen. Baseret på et unikt historisk kildemateriale, der knytter direkte bånd mellem den verdenskendte forfatter H.C. Andersen og stifteren af Carlsberg J.C. Jacobsen, har husbryggeriet genskabt den øl, som H.C. Andersen drak i sine sidste leveår i anledning af H. C. Andersen festivallen i Odense 21.-28. august.H.C. Andersen boede dengang skiftevis i Nyhavn og på Rolighed hos familien Melchior på Østerbro, og havde for vane at gæste byens bedsteborgere til middag, konversation og almindelig selskabelighed. Det kan meget vel have været efter et sådant besøg i efteråret 1874, at J.C. Jacobsen besluttede sig for at sende et parti Carlsberg Export Lagerøl til forfatterens forplejning.<br /><br />"Vi er stolte over samarbejdet med denne eventyrlige festival, og ønskede at brygge en festbryg til H. C. Andersen festivallen og vores kunder i Odense. Ved hjælp af vores arkiv på Carlsberg fandt vi den originale bryghusjournal fra starten af 1874, og vi kunne derfor rekonstruere øllen som H.C. Andersen fik leveret til sin adresse i Nyhavn. Carlsberg Export 1874 har en mørk nøddebrun farve med en fyldig råhvid skumkrone. Duften er rig på malt, og smagen er præget af en rund fyldig maltsødme, og vi tror H. C. Andersen har drukket den med velbehag," siger Brygmester Morten Ibsen.<br /><br />"Samarbejdet med H. C. Andersen festivalen passer godt til Carlsbergs lange historie, stærke traditioner og fokus på Odense, som en spændende by i positiv udvikling. Jacobsen Export 1874 er en unik mulighed for at skåle i den øl, som H. C. Anderssen modtog fra brygger J. C. Jacobsen i 1874, og vores bidrag til det H.C. Andersen univers som festivallen er kendt for både ude og hjemme," siger Morten Ibsen.<br /><br />Husbryggeriet Jacobsen er Carlsbergs håndværksbryggeri, og det største danske specialølsmærke. Navnet, Jacobsen, refererer til Carlsbergs grundlægger J.C. Jacobsen og hans søn Carl Jacobsen. Bryggeriet ledes af Brygmester Morten Ibsen, og har en kapacitet på 25.000 Hl øl om året, der i dag er fordelt på otte faste varianter, syv sæsonvarianter og et udvalg af såkaldte limited editions. Husbryggeriet Jacobsen ligger i dag i en af de fløjbygninger, som J.C. Jacobsen opførte i perioden 1847 til 1891. Alle bygningerne er fredede, og udgør samlet set et af Danmarks væsentligste industrimindesmærker og inkluderer et museum, VisitCarlsberg.<br /><br />Jacobsen Export 1874 kan købes på barer og restauranter i Odense fra den 19. august kl. 18.05 på H.C. Andersens fødselsår.<br><br><a href='http://www.carlsbergdanmark.dk'>Læs mere her</a><br><br>tags: Danmark, Carlsberg, restaurant, Odense, Nyhavn, museum, Østerbro, forfatter, Unknownnoreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-3048003329319303417.post-4581152436789545572016-07-13T15:30:00.001+02:002016-07-13T15:30:12.941+02:00Ny metode afslører hvor virus gemmer sig<p class="mobile-photo"><a href="http://3.bp.blogspot.com/-_C2XebILVAs/V4ZCZcYxZjI/AAAAAAAAfFA/tyylt3lTO6YvlCvIQT5iGjcM8lpllsswQCK4B/s1600/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-712942"><img src="http://3.bp.blogspot.com/-_C2XebILVAs/V4ZCZcYxZjI/AAAAAAAAfFA/tyylt3lTO6YvlCvIQT5iGjcM8lpllsswQCK4B/s320/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-712942" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_6306801333063214642" /></a></p> <br /> En metode, der kan afsløre forskellige sygdomsfremkaldende virus på overflader som bordplader og inventar, er udviklet i et projekt i DTU Fødevareinstituttet. Metoden kan bruges til at teste forekomsten af virus i miljøet på f.eks. dagsinstitutioner, plejehjem, hospitaler og fødevarevirksomheder. Testresultaterne kan gøre det muligt at målrette rengøringen mod de steder, der udgør de største smittekilder.Virus er skyld i mange af de mave-tarm- og luftvejsinfektioner, som gør tusinder af danskere syge hvert år. Foruden direkte smitte imellem personer, bliver mange virus formodentligt overført via inficerede overflader som hænder, vaske og borde. Men hidtil har der ikke været effektive metoder til at bekræfte denne formodning.<br /><br />En metode til at afsløre forskellige sygdomsfremkaldende virus på overflader er nu udviklet i et projekt i DTU Fødevareinstituttet.<br /><br />Metode gør målrettet rengøring mulig<br />Metoden gør det muligt for f.eks. dagsinstitutioner, plejehjem, hospitaler og fødevarevirksomheder at teste forekomsten af virus på miljøets overflader. Ved hjælp af den indsamlede viden kan rengøringen derefter blive målrettet de steder, der udgør de største smittekilder.<br /><br />Blandt de fødevarekilder, der oftest forårsager norovirus i mennesker, er mad tilberedt på institutioner, restauranter eller i cateringvirksomheder. Årsagen er dels, at køkkenmedarbejderne, imens de er på arbejde, selv er inficeret eller via syge pårørende kan bære virus, og dels at de vender tilbage til arbejdet, når de føler sig raske, men stadig kan bære smitten ved fortsat at udskille virus.<br /><br />Testmetoden fra DTU Fødevareinstituttet kan bruges som en del af virksomhedens egenkontrol program eller til f.eks. at undersøge, om der er gjort tilstrækkeligt rent, hvor en syg gæst eller medarbejder har kastet op for at sikre, at virus ikke har mulighed for at sprede sig.<br /><br />Bred anvendelse<br />I metoden er norovirus, som giver roskildesyge, brugt som modelvirus. Det skyldes bl.a., at norovirus på verdensplan er en af de væsentligste årsager til mave-tarminfektioner, og at den er så smitsom, at blot nogle få viruspartikler kan gøre et menneske syg. Derudover viser studier, at norovirus kan overføres til stort set enhver form for overflade og overleve dér i op til uger ved stuetemperatur, måneder på køl og år på frost.