Hvad spiser danske børn og deres familier
Hvorfor holder familien op med at spise økologisk, når yngste barn fylder 8 år
Hvad vil fremtidens børnefamilier sætte på spisebordet
Og hvad mener brødrene Adam og James Price om børn og økologi
Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive besvaret, når Coop torsdag den 19. august kl. 9.00 i Tivolislottet på Rådhuspladsen i København holder en konference om økologi og børnefamilier.
Det sker som indledning på en ny kampagne rettet mod børnefamilier, OKO. NU, som Økologisk Landsforening og Coop står bag.
På konferencen vil en helt ny undersøgelse omudviklingen i børnefamiliernes forbrug af økologiske varer fra FDB Analyse blive fremlagt.
Danmarks førende specialist i danskernes kostvaner, cand. brom og forsker ved DTU, Sisse Fagt, vil fortælle om børnefamiliernes mad og måltider.
Fremtidsforskeren Liselotte Lyngsø vil komme med sine bud på, hvad fremtidens børnefamilier vil interessere sig for i relation til økologi.
CSR-chef i Coop Katrine Milman vil offentliggøre nye tal fra 2010, der viser, hvordan forbruget af økologi udvikler sig netop nu.
Brødrene Price der står bag de seneste års mest sete madprogrammer på TV, Spise med Price vil filosofere over mad, økologi og børnefamilier.
Formålet er at give viden og inspiration, der kan bringe økologi-forbruget videre, så det samlede marked kan vokse. I dag udgør det cirka 5 procent af det samlede danske fødevareforbrug. Konferencen er for producenter, indkøbere, forskere og andre med særlig interesse for området.
Læs mere her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar