søndag den 26. juni 2011

Danske ærter er verdens bedste

Det danske klima og landets geografiske placering gør danske ærter til formodentlig verdens bedste. I år forventes en høst på ca. 10.000 tons.

Når du sætter tænderne i danske ærter, indtager du ikke kun en af verdens sundeste og mest proteinholdige grøntsager, du spiser formodentlig verdens bedste af slagsen. Danmark er storproducent af ærter, og det er der en grund til. For danske ærter har optimale vækstbetingelser takket været klimaet og landets placering på de nordlige breddegrader.

?I år forventer vi at høste ca. 10.000 tons ærter, og det er vi meget tilfredse med. Det har også været et ideelt ærtevejr indtil nu med temperaturer mellem 15-20 grader, ikke for megen nedbør og kun let skyet,? udtaler administrerende direktør Carsten Aalund fra Frigodan, som er en af de førende udbydere af frosne ærter.

Fra høst til frost på under tre timer
Den danske høstsæson starter ca. 1. juli og varer i 50 dage. Ærterne dyrkes på store markområder på Lolland, Falster og Sydsjælland. Inden for tre timer efter høst, er ærterne blancheret og frosset ned. Blancheringen forhindrer, at enzymerne nedbrydes, og ved nedfrysningen reduceres den naturlige forældelsesproces, samtidig med at vitaminer, mineraler og næringsstoffer bevares.

?Når der kun går tre timer fra høst til frost, sikrer vi kvaliteten af de frosne ærter. Indfrysningen stopper nedbrydningen af de næringsstoffer, som er i ærterne, samtidig med, at ærternes farve, struktur og smag bliver bevaret. Derfor er frosne ærter mindst lige så sunde som friske ærter,? siger Carsten Aalund.

Faktum er, at efter ni måneder på frost er indholdet af C-vitamin i ærterne kun reduceret med 5 procent i forhold til det, de indeholdt ved indfrysningen, hvilket er meget mindre end, hvad de friske ærter mister blot efter to dage i butikken.

Bekendtgørelse om ærter
Danmark er det eneste land i verden, der har en bekendtgørelse om ærter. Den er med til at sikre ærternes kvalitet, samt at forbrugerne får den kvalitet, de efterspørger. Bekendtgørelsen kræver nemlig, at færdigpakkede ærter eller blandinger med ærter, som sælges i Danmark, deklareres efter størrelse (ærternes diameter), tørstofindhold (AIS) og efter henholdsvis kvalitet 1 og 2.

Inddelingen i kvalitet 1 og 2 afhænger af, hvor længe ærterne har siddet på planterne, mens størrelsen på ærterne bestemmer, om de hører under kategorierne Ekstra fine, Fine, Mellem fine og Store søde.

Yderligere oplysninger hos administrerende direktør Carsten Aalund på carstenaalund@frigodan.dk

Fakta om sorter
Frigodan har 10-12 sorter i deres sortiment. Hovedsorterne er: Prelado, Cabree, Vinco, Smart, Style, Bingo, Sigra, Abador, Spandimo, Expo og Ibis. I 2011 forventes en høst på mellem 9.500 10.000 tons ærter, både konventionelle og økologiske danske ærter.

Fakta om ærternes vej fra høst til forbruger
Såningen startede i marts og slutter første uge af juni. Fra midten af juni indtil midten af september høstes og afbælges ærterne. Der høstes med seks maskiner i 20 timer af døgnet alle ugens dage.
Ærterne:
- Tippes op på traileren og køres bort af lastbiler.
- Renses af store vifter, der blæser rester af stilke og bælge væk.
- Passerer igennem en si, der automatisk fjerner alle ikke afbælgede ærter.
- Vaskes og pumpes over en stenfælde for at fjerne eventuelle sten.
- Ledes igennem en farvesorterer, der fjerner alle misfarvede ærter.
- Blancheres ved 90-95 grader.
- Køles af og fryses individuelt ned i flowfrysere.
- Renses igen i en stor luft separator for at fjerne alle bælge og stykker af ærter.
- Sorteres efter størrelse mens de er frosne i kategorierne: Ekstra fine, Fine, Mellemfine og Store søde.
- Hældes i store big bins 1.000 kg eller 25 kilo sække og ledes igennem en metaldetektor som en sidste kvalitetskontrol. Ærterne placeres i frostrum ved -22 til -24 grader.
- Tages løbende fra frostlager til Frigodans pakkeri, hvor de store big bins åbnes og inspiceres. Sidste kontrol med metaldetektor udføres af alle de pakkede poser til forbrugerne.

Fakta om Frigodan
Frigodan mærket har siden 2001 været en del af den belgiske Ardo koncern, som
er Europas førende producent af frosne grøntsager og grøntsagsbaserede færdigretter.


Læs mere her

tags: Europa, direktør, Danmark, 2011, lastbil, 2001, Lolland,

lørdag den 25. juni 2011

Juni information fra Restaurant Den Gyldne Hane, Sjællands Odde

Juni måned byder på dejlige jomfruhummere, som vi lige nu serverer med danske hvide og grønne asparges fra Lammefjorden i Odsherred - anrettet med sauce mousseline.

Her i juni er en af de allerstørste danske delikatesser på deres højeste - nemlig danske hummere, som netop i disse dage fanges i vore lokale farvande, og vi gør os stor umage for at servere dem friskkogte naturel eller med årstidens skønne tilbehør.

Hummerprisen er lige nu kr. 50,- pr. 100 gr.
Vi kan også anbefale en dejlig oksemørbrad på 225 gr. med bearnaise - eller rødvinssauce - salat, hjemmelavet pommesfrites og dagens garniture for kr. 240,00 - eller wienersnitzel med pommes saute - diverse urter - skysauce for kr. 195,00.
Sæsonens første fiske- og skaldyrsaften afholder vi fredag den 10. juni 2011. Arrangementet består af en stor rigt varieret fiske og skaldyrsbuffet med et væld af smagsoplevelser - som slutter med en lækker og spændende dessertbuffet for Kr. 490,- pr. couvert. Efteråret byder på flere skaldyrsarrangementer den
26.08., 16.09., 23.09., 07.10., 21.10, 11.11 og 25.11. Vi kan anbefale at bestille bord allerede nu. Vi har et stort og spændende udvalg af dejlige vine fra Løgismose, som matcher fiske og skaldyrsbuffeten.
Sankt Hans aften - torsdag den 23. juni 2011 serverer vi friske slikasparges fra Lammefjorden med mousseline sauce og hummerhaler.
Helstegt kalvefilet med årstidens tilbehør eller dagens fisk. Friske danske jordbær med fløde. 2 retter kr. 250,- og 3 retter kr. 325,- pr. couvert.
Skal du fejre en begivenhed hjemme kan vi tilbyde at levere spændende mad lige til døren. Koldt eller varmt.

Vi glæder os meget til at se dig/jer på Den Gyldne Hane.

Bestil bord på mail@dengyldnehane.dk eller ring på 59321800
eller 23423499.


Læs mere her

tags: 2011, Sjælland, jorden,

fredag den 24. juni 2011

Unge kan nu knække QR-koden til sund mad

Sønderborg Kommune har de seneste uger udleveret omkring 4000 ?flytte hjemmefra-bøger? til unge. Det kan være noget af en brat opvågning pludselig at være den, der selv skal klare indkøb, madlavning, vask og overvejelser om, hvad tid og penge skal bruges til. Med bogen ?Ung på hjemmebane mad, motion og meget mere på den fede måde? har kommunen gjort et forsøg på at hjælpe de unge på vej, og med indbyggede QR-koder er øvelsen let at gå til.

Der er QR-koder i bogen, som de unge kan aflæse med deres mobiltelefon. Det kan være opskriften eller indkøbslisten eller begge dele til en bestemt ret. I butikken kan man så tage telefonen frem og foretage sine indkøb ud fra den. Og man kan ikke bare læse den man kan også høre den, hvis man ønsker det eller evt. er synshæmmet. Det hele er nemlig også indtalt.

- Med bogen ønsker vi at bidrage til de unges interesse for at lave sund mad, passe på klimaet og være fysisk aktive. Vi ønsker også at sætte fokus på, at der også for unge er rig mulighed for kultur- og fritidsaktiviteter i vores kommune, og vi tror helt sikkert på, at QR-koderne vil betyde, at de unge har lyst til at bruge bogen, siger sundhedskonsulent Annette From, Sønderborg Kommune, i forbindelse med udgivelsen.

Bogen er på 100 farvestrålende sider med masser af billeder. Den er fyldt med opskrifter men ikke kun på sund og nem mad. Der er også ?opskrifter? på alt muligt andet, som også spiller ind på trivsel og velvære. Bogen er trykt i 5000 eksemplarer. Det betyder, at de 3200 nuværende elever på ungdomsuddannelserne og 450 unge, som er tilknyttet Jobcentret, får bogen. Og at de elever, der til august begynder på ungdomsuddannelserne, også kan få et eksemplar.

Bogen er udgivet af afdelingen Sundhedsfremme og Forebyggelse i Sønderborg Kommune, og en af dens medarbejdere, sundhedskonsulent Annette From, udgør redaktionen sammen med professionsbachelor i ernæring og sundhed, Gitte Lauritzen, og klinisk diætist Malene Iskov.

Evt. yderligere informationer hos sundhedskonsulent Annette From, tlf. 8872 5536.

FAKTA
QR-koder er en form for todimensionel stregkode, som blev udviklet i 1994 af den japanske virksomhed Denso-Wave. QR står for quick response - engelsk for hurtigt svar. QR kode blev oprindelig skabt til brug i bilproduktionen, hvor komponenterne til bilerne blev forsynet med koderne, så robotter automatisk kunne genkende dem. I dag bruges systemet til meget mere f.eks. kan QR-koderne indeholde adresser til hjemmesider, telefonnumre, e-mail adresser og lignende i aviser, tidsskrifter, reklamer, på vejskilte, på visitkort og utallige andre steder. Man kan få tilbehør til mobiltelefoner med indbygget kamera, der sætter telefonen i stand til at aflæse såvel QR koder som andre stregkode-standarder. På den måde kan sådanne telefoner hurtigt aflæse eksempelvis kontaktinformation fra et visitkort og gemme dem i hukommelsen til senere brug.

Læs mere her

tags: uddannelse, virksomhed, Sønderborg, penge, kamera,

torsdag den 23. juni 2011

Fødevarestyrelsen rykker på festival

Landet over afvikles der mere end 1000 markeder og festivaler om året. Nu sætter Fødevarestyrelsens Fødevareregion Vest ind med en særlig kontrol på markeder og festivaler i Jylland. Fra ?Danmarks smukkeste festival? i Skanderborg til ?Den lille fede? i Nibe. Fra det navnkundige ?Ho Fåremarked? i Blåvand til et mindre kræmmermarked i Storvorde.

Indsatsen retter sig især mod virksomheder, der ikke er registreret eller autoriseret. Samtidig kikker Fødevarestyrelsen nærmere på håndtering og salg af fødevarer.

- Hvis man ikke er en fødevarevirksomhed og kun sælger fødevarer på markeder eller festivaler under 30 dage om året, behøver man ikke at være registreret, forklarer Birgitte Horn, fødevarechef i Fødevareregion Vest. Hun understreger, at der heller ikke er grænser for, hvilke fødevarer, der kan håndteres, behandles og sælges, når bare faciliteterne er egnede og fødevarerne ikke er sundhedsfarlige for forbrugerne.

- Men markedsføringen må selvfølgelig ikke være vildledende og det er til enhver tid indehaveren, som har ansvaret for, at både fødevarer og markedsføring er i orden. Hvis der mangler håndvask eller tilstrækkeligt køl eller hvis sælgeren har rod i papirerne, risikerer indehaveren af stadepladsen alt fra en løftet pegefinger over påbud til bøder og i værste fald politianmeldelse, forklarer fødevarechefen.

Fødevarestyrelsen har i starten af 2011 udarbejdet en ny vejledning for, hvornår en fødevarevirksomhed skal være registreret eller autoriseret hos regionerne.

Kontakt

Fødevarechef Birgitte Horn (Aalborg/Viborg), tlf. 7227 5115,
Fødevarechef Lisbeth Borup (Aarhus/Vejle), tlf. 7227 5344
Fødevarechef Bente Holst (Esbjerg/Herning/Haderslev, tlf. 7227 5620.

Læs mere her

tags: Esbjerg, markedsføring, Danmark, 2011, politi, Vejle, Jylland, Viborg, Aalborg, Herning, virksomhed, Borup, Fødevarestyrelsen,

tirsdag den 21. juni 2011

Fødevarestyrelsen tager temperaturen på Købmanden

Når temperaturen stiger med sommersolen, skal der også skrues op for kulden i kølediske og kølerum hos købmænd og på restauranter. Sådan lyder rådet fra Fødevarestyrelsen, der i sommerferien er ekstra opmærksomme på, om supermarkedernes og restauranternes letfordærvelige varer kommer hurtigt på køl.
En vejlednings- og kontrolkampagne fra Fødevarestyelsen skal de næste tre måneder hjælpe virksomhederne med at holde hovedet svalt og varerne kølige i sommervarmen.

- Det er altid vigtigt, at letfordærvelige varer kommer hurtigt på køl og at de varme retter til senere brug bliver kølet hurtigt ned. Men i sommervarmen er der en mindre fejlmargen for forretningerne, understreger udbrudskoordinator i Fødevarestyrelsen, Morten Lisby.

Derfor går Fødevarestyrelsen ud og minder virksomhederne om, at de spiller hasard med kundernes fødevaresikkerhed, hvis ikke de hurtigt får varerne på køl og holder lave temperaturer i kølemontre og kølerum.

Fødevarestyrelsens fem gode råd til forretningerne

1. Vær opmærksom på, at de varer du modtager er kølet ordentligt ned fra grossisten og sørg for at få varerne hurtigt på køl.

2. Køb ikke flere varer hjem end du har kølekapacitet til. Hvis der er for mange varer på køl, kan det være svært at holde den korrekte temperatur for alle varerne.

3. Undgå at tage for store mængder råvarer ud fra køl, når der skal produceres og sørg for, at det færdige produkt kommer tilbage på køl hurtigst muligt.

4. Påbegynd nedkøling af madretter hurtigt og køl ned i små portioner, så det er muligt at nå fra 65 grader til under 10 grader på maksimalt tre timer.

5. Lav ekstra temperaturmålinger flere steder i kølerum, køleskabe og kølemontre for at sikre, at alle fødevarerne holder den korrekte temperatur.

Fødevarestyrelsens fem gode råd til forbrugerne

1. Tag en kølekasse med på indkøb, stranden og skovturen

2. Tjek temperaturen i dit køleskab

3. Få varerne hurtigt på køl, når du kommer hjem

4. Køl dine retter og eventuelle rester ned hurtigt

5. Lad ikke maden stå ude i solen, på køkkenbordet eller ved grillen.

Kontakt
​Yderligere oplysninger, udbrudskoordinator, Morten Lisby, tlf. 7227 6333.

Læs mere her

tags: restaurant, råvarer, virksomhed, supermarked, Fødevarestyrelsen, sommerferie,

søndag den 19. juni 2011

Brug skallen når du handler - det kan smages!

God smag kommer fra gode råvarer, og gode råvarer kommer fra ordentlige forhold. Kogebogsforfatter Patrick Bachmann sætter kvalitetsmad på menuen og anvender bæredygtig mayonnaise med æg fra frilandshøns i den perfekte sommerburger. Det giver god smag i munden i mere end én forstand.

Vælg dine varer til weekendens grillaften med omhu, tænk bæredygtigt og brug skallen, når du handler. Så får du en helt anden smagsoplevelse og er samtidig en social ansvarlig forbruger!

Kogebogsforfatter Patrick Bachmann kreerer kvalitetsmad under åben himmel og sammensætter den perfekte fast food frilandsburger til grillen. Her er junk skiftet ud med gourmet og god smag i munden, - lige til at nyde under åben himmel på en varm sommeraften. Som en af de eneste mayonnaise-produkter på markedet er Hellmann?s Mayonnaise baseret på æg fra frilandshøns med grønt græs under fødderne og blå himmel over hovedet. En anbefaling fra Dyrenes Beskyttelse har udviklet sig til et samarbejde, der byder på spændende initiativer i løbet af sommeren. Alle med fokus på ordentlige dyrevilkår og gode råvarer.

Fotos, sommertips og mere information om samarbejdet kan findes på Hellmann?s presse site: http://therevolt.dk/client/hellmanns/

OPSKRIFT:
Bæredygtig burger med Hellmann?s Mayonnaise og økologisk oksekød:

Ekspertens liste lyder således: En grov surdejsbolle, økologisk oksekød, sprød salat, en frisk dansk bøftomat, en halv dansk agurk, der rives i brede skiver på langs, tyndt skårne rødløg og bæredygtig mayonnaise fra Hellmann's. Rør en dressing med en spsk. Worcester Sauce og en spsk. grovkornet sennep for at spice burgeren op. Pynt den med en rosmarin kvist, der også holder sammen på herlighederne.

OM PATRICK BACHMANN
Patrick Bachmann er manden bag to af Danmarks bedst sælgende kogebøger Tøsekogebogen og Drengerøvskogebogen, der begge fokuserer på mad i øjenhøjde og har kvalitet og gode råvarer i højsædet.

Læs mere her

tags: Danmark, råvarer, forfatter,

tirsdag den 14. juni 2011

Energidrikke giver cider baghjul hos Q8

Q8s landsdækkende kæde af servicebutikker sælger næsten dobbelt så mange dåser og flasker med energidrikke som oprindelig forventet - og salget fortsætter med at stige i takt med solens og varmens ankomst

Modetrends kendes ikke kun fra tøj- og skobrancherne, hvor man ofte arbejder med fire forskellige kollektioner om året. Modetrends eksisterer også i danskernes drikkevaner.

Det mærker man i høj grad hos Q8, der med sine 171 Q8-servicebutikker, heraf 86 Qvik To Go convenience markeder, bl.a. sælger rigtigt mange drikkevarer til tørstige kunder.

I øjeblikket er det energidrikke, som er det helt store salgshit hos Q8. Tusindvis af dåser og flasker med opkvikkende indhold går hver dag over disken, og populariteten synes ikke at stoppe lige med det samme.

"Vi havde godt nok regnet med, at energidrikke ville få et boom, men vi havde ikke forestillet os, at energidrikke fuldstændigt overhaler cider, der ellers har været det helt store hit hos kunderne i de seneste par år," siger kategorichef Mette Andersen Hamborg fra Q8.

Ifølge Q8s interne statistikker er salget af energidrikke næsten fordoblet. Det ligger således 90 pct. over budget. Det eksakte antal solgte energidrikke vil Q8 dog ikke oplyse af konkurrencemæssige årsager.

Bred trend i Danmark
Hos detailhandels-specialisterne fra Retail Institute Scandinavia kan man godt genkende Q8s erfaringer:

"Den store trend i Danmark for øjeblikket er berigede madvarer. F.eks. juice og mælk med ekstra vitaminer i. Energidrikkene er et andet eksempel på berigede madvarer, fordi mange af dem har fået tilført vitaminer - ud over store mængder koffein og sukker," forklarer konsulent Mette Skovgaard Frich fra Retail Institute afdelingen Retail Intelligence.

Hun mener også, at energidrikkenes hastige fremmarch kan relateres til, at danskerne dyrker mere motion og bruger fitness-centre. Samtidig har heftig international markedsføring af drikkene - f.eks. Red Bull i Formel 1 - gjort sit til, at energidrikke er blevet trendy. Også blandt bilisterne.

Både og hos Q8
Q8 gør en stor indsats for trafiksikkerheden i Danmark - senest som deltager i og sponsor for den store landsdækkende "Mit Hjem - Din Fart" fartkampagne*, som Rådet for Sikker Trafik står i spidsen for.

Q8 vil dog ikke relatere det boomende salg af energidrikke til danskernes trafikvaner. Energidrikke indeholder en masse koffein, guarana og andre opfriskende stoffer, men også meget sukker. Til gengæld rummer energidrikke ikke alkohol, som f.eks. cider og øl gør det.

"Vi har mange forskellige typer kunder i vores butikker. Derfor sørger vi for at have et bredt udvalg af mad- og drikkevarer. Både de sundere varianter som f.eks. fuldkornssnacks, fuldkornsbrød, frugt og salater, men også traditionelle fastfood ting som hapsdogs, pizzaer og wienerbrød. På samme måde har vi det med drikkevarer. Energidrikke, cola og cider står derfor side om side med kildevand," forklarer Mette Andersen Hamborg.

Læs mere her

tags: markedsføring, Danmark, Formel 1, cola, energi, Intel, Q8, konkurrence,

mandag den 13. juni 2011

18 forslag til reduktion af madspild

Størstedelen af madspildet i Danmark sker før, maden når frem til forbrugeren, og ansvaret for at mindske madspild i kæden fra jord til butik ligger hos producenterne, i detailhandlen, i storkøkkenerne og hos myndighederne

Bedre og gensidigt forpligtende aftaler mellem producenter og aftagere af fødevarer, salg af frugt og grønt efter vægt i stedet for stykpris, nedtonede forventninger til butikkernes udbud lige før lukketid og ophævelse af det danske forbud mod salg og videregivelse af mad efter ?mindst-holdbar-til? datoen er nogle af de forslag, der ligger i en ny rapport om madspild i fødevaresektoren. Rapporten er udarbejdet af den grønne tænketank CONCITO, der har gennemført projektet ?Det skjulte madspild? i samarbejde med Fødevareministeriet.

?Jeg har en forventning om, at fødevareerhvervene påtager sig et ansvar for at reducere madspildet fra jord til butik. Jeg ved, at mange allerede er opmærksomme på problemet med madspild, men flere steder kan det gøres endnu bedre. Med det her projekt har vi udpeget nogle områder, hvor det er nemt for erhvervet at komme i gang,? siger fødevareminister Henrik Høegh.

I arbejdet med madspild har der blandt andet været fokus på, at det frugt og grønt, der ikke opnår den størrelse eller form, som dagligvarehandelen helst vil sælge til forbrugerne, har stor sandsynlighed for at ende som madspild. Hvis salathovederne ikke når idealstørrelsen, kan det bedst betale sig at pløje dem ned.

I landene omkring os sælger dagligvarehandelen frugt og grønt efter vægt i stedet for stykpris som herhjemme. Det betyder først og fremmest atdet er nemmere for gartneren atfå en fornuftig pris for varerne selvom størrelsen varierer. En afledt fordel er, at forbrugeren for mulighed for at købe et hvidkålshoved, der passer til det der skal bruges fx for singler og ældre mennesker.

?Med den nye undersøgelse har vi fået en idé om, hvor spildet er størst, og hvor der bør sættes ind først. Det er f.eks. oplagt at udnytte det madspild, der ikke kan undgås, til at producere grøn energi i form af biogas,? siger Henrik Høegh.

Madspild i fødevaresektoren er større end det i husholdningerne
CONCITO?s rapport viser, at det samlede madspild i fødevaresektoren er større end madspildet fra husholdningerne. Madspild fra husholdningerne ligger ifølge de hidtidige opgørelser omkring 237.000 ton om året, mens madspildet fra fødevaresektoren vurderes til mindst 303.000 ton.

Madspild er et globalt problem, og FN?s fødevareorganisation FAO har også netop udgivet en rapport om madspild på verdensplan.

Kontakt:
Fuldmægtig
Espen Tind-Nordberg
tlf. 33 92 21 42
Pressesekretær
Thor Seierø Mouritsen
tlf. 20 91 59 01

Læs mere her

tags: Danmark, FN, tænketank, fødevareminister, Mou, energi, organisation,

søndag den 12. juni 2011

Ældre skal have en "federe" mad

Sønderborg Kommune tager nu affære i forhold til sidste års undersøgelse fra Fødevareinstituttet på DTU der viste, at 60-80 procent af de ældre i plejeboliger er moderat eller svært undervægtige og, at 15 procent har brug en egentlig ernæringsterapi.

- Vi tror ikke, det er helt så slemt. Men det skal selvfølgelig undersøges. Vi vil vide, hvordan det står til. Ifølge vores kostpolitik skal de ældre have en mad der er rig på protein og
fedt og så næringsrig at de ældre holder vægten, også i perioder hvor den ældre af en eller anden årsag mister appetitten, siger formanden for Seniorudvalget i Sønderborg, Jesper Rosanes.

Seniorudvalget har sidste år besluttet at indkøbe et elektronisk kostberegningsprogram der er en forudsætning for at beregne næringsindholdet i maden der tilbydes på plejecentrene.
Seniorudvalget har herefter besluttet at alle beboerne tilbydes en ernæringsscreening.

Beboerne bliver tilbudt ernæringsscreening fire gange om året, screeningen vil vise hvilken ernæringstilstand beboeren er i. Hvis screeningen viser at beboeren er moderat
eller svært undervægtig, vil beboeren blive tilbudt en kost der passer til deres behov, og der vil blive fulgt op med vægtkontrol og registrering af kosten.

Efter 1 år vil der blive evalueret på screeningen.

Den væsentligste udgift ved nyordningen i Sønderborg er til arbejdstid. I alt skal der bruges 1.271 timer svarende til 115 timer pr. år pr plejecenter.

Yderligere oplyster om udvalgets bevæggrunde hos Jesper Rosanes telefon 2790 3705 og fakta om ernæringsscreeningen hos kostkonsulent Helle Bladt, telefon 8872 6730.

Læs mere her

tags: politi, Sønderborg, DTU, arbejdstid, sprog,

lørdag den 11. juni 2011

Danskerne vasker sommersalaten med saladwash

Økologisk Saladwash fra Bentley Organic dræber e-coli & salmonella

E-coli bakterier er på alles læber, aldrig før er der blevet søgt så meget på nettet vedrørende agurker, bønnespirer og hvordan e-coli opstår. Sommersalaten er i fare uanset hvilket land grøntsagerne stammer fra for kan vi nu kigge på en agurk uden at tænke på om den kan have været i kontakt med e-coli bakterier?

Danskerne kan dog ånde lettet op i dit lokale supermarked, specialbutik eller helsekost står det bedste våben mod e-coli bakterierne nemlig en økologisk salat og frugt vask. Bentley Organic, Salad Wash fjerner sikkert og effektivt bakterier som e-coli og salmonella fra frugt og grønt. Salatvask er et helt almindeligt begreb i produktets hjemland England men har først for nyligt vundet indpas i Danmark via virksomheden WienerWaltz.

?Vi ser en voksende efterspørgsel på den økologiske saladwash i Danmark hidtil? udtaler Mikkel Küster, brand manager og direktør for WienerWaltz der markedsfører Bentley Organic i Danmark. ?Det er især efter rawfood bølgen at interessen er steget, men efter de nye udbrud af e-coli er efterspørgsel steget nærmest eksplosivt? Han tilføjer Bentley kommer endnu engang velfortjent på verdenskortet for et unikt produkt. De er utrættelige i deres arbejde for økologi og bæredygtighed så vi er stolte af at repræsentere mærket".

Bentley Organic blev verdensberømt for deres hand santizer der dokumenteret dræber svine influenza bakterier, samt 2G rengøringsmidler som ud over at gøre rent også fjerner e-coli og salmonella fra bordplader, skærebrætter og i køleskabet.

Bentley Organic Salad Wash er nem at anvende: et sprøjt i en balje med vand, vask grøntsager/ frugt og skyl efter med vand. Produktet er biologisk nedbrydeligt og økologisk certificeret.
500 ml. / 64,95 kr. vejl. Udsalgspris

Forhandles blandt andet hos:
Magasin Mad og Vin, Salling, supermarkeder og specialbutikker og helsekostbutikker landet over.
Webforhandlere;
www.duft-natur.dk
www.ecoisten.dk


yderligere kilder
Fødevarestyrelsens opdatering vedr. e-coli
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/Bakterier_og_virus/E_coli/forside.aspx


Læs mere her

tags: England, direktør, våben, Danmark, virksomhed, supermarked, bakterie, Fødevarestyrelsen,

torsdag den 9. juni 2011

Forbrugerne usikre på E-numre

Ny undersøgelse viser, at mange forbrugere synes, at de har svært ved at gennemskue varedeklarationerne, når det handler om tilsætningsstoffer. Fødevareministeren slår fast, at E-numrene viser vej til sikre tilsætningsstoffer og lover samtidig forbrugerne mere oplysning om stofferne.

Undersøgelsen som er udarbejdet af Fødevareøkonomisk Institut for Fødevarestyrelsen viser, at over halvdelen af forbrugerne ikke synes, de ved nok om tilsætningsstoffer til at kunne træffe det rigtige valg af fødevarer. Næsten ligeså mange synes, det er svært at se på en fødevare, hvilke der er tilsætningsstoffer i. Tilsætningsstofferne bliver i dag mærket med E-numre i ingredienslisten.

?E-numrene giver forbrugerne sikkerhed for, at de anvendte stoffer er vurderet og godkendt til fødevarebrug af danske og europæiske eksperter og giver samtidig forbrugere med eksempelvis overfølsomhed overfor specielle stoffer mulighed for let at få detaljerede oplysninger om, hvad en fødevare indeholder. Men den aktuelle undersøgelse tyder på, at vi skal blive bedre til at informere om E-numre og tilsætningsstoffer så det arbejde går vi i gang med?, siger fødevareminister Henrik Høegh.

Fødevarestyrelsen vil på sin hjemmeside blandt andet at hjælpe forbrugerne på vej ved lettere og mere overskueligt at informere om de mest anvendte tilsætningsstoffer. Det vil fremgå, hvilket E-nummer de har, i hvilke fødevarer de typisk bruges, og hvad deres funktion er. Ligesom Fødevarestyrelsen vil se på, hvordan de via andre tiltag kan bidrage til, at forbrugernes kendskab til tilsætningsstoffer bliver højere.

Fødevarestyrelsens hjemmesider indeholder en lang række informationer om tilsætningsstoffer. Siderne bliver udbygget den kommende tid, bl.a. som følge af aftalen om at styrke forbrugeroplysningen, som forligspartierne bag Fødevareforlig 2.0 indgik sidste år.

Undersøgelsen, der er udarbejdet af Fødevareøkonomisk Institut for Fødevarestyrelsen, bygger på godt 2000 forbrugere svar ved en spørgeskemaundersøgelse.

Fakta om tilsætningsstoffer
Tilsætningsstofferne har E-numre. E'et betyder, at der er fælles regler for brugen af stoffet i EU. Hvis en fødevare indeholder tilsætningsstoffer skal det altid mærkes i ingredienslisten, med stoffets kategori samt navn eller E-nummer.

Læs mere om tilsætningsstoffer:

På Fødevarestyrelsens sider om tilsætningsstoffer :
http://bit.ly/jFznDM

I Fødevarestyrelsens oversigtskemaer over tilsætningsstoffer og deres E-numre :
http://bit.ly/m0yp7P

I Fødevarestyrelsens folder ?Overfølsomhed og tilsætningsstoffer i mad? :
http://bit.ly/mTxwYb

I Fødevarestyrelsens gennemgang og kommentarer til forskningsrapporten om forbrugernes opfattelse af tilsætningsstoffer og andre teknologier fra Fødevareøkonomisk Institut :
http://bit.ly/lDCf0x

Yderligere oplysninger:
Saoirse Eriksen, Fødevarestyrelsen, 72 27 66 64

Læs mere her

tags: euro, økonomi, EU, fødevareminister, teknologi, Fødevarestyrelsen,

tirsdag den 7. juni 2011

Fund af ESBL-bakterier i danske kyllinger

Godt en fjerdedel prøver fra danske slagtekyllingflokke og lidt under hver tiende prøve af dansk kyllingekød indeholder ESBL-colibakterier. Det viser nye undersøgelser fra Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet. ESBL-bakterier er resistente overfor antibiotika, der er vigtige i behandlingen af livstruende infektioner hos mennesker. Forekomsten er bekymrende, fordi de resistente bakterier kan overføres fra kyllingekødet til mennesker.

ESBL-bakterier er et af de hurtigst stigende resistensproblemer verden over. ESBL-bakterier er resistente over for de bredspektrede antibiotika, cefalosporiner, der ofte bruges til behandling af livstruende infektioner hos mennesker. Det er baggrunden for, at Fødevarestyrelsen sidste år igangsatte undersøgelser over den eventuelle forekomst af ESBL-bakterier.

Undersøgelser af cirka 200 prøver fra 2010 gennemført af Fødevarestyrelsens laboratorier og DTU Fødevareinstituttet viser, at 27% af prøverne fra danske slagtekyllingeflokke og 8,6% af prøverne af dansk kyllingekød indeholder ESBL-colibakterier. Den høje forekomst af ESBL-colibakterier i danske slagtekyllingeflokke er bekymrende på grund af risikoen for, at bakterierne kan overføres med dansk kyllingekød til mennesker.

Særlig uønsket resistens
"ESBL er en særlig uønsket resistens, som vi ikke tidligere har fundet i dansk kyllingekød, men har fundet i høj forekomst i importeret kyllingekød. Det er derfor vigtigt hurtigst muligt at finde ud af, om ESBL-colibakterier i danske kyllinger kommer ind i produktionen via import af avlsdyr, eller om bakterierne findes i kyllingernes omgivelser", siger seniorforsker Yvonne Agersø fra DTU Fødevareinstituttet.

Forbrug af cefalosporiner regnes for hovedårsagen til udviklingen af ESBL-resistens. Men cefalosporiner er ikke blevet anvendt i den danske kyllingeproduktion i de sidste ti år, og brugen af cefalosporiner i Danmark kan derfor ikke forklare forekomsten af ESBL. Fund af ESBL-colibakterier i danske kyllinger kan derimod skyldes spredning fra forældredyr eller bedsteforældredyr, der importeres til Danmark, og som inden importen har fået cefalosporiner.

Behov for hurtigt at skaffe flere data
Forskellen på fund i levende kyllinger og kyllingekød afhænger af bakteriens evne til at overleve gennem slagteprocessen, slagtehygiejnen på slagteriet og niveauet af ESBL-colibakterier i de enkelte kyllinger. Undersøgelserne er baseret på en metode, der ikke siger noget om, hvor mange ESBL-colibakterier, der er tale om. Undersøgelserne viser blot, at bakterierne er til stede.

"For at vi i DTU Fødevareinstituttet kan vurdere, i hvilket omfang fundene af ESBL i de levende danske slagtekyllinger udgør en øget risiko for forbrugerne, er der behov for flere data", påpeger Yvonne Agersø.

Det skal også hurtigst muligt afklares, hvorfor ESBL-colibakterierne er så udbredt i de danske kyllinger. Det kan blandt andet ske ved at sammenligne data og bakterieprøver fra udlandet. DTU Fødevareinstituttet har allerede startet den proces ved at oprette en database med information om udenlandske bakterieprøver og ved at etablere samarbejde med de lande, vi importerer kyllinger fra.

Læs mere
Læs pressemeddelelse fra parterne bag DANMAP-programmet: Stigende forekomst af ESBL-bakterier (http://bit.ly/igkHMf). Se også pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen: Fund af resistente bakterier i dansk fjerkræproduktion (http://bit.ly/jTnSza).

###

FAKTA

ESBL-bakterier
Når bakterier udsættes for antibiotika, beskytter de sig ved at udvikle resistens, så de overlever. De resistente bakterier har ændret deres arvemateriale deres gener. Forskerne finder de samme typer af ESBL-gener i bakterier både hos mennesker og i kød.

Ved at bruge bredspektrede antibiotika, specielt cefalosporiner, bliver bakterierne resistente over for denne antibiotikatype. Det specielle ved cefalosporin-resistens er, at bakterierne også bliver resistente over for næsten alle almindelige typer penicilliner.

De enzymer, der skaber cefalosporin-resistens, hedder ESBL (extended spektrum beta-laktamase eller cefalosporinase). Cefalosporin-resistente bakterier, som for eksempel e-coli, salmonella og klebsiella kaldes derfor ESBL-producerende bakterier, ESBL-resistente bakterier eller blot ESBL-bakterier.

Læs mere her

tags: Danmark, 2010, udland, infektion, antibiotika, DTU, bakterie, Fødevarestyrelsen, slagteri, database, pressemeddelelse,

mandag den 6. juni 2011

Klassisk appelsinvand relanceres

Her åbner www.booman.dk (400)Danmarks mest populære appelsinlæskedrik, Fanta Orange, ændrer nu opskrift og sætter fokus på naturlighed. Fanta, der sidste år kunne fejre 70 års fødselsdag, kan fra begyndelsen af juni tilbyde danskerne en læskedrik, der hverken er tilsat kunstige aromaer, farvestoffer eller konserveringsmidler. I samme forbindelse lanceres Fanta Lemon på det danske marked efter at have opnået nærmest kultstatus i Sverige.

Efter 70 år på markedet er Fanta klar til at møde forbrugernes forventninger. Derfor fremstilles Fanta Orange nu efter en ny opskrift med naturlige aromaer. De kunstige farvestoffer og konserveringsmidler er ligeledes fjernet i den populære læskedrik, der fik sit navn under 2. Verdenskrig på grund af den fantastiske smag.

Vi ved, at mange forbrugere er skeptiske over for tilsætningsstoffer. Derfor vil vi gerne kunne tilbyde danskerne et produkt med ingredienser af naturlig oprindelse, der fortsat smager, som en Fanta skal smage, siger Lotte Bjerngaard, Market Activation Manager ved Coca-Cola North West Europe & Nordics.

Syrlig svensk succeshistorie til Danmark

I samme forbindelse lanceres Fanta Lemon for første gang i Danmark. Fanta Lemon, der også er fremstillet med naturlige aromaer og uden konserveringsmidler og farvestoffer, har gået sin sejrsgang i vore nabolande Norge og Sverige. I det svenske affødte det således protester, da Fanta Lemon i en kort periode ikke var at finde i butikkerne. Efter pres fra forbrugerne, bl.a. gennem Facebook-grupper, relancerede The Coca-Cola Company den syrlige Fanta Lemon, der straks fik en varm velkomst af de svenske forbrugere.

De nordiske smagsløg minder meget om hinanden, så vi forventer, at danskerne i den grad vil tage Fanta Lemon til sig, sådan som vores nabolande har gjort, lyder det Fra Lotte Bjerngaard.

Yderligere information:
Lotte Bjerngaard, Market Activation Manager, Coca-Cola North West Europe & Nordics,
(+45) 51 58 58 36
 
Gaute Parbo Niemann, Essencius, (+45) 61 28 89 80
 
###

Faktaark Fanta

Fanta Orange:
Fanta Orange er Danmarks mest populære mærkevare-appelsinsodavand. Globalt set er Fanta Orange den mest solgte smagsvariant blandt Fanta-sortimentet. Fanta Orange fås i 0,25 l. glasflaske, 0,33 l. dåse samt 0,5 l., 1,5 l. og 2 l. plastflasker.


Fanta Oranges nye opskrift:
- Nu skifter Fanta Orange til en ny opskrift med mere naturlige ingredienser.

- Den relancerede Fanta indeholder kun naturlige aromaer og farvestoffer og ingen konserveringsmidler.

- Den nye opskrift indeholder 4,5 % appelsinjuice.

- Selvom opskriften ændrer sig, beholder Fanta sin gode og forfriskende smag.

- Den relancerede Fanta Orange kan købes i kiosker og dagligvarebutikker.

- Post-mix vil dog stadig indeholde konserveringsmidler.


Fanta Lemon nu også på det danske marked:
- Nu lanceres Fanta Lemon for første gang i Danmark. Læskedrikken vil være at finde i kiosker og dagligvarebutikker.

- Fanta Lemon har været en stor succes på det norske og svenske marked.

- Fanta Lemon fremstilles, ligesom den relancerede Fanta Orange, med naturlige aromaer og uden kunstige farvestoffer, og den er ikke tilsat konserveringsmiddel.


Fantas historie:
- I 2010 fyldte Fanta 70 år.

- Den første appelsinvand, senere kendt som Fanta Orange, blev lanceret i sommeren 1940 i Tyskland. Da der var mangel på ressourcer, bl.a. appelsinsaft, blev den første version lavet af bl.a. presserester fra saftproduktionen.

- Dermed opstod den oprindelige Fanta rent faktisk på baggrund af kreativ improvisation.

- Læskedrikken fik sit navn under 2. Verdenskrig på grund af sin fantastiske smag. Navnet stammer fra det tyske ord Fantasie .

- I 1955 fik en italiensk bryggeriejer fra Napoli tilladelse til at producere en appelsinsodavand under Coca-Cola Companys brand. Resultatet var Fanta Orange.

- Fra Tyskland udbredtes Fanta til Europa og derefter videre ud til hele verden, og i 1960 var Fanta et velkendt navn og en populær drik i 36 lande.

- I 1960 blev Fanta lanceret i USA, og 1964 kom den til Danmark.

- Ved OL i Moskva i 1980 var Fanta, sammen med Coca-Cola, den mest populære drik.

- I 2004 fik Fanta en make-over af designeren Zaki Elia fra London. Den traditionelle ringflaske blev erstattet med den bulede flaske, som vi kender den i dag.


Fanta i dag:
- Der bliver drukket mere en 130 millioner Fanta hver dag.

- Fanta er et større brand end Coca-Cola på mere end 15 markeder.

- Man kan købe Fanta i knap 200 lande.

- Der findes mere end 70 Fanta-smagsvarianter.

- Fanta-smagen og Fanta-varianter bliver tilpasset hvert enkelt marked for at kunne imødegå forbrugernes forskellige præferencer.

Læs mere her

tags: USA, Europa, Danmark, 2010, Sverige, Norge, Tyskland, Facebook, kunst, London, OL, Moskva, kreativ, Europe,

lørdag den 4. juni 2011

2 fade, 2 grilltænger - og vask så hænder!

Blot nogle få dråber kødsaft fra råt kød med campylobacterbakterier er nok til at sende gæsterne fra bordet med et ulmende maveonde og senere en omgang diarré eller opkast. Nu hvor der for alvor fyres op for grill-sæsonen, minder Fødevarestyrelsen om de tre gode grillråd:

2 fade - ét til råt og ét til stegt kød
2 grilltænger - én til råt og én til stegt kød
Vask hænder, når du har rørt ved råt kød

Hvis grillmesteren ikke formår at holde råt og stegt kød adskilt på hvert sit fad, og der heller ikke er én tang til det rå kød og én til det stegte, og håndhygiejnen i øvrigt er tvivlsom, så har grillmesteren en sikker opskrift på fiasko.

Flest syge af campylobacter i grillsæsonen
Vi oplever hver sommer i grillsæsonen, at særligt mange mennesker bliver syge af campylobacter-bakterier, fordi det ofte glipper med hygiejnen, når vi griller udenfor. Derfor går vi ud nu og minder folk om de tre enkle grillråd , siger dyrlæge Justin Ajufo fra Fødevarestyrelsen.
Faktisk er campylobacter den fødevarebakterie, som gør flest mennesker syge. Sidste år blev omkring 4.000 syge af campylobacter i Danmark, men tallet er sandsynligvis 10-20 gange højere, fordi mange ikke går til lægen , vurderer Justin Ajufo.

Fakta
Fødevarestyrelsen sætter de kommende uger fokus på grillrådene. Forbrugerne vil i uge 22, 23 og 24 blive præsenteret for en kort grillfilm både i fjernsynets OBS-udsendelser og i biograferne. Derudover uddeler styrelsen Go Cards med grillrådene landet over i caféer og biografer.

Ved at følge Fødevarestyrelsens råd undgår du at sprede bakterier fra det rå kød over på den færdige mad, som fx salat, brød og det færdigstegte kød. Hvis du sørger for en god hygiejne, også ved have-grillen, bliver grillgæsterne ikke syge, selvom der skulle være bakterier i kødet.

Læs mere
Om grillrådene og kampagnen på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Selvbetjening:
Hent billeder og film (Silverlight påkrævet):
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Billeder/Grillraad/Sider/forside.aspx

Kontakt:
​Dyrlæge Justin C. Ajufo telefon nr. 72 27 66 04 eller dyrlæge Nicoline Maag Stockholm 72 27 66 12

Læs mere her

tags: biograf, Danmark, OB, Stockholm, bakterie, Fødevarestyrelsen,

Ta' en ordentlig grinebid

GuldBageren har bagt en lækker Revytærte som en hyldest til de mange traditionsrige sommerrevyer.