<br /><br />Metoden kan dog også bruges på en række andre virus.<br /><br />DTU Fødevareinstituttet arbejder konstant på at videreudvikle denne og andre metoder til at påvise virus i fødevarevarer og miljøprøver som vand, luft og overflader. Målet er at benytte metoderne til at generere data fra overvågning, sygdomsudbrud og interventionsstudier for bedre at forstå risikoen for de forskellige smitteveje.<br /><br />De indsamlede data bruges også i risikovurderinger til myndigheder og industri for at forbedre kontrollen og reduktionen af virusforurening.<br><br><a href='http://www.food.dtu.dk'>Læs mere her</a><br><br>tags: hospital, restaurant, infektion, virksomhed, plejehjem, overvågning, DTU, miljø, sygdom, Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3048003329319303417.post-36263611657232343122016-07-12T05:30:00.001+02:002016-07-12T05:30:07.490+02:00Advarsel til østers og muslingesamlere ved Vestkysten<p class="mobile-photo"><a href="http://1.bp.blogspot.com/-ZcoZTVgNAVM/V4RkQHGS-YI/AAAAAAAAfEQ/MfmGzdHVBFElCsW0u8acNRsKdYvKIo4AwCK4B/s1600/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-707490"><img src="http://1.bp.blogspot.com/-ZcoZTVgNAVM/V4RkQHGS-YI/AAAAAAAAfEQ/MfmGzdHVBFElCsW0u8acNRsKdYvKIo4AwCK4B/s320/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-707490" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_6306275606171679106" /></a></p> <br /> Fødevarestyrelsen fraråder, at man samler muslinger og østers i Vadehavet den kommende tid på grund af fund af algegifteDer er fundet algegift i muslinger fisket ved Horns Rev i Vesterhavet. Men selvom de giftige muslinger er fisket langt fra kysten, er det usikkert, hvor udbredt algegiften er. Derfor fraråder Fødevarestyrelsen, at man samler muslinger og østers i Vadehavet den kommende tid. Da algegiften kan flyttes med strømmen, kan det ikke afvises, at algegiften også kan have bredt sig langs Vestkysten.<br /><br />Algegiften, der er fundet i muslingerne, kaldes diarréfremkaldende skaldyrsforgiftning (DSP). Spiser man muslinger eller østers, der indeholder algegiften, kan det give både diarré og opkast.<br /><br /><br />På Fødevarestyrelsens hjemmeside findes en række gode råd til private, som samler muslinger og østers. Her kan man også følge med i, hvor og hvornår det igen er sikkert at samle muslinger og østers i Vadehavet. <br /><br />Alle muslinger og østers der sælges i Danmark, bliver testet for algegift. Det er derfor forsat sikkert at købe dem i butikkerne.<br><br><a href='http://www.fvm.dk'>Læs mere her</a><br><br>tags: Danmark, Fødevarestyrelsen, Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3048003329319303417.post-91752399549339217962016-07-09T09:30:00.001+02:002016-07-09T09:30:15.851+02:00Tag ny guide til det kulinariske Rom med uden overvægt <br /> Tidligere i år udkom bogen Smagen af Rom, hvor Mette og Kenneth Rem har talt med 13 romere for at høre, hvor de foretrækker at gå på restaurant og café og hvem bedre kan man spørge Bogen er allerede blevet populær som en ny og anderledes guide til den evige stad, og nu kan den komme med på rejsen uden at tynge i kufferten, da Smagen af Rom fra 11. juli også bliver tilgængelig som e-bog.Rom er en by, der året rundt vrimler med mennesker fra hele kloden, som alle skal have noget at spise. For madelskere kan Rom byde på nogle af verdens bedste kulinariske oplevelser i de smukkeste omgivelser, men det kræver, man ved, hvor de findes. En garvet romer ved, at ikke alle veje fører til et godt spisested, og er man ikke kendt i byen, kan det kræve mange forgæves restaurantbesøg at finde det helt rigtige sted.<br /><br />Mette Rem har tidligere arbejdet som Italiensk Korrespondent for Politiken og har boet i Rom i ti år. I hendes bog Smagen af Rom 13 lokales kulinariske favoritsteder har hun interviewet en række lokale om deres yndlingssteder i den evige stad, mens hendes mand Kenneth har taget bogens stemningsfyldte billeder, der nu også kan opleves i elektronisk format, når den populære guidebog udkommer som e-bog den 11. juli. I e-bogen er det ovenikøbet endnu lettere at læse mere om de mange anbefalede restauranter, pizzeriaer, ishuse, kaffe- og vinbarer samt markeder, da alle bogens internetadresser kan klikkes på og føre læseren direkte til stedernes hjemmesider forudsat naturligvis, man er online.<br /><br />Titel: Smagen af Rom 13 lokales kulinariske favoritsteder e-bogs-version <br />Forfatter: Mette Rem (foto: Kenneth Rem) <br />Vejl. pris: 99 kroner<br />ISBN: 978-87-93434-17-2<br />Udgivelsesdato: 11. juli 2016<br />Kan købes hos: Alle landets netboghandlere og egolibris.com<br /><br><br><a href='www.forlagetegolibris.dk'>Læs mere her</a><br><br>tags: Italien, internet, interview, restaurant, Politiken, 2016, Rom, kaffe, Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3048003329319303417.post-65103292450963716032016-07-08T16:30:00.001+02:002016-07-08T16:30:07.892+02:00Butylparaben kan have flere hormonforstyrrende effekter<p class="mobile-photo"><a href="http://2.bp.blogspot.com/-nPEIUb4_hPc/V3-48b2HT_I/AAAAAAAAfBw/XI6neByGacsdJz0WDgZhCNjlC4J3NCyUACK4B/s1600/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-707893"><img src="http://2.bp.blogspot.com/-nPEIUb4_hPc/V3-48b2HT_I/AAAAAAAAfBw/XI6neByGacsdJz0WDgZhCNjlC4J3NCyUACK4B/s320/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-707893" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_6304961351748374514" /></a></p> <br /> Forskning tyder på, at butylparaben som f.eks. bruges i kosmetik og hudplejeprodukter såsom solcreme har flere reproduktionsskadelige effekter end hidtil kendt. Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har i et studie observeret hormonforstyrrende virkning på kønsudviklingen hos rotter, der i fostertilstanden bliver udsat for stoffet. De har i rotterne målt nedsat sædkvalitet samt ændringer i prostata, testikler, brystvævsudvikling og æggestokkeParabener bruges som konserveringsmidler i f.eks. kosmetik og hudplejeprodukter som solcreme for blandt andet at forhindre bakterievækst. Fordi parabener længe har været mistænkt for at være hormonforstyrrende, har de været genstand for adskillige videnskabelige studier. Resultaterne har ført til, at visse parabener ikke må bruges i fødevarer og kosmetik EU, mens der for andre er sat en sikkerhedsgrænse for tilsætning af stoffet i forskellige produkter.<br /><br />Et af de tilladte stoffer er butylparaben, som tidligere studier har påvist nedsætter sædcelleantallet i hanrotter, der i fostertilstanden har været udsat for stoffet. <br /><br />Effekter hos både hanner og hunner<br />I et nyt studie fra DTU Fødevareinstituttet af rotter, som ligeledes er blevet udsat for stoffet i fostertilstanden, er andre hormonforstyrrende effekter imidlertid set på både hanrotter og hunrotter.<br /><br />Hos hanungerne er der udover nedsat sædkvalitet også set påvirkninger af prostata samt af testiklernes evne til at producere hormoner. Hos hunungerne er væksten af brystvævet og æggestokkenes vægt blevet påvirket.<br /><br />"Samlet set tyder vores resultater på, at butylparaben har flere reproduktionsskadelige virkninger, end man hidtil har kendt til," siger seniorforsker Julie Boberg fra DTU Fødevareinstituttet.<br /><br />Cocktaileffekter <br />Nogle af effekterne ses kun ved høje doser, mens sædkvaliteten er påvirket ved alle de undersøgte doser. En helt simpel sammenligning viser, at mennesker bliver udsat for parabener i doser, der ligger en del under, hvad disse rotter har været udsat for.<br /><br />For at forstå betydningen for mennesker er det ikke nok blot at se på, hvad der smøres på kroppen f.eks. i en creme. Det er også nødvendigt at sammenligne de doser, mennesker har i kroppen med de doser, forsøgsdyrene har i kroppen. På det område har forskerne endnu ikke nok viden.<br /><br />Derfor er det vigtigt at få mere viden om, hvad børn og voksne egentlig er udsat for fra cremer og kosmetik, og hvordan det omsættes i kroppen, understreger Julie Boberg.<br /><br />"Vi mangler viden om, hvad det betyder for mennesker at være udsat for parabener fra eksempelvis cremer og kosmetik. Det er især vigtigt at tage højde for cocktaileffekter, fordi mennesker bliver udsat for mange typer af hormonforstyrrende stoffer samtidig i løbet af en almindelig dag," forklarer Julie Boberg.<br /><br />Mulig betydning for regulering<br />EU har netop fremsat kriterier for, hvornår et stof anses for hormonforstyrrende. Idet studiet fra DTU Fødevareinstituttet viser, at butylparaben sandsynligvis har en hormonforstyrrende virkemåde, kan denne nye viden om butylparaben have betydning for, hvordan myndighederne i fremtiden vælger at regulere brugen af stoffet i forskellige produkter.<br /><br />Læs mere<br />Studiet, som er finansieret af Miljøstyrelsen og Center for Hormonforstyrrende Stoffer, er beskrevet i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Society of Toxicology: Multiple Endocrine Disrupting Effects in Rats Perinatally Exposed to Butylparaben (pdf).<br /><br />Læs mere om de gældende regler for brug af parabener, samt hvordan forbrugere kan vælge parabenfri produkter, på Miljøstyrelsens website: Kosmetik og parabener.<br /><br />Et andet studie fra DTU Fødevareinstituttet har påvist, at hunrotter, der i fostertilstanden er udsat for hormonforstyrrende stoffer, har færre æg i æggestokkene og risikerer at komme tidligere i overgangsalderen. Læs om studiet i pressemeddelelsen fra den 1. juni 2016: Hormonforstyrrende stoffer fremskynder rotters overgangsalder.<br><br><a href='http://www.food.dtu.dk'>Læs mere her</a><br><br>tags: EU, 2016, DTU, solcreme, bakterie, Miljøstyrelsens, videnskab, pressemeddelelse, Ford, Forskning, Forsker, parabener, Unknownnoreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-3048003329319303417.post-4852967872931472442016-07-07T06:30:00.001+02:002016-07-07T06:30:07.204+02:00Fødevarestyrelsen lukker ulovlig slagter ved Snedsted<p class="mobile-photo"><a href="http://3.bp.blogspot.com/-QUsCKAP8yjo/V33a0GLnhvI/AAAAAAAAfAg/Q7mC5U3AWpwb6YlxX98pmo9Cgu0zFwRHgCK4B/s1600/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-707205"><img src="http://3.bp.blogspot.com/-QUsCKAP8yjo/V33a0GLnhvI/AAAAAAAAfAg/Q7mC5U3AWpwb6YlxX98pmo9Cgu0zFwRHgCK4B/s320/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-707205" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_6304435641935955698" /></a></p> <br /> Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, der har købt blandt andet svin, lam og kalv fra den ulovlige slagter til at kassere varerne.Fødevarestyrelsens Rejsehold lukkede fredag en ulovlig slagtervirksomhed på adressen Tøttrupvej 7 og 9, 7752 Snedsted i Thy. <br /><br />Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, der har købt kød fra svin, får, lam, geder, hest og kreaturer fra adressen til at kassere varerne eller levere dem tilbage, da de er produceret under stærkt uhygiejniske forhold. Dyrene har heller ikke været dyrlægekontrolleret hverken før eller efter slagtning. Det kan derfor ikke udelukkes, at de kan have været syge på slagtetidspunktet. <br /><br />På adressen er slagtning og opskæring sket i stalden, blandt levende dyr og uden den lovpligtige skadedyrssikring. På stedet fandt Fødevarestyrelsen flere færdigpakkede og nedfrosne fødevarer, der indeholdt både fluer, halm og gødningsrester. I forbindelse med kontrollen blev omkring 300 kilo kød overhældt med grøn destruktionsvæske. <br /> <br />Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, som har købt kød og kødprodukter fra den ulovlige slagter til at kassere produkterne, da de kan være sundhedsskadelige.<br><br><a href='http://www.fvm.dk'>Læs mere her</a><br><br>tags: ulovlige, virksomhed, Fødevarestyrelsen, Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3048003329319303417.post-64848190402432503582016-07-06T13:30:00.001+02:002016-07-06T13:30:17.550+02:00Begræns indtaget af abrikoskerner og undgå forgiftninger<p class="mobile-photo"><a href="http://1.bp.blogspot.com/-jDGBL7opsoM/V3zryqVYeZI/AAAAAAAAfAA/-4-JFgxDji4jm_xS_78HCL2lMuBHFJVPwCK4B/s1600/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-717551"><img src="http://1.bp.blogspot.com/-jDGBL7opsoM/V3zryqVYeZI/AAAAAAAAfAA/-4-JFgxDji4jm_xS_78HCL2lMuBHFJVPwCK4B/s320/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-717551" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_6304172834001811858" /></a></p> <br /> Ved at spise en halv stor abrikoskerne, svarende til et kvart gram, risikerer voksne at overskride den sikre grænse for indtag af stoffer, som i kroppen bliver omdannet til den giftige blåsyre. For småbørn kan indtaget være for stort ved at spise mere end 0,06 gram kerne. Det slår den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, fast i en ny videnskabelig vurdering.Abrikoskerner indeholder naturligt forekommende såkaldte cyanogene glykosider, som kan frigive det giftige hydrogencyanid (blåsyre), hvis man findeler eller tygger dem. Den type stoffer er også kendt fra bittermandler, mens de kun findes i lave mængder i almindelige mandler.<br /><br />Mennesker, som spiser for mange abrikoskerner, kan derfor ifølge EFSA opleve opkastning og hjertebanken. I svære tilfælde kan sådanne forgiftninger føre til vejrtrækningsbesvær, kramper og bevidstløshed, og i værste fald er de dødelige. Der er ikke belæg for, at abrikoskerner kan kurere kræft, som det fra tid til anden bliver fremhævet.<br /><br />EFSA har sat en grænse for, hvor meget hydrogencyanid et menneske kan indtage i en periode på 24 timer eller mindre, uden at indtaget udgør en sundhedsmæssig risiko. <br /><br />EFSA har sat den sundhedsmæssigt baserede grænse som kaldes en akut reference dosis til 20 mikrogram pr kg legemsvægt, hvilket er 25 gange under den lavest rapporterede dødelige dosis. <br /><br />Beregnet ud fra abrikoskerner med højt indhold af cyanogene glykosider, vurderer EFSA's eksperter, at voksne ikke bør spise mere end en halv stor abrikoskerne dagligt eller mere præcist et kvart gram. Småbørn bør på grund af deres lavere vægt højst spise en niendedel af en stor abrikoskerne svarende til 0,06 gram kerne.<br /><br />Okay at spise frugtkød og marcipan af abrikoskerner<br />Der er ikke nogen sundhedsrisiko forbundet med at spise selve frugtkødet fra abrikoser. Der er heller ikke sundhedsmæssige problemer med indholdet i marcipan fremstillet fra abrikoskerner, da EU har fastsat grænseværdier for indholdet af hydrogencyanid i marcipan. En ny dansk undersøgelse af marcipan, som Fødevarestyrelsen har foretaget, viser at grænseværdierne bliver overholdt.<br><br><a href='http://www.food.dtu.dk'>Læs mere her</a><br><br>tags: EU, Fødevarestyrelsen, videnskab, frugt, Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3048003329319303417.post-9575786780184873662016-07-05T20:30:00.001+02:002016-07-05T20:30:28.999+02:00Esben Lunde Larsen lancerer millionpulje mod madspild<p class="mobile-photo"><a href="http://2.bp.blogspot.com/-56bQS7H55D4/V3v8xqSSR7I/AAAAAAAAe_A/0hIXYKZWBeY13C01ELoc0gVGyjoY8mPmwCK4B/s1600/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-729000"><img src="http://2.bp.blogspot.com/-56bQS7H55D4/V3v8xqSSR7I/AAAAAAAAe_A/0hIXYKZWBeY13C01ELoc0gVGyjoY8mPmwCK4B/s320/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-729000" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_6303910033529915314" /></a></p> <br /> Med en ny tilskudspulje vil miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen støtte projekter, der kan gøre en forskel i kampen mod madspild i alt fra fødevareproduktion til hjemme hos forbrugerne.Den gennemsnitlige dansker har lidt mere end ét kilo madspild om ugen, og en husstandsfamilie smider mad ud for mindst 3200 kroner om året. Det er både belastende for miljøet og økonomien. Derfor åbner miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen nu en ny tilskudspudspulje, der vil uddele over fem millioner kroner til projekter, der kan barbere madspildet i Danmark.<br /><br />- Alene forbrugerne og detailhandelen spilder hvert år så meget mad, at det svarer til 9.730 indkøbsvogne fulde af mad hver dag! Og der er mere endnu, for madspildet forekommer i alle led fra produktion til erhverv, engros, supermarkeder og hjemme hos forbrugerne. Det er spild af penge at kassere værdifuld mad og samtidig et miljøproblem. Derfor vil vi støtte projekter, der kan minimere madspildet, siger Esben Lunde Larsen.<br /><br />Gør indhug <br />Tidligere har Miljø- og Fødevareministeriet blandt andet støttet udvikling af undervisningsmateriale om madspild, lavet kampagner om datomærkning til forbrugerne og støttet samarbejdet mellem fødevareproducenter og storkøkkener, så grøntsager, der ellers sorteres fra fordi de har en forkert form eller størrelse, bliver brugt i madlavningen.<br /><br />- Det vil forhåbentlig give nogle mærkbare indhug i madspildet. Vi støtter projekter, der kan vise, at de rent faktisk gør en forskel ude i virkeligheden og som for eksempel kan udvides i større skala, siger Esben Lunde Larsen.<br><br><a href='http://www.fvm.dk'>Læs mere her</a><br><br>tags: Danmark, økonomi, fødevareminister, penge, supermarked, husstand, undervisning, undervisningsmateriale, miljø, miljøproblem, Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3048003329319303417.post-5650454424718352832016-07-01T14:30:00.001+02:002016-07-01T14:30:07.462+02:00Stoffer i kød kan være kræftfremkaldende<p class="mobile-photo"><a href="http://3.bp.blogspot.com/-MsmekSniuto/V3ZiUHUWHKI/AAAAAAAAe8U/uvOy_Vj9cb8r6tJYPk6jVAq5KQbfhFifwCK4B/s1600/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-707463"><img src="http://3.bp.blogspot.com/-MsmekSniuto/V3ZiUHUWHKI/AAAAAAAAe8U/uvOy_Vj9cb8r6tJYPk6jVAq5KQbfhFifwCK4B/s320/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-707463" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_6302332826252876962" /></a></p> <br /> Befolkningsundersøgelser peger på en mulig sammenhæng mellem indtag af kød og udvikling af kræft. Kød kan indeholde kræftfremkaldende stoffer, men er også en vigtig ernæringskilde til jern. Det viser en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet, som har gennemgået den videnskabelige evidens i en række studier af kødindtag og kræftrisiko. Forbrugere kan selv mindske risikoen ved ikke at branke kød under tilberedningen og ved at spise rigeligt med fuldkorn, frugt og grønt.DTU Fødevareinstituttet har gennemgået resultaterne fra en række amerikanske og europæiske befolkningsundersøgelser og andre studier for at undersøge, hvilke stoffer i kødet, der påvirker risikoen for at udvikle kræft.<br /><br />Kød er en del af de fleste danskeres kost, og kødet bidrager betydeligt til vores indtag af flere vigtige næringsstoffer. Særligt kvinder i den fødedygtige alder har et stort behov for jern, som bl.a. dækkes gennem indtag af kød. <br /><br />Adskillige store befolkningsundersøgelser har vist en sammenhæng mellem indtag af både rødt kød, men i særdeleshed forarbejdet kød og en øget risiko for kræft i tarmen. Effekten er knap så markant i europæiske studier sammenlignet med amerikanske studier. Et generelt problem er dog, at de forskellige studier definerer rødt og forarbejdet kød på forskellige måder.<br /><br />Kød kan indeholde skadelige stoffer<br />Hæmjern, er den type jern, der findes i alle former for kød. På baggrund af dyreforsøg og studier af, hvordan hæmjern opfører sig i vores tarmsystem, er der dokumentation for, at hæmjern kan have en kræftfremkaldende virkning. Det er ikke muligt at vurdere, hvor meget hæmjern bidrager til det samlede antal tilfælde af tarmkræft, men på baggrund af befolkningsundersøgelser vurderer DTU Fødevareinstituttet, at kun en mindre del af disse skyldes hæmjern.<br /><br />Både stegemutagener og tjærestoffer, som opstår ved kraftig varmebehandling af kød, er velkendte kræftfremkaldende stoffer. Flere befolkningsundersøgelser har vist en sammenhæng mellem udvikling af kræft og indtag af kraftigt varmebehandlet kød. Der er dog stor usikkerhed om, i hvilket omfang stegemutagener og tjærestoffer bidrager til udviklingen af kræft blandt mennesker. Risikoen fra stegemutagener kan nedsættes ved at undgå at branke kødet og risikoen fra tjærestoffer kan mindskes ved at sikre en ren forbrænding i grillen, hvor man undgår fedtdryp på varmekilden.<br /><br />I en stor del af det forarbejdede kød bliver der tilsat nitrit, som potentielt kan danne kræftfremkaldende N-nitrosoforbindelser (nitrosaminer og nitrosamider) i kødet eller i mave-tarmsystemet. Fødevareproducenter kan nedbringe kræftrisikoen ved at minimere brugen af nitrit og samtidig tilsætte ascorbinsyre eller isoascorbinsyre, som hæmmer dannelsen af nitrosaminer.<br /><br />Danmark har været foregangsland med en restriktiv lovgivning for tilsætning af nitrit, og de seneste undersøgelser af nitrosaminindholdet i danske kødvarer indikerer, at indholdet af de velkendte kræftfremkaldende nitrosaminer generelt er lavt i nitritsaltede danske kødprodukter. Mere viden mangler dog stadig om N-nitrosoforbindelser i kødprodukter<br /><br />Tarmfloraen og den øvrige kost har også betydning<br />Studier viser i stigende grad, at tarmens bakteriesammensætning påvirker risikoen for at udvikle tarmkræft. Det skyldes forskellige processer i tarmen, som er forårsaget af bakterierne.<br /><br />Eksempelvis bliver visse inaktive kræftfremkaldende stoffer i det stegte kød gjort aktive i tarmen. Således vil en kost med mange proteiner og få kostfibre, som fremmer væksten af bakterier med kræftfremkaldende aktivitet, øge risikoen for tarmkræft. Tarmfloraen og den øvrige kost har dermed også betydning for udviklingen af kræft.<br /><br />Data peger på, at en kost rig på fibre fra f.eks. fuldkorn, frugt og grøntsager, kan være med til at reducere risikoen for kræft hos kødspisere. Eksempelvis kan fibre til en vis grad binde kræftfremkaldende stoffer i tarmen og således mindske den skadelige virkning af disse stoffer.