lørdag den 27. august 2016

Kortlægning af fødevarers DNA kan afsløre fup


En kortlægning af DNA'et i en fødevare vil i fremtiden kunne bruges til at undersøge, om produktet indeholder de ingredienser, varedeklarationen lover. Udstyret til at kortlægge produkters DNA-profil kan dog ikke bruges rutinemæssigt endnu. Det er for dyrt og kræver specialistviden at analysere resultaterne. I takt med at udstyret bliver billigere og teknologien nemmere at anvende, kan DNA-profiler blive et udbredt værktøj i kampen mod fødevaresvindel og -forurening. Det viser et studie fra DTU Fødevareinstituttet.I det sidste årti har verden oplevet adskillige fødevareskandaler, hvor f.eks. mælkeblandinger er blevet tilsat melamin, og hestekød er blevet solgt som oksekød. Det har fået mange forbrugere til at kræve bedre sikkerhed for, at fødevarer indeholder de ingredienser, som varedeklarationen lover.

En studerende på DTU Fødevareinstituttet har undersøgt, om det er muligt at bruge helgenomsekventering til at analysere fødevarer for at identificere de forskellige animalske og vegetabilske komponenter og derved fastslå, om produktet er, hvad det påstår at være. I helgenomsekventering bliver organismers totale DNA-profil afdækket på én gang.

Udfordringer i analyse af resultater
I studiet er 22 burgere fra rundt om i verden blevet helgenomsekventeret. De opnåede data er holdt op mod 15 referencedatabaser, der indeholder DNA-profiler for alle levende organismer på jorden.

Studiet viser, at metoden har stort potentiale, da næsten alle de vigtigste bestanddele i burgeren (bøffen, bollen, grøntsagerne etc.) er identificeret korrekt.

Automatisk identifikation af alle komponenter i fødevaren har dog ikke været mulig. En første gennemgang af data viste eksempelvis fejlagtigt, at mellem 3-5% af DNA'et fra hver prøve stammer fra makakaber. En nærmere dataanalyse viste, at der var tale om DNA fra kvæg.

Når analyseresultatet i første omgang viste noget andet, skyldes det, at hvis to referencegenomer i referencedatabasen matcher datastrengen fra det genom, man undersøger, vil det første genom i databasen blive vurderet som det bedste match. En nærmere undersøgelse kunne så vise, at det ikke er tilfældet.

Fejllæsningerne vidner om, at specialistviden stadig er nødvendig i analysen af resultaterne. Desuden er der brug for at udbygge referencedatabaserne og forbedre både sekventeringsteknologien og analysemetoderne.

Bedre fødevaresikkerhed
Desuden har analysen fundet anseelige mængder af bakterien Bacillus cereus, som kan være årsag til madforgiftning. Tilstedeværelse af bakterien kan dog skyldes, at den har haft mulighed for at formere sig under transporten til laboratoriet.

Ikke desto mindre viser analyseresultatet, at det er muligt at bruge teknologien ikke kun til at afsløre fødevaresvindel, men også til at identificere forureninger i fødevaren, som f.eks. sygdomsfremkaldende bakterier. Brug af teknologien til overvågning vil derved generelt kunne øge fødevaresikkerheden.

Stort potentiale på sigt
Selvom studiet har vist, at helgenomsekventering kan være et nyttigt værktøj i overvågning af fødevaresvindel og -forurening, vil teknikken nok ikke umiddelbart blive særligt udbredt. Det er den endnu for dyr til, og korrekt dataanalyse kræver stadig stor specialistviden.

Prisen for udstyr til at sekventere organismer er dog faldet meget de senere år, og prisudviklingen vil efter al sandsynlighed fortsætte. Efterhånden som teknologien bliver billigere og nemmere at anvende, forventer DTU Fødevareinstituttet, at helgenomsekventering vil blive et almindeligt værktøj i kampen mod fødevaresvindel og -forurening.

