onsdag den 27. februar 2013

Hjemmelavede påskeæg og dejlige påskedage

Påskeopskrifter: Citrusfriske påskeæg med citronlikør eller appelsin.
Så er der serveret lækker påskehygge for både store og små slikmunde.

For 150 år siden, kendte man også til påskeæg. Ikke som chokolade- eller marcipanæg, men som almindelige hønseæg. Disse kunne være pustet og kogt med forskellige naturfarvemidler - fx løgskaller og så dekoreret eller malet.

De første rigtige chokoladepåskeæg optræder hos firmaet "Galle og Jessens" i 1917, men fænomenet kan godt være lidt ældre. Chokoladeæggene begyndte at blive populære i 1920´erne og 30´erne, og fik et endeligt gennembrud efter anden verdenskrig, da chokolade og søde sager atter kom på markedet efter mange år med rationering.

I dag er hjemmelavede påskeæg med marcipan indbegrebet af dejlige påskedage, hvor børnene elsker at være med, når der formes, dekoreres og ikke mindst prøvesmages.

Store påskeæg med citronlikør

400 g Original Odense Marcipan
En halv dl Limoncello (italiensk citronlikør)
1 tsk. fint revet usprøjtet citronskal
1 dl flormelis
225 g mørk overtræk
100 g hvid chokolade
1 tsk. fint revet usprøjtet citronskal

Rør marcipanen med Limoncello og 1 dl flormelis. Form marcipanen til 12 æg, brug gerne lidt flormelis på hænderne, og sæt dem på bagepapir i køleskabet.
Smelt overtræk over vandbad, overtræk æggene og sæt dem på bagepapir. Smelt den hvide chokolade forsigtigt over vandbad, og fyld den i en sprøjtepose. Sprøjt tynde striber af hvid chokolade på de størknede æg. Drys med en smule revet citronskal.
Servér æggene når chokoladen er helt stivnet.

Servér evt. et glas iskold Limoncello til de skønne påskeæg.

Små påskeæg med appelsin

250 g Original Odense Marcipan
Revet appelsinskal fra en økologisk appelsin
200 g hvid eller mørk chokolade til overtræk
Sukkerkrymmel til pynt

Ælt marcipanen med appelsinskal. Del marcipanen i 12 lige store stykker og tril til små æg mellem håndfladerne. Overtræk med smeltet chokolade og dekorér med krymmel og pynt efter smag.


Læs mere her

tags: chokolade, Odense, økologi,

tirsdag den 26. februar 2013

Hest i prøveresultater fra kødprodukter fra Hårby Slagtehus

Som led i kontrolaktiviteter efter afsløringen af hestekød deklareret som oksekød i færdigretter i Danmark, har Fødevarestyrelsens Rejsehold besøgt Hårby Slagtehus i sidste uge. Virksomheden har været under mistanke for at sælge oksekød til deres kunder uden at angive, at der er iblandet kød fra andre dyrearter. Hårby Slagtehus slagter til daglig flere forskellige dyrearter, og dette har været med til at skærpe Fødevarestyrelsens opmærksomhed.

Hårby Slagtehus oplyser selv, at deres kunder er bekendt med at der er hestekød i de produkter, som virksomheden sælger under navnet pizzakød og formede bøffer . Rejseholdet har derfor foretaget kontrol hos seks fødevarevirksomheder - to pizzeriaer og fire grillbarer - der havde købt pizzakød og formede bøffer fra Hårby. Alle virksomhederne har oplyst at de var af den overbevisning, at de har købt oksekød hos Hårby. Ved de seks virksomheder blev der udtaget ni prøver af pizzakød og formede bøffer .
Hest i prøver udtaget hos kunder fra Hårby Slagtehus
Resultatet af prøverne ligger nu klar og viser, at der er fundet hestekød og/eller svinekød i kødprodukter, solgt fra Hårby til omkringliggende pizzeriaer og grillbarer. Fødevarestyrelsen har udtaget prøver i to pizzeriaer og 4 grillbarer og resultatet er følgende:

3 prøver: Påvist DNA fra hest
5 prøver: Påvist DNA fra hest samt påvist DNA fra svin
1 prøve: Påvist DNA fra svin

Dertil kommer en prøve fra en privatkunde hos Hårby, som påviser DNA fra hest og spor af svinekød i det købte produkt. Kunden selv oplyser, at vedkommende købte kødet i den tro at det var 100 % oksekød

Alt i alt giver prøveresultaterne og de undersøgelser, som Fødevarestyrelsen har foretaget hos Hårby og Hårbys kunder, mistanke om at virksomheden har solgt oksekød uden at angive, at der var iblandet heste- og svinekød. Fødevarestyrelsen har på den baggrund besluttet at politianmelde Hårby Slagtehus. Endvidere kan det oplyses at Hårby Slagtehus ikke besidder et næringsbrev, som ellers er påkrævet for at drive en fødevarevirksomhed.