<br><br><a href='http://www.food.dtu.dk'>Læs mere her</a><br><br>tags: Danmark, euro, lovgivning, DTU, bakterie, videnskab, frugt, ernæring, Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3048003329319303417.post-15506496730558949442016-06-30T21:30:00.001+02:002016-06-30T21:30:06.713+02:00Intet ætsende i uåbnede flasker fra Bubbas Bar i Middelfart<p class="mobile-photo"><a href="http://1.bp.blogspot.com/-uuYSbeSMdTM/V3VzP1muJkI/AAAAAAAAe7o/bXRncMGQotIveYLMt9rYAKa378Ucn7q-wCK4B/s1600/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-706713"><img src="http://1.bp.blogspot.com/-uuYSbeSMdTM/V3VzP1muJkI/AAAAAAAAe7o/bXRncMGQotIveYLMt9rYAKa378Ucn7q-wCK4B/s320/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-706713" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_6302069969499596354" /></a></p> <br /> Fødevarestyrelsen konkluderer, at der ikke oprindeligt har været noget galt med produkterneFødevarestyrelsens laboratorier har undersøgt 20 uåbnede flasker, der er hentet på Bubbas Bar i Middelfart søndag aften. Ingen af flaskerne indeholdt spor efter ætsende væsker. Det samme er tilfældet med prøver, som er taget fra uåbnede flasker i detailhandlen. På grundlag af Fødevarestyrelsens undersøgelser er konklusionen nu, at der ikke oprindeligt har været noget galt med produkterne.<br /><br />Der er derimod fundet ætsende væske i prøver af indholdet i åbne flasker fra Bubbas Bar. Politiet efterforsker, hvordan det kan være havnet der. Se pressemeddelelse fra Fyns Politi.<br /><br />Fødevarestyrelsen har ikke modtaget andre forbrugerhenvendelser om symptomer på ætsninger som dem, der er set hos de forbrugere, som var på Bubbas Bar natten til søndag. <br />Fødevarestyrelsen opfordrer fortsat forbrugerne, der har været på diskotek Bubbas i weekenden til at søge læge, hvis de efterfølgende har mærket symptomer som: <br /><br /> Svie/brændende fornemmelse<br /> Sår eller afskalning på tungen eller slimhinderne i mundhulen<br /> Brændende fornemmelse i svælget, fortil på halsen eller forsiden af brystet<br /> Synkegener eller synkesmerter<br /><br /><br />Fakta: <br />Søndag 26. juni blev Fødevarestyrelsen orienteret af både Kolding Sygehus og Embedslægen om patienter, der har fået ætsninger i munden. Fælles for patienterne var, at de har været gæster på Bubbas Bar og Natklub, Østergade 2, 5500 Middelfart, natten imellem lørdag den 25. og søndag den 26. juni. Sagen efterforskes fortsat af Fyns Politi. Fødevarestyrelsen bistår politiet i sagen.<br><br><a href='http://www.fvm.dk'>Læs mere her</a><br><br>tags: politi, Kolding, diskotek, Middelfart, Fødevarestyrelsen, pressemeddelelse, Fakta, Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3048003329319303417.post-70974760821038495582016-06-29T11:30:00.001+02:002016-06-29T11:30:09.062+02:00Madens transittid er en nøglefaktor for en sund fordøjelse<p class="mobile-photo"><a href="http://2.bp.blogspot.com/-40XQQWgISOo/V3OVIlDOnhI/AAAAAAAAe6o/ICE_A_-sUPQgtEQoXWD5Z_648_cTsJPkQCK4B/s1600/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-709063"><img src="http://2.bp.blogspot.com/-40XQQWgISOo/V3OVIlDOnhI/AAAAAAAAe6o/ICE_A_-sUPQgtEQoXWD5Z_648_cTsJPkQCK4B/s320/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-709063" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_6301544278238600722" /></a></p> <br /> Den transittid, maden er om at bevæge sig igennem et menneskes tarm, har afgørende betydning for mængden af skadelige nedbrydningsprodukter, der produceres undervejs. Det betyder, at madens transittid er en nøglefaktor for et sundt fordøjelsessystem. Det har forskere fra DTU Fødevareinstituttet påvist og fået offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Microbiology.Maden skal igennem en cirka otte meter lang tarm, fra den kommer ind i et voksent menneskes mund, til den kommer ud i den anden ende. I nyere tid har forskningen i høj grad været optaget af den indflydelse tarmens bakteriesammensætning har på, hvor sundt fordøjelsessystemet er.<br /><br />Nu har postdoc Henrik Munch Roager ved DTU Fødevareinstituttet i sit ph.d.-projekt fra DTU Fødevareinstituttet undersøgt, hvordan madens transittid igennem tarmen påvirker bakteriernes rolle i fordøjelsessystemets aktivitet og sundhed.<br /><br />Transittidens betydning<br />Tarmbakterier foretrækker at fordøje kulhydrater fra maden, men når de er brugt op, går bakterierne i gang med at nedbryde andre næringsstoffer, som f.eks. proteiner. Forskere har tidligere observeret, at der er en sammenhæng mellem en del af de stoffer, som produceres i tarmen, når proteiner nedbrydes, og udvikling af forskellige sygdomme såsom tarmkræft, kronisk nyresygdom og autisme.<br /><br />"Vores studie viser, at jo længere tid maden er undervejs i tarmen, jo flere skadelige proteinnedbrydningsprodukter bliver der produceret. Omvendt er der ved en kort transittid flere af de stoffer til stede, som dannes, når tarmen fornyer sin slimhinde, hvilket kan være et tegn på en sundere tarmvæg," forklarer Henriks vejleder, professor ved DTU Fødevareinstituttet Tine Rask Licht.<br /><br />Den gængse opfattelse er, at en stor bakterierigdom i tarmen er sundt, men både studiet fra DTU Fødevareinstituttet og andre helt nye studier viser, at en stor bakterierigdom i afføringen også ofte hænger sammen med en lang transittid. <br /><br />"Vi tror, at en rig bakteriesammensætning i tarmen ikke nødvendigvis er ensbetydende med et sundt fordøjelsessystem, hvis den er et udtryk for, at maden er længe undervejs i tarmen," siger Tine Rask Licht.<br /><br />Større indsigt i forstoppelse som risikofaktor<br />Studiet viser, at transittid er en nøglefaktor for tarmbakteriernes aktivitet, og understreger vigtigheden af at modvirke forstoppelse, da det over tid kan have sundhedsmæssige konsekvenser. Det er yderst relevant i Danmark, hvor op mod 20% af befolkningen i perioder lider af forstoppelse.<br /><br />DTU Fødevareinstituttets opdagelser kan hjælpe forskere til bedre at forstå sygdomme, hvor forstoppelse anses for at være en risikofaktor, f.eks. tarmkræft og Parkinsons sygdom samt andre lidelser, hvor forstoppelse ofte forekommer som f.eks. ADHD og autisme.