Metoden vil på sigt kunne bruges til eksempelvis at bekræfte, om en kaffeblanding indeholder præcist de dyre bønner, som forbrugeren betaler for, om kød kommer fra den specifikke dyreart, der står på mærkatet, eller om en fødevare er fri for mikrobiologisk forurening.

Læs mere her

tags: jorden, teknologi, Tilst, overvågning, DTU, bakterie, mikrobiologi, studerende, database, DNA, værktøj, kaffe, sygdom,

onsdag den 24. august 2016

WHO anerkender DTU Fødevareinstituttets helgenomforskning


DTU Fødevareinstituttet er udnævnt som Verdenssundhedsorganisationens, WHO's, første samarbejdscenter for genomics. Derved anerkender WHO instituttets pionerarbejde indenfor forskning i brugen af helgenomsekventering – en teknologi til at afdække mikroorganismers totale DNA-profil på én gang. Gennem samarbejdet skal instituttet blandt andet være med til at bane vejen for, at teknologien kan blive rullet ud i udviklingslande som et værktøj til at overvåge og bekæmpe fødevarebårne sygdomsudbrud.Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har globalt en lang række samarbejdscentre. De støtter WHO's arbejdsprogram indenfor forskellige områder ved f.eks. at indsamle og publicere data, udvikle evidensbaserede analyseværktøjer og protokoller, samt planlægge og gennemføre træningskurser.

I Danmark har DTU Fødevareinstituttet siden årtusindskiftet været WHO's samarbejdscenter for antibiotikaresistens i fødevareoverførte sygdomsfremkaldende mikroorganismer. I august 2016 er samarbejdscentrets område blevet udvidet til også at inkludere genomics. DTU Fødevareinstituttet er dermed blevet WHO's første samarbejdscenter for genomics.

Genomics er studiet af alle gener i en organisme samt deres funktioner.

Pioner indenfor helgenomsekventering
Ændringen er en anerkendelse af DTU Fødevareinstituttets forskning i helgenomsekventering. Forskningen er med til at sætte den internationale standard for påvisning, overvågning og studier af global spredning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer og antibiotikaresistente bakterier.

Med det udvidede mandat skal DTU Fødevareinstituttet bl.a. rådgive WHO om den mest effektive globale brug og udveksling af data om bakteriers DNA-profiler. Instituttet skal også støtte implementeringen af teknologien i udviklingslande f.eks. igennem ringtests og reference testning.

Det nye mandat giver desuden instituttet mulighed for f.eks. at inkludere helgenomsekventering som en del af de præstationsprøvninger, der verden over skal teste referencelaboratoriers evne til at bestemme forekomsten af resistens i forskellige bakteriearter.

Kapacitetsopbygning i udviklingslande
WHO's ambition er at hjælpe udviklingslande med at implementere teknologier til helgenomsekventering som værktøj til at overvåge og bekæmpe sygdomsudbrud. Som samarbejdscenter skal DTU Fødevareinstituttet hjælpe med at nå målet ved bl.a. at udvikle analyseværktøjer til og standarder for helgenomsekventering, der kan inkluderes i landenes sygdomsovervågning og ved at gennemføre træningskurser i brugen af teknologierne.

Læs mere her

tags: Danmark, 2016, antibiotika, teknologi, overvågning, DTU, bakterie, organisation, sprog, Forskning, DNA, værktøj, sygdom,

fredag den 19. august 2016

Fødevarekontrol tager længere tid i store virksomheder end i små


På baggrund af TV2-indslag om Gråsten Fjerkræ ønsker Fødevarestyrelsen at slå fast, at længden på Fødevarestyrelsens kontrolbesøg afhænger af virksomhedens aktiviteter.TV2 bragte i går kl. 22 et indslag om kontrollen med virksomheden Gråsten Fjerkræ. Fødevarestyrelsen kan konstatere, at indslaget havde en væsentlig mangel.