Fødevarestyrelsens Rejsehold har yderligere besøgt en række andre fødevarevirksomheder i området, som man vurderede kunne være potentielle kunder hos Hårby. Sagsbehandlingen i disse sager forventes tilendebragt i den kommende uge.

Kontakt

​Leder af Fødevarestyrelsens Rejsehold:
Michael Rosenmark tlf: 72276460

Læs mere her

tags: Danmark, politi, virksomhed, svinekød, Fødevarestyrelsen, DNA,

mandag den 25. februar 2013

FødevareBanken mindsker madspild fra fødevaremesse

fødevareBanken tager kampen op mod madspild og madfattigdom ved årets fødevaremesse: Foreningen videredistribuerer de deltagende virksomheders overskydende fødevarer til socialt udsatte. Det forventes at kunne viderebringe flere ton mad fra messen.

fødevareBanken er med, når fødevarebranchen samles til årets fødevaremesse, Copenhagen Food Fair, den 24.-27. februar 2013 i Bella Centret i København. Her kan besøgende møde foreningens mange frivillige og høre om arbejdet med at videredistribuere friske overskudsfødevarer fra virksomheder til væresteder for socialt udsatte.

Men det stopper ikke her. Når messens døre lukkes og standene tages ned, står fødevareBanken klar med kølebiler, som vil viderebringe messens overskydende fødevarer til socialt udsatte. I 2011 hjalp fødevareBanken også til efter fødevaremessen, hvor ca. 2 ton mad blev videredistribueret. Siden da har fødevareBanken fået større kapacitet og håber derfor at kunne aftage endnu mere af messens overskydende fødevarer i år.

- Når de danske fødevareproducenter er nødsaget til at smide over 303.000 ton mad væk om året, er det et problem, som vi kun kan løse i fællesskab. Vi glæder os naturligvis til at møde messens besøgende og mulige samarbejdspartnere, men vi deltager også for at sætte handling bag ord og aktiv gøre noget ved bekæmpelsen af madspild. Det gør vi iøvrigt også seks dage om ugen året rundt, siger Anders Balsby, seniorfødevarekonsulent i fødevareBanken.

fødevareBanken er en non-profit-humanitær organisation, hvor mere end 50 frivillige bekæmper madspild og madfattigdom ved at videredistribuere overskudsfødevarer fra fødevaredonorer til en lang række hjælpeorganisationer i København. Som Danmarks første fødevarebank har fødevareBanken siden 2008 fungeret som bindeled mellem virksomheder og væresteder for socialt udsatte. Gennem fødevareBanken kan virksomhederne tage del i deres sociale ansvarlighed, og de socialt udsatte kan få et supplement til sundt og nærende mad. I 2012 videredistribuerede fødevareBanken over 320 ton mad, og i 2013 arbejdes der på at udvide bankens kapacitet til også at kunne dække Østjylland.

Læs mere her

tags: Danmark, 2011, 2008, København, 2013, Østjylland, 2012, virksomhed, organisation,

søndag den 24. februar 2013

Skandinaviens største forhandler af miljøvenlig emballage indtager Copenhagen Food Fair

Field Advice ApS præsenterer i år 500 nye miljøemballager, og de har danmarkspremiere på grønne rengørings- og hygiejneprodukter.
Copenhagen Food Fair løber af stablen den 24. til den 27. februar 2013 i Bella Centeret, og Field Advice ApS vil være at finde på stand C2-010.

Glæder sig til Copenhagen Food Fair

Vi glæder os meget til Copenhagen Food Fair. Messen er en kærkommen lejlighed til at præsentere vores produkter, både velkendte og nye produkter, for kunder og samarbejdspartnere og så forventer vi da at gøre en række nye bekendtskaber på messen, siger Field Advices adm. direktør Mark Remmy Sali.