De mange sommerrevyer afspejler og tager pulsen på den tid, vi lever i, og derfor er revyerne i stadig udvikling. GuldBageren er hovedsponsor for RevyDanmark og de omkring 18 sprællevende sommerrevyer, som er pænt fordelt over hele landet.

Mens revyerne er leverandører af latterkramper, hulkende grin og trillende tårer, er den lokale GuldBageren leverandør af godt brød og velsmagende bagværk - blandt andet den lækre Revytærte.

Den er bagt på en let og svampet mazzarinbund, fyldet er en lækker chokoladecreme og til sidst er den sprøjtet op med cremet chokolade, så tænderne løber i vand. Og med Revytærten er man samtidig med til at støtte de danske revyer.

Nyd Revytærten til et godt grin eller som dessert med is - måske efter en middag i godt og festligt selskab. Det er tilladt at tage mere end et stykke, lyder opfordringen fra RevyDanmark, som på forhånd takker for opbakningen og håber at se rigtig mange til årets revyer.

Man kan finde den nærmeste revy på www.revydanmark.dk, mens den nærmeste GuldBageren er lige om hjørnet, som det ses på www.guldbageren.dk.


Læs mere her

tags: Danmark, chokolade, hovedsponsor,

fredag den 3. juni 2011

Fødevarestyrelsen ophæver advarsel mod spanske agurker

Tyske fødevaresikkerhedsmyndigheder og EU- kommisionen har i dag onsdag konkluderet, at prøver af spanske agurker der var mistænkt for at være kilden til de alvorlige udbrud med E.colibakterier, som hærger i Tyskland, ikke er smittet med denne E.coli.

På den baggrund ophæver Fødevarestyrelsen sin tidligere advarsel mod spanske agurker.

Fødevarestyrelsen fastholder ind til videre sin advarsel mod rå agurk, tomat og salat fra Nordtyskland.

Fødevarestyrelsen er i tæt kontakt med både de tyske fødevaresikkerhedsmyndigheder og EU-kommisionen og følger udviklingen nøje via det fælles europæiske varslingssystem, Rapid Alert .

Fødevarestyrelsen frikendte i går danske agurker for at være kilden til den alvorlige E.coli-smitte i både Danmark og udlandet.

Kontakt:
​Yderligere information, Kim Vandrup Sigsgaard, tlf . 7227 6606.

Læs mere her

tags: Danmark, euro, Tyskland, EU, udland, bakterie, Fødevarestyrelsen,

torsdag den 2. juni 2011

Philips SENSEO® - It?s hip to be square

Danskerne er et af de mest kaffeelskende folkefærd i verden. Hver dansker indtager årligt et sted mellem 8 og 13 kilo af de brune bønner, men kaffekulturen er under forandring. Vi nyder i stadig stigende grad kaffen hjemme, og drikker samtidig mindre, men bedre kaffe. En trend, Philips læner sig op af med nyheden SENSEO® Quadrante, der sætter nyt design på det velkendte kaffepudesystem.

Danmark er en nation af kaffedrikkere. På kontoret, på cafeen og hjemme i køkkenet Faktisk drikker over en fjerdedel af os mere end 6 kopper dagligt, men meget tyder på, at det tal i fremtiden vil være for nedadgående. En ny trend har nemlig grebet danskerne og gjort kaffe-nydelse til et spørgsmål om kvalitet frem for kvantitet. Samtidig scorer individualitet højt på smagsbarometeret, for kaffe er i dag et personligt statement, der sender klare signaler om, hvem vi er. Straight up sort Eller creme de la creme

Cafenydelse i køkkenet
Kaffebrygning er ikke længere forbeholdt den professionelle barista. Førende fremtidsforskere peger på, at kaffenydelsen er rykket fra cafeen og ind i privaten, hvor avancerede kaffemaskiner i dag findes i mange danske hjem. Maskinerne tillader os nemlig at få cafeoplevelsen i vores eget køkken, men stiller samtidig krav til brugervenlighed og hurtighed.

Ydermere skal maskinerne optage minimal plads og gerne tilføre det moderne køkken en designdimension. Mission impossible Ikke hvis det står til Philips, som netop nu lancerer en ny skarpskåren udgave af kaffepudesystemet SENSEO®: SENSEO® Quadrante.

Rund smag, firkantet form
Philips introducerede SENSEO® serien i 2003, og tager med SENSEO® Quadrante serien til nye højder. Ganske som resten af maskinerne i serien laver Quadrante friskbrygget kaffe direkte i koppen på mindre end 30 sekunder. SENSEO® puderne fra Merrild findes i et utal af varianter, som gør det muligt at finde din helt egen personlige favorit, hvad enten det er en rund og blød kaffe, en mere mørk og fyldig kop, cappuccino eller varm kakao.

Brugervenligheden er i det hele taget sat i højsædet i Philips nye minimalistiske kaffemaskinedesign. Som noget helt nyt kan du nemlig tilpasse ikke bare din kaffesmag, men også din kaffekop til maskinen. Den justerbare drypbakke passer til alle krus, naturligvis også din yndlingskop, og gør det således nemt at forkæle familie og gæster med skræddersyet kaffenydelse helt ud til fingerspidserne.

SENSEO® Quadrante er i handlen fra maj 2011 hos førende forhandlere over hele landet til vejledende udsalgspris af 1.199,- kr.

For mere information om SENSEO® Quadrante besøg: www.philips.dk

Om Philips
Royal Philips Electronics of the Netherlands er et vidtspændende firma inden for helse og velvære, der fokuserer på at forbedre menneskers liv gennem relevante nyskabelser. Som verdensleder inden for healthcare, livsstil og belysning, integrerer Philips teknologi og design i løsninger med mennesket i centrum, baseret på grundlæggende viden om forbrugerne og varemærke-løftet sense and simplicity . Hovedkontoret ligger i Holland og Philips har cirka 117.000 ansatte i flere end 100 lande. Med en årsomsætning på ca. 22.3 milliarder euro i 2010 er koncernen markedsførende inden for hjertebehandling, akutbehandling og hjemmepleje, energieffektive belysningsløsninger og nye belysningsapplikationer, samt livsstilsprodukter der skaber velvære og glæde. Philips har således en stærk førerposition inden for FlatTV, shaving og grooming til mænd, bærbar underholdning og tandpleje. Nyheder fra og informationer om Philips findes på www.philips.dk/presse

Læs mere her

tags: Holland, 2003, Danmark, euro, 2010, 2011, omsætning, teknologi, Philips, energi,