I indslaget fremgik det, at Fødevarestyrelsens kontrolbesøg i virksomheden nu er cirka tre gange så lange, som de var, da virksomheden startede op i 2007. Dette er korrekt. Og det er også korrekt, at virksomheden skal betale et gebyr for den tid, Fødevarestyrelsens tilsynsførende bruger på besøget.

Indslaget manglede dog svaret på, hvorfor Fødevarestyrelsens kontrolbesøg nu er længere, end de var i 2007.

God grund til længere kontrolbesøg
Da Fødevarestyrelsens kontrol med Gråsten Fjerkræ begyndte i 2007, var virksomheden en enkeltmandsvirksomhed, der udelukkende videreforhandlede fjerkræ til andre virksomheder. Virksomhedens aktiviteter er udvidet meget siden da.

I dag har virksomheden over 20 ansatte, større lokaler og langt flere aktiviteter - den opskærer både fjerkrækød og lammekød, ryger kød, fremstiller egne kødprodukter, importerer og transporterer bl.a. kød, tilsætningsstoffer og fødevarekontaktmaterialer, og senest i år er virksomheden også blevet autoriseret til at fremstille hakket kød. Og så er virksomheden i øvrigt også blevet økologigodkendt. Det betyder, at Fødevarestyrelsen har langt flere lovgivningsområder at kontrollere nu end tidligere – og det medfører længere kontrolbesøg.

TV2 har fået manglende svar
Fødevarestyrelsen har i forbindelse med produktionen af indslaget givet TV2 ovenstående forklaring på den øgede kontrol – både på skrift og til kamera.

Læs mere her

tags: TV2, lovgivning, virksomhed, 2007, Gråsten, Fødevarestyrelsen, kamera, økologi,

torsdag den 18. august 2016

Nu kan du smage H.C. Andersens øl


I H.C. Andersens dagbog fra den 17.-18. oktober 1874 står der, at H. C. Andersen modtog 12 flasker Carlsberg Export og lovning på endnu flere hen over vinteren af Carlsbergs grundlægger, brygger J.C. Jacobsen. Baseret på et unikt historisk kildemateriale, der knytter direkte bånd mellem den verdenskendte forfatter H.C. Andersen og stifteren af Carlsberg J.C. Jacobsen, har husbryggeriet genskabt den øl, som H.C. Andersen drak i sine sidste leveår i anledning af H. C. Andersen festivallen i Odense 21.-28. august.H.C. Andersen boede dengang skiftevis i Nyhavn og på Rolighed hos familien Melchior på Østerbro, og havde for vane at gæste byens bedsteborgere til middag, konversation og almindelig selskabelighed. Det kan meget vel have været efter et sådant besøg i efteråret 1874, at J.C. Jacobsen besluttede sig for at sende et parti Carlsberg Export Lagerøl til forfatterens forplejning.

"Vi er stolte over samarbejdet med denne eventyrlige festival, og ønskede at brygge en festbryg til H. C. Andersen festivallen og vores kunder i Odense. Ved hjælp af vores arkiv på Carlsberg fandt vi den originale bryghusjournal fra starten af 1874, og vi kunne derfor rekonstruere øllen som H.C. Andersen fik leveret til sin adresse i Nyhavn. Carlsberg Export 1874 har en mørk nøddebrun farve med en fyldig råhvid skumkrone. Duften er rig på malt, og smagen er præget af en rund fyldig maltsødme, og vi tror H. C. Andersen har drukket den med velbehag," siger Brygmester Morten Ibsen.

"Samarbejdet med H. C. Andersen festivalen passer godt til Carlsbergs lange historie, stærke traditioner og fokus på Odense, som en spændende by i positiv udvikling. Jacobsen Export 1874 er en unik mulighed for at skåle i den øl, som H. C. Anderssen modtog fra brygger J. C. Jacobsen i 1874, og vores bidrag til det H.C. Andersen univers som festivallen er kendt for både ude og hjemme," siger Morten Ibsen.

Husbryggeriet Jacobsen er Carlsbergs håndværksbryggeri, og det største danske specialølsmærke. Navnet, Jacobsen, refererer til Carlsbergs grundlægger J.C. Jacobsen og hans søn Carl Jacobsen. Bryggeriet ledes af Brygmester Morten Ibsen, og har en kapacitet på 25.000 Hl øl om året, der i dag er fordelt på otte faste varianter, syv sæsonvarianter og et udvalg af såkaldte limited editions. Husbryggeriet Jacobsen ligger i dag i en af de fløjbygninger, som J.C. Jacobsen opførte i perioden 1847 til 1891. Alle bygningerne er fredede, og udgør samlet set et af Danmarks væsentligste industrimindesmærker og inkluderer et museum, VisitCarlsberg.

Jacobsen Export 1874 kan købes på barer og restauranter i Odense fra den 19. august kl. 18.05 på H.C. Andersens fødselsår.

Læs mere her

tags: Danmark, Carlsberg, restaurant, Odense, Nyhavn, museum, Østerbro, forfatter,

onsdag den 13. juli 2016

Ny metode afslører hvor virus gemmer sig


En metode, der kan afsløre forskellige sygdomsfremkaldende virus på overflader som bordplader og inventar, er udviklet i et projekt i DTU Fødevareinstituttet. Metoden kan bruges til at teste forekomsten af virus i miljøet på f.eks. dagsinstitutioner, plejehjem, hospitaler og fødevarevirksomheder. Testresultaterne kan gøre det muligt at målrette rengøringen mod de steder, der udgør de største smittekilder.Virus er skyld i mange af de mave-tarm- og luftvejsinfektioner, som gør tusinder af danskere syge hvert år. Foruden direkte smitte imellem personer, bliver mange virus formodentligt overført via inficerede overflader som hænder, vaske og borde. Men hidtil har der ikke været effektive metoder til at bekræfte denne formodning.

En metode til at afsløre forskellige sygdomsfremkaldende virus på overflader er nu udviklet i et projekt i DTU Fødevareinstituttet.

Metode gør målrettet rengøring mulig
Metoden gør det muligt for f.eks. dagsinstitutioner, plejehjem, hospitaler og fødevarevirksomheder at teste forekomsten af virus på miljøets overflader. Ved hjælp af den indsamlede viden kan rengøringen derefter blive målrettet de steder, der udgør de største smittekilder.

Blandt de fødevarekilder, der oftest forårsager norovirus i mennesker, er mad tilberedt på institutioner, restauranter eller i cateringvirksomheder. Årsagen er dels, at køkkenmedarbejderne, imens de er på arbejde, selv er inficeret eller via syge pårørende kan bære virus, og dels at de vender tilbage til arbejdet, når de føler sig raske, men stadig kan bære smitten ved fortsat at udskille virus.

Testmetoden fra DTU Fødevareinstituttet kan bruges som en del af virksomhedens egenkontrol program eller til f.eks. at undersøge, om der er gjort tilstrækkeligt rent, hvor en syg gæst eller medarbejder har kastet op for at sikre, at virus ikke har mulighed for at sprede sig.

Bred anvendelse
I metoden er norovirus, som giver roskildesyge, brugt som modelvirus. Det skyldes bl.a., at norovirus på verdensplan er en af de væsentligste årsager til mave-tarminfektioner, og at den er så smitsom, at blot nogle få viruspartikler kan gøre et menneske syg. Derudover viser studier, at norovirus kan overføres til stort set enhver form for overflade og overleve dér i op til uger ved stuetemperatur, måneder på køl og år på frost.

Metoden kan dog også bruges på en række andre virus.

DTU Fødevareinstituttet arbejder konstant på at videreudvikle denne og andre metoder til at påvise virus i fødevarevarer og miljøprøver som vand, luft og overflader. Målet er at benytte metoderne til at generere data fra overvågning, sygdomsudbrud og interventionsstudier for bedre at forstå risikoen for de forskellige smitteveje.

De indsamlede data bruges også i risikovurderinger til myndigheder og industri for at forbedre kontrollen og reduktionen af virusforurening.

Læs mere her

tags: hospital, restaurant, infektion, virksomhed, plejehjem, overvågning, DTU, miljø, sygdom,

tirsdag den 12. juli 2016

Advarsel til østers– og muslingesamlere ved Vestkysten


Fødevarestyrelsen fraråder, at man samler muslinger og østers i Vadehavet den kommende tid på grund af fund af algegifteDer er fundet algegift i muslinger fisket ved Horns Rev i Vesterhavet. Men selvom de giftige muslinger er fisket langt fra kysten, er det usikkert, hvor udbredt algegiften er. Derfor fraråder Fødevarestyrelsen, at man samler muslinger og østers i Vadehavet den kommende tid. Da algegiften kan flyttes med strømmen, kan det ikke afvises, at algegiften også kan have bredt sig langs Vestkysten.

Algegiften, der er fundet i muslingerne, kaldes diarréfremkaldende skaldyrsforgiftning (DSP). Spiser man muslinger eller østers, der indeholder algegiften, kan det give både diarré og opkast.


På Fødevarestyrelsens hjemmeside findes en række gode råd til private, som samler muslinger og østers. Her kan man også følge med i, hvor og hvornår det igen er sikkert at samle muslinger og østers i Vadehavet.

Alle muslinger og østers der sælges i Danmark, bliver testet for algegift. Det er derfor forsat sikkert at købe dem i butikkerne.

Læs mere her

tags: Danmark, Fødevarestyrelsen,

lørdag den 9. juli 2016

Tag ny guide til det kulinariske Rom med uden overvægt


Tidligere i år udkom bogen Smagen af Rom, hvor Mette og Kenneth Rem har talt med 13 romere for at høre, hvor de foretrækker at gå på restaurant og café – og hvem bedre kan man spørge Bogen er allerede blevet populær som en ny og anderledes guide til den evige stad, og nu kan den komme med på rejsen uden at tynge i kufferten, da Smagen af Rom fra 11. juli også bliver tilgængelig som e-bog.Rom er en by, der året rundt vrimler med mennesker fra hele kloden, som alle skal have noget at spise. For madelskere kan Rom byde på nogle af verdens bedste kulinariske oplevelser i de smukkeste omgivelser, men det kræver, man ved, hvor de findes. En garvet romer ved, at ikke alle veje fører til et godt spisested, og er man ikke kendt i byen, kan det kræve mange forgæves restaurantbesøg at finde det helt rigtige sted.

Mette Rem har tidligere arbejdet som Italiensk Korrespondent for Politiken og har boet i Rom i ti år. I hendes bog Smagen af Rom – 13 lokales kulinariske favoritsteder har hun interviewet en række lokale om deres yndlingssteder i den evige stad, mens hendes mand Kenneth har taget bogens stemningsfyldte billeder, der nu også kan opleves i elektronisk format, når den populære guidebog udkommer som e-bog den 11. juli. I e-bogen er det ovenikøbet endnu lettere at læse mere om de mange anbefalede restauranter, pizzeriaer, ishuse, kaffe- og vinbarer samt markeder, da alle bogens internetadresser kan klikkes på og føre læseren direkte til stedernes hjemmesider – forudsat naturligvis, man er online.

Titel: Smagen af Rom – 13 lokales kulinariske favoritsteder – e-bogs-version
Forfatter: Mette Rem (foto: Kenneth Rem)
Vejl. pris: 99 kroner
ISBN: 978-87-93434-17-2
Udgivelsesdato: 11. juli 2016
Kan købes hos: Alle landets netboghandlere og egolibris.com


Læs mere her

tags: Italien, internet, interview, restaurant, Politiken, 2016, Rom, kaffe,