Ved messen kan Field Advice ApS præsentere et projekt, der længe har været i støbeskeen. Det drejser sig om webshoppen www.naturetonature.eu. Helle Michelsen, Marketingmedarbejder hos Field Advice ApS, siger: Vores forventning er, at webshoppen vil gøre det nemmere og mere attraktivt for kunder at handle hos Field Advice det gælder måske især privatkunder og andre kunder, der hurtigt og nemt vil have adgang til vores produktsortiment. Men også mange andre vil kunne få glæde af webshoppen. Ikke mindst hvis man som fødevareprofessionel skal danne sig et hurtigt overblik over produktmuligheder osv. Jeg vil dog understrege, at vi som altid sidder klar ved telefon og mail og så tager vi jo også meget gerne på kundebesøg for at præsentere de emballagemuligheder, vi tilbyder.

Dansk premiere på grønne rengørings- og hygiejneprodukter

Til messen i Bella Centeret tager Field Advice ApS sin engelske samarbejdspartner Ecoforce med. Ecoforce er vidt berømmet for deres produkter, der leverer højeffektive rengørings- og hygiejneløsninger med en reel grøn profil. Mark Hughes, international salgsdirektør hos Ecoforce udtaler: Modsat andre såkaldt selv-certificerede grønne produkter, er Ecoforce produkter certificerede med den højtrespekterede Europæiske Blomst det officielle miljømærke i EU. At vi har modtaget EU certificering betyder, at vores kunder ved, at vores produkter er testet af uafhængige eksperter, og i forhold til miljøvenlighed performer lige så godt eller bedre end kendte mærker på markedet.

På stand 010 i hal C2 vil Field Advice ApS være at finde under hele messen. Og trods forventet travlhed lover emballagefirmaet, at der også vil være tid til hygge, sjov og en enkelt konkurrence.

Læs mere her

tags: direktør, 2013, EU, Mark Hughes, Bella Center, miljøvenlig, konkurrence, miljø,

lørdag den 23. februar 2013

Danske madkommunikatører får deres helt egen pris

Nu stiftes mad+medier-prisen som en anerkendelse af landets skarpeste madkommunikatører i 15 forskellige kategorier. I dag åbner indstillingen, hvor alle kan give bud på én eller flere kandidater til nomineringen. Prisuddeling med faglig optakt, middag, fest og fejring af danske madkommunikatører sker fredag 3. maj 2013 i København.

Nu skal der sættes ansigter på Danmarks bedste madkommunikatører. Med mad+medier-prisen 2013 fokuserer netværket mad+medier på kvaliteten af alt det, der bliver kommunikeret om mad i 15 udvalgte formidlingsdiscipliner.

"Som madkommunikatører i medierne, i det offentlige og i fødevareindustrien har vi et stort medansvar for de madvalg, danskerne foretager. mad+medier-prisen handler om at hylde landets dygtigste madkommunikatører og vise eksempler på, hvor godt det kan gøres, så vi som journalister, redaktører, fotografer, tv-tilrettelæggere, kommunikationsrådgivere og undervisere osv. får nogle synlige og håndfaste kvalitative pejlemærker i vores arbejde," siger medstifter af mad+medier Rasmus Holmgård.

De 15 kategorier dækker branchens alsidighed og kreativitet med et spænd fra mad på sociale medier over akademisk madformidling og til madanmeldelse. Se alle kategorierne her.

Alle kan indstille fra dags dato til og med 17. marts. Indstil dig selv eller en kollega, eller opfordr læsere, seere, kunder mv. til at pege på deres yndlingsskribent, -fotograf, -rådgiver, -grafiker osv. Indstillinger til prisen foregår via madmedier.dk og følges af en velbegrundet motivation og at linke til, uploade og evt. indsende dokumentation for kvaliteten af personens arbejde. Det er tilladt at indstille mere end én kandidat. Indstillingen lukker igen den 17. marts 2013, hvorefter juryer bestående af 3-4 fagpersoner for hver kategori vælger de nominerede og kårer de 15 vindere. De nominerede offentliggøres den 15. april. Se de foreløbigt bekræftede jurymedlemmer her.

