søndag den 29. maj 2016

Danske fødevarekompetencer skal på menuen i Kenya


Miljø - og fødevareminister Esben Lunde Larsen har i dag underskrevet en samarbejdsaftale, som skal øge fødevaresikkerheden i Kenya og bane vejen for danske virksomheder.Dansk viden og erfaringer inden for fødevareproduktion skal hjælpe Kenya med at producere mere frisk frugt, flere grøntsager og flere sikre mejeriprodukter.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, der er på eksportfremstød i Kenya, har i dag underskrevet en samarbejdsaftale på landbrugsområdet med sin kenyanske ministerkollega. Aftalen skal sikre, at dansk viden inden for sporbarhed og fødevaresikkerhed kan komme kenyanske myndigheder til gode.

- Kenya har et betydeligt potentiale som madproducerende og madeksporterende land, og det er positivt, at vi kan få lov til at bidrage med dansk ekspertise på et voksende marked. Samtidig åbner et øget samarbejde på landbrugsområdet for, at danske løsninger inden for fx mejeribranchen og maskinbranchen kan komme ind på markedet, hvilket både vil gavne antallet af danske arbejdspladser og produktionen af flere og mere sikre fødevarer i Kenya, siger Esben Lunde Larsen.

Tætte relationer mellem danske og kenyanske fødevaremyndigheder skal medvirke til at åbne markedet i Kenya for eksport fra Danmark og repræsenterer en væsentlig hjørnesten i fremtidigt samarbejde mellem danske og kenyanske fødevarevirksomheder.

Aftalen vil støtte de kenyanske fødevaremyndigheder i at tilføre værdi til landbrugsprodukter og dermed støtte landet i at forsyne befolkningen med sikre fødevarer og nå sit eksportpotentiale.

Kenya rykkede 28 pladser op på Verdensbankens 2016 indeks over erhvervsvenlighed (Ease of Doing Business Index) i forhold til 2015. Dette vidner om et stort vækstpotentiale og Kenya udgør et vigtigt regionalt handelsmæssigt knudepunkt i Østafrika.

Et stigende antal danske virksomheder er aktive i Kenya, der i 2014 aftog danske varer for 222 mio. kroner. Der vurderes dog at være et betydeligt potentiale for at sælge flere danske varer – herunder fødevarer – og den danske regering har derfor placeret to vækstrådgivere i Kenya inden for henholdsvis fødevarer og miljø.

Læs mere her

tags: Danmark, Kenya, fødevareminister, virksomhed, 2016, regering, miljø, 2014, mejeriprodukter, frugt,

lørdag den 28. maj 2016

Fødevarestyrelsen sætter danskernes køkkenvaner under lup


Mange af os har indgroede vaner, der kan gøre os syge af den mad, vi laver, viser en ny undersøgelse af danskernes køkkenvaner.Selvom de fleste af os har styr på køkkenhygiejnen, så skærer en ud af ti gladelig salat på det samme skærebræt, som vi lige har skåret rå bøffer på - uden at vaske det af inden. Og vi får heller ikke altid vasket hænder undervejs i processen. Det viser en ny undersøgelse af forbrugernes hygiejne i køkkenet, som Megafon har lavet for Fødevarestyrelsen.

Nedkøling og opvarmning kan også være svært
Undersøgelsen, der omfatter 1.600 forbrugere, viser, at de fleste generelt er opmærksomme på hygiejnen i køkkenet, men at der er flere områder, hvor der er plads til forbedring.

Blandt andet lader én ud af fem af de adspurgte den varme mad stå fremme i mere end tre timer, efter det er lavet, lige som hver tiende ikke opvarmer madrester tilstrækkeligt. Begge dele kan øge risikoen for, at man bliver syg af at spise maden.

- Fødevaresikkerhed er et fælles ansvar. Virksomhederne skal naturligvis tage ansvar for at levere sikre fødevarer, men forbrugerne har også selv en del af ansvaret for at håndtere fødevarerne korrekt i hjemmet. Og vi vil hjælpe forbrugerne på vej. Derfor vil vi på baggrund af resultaterne af Megafon-undersøgelsen over de næste tre år gøre en ekstra indsats for at oplyse forbrugerne om god hygiejne ved madlavning i hjemmet, siger sektionsleder Annette Perge fra Fødevarestyrelsen.

Læs mere her

tags: Fødevarestyrelsen, salat,

fredag den 27. maj 2016

Æblers C-vitaminindhold stabilt gennem generationer


Når forbrugere i dag sætter tænderne i et Ingrid Marie æble, får de cirka lige så meget C-vitamin fra frugten, som deres bedsteforældre gjorde for 65 år siden. Det viser tal, som DTU Fødevareinstituttet publicerer i forbindelse med den fjerde internationale vitaminkonference, der bliver holdt i København den 25.-27. maj 2016. Det gennemsnitlige C-vitaminindhold i æbler på det danske marked har generelt været relativt stabilt siden starten af anden verdenskrig.De danske dyrkningsforhold for frugt og grøntsager er undertiden blevet beskyldt for at udpine jorden med et faldende vitamin- og mineralindhold i de dyrkede afgrøder til følge. Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet har løbende undersøgt danske fødevarers indhold af vitaminer og mineraler og kan ikke finde belæg for den påstand.

Stabilt C-vitaminindhold i æbler gennem tiden
En analyse fra DTU Fødevareinstituttet af det gennemsnitlige C-vitaminindhold i forskellige æbler på det danske marked gennem 75 år viser f.eks, at indholdet er stor set uændret over tid. Et Ingrid Marie æble i 1951 havde eksempelvis et C-vitaminindhold på 5,2 gram mod 6,1 gram i 2005.

Selvom det gennemsnitlige C-vitaminindhold for bestemte sorter er stort set uændret over tid, er der store variationer mellem sorterne: Eksempelvis har madæblet Bramley og spiseæblet Discovery et højere indhold, mens det i spiseæblet Spartan, som var på markedet i 1980'erne, er lavere.

Fødevarer med optimalt vitaminindhold
Det er sundt at spise æbler. Afhængig af sorten bidrager 100 gram æble med 5-30% af det anbefalede daglige C-vitamin indtag for et voksent menneske. Til sammenligning er der dog cirka dobbelt så meget C-vitamin i en appelsin som i æblet med det højeste indhold på det danske marked.

DTU Fødevareinstituttet forsker i måder at øge det naturlige indhold af vitaminer i både fødevarer og dyrefoder gennem bioberigelse. I bioberigelse bliver produktionsprocesserne tilpasset, så vitaminindholdet optimeres uden direkte tilsætning af vitaminer under fødevare- eller foderproduktionen. Det er muligt at anvende bioberigelse i produktion af både planter og animalske produkter.

Læs mere – Vitaminer i 100 år
Data om æblers C-vitaminindhold stammer fra 12 studier gennemført i perioden 1939-2016, hvor i alt 1.405 prøver er analyseret. De indgår i en e-artikel, som DTU Fødevareinstituttet hermed publicerer i forbindelse med den 4. internationale vitaminkonference, der bliver holdt i København den 25.-27. maj 2016.

Læs mere her

tags: København, jorden, 2016, DTU, Discovery, Fødevarestyrelsen, vitaminer, mineraler, frugt, æble,

fredag den 20. maj 2016

Fransk krølsalat smittede 400 danskere med roskildesyge


Det var fransk krølsalat, som i starten af april gav mere end 400 danskere roskildesyge. Efterforskningen af sygdomsudbruddet er sket i regi af Den Centrale Udbrudsgruppe, som består af repræsentanter fra Statens Serum Institut, Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet.Kilden til de mange alvorlige mavetilfælde, som i starten af april ramte 23 selskaber og mere end 400 danskere, var Lollo Bionda salat fra Frankrig. Det viser resultaterne af den efterforskning, som Statens Serum Institut, DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen har gennemført i fællesskab i jagten på årsagen til et af de senere års største udbrud af norovirus i Danmark.

Heldigvis reagerede den danske importør hurtigt og tilbagetrak krølsalaten, da firmaet i begyndelsen af april modtog de første meldinger om, at forbrugere var blevet syge. Salaten var solgt fortrinsvis til restauranter og cateringfirmaer. Fordi salaten blev brugt i stort omfang i professionelle køkkener, blev smitten på kort tid spredt til flere selskaber og gæster.

Laboratorieundersøgelser på Statens Serum Institut har vist, at udbruddene skyldes norovirus. Norovirus genogruppe I blev fundet i prøver fra 28 patienter. Yderligere typning af virus fra 22 patienter fra ni af selskaberne har vist, at der var tale om den samme undertype af norovirus (Genotype GI.P2-GI.2), hvilket understøtter, at der er tale om en fælles fødevarekilde. Denne type forekommer sjældent i Danmark.

Symptomerne på norovirusinfektion er også kendt som roskildesyge.

Forbedret analysemetode til undersøgelse af salat
For at finde norovirus har DTU Fødevareinstituttet undersøgt 20 salathoveder udtaget otte forskellige steder. I undersøgelserne er der i et af salathovederne påvist norovirus i lavt niveau men af samme genogruppe som den, der er påvist hos patienterne.

Norovirus er meget smitsom, og det er muligt at få roskildesyge ved at spise fødevarer, der er forurenet med blot få viruspartikler. Desuden har norovirus en evne til at hæfte sig fast til salatblade. For at kunne påvise norovirus i fødevarer skal den anvendte metode derfor være tilsvarende tilstrækkelig følsom og kunne løsrive og isolere norovirus fra salaten, uden at for meget af salaten kommer med i prøven.

DTU Fødevareinstituttet har under udbrudsopsporingsarbejdet udviklet en forbedret eksperimentel metode, der har løst en del af disse metodeproblemer.

Fakta om udbruddet

- Fra mandag den 4. april 2016 og til den 15. april 2016 modtog Fødevarestyrelsen en række henvendelser om sygdomsudbrud med diarré og opkast.
- I alt 23 selskaber med sammenlagt 412 syge personer blev registreret som en del af udbruddet.
- Undersøgelser viste, at fællesnævneren for udbruddene var servering af Lollo Bionda-salat af fransk oprindelse.
- Salaten var primært solgt til restauranter og cateringvirksomheder samt i enkelte mindre detailbutikker.

Læs mere her

tags: Danmark, restaurant, Frankrig, infektion, virksomhed, 2016, DTU, Fødevarestyrelsen, Ford, Fakta, sygdom, salat,

tirsdag den 3. maj 2016

Stauning Whisky leverer malt til den nye Jacobsen Porter


Husbryggeriet Jacobsen lancerer i dag en ny Porter, der er brygget med røgmalt fra den jyske hede.Det er røgmalt fra den jyske hede, man kan smage, hvis man får fingre i Husbryggeriets nye porter, der til at begynde med kun er brygget i 20.000 liter, og har fået det enkle navn Jacobsen Porter.

"Vi har igennem en årrække drømt om at udvide sortimentet med en god fyldig porter til at matche alt fra kraftfulde kødretter til stærke oste og cremede chokoladedesserter. Vi anvendte tørverøget malt fra Storbritannien i vores Mermaid Porter fra 2013, og var ikke i tvivl om, at der også skulle tørverøget malt i den nye porter, men helst røgmalt fra den jyske hede. Det gav partnerskabet med Stauning Whisky mulighed for, og resultatet er særdeles godt", siger Brygmester Morten Ibsen.

"Samarbejdet med Stauning Whisky kom i stand takket være vores produktionsleder på Jacobsen, Michael Rahbek, der stødte på Alex Højrup Munch, som er en af stifterne af Stauning Whisky, til en ølfestival. De blev enige om, at det kunne være interessant at anvende Staunings tørverøgede malt i den nye Jacobsen Porter," siger Morten Ibsen.

Den nye Jacobsen Porter byder på en god balance mellem det forførende og kraftfulde udtryk. Duften er præget af maltens chokolade- og kaffeagtige aromaer, som toppes af et elegant strejf af røg fra den anvendte Stauning røgmalt. Porteren har en fyldig blød sødme og langstrakt bitterhed i god balance. Øllens tekstur er dyb og kompleks med indtryk af både tørhed og cremet fylde. Disse smagsmæssige egenskaber gør den nye Porter særdeles velegnet til chokoladedesserter, smagsstærke oste, simreretter og til saftige bøffer fra grillen.

Husbryggeriet Jacobsen er Carlsbergs håndværksbryggeri og er beliggende i en af Gl. Carlsbergs bygninger fra 1878. Navnet, Jacobsen, refererer til Carlsbergs grundlægger J.C. Jacobsen og hans søn Carl Jacobsen. Husbryggeriet Jacobsen ligger i dag i en af de fløjbygninger, som udgjorde J.C. Jacobsens oprindelige Carlsberg og er derfor direkte forbundet med historien om Carlsberg. Bygninger blev etapevist opført i perioden 1847 til 1891, og alle bygningerne er fredet, og udgør samlet set et af Danmarks væsentligste industrimindesmærker. Bryggeriets kapacitet er 25.000 Hl øl om året, der i dag er fordelt på otte faste varianter, syv sæsonvarianter og et udvalg af såkaldte limited editions.

Vejledende udsalgspris bliver 39,95 kr.

Læs mere her

tags: Danmark, Carlsberg, Storbritannien, Vejle, 2013, chokolade, kaffe,

torsdag den 21. april 2016

Gode råd om mad uden gluten


En pjece med vejledning i, hvordan mennesker med cøliaki spiser en kost fri for gluten, er udkommet i en opdateret udgave. Den nye version indeholder bl.a. information om den seneste lovgivning på området og nye anbefalinger for gluten i småbørnskost. DTU Fødevareinstituttet er medforfatter på pjecen.Cirka en procent af den danske befolkning lider af den kroniske sygdom cøliaki, som er intolerance overfor proteiner, der findes i bl.a. hvede, rug og byg. Disse kornproteiner kaldes i daglig tale gluten.

DTU Fødevareinstituttet er medforfatter på pjecen: Cøliaki og mad uden gluten, som beskriver hvad sygdommen er, hvordan den diagnosticeres og behandles, og hvordan man spiser en kost, der er glutenfri.

Pjecen er nu udkommet i en femte udgave, som afspejler ny lovgivning på området. Særligt reglerne om oplysningspligt for ikke-færdigpakkede fødevarer er ændret. Der er også kommet nye anbefalinger om introduktion af gluten til spædbørn. Derudover er listen opdateret over, hvilke fødevarer der er naturligt glutenfri, og hvilke der indeholder gluten.

Pjecen er målrettet personer, som har fået konstateret cøliaki, eller som har et barn med lidelsen, men kan også bruges til at informere familie, venner, daginstitution, skole og andre om sygdommen.

Stor markedsudvikling siden første udgave
Der er sket meget inden for glutenfri kost siden den første udgave i 2000. Dengang var der langt færre glutenfri produkter på det danske marked, og få mennesker vidste, hvad gluten var.

Det stigende fokus på gluten har gjort det lettere at holde en glutenfri diæt, men har muligvis udvandet alvorligheden af, at folk med cøliaki får en kost, der er fuldstændig fri for gluten.

Læs mere her

tags: lovgivning, spædbørn, DTU, forfatter, sygdom,

fredag den 15. april 2016

Helt fint at stege i planteolie


Der er ikke videnskabeligt belæg for, at folk skal gå udenom koldpressede olier som fx jomfruolivenolie, når de steger mad derhjemme. Det viser en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet af den effekt, som stegetid og -temperatur har på fedtsyresammensætningen i og harskning af forskellige spiseolier.I danske hjem er stegning en af de mest brugte måder at tilberede mad på. Fødevarestyrelsen anbefaler, at danskere vælger planteolier eller bløde/flydende margariner til at stege i.

Alligevel er mange koldpressede olier fra tid til anden udråbt som uegnede til det formål. De beskyldes for at være ustabile ved stegning, og for at de flerumættede fedtsyrer derfor harsknes. Det betyder, at der bliver dannet potentielt sundhedsskadelige nedbrydningsprodukter, eller at de omdannes til transfedtsyrer, som øger risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme og kræft.

DTU Fødevareinstituttet har undersøgt den effekt, som stegetid og -temperatur har på fedtsyresammensætningen og på harskning af forskellige spiseolier Det er sket dels ved at gennemgå den tilgængelige videnskabelige litteratur om emnet, dels gennem forsøg med at opvarme forskellige olier og måle nedbrydningsprodukter fra harskningsprocessen.

Transfedtsyrer efter stegning i lang tid
Undersøgelsen viser, at fedtsyrerne i majs- og solsikkeolie er mere følsomme for omdannelse til transfedtsyrer end fedtsyrerne i raps- og olivenolie. Selv i majsolie bliver signifikante mængder af transfedtsyrer først dannet, når olien både udsættes for meget høje temperaturer over 200°C og opvarmes i lang tid, hvilket vil sige mindst en time ved 200°C eller en halv time ved 220°C.

I Danmark må industrielt producerede olier og fedtstoffer højst indeholde to gram transfedtsyrer per 100 gram fedt. Undersøgelsen viser, at majsoliens indhold af transfedtsyrer først efter opvarmning ved mindst 220°C i fire timer stiger til over to gram per 100 gram. Pandestegning er typisk kortvarig og olien genbruges ikke, så derfor har pandestegning kun begrænset effekt på oliens fedtsyresammensætning ved normal husholdningsbrug.

Forskellige grader af harskning
Når planteolier opvarmes, bliver de udsat for en harskningsproces. Forskelle i fedtsyresammensætning og oliernes indhold af antioxidanter har indflydelse på, hvor følsomme de er overfor denne proces. For eksempel er soja- og rapsolier mere stabile end solskikke- og majsolier.

Mest velegnede olier
Undersøgelsen viser, at olier med et lavt indhold af polyumættede fedtsyrer generelt er mest stabile, hvilket gør især raps- og olivenolie velegnede til stegning. De fleste planteolier har et naturligt eller tilsat indhold af antioxidanter, der beskytter olien mod harskning ved almindelig anvendelse i husholdninger.

I litteraturen findes intet belæg for, at koldpressede olier som ekstra jomfruolivenolie er uegnet til stegning og kun bør tilsættes maden direkte.

Læs mere her

tags: Danmark, DTU, Fødevarestyrelsen, videnskab, fedtsyre, sygdom, livsstil,