<br /><br />Egen indflydelse på madens transittid<br />Tine Rask Licht understreger, at folks spisevaner kan påvirke transittiden:<br /><br />"Ved at spise fiberrigt og drikke rigeligt med vand kan man hjælpe madens passage gennem tarmen. Men måske skal man prøve at begrænse indtaget af for eksempel store røde bøffer, som dels er med til at sænke gennemløbsprocessen og desuden giver tarmbakterierne masser af proteiner at fordøje. Fysisk aktivitet kan også ofte nedsætte tiden for madens rejse gennem tarmen."<br><br><a href='http://www.food.dtu.dk'>Læs mere her</a><br><br>tags: Danmark, DTU, bakterie, Forsker, sygdom, Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3048003329319303417.post-83666969568334944612016-06-23T19:30:00.001+02:002016-06-23T19:30:07.126+02:00Undgå de værste bøffer ved grillen<p class="mobile-photo"><a href="http://3.bp.blogspot.com/-jzKJfZ2mTL0/V2wcoIlUU9I/AAAAAAAAe28/bu0soajlszEpcprEQsa1fMeohoPrj88pACK4B/s1600/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-707127"><img src="http://3.bp.blogspot.com/-jzKJfZ2mTL0/V2wcoIlUU9I/AAAAAAAAe28/bu0soajlszEpcprEQsa1fMeohoPrj88pACK4B/s320/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-707127" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_6299441454608831442" /></a></p> <br /> Temperaturen står på sommer, øllerne på køl og menuen på grillmad. Men hvert år glemmer mange borgere at tage hånd om hygiejnen.Mange grill-entusiaster har styr på både rødglødende kul, blå gasflammer og saftige burgere. Men de er ikke opmærksomme på, at blot få dråber kødsaft fra råt kød med campylobacterbakterier, er nok til at sende gæsterne fra bordet med et maveonde og senere diarré eller opkast. Og hvert år bliver flere hundrede borgere syge, når Danmark for alvor fyrer op for kuglegrillen eller gasorgelet på terrassen.<br /><br />- Hver sommer i grillsæsonen oplever vi, at særligt mange bliver syge af campylobacterbakterier, når de griller. Mange glemmer, at der kan være bakterier i den rå kødsaft fra de lækre bøffer. Andre får ikke lige husket håndhygiejnen, når grillen syder, og der er langt fra grillen og til varmt vand og håndsæbe i køkkenet, fortæller Gudrun Sandø fra Fødevarestyrelsen.<br /><br /><br />Men faktisk kan tre tommelfingerregler fra Fødevarestyrelsen være med til at minimere risikoen for, at aftenen omkring grillen ikke bliver afløst af en nat på toilettet, forklarer Gudrun Sandø og henviser til Fødevarestyrelsen tre gode grillråd:<br /><br /> To fade - ét til råt og ét til stegt kød<br /> To grilltænger - én til råt og én til stegt kød<br /> Vask hænder, når du har rørt ved råt kød<br><br><a href='http://www.fvm.dk'>Læs mere her</a><br><br>tags: Danmark, bakterie, Fødevarestyrelsen, Unknownnoreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-3048003329319303417.post-35406600726408637082016-06-21T16:30:00.001+02:002016-06-21T16:30:06.858+02:00Danske importører har styr på frugterne<p class="mobile-photo"><a href="http://2.bp.blogspot.com/-Xy_pot13zGQ/V2lPb4eH7KI/AAAAAAAAe1s/Gfw94Ch8x34-6LIX4ZC0PAT8osnDy20xgCK4B/s1600/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-706860"><img src="http://2.bp.blogspot.com/-Xy_pot13zGQ/V2lPb4eH7KI/AAAAAAAAe1s/Gfw94Ch8x34-6LIX4ZC0PAT8osnDy20xgCK4B/s320/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-706860" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_6298652894288145570" /></a></p> <br /> Ni ud af ti importører af frugt og grønt opfylder de krav, der skal sikre, at forbrugere trygt kan sætte tænderne i fx en banan fra udlandet. Næsten alle importører lever op til de sikkerhedskrav, der er for import af vegetabilske fødevarer som bl.a. frugt, grønt og krydderier. Det viser Fødevarestyrelsens seneste kontrolkampagne på området. <br /><br />Ni ud af ti importører var registreret korrekt som importør og kunne både dokumentere, hvor produkterne kom fra og fremvise en grundig egenkontrol. Den skal blandt andet vise, at man kender til de risici, der er forbundet med en vare og dens oprindelsesland. <br /><br />Ud over de mange glade smileys blev der også givet 20 sanktioner i forbindelse med kontrolkampagnen. De fleste sanktioner var indskærpelser, som medfører en mellemtilfreds smiley og et opfølgende kontrolbesøg. En enkelt importør fik et påbud om at stramme op på sin egenkontrol. <br /><br />Der blev desuden ved analyse af prøver fundet for mange pesticidrester i seks forskellige stykker frugt og grønt fra lande uden for EU. Fødevarestyrelsen følger derfor op med lignende kontrolkampagner i 2016. <br /><br />Fakta<br />- Fødevarestyrelsen udførte 177 kontrolbesøg i forbindelse med kampagnen.<br /><br />- Fødevarestyrelsen gav i alt 20 sanktioner. Heraf blev der givet 11 indskærpelser for mangelfuld egenkontrol, fem indskærpelser for manglende eller forkert registrering som importør samt tre indskærpelser og et påbud for mangelfuld mærkning og information.<br /><br />- Der blev udtaget 50 prøver af udenlandsk frugt og grønt; heraf blev der fundet overskridelser af grænseværdierne for pesticidrester i seks prøver (svarende til 12 procent af prøver) <br><br><a href='http://www.fvm.dk'>Læs mere her</a><br><br>tags: EU, udland, 2016, krydderi, Fødevarestyrelsen, Fakta, frugt, Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3048003329319303417.post-51756945893128878222016-06-11T01:30:00.001+02:002016-06-11T01:30:35.242+02:00Monster får ny energi 1. september <br /> Fra 1. september 2016 overtager Carlsberg ansvaret for Monster Energy, og udvider porteføljen med et af verdens største energimærker.I Monster Energy får Carlsberg en ekstremt kompetent partner, som har stor erfaring inden for kategorien. Med Carlsbergs eksekveringsstyrke er der således skabt et stærkt makkerpar.