Faglige indlæg, fejring og fest med Timm Vladimir
Med erfaringer fra showbiz, Masterchef og nu egen kokkeskole er Timm Vladimir godt klædt på til rollen som nøje udvalgt konferencier. Programmet byder både på faglighed og fest, når mad+medier-prisen 2013 fejres i Papirfabrikken på Hotel- og Restaurantskolen fredag 3. maj kl. 14.30-02.00

Om mad+medier
mad+medier er et hurtigt voksende netværk, der blev stiftet i 2011 og i dag rummer 645 madkommunikatører. Organisationen er stiftet af pr- og kommunikationskonsulent Marie Sainabou Jeng og vin- og madskribent Rasmus Holmgård. Læs mere om mad+medier på madmedier.dk og følg nyheder på facebook.

mad+medier-prisen 2013 sætter fokus på kvaliteten af alt det, der bliver kommunikeret om gastronomi i 15 udvalgte formidlingsdiscipliner

De 15 kategorier er akademisk madformidling, bøger om mad, kritisk madjournalistik, madanmeldelse, madblogging, mademballage, madevent, madfotografi, madgrafik, madkommunikation for virksomheder og organisationer, mad på film, mad på sociale medier, mad på tv, opskriftsudvikling og uden for kategori/særpris, hvor forslag modtages (fx livsstilsjournalistik om mad, undervisning om mad)

Medlemmerne i de 15 juryer er nøje udvalgt for deres faglige indsigt og sammensat i grupper a 3-4 fagpersoner med komplementerende ekspertiseområder. mad+medier har prioriteret personer, som til dagligt er professionelt aktive i den funktion, der understøtter den krævede ekspertise. Blandt jurymedlemmer er Rasmus Kjeldahl, direktør for Forbrugerrådet, Jacob Bøtter, partner og co-founder i Wemind, Esben Danielsen, Director of Innovation på Roskilde Festival, Uffe Elbæk, medlem af Folketinget (R), Ditte Isager, fotograf, Anthony Aconis, direktør og partner i marketingbureauet Fireball, Tina Scheftelowitz, forfatteren bag Suveræn, Trine Krebs, Frugtformidlingen


Læs mere her

tags: Danmark, 2011, København, direktør, 2013, Timm Vladimir, Folketinget, Roskilde, virksomhed, nominering, kreativ, Forbrugerrådet, faglighed, journalist, kommunikation, organisation, undervisning, motivation, forfatter, livsstil,

Wassim Hallal vil genrejse Molskroen

Han gjorde Frederikshøj til Danmarks bedste restaurant i 2012, og nu har Wassim Hallal sat sig et nyt mål. Topkokken vender nemlig hjem til Molskroen, som han vil igen vil gøre til et gastronomisk fyrtårn.

For Wassim Hallal bliver det næsten som at vende hjem, når han den 16. marts åbner Molskroen for gæsterne. Han har netop overtaget forpagtningen af den legendariske kro på Djursland, som han selv gjorde til Årets Restaurant i Danmark i 2006, men som de seneste år har haft svært ved at holde niveauet.

Det var jo her, jeg sprang ud som topkok i sin tid, og jeg glæder mig helt vildt til at vende tilbage og føre Molskroen op på allerhøjeste niveau igen, siger Wassim Hallal, der forpagter restauranten af kroens ejere, Vivi og Henrik Frederiksen.

Synergi mellem restauranterne
Overtagelsen af Molskroen betyder dog ikke, at Wassim Hallal slækker på ambitionerne for hjertebarnet Frederikshøj i Aarhus, som i 2012 fik prisen som Årets Restaurant i Danmark.

Frederikshøj skal stadig være Danmarks bedste restaurant, og jeg er helt sikker på, at det kan lade sig gøre at drive begge steder uden at gå på kompromis med kvaliteten. Tværtimod vil der være masser af synergi mellem de to steder, siger Wassim Hallal, som får titel af gastronomisk overhoved på de to restauranter.

Han vil selv være at finde i køkkenet på begge restauranter, men trods alt ikke samtidig, og derfor bliver staben særdeles vigtig.

Jeg er så privilegeret, at jeg har en række fantastisk dygtige folk omkring mig, som jeg har arbejdet sammen med i mange år, og som kender min filosofi ud og ind. Det gør det muligt at holde niveauet helt i top begge steder, siger han.

Lasse Poulsen bliver køkkenchef og medejer på Molskroen, og på Frederikshøj har Jakob Møller allerede titlen som køkkenchef. Jeppe Lund bliver direktør for begge restauranter.

To profiler
Frederikshøj fortsætter sin stil som den kreative, nytænkende gourmetrestaurant i byen, mens Molskroen vil lægge en mere pompøs linje med hummer og kaviar som klassiske omdrejningspunkter på menukortet.
Samtidig vil Molskroen have et frokostkort og en á la carte menu, der sigter mod de mange sommerhusgæster i området, med et prisniveau så alle kan være med.

Filosofien vil dog være den samme begge steder:
Det skal være en oplevelse at gå på restaurant, og maden skal smage pissegodt, som Wassim Hallal udtrykker det.