<br /><br />"Monster er ved at blive indarbejdet i vores planer og aktiviteter for 2017, for at sikre det momentum, som Monster kommer med. Så vi bygger videre på de planer, som Monster har for deres brands", siger Mark Kenny Petersen, der er Commercial Manager for Energy i afdelingen for Marketing Soft Drinks.<br /><br />De sidste 12 måneder vokser energikategorien med 12,8% i værdi ifølge Nielsen*. Monster Energy har i samme periode haft en værdiandel på 14%, og er vokset med 14,2% de seneste 12 måneder målt på værdi i Danmark.<br /><br />"Lige nu arbejder vi på at sikre en god integration af en ny stærk samarbejdspartner ind i de arbejdsgange, der gør Carlsberg til en stærk partner. Vi skal derfor arbejde på at give Monster indblik i, hvordan vi eksekverer og arbejder med stærke brands. Samtidig skal vi lære af deres store erfaring fra en kategori, der er i kraftig vækst, og på den måde forene det bedste fra begge verdener," siger Mark Kenny Petersen.<br /><br />Sammen med Carlsbergs muligheder for butiksindsats, logistik og aktivering i On Trade kan Monsters sortiment og brand bidrage til væksten i Energimarkedet. Dermed bliver Carlsberg Danmark en stærk samarbejdspartner i Energi med Burn og Monster, som vil hver have deres klare rolle i porteføljen.<br><br><a href='http://www.carlsbergdanmark.dk'>Læs mere her</a><br><br>tags: Danmark, Carlsberg, 2016, energi, Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3048003329319303417.post-47664896238574154992016-06-10T08:30:00.001+02:002016-06-10T08:30:14.273+02:00Drømmejob: På luksusbåd til paradis - ALT betalt<p class="mobile-photo"><a href="http://1.bp.blogspot.com/-5jOYiNAsxXQ/V1ped-rZcXI/AAAAAAAAexA/_REtdKuIVHUv7tBUJL-b5aD9tp3YeuwOQCK4B/s1600/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-714274"><img src="http://1.bp.blogspot.com/-5jOYiNAsxXQ/V1ped-rZcXI/AAAAAAAAexA/_REtdKuIVHUv7tBUJL-b5aD9tp3YeuwOQCK4B/s320/%253D%253Fiso-8859-1%253FQ%253Fpic%253D2Ejpg%253F%253D-714274" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_6294447298337927538" /></a></p> <br /> Er du én af de 741.000 seere, der uge efter uge drømte dig væk til livet på havet, efter at have set Mikkel Beha opleve verden i Kurs mod fjerne kyster Nu kan drømmen blive til virkelighed. Boatflex - havets Airbnb, søger en søfarer til at sejle rundt til verdens smukkeste sejldestinationer og skrive om sine fantastiske oplevelser.Den heldige person får eksempelvis mulighed for at cruise rundt blandt sejlerparadiset New Zealands myriader af eksotiske øer og strande. Eller måske opleve de bjertagende fjorde i Nordnorge under nordlysets skær. Undervejs skal der 'checkes' ind på det væld af lokale seværdigheder og oplevelser sejldestinationerne tilbyder. <br /><br />Direktør for Boatflex Jakob Bojesen udtaler om jobbet: <br />"Boatflex vil gerne inspirere flere mennesker til at tage ud og sejle. Den inspiration tror vi, at vi kan fremelske ved at sende en medarbejder rundt og give sin personlige beretning om de fantastiske steder og mennesker, der findes ved verdens smukkeste sejldestinationer. Vi ser os selv som mere end blot en deleplatform for både. Vi er en indgangsportal til de storslåede oplevelser, livet på havet bringer, og den vil historie vil vi gerne fortælle." <br /><br />Smag for både luksus og eventyr<br />Medarbejderen vil løbende blive fløjet til eksotiske destinationer og skal derfra prøve det store udvalg af både, Boatflex tilbyder i lokalområdet. En stor del af oplevelsen bliver at møde den private bådejer og udforske lokalområdet såvel som at få inspiration til de smukkeste sejlruter samt kulturelle og gastronomiske tilbud, der er et must for enhver besøgende. Undervejs skal der blogges, tages billeder og video, som løbende skal deles med rejseinteresserede online. <br /><br />Jobbet kræver dog den helt rigtige person med interesse for oplevelser.<br />"Vi søger en person med lyst til eventyr, som ikke er bange for at opsøge eksotiske oplevelser. Det kan være alt fra at nyde en lokal vin på båden med udsigt til solnedgang bag Hawaiis vulkaner til at samle perler i tyve meters dybde med lokale fridykkere ved Sri Lankas kyster. Samtidig skal vedkommende være i stand til at kommunikere med stor indlevelse og fortællerevne, om de oplevelser han eller hun får. Sidst, men ikke helt uvæsentligt, skal vedkommende også have noget kendskab til sejlads<br />og have lyst til at afprøve den mangfoldighed af bådtyper, der er tilgængelige på vores platform verden over", udtaler Jakob Bojesen. <br /><br />Ansøgningsfristen for at blive Boatflex's søfarer er d. 1. juli. For at blive ansat skal ansøgere sende en video, hvor de fortæller om dem selv, og hvorfor de er den perfekte kandidat. Kreative, sjove og spændende videoer modtages med kyshånd.<br /><br />Hvis man ikke mener, man selv har det der skal til for at søge jobbet, men alligevel har en sejlerdrøm i maven, kan man via Boatflex hjemmeside forsøge sig med at sætte kurs mod 'nære kyster'. Her kan den indre søulk prøves af i f.eks. Det Sydfynske Øhav, eller i Øresund. Boatflex har mere end 800 private både på deres site, så der burde være noget til enhver smag. Hvis man ikke selv har et sejlerbevis, kan man tilmed leje både med tilhørende kaptajn, der kan guide én igennem de mest farefulde farvande samt give gode råd til oplevelser i nærområdet. <br><br><a href='https://www.linkedin.com/pulse/boatflex-søger-eventyrer-til-oplevelser-livet-job-fast-bojesen'>Læs mere her</a><br><br>tags: portal, Øresund, New Zealand, dykker, paradis, Unknownnoreply@blogger.com0