Molskroen er i øjeblikket ved at gennemgå en gennemgribende renovering, så når restauranten åbner den 16. marts, vil det være i de bedst tænkelige rammer.

For yderligere oplysninger kontakt:

Wassim Hallal: tlf. 2165 5413
Jeppe Lund: tlf. 2812 4535

Foto: Jesper Buch Rais

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, restaurant, 2012, 2006, kreativ, Mols,

fredag den 22. februar 2013

All Inclusive YT Danskere laver tapas i Spanien

Hvem drømmer ikke om at shoppe på et lækkert foodmarked, som bare bugner af friske fisk, oste og krydderier Tænk dig selv at kunne udvælge lige netop de ting, som taler til dine sanser

Hvis du har rejst charter, måske også på All Inclusive bølgen, kender du nok alt til standard hoteller og buffeter. Måske tænker du : Næste gang rejser jeg altså selv , eller bare der var tid til at snuse noget mere rundt her

Derfor dette tilbud fra Viva Tours i Århus. Rejsen foregår på 3 firstjernede hoteller i og omkring Barcelona , hvor aktivitet og sanselighed i form af wellness går hånd i hånd med catalanske mad- og kunstoplevelser. Første stop på rejsen er Hotel Estival Park ved Middelhavet med stort spa-, wellness og fittnesscenter. Dernæst Hotel Goya Park i Rosas området hvor Salvador Dali skabte sin kunst. Her skal kreeres spansk mad sammen med stjernekokke, og der skal spises på den verdensberømte Michelin restaurant El Cellar de Can Roca. Dali Museum i Figueres besøges, og rejsen slutter i Barcelona, hvor den dristige, catalanske hovedstad skal opleves og sanses.

Vi vil gerne gøre lidt op med følelsen af bare at være iagttageren, turisten som tager nogle billeder af det hele og går igen Udtaler direktør Allan Strange fra Viva Tours i Århus.
Vi tror på, at folk gerne vil opleve selv. Og at man godt vil have noget specielt ud af sin ferie. Derfor synes vi at tiden er inde til at tilbyde dette. Vi lægger ikke skjul på, at vi gerne vil medvirke til at sætte nye standarder på markedet

Her tilbydes en rejse i særklasse med chefkok Jimmy Holm fra Tapas Bar CanBlau i Århus.
Jimmy Holm er udlært på Restaurant El Bulli i Rosas, Spanien. Stedet var to år i træk kåret som verdens bedste restaurant.

Jimmy tager de rejsende med på marked :

Tidlig morgen går vi sammen med vores gæster på fiskemarkedet i Rosas, og ved at bruge alle vore sanser udvælger vi de mest udsøgte råvarer. Vi sammensætter en stjernemenu, som vi tilbereder sammen dertil udsøgte lokale vine fortæller Jimmy Holm

Her venter en ekstraordinær rejseoplevelse. Se hele programmet på www.VivaTours.dk

Læs mere her

tags: direktør, restaurant, Århus, kunst, Spanien, råvarer, Barcelona, hovedstad, krydderi,

tirsdag den 19. februar 2013

Hjemmelavede Færdigretter bragt til døren

Hvad siger du til færdigretter, der smager af mad som mor lavede det. Det er nu en realitet med Føltveds nye koncept omkring færdigretter lavet helt fra bunden, og med brug af blandt andet egne dyrkede råvarer.

Føltved har hyret en erfaren kok i Anitta Hansen, som hjælper med at lave retterne, og løbende forbedrer dem. Madstilen er gode gamle klassiske retter, som for eksempel hakkebøf med bløde løg, boller i selleri, karbonade med grønærter, og indtil videre har sortimenter rundet over 25 forskellige retter og varianter.

"Føltveds nye koncept omkring færdigretter er vores bud, på et alternativ til alt den fastfood vi ser rundt omkring idag. Vi synes der mangler nogle tilbud på god gedigen mad, lavet fra bunden og med gode råvarer" siger medejer Tove Jakobsen.

Føltved som ellers mest er kendt for deres jordbærboder rundt omkring i Aalborg området, ser det som en naturlig udvidelse af forretningen at fremstille nemme og enkle færdigretter.

"Vi har altid brændt for kvalitet i vores produkter, og vi ved, at mange værdsætter den omhu vi lægger i vores produkter om sommeren, hvor vi kun sælger det bedste af det bedste. Den samme kvalitet skal man kunne finde i vores færdigretter. Det er også derfor, at vi bevidst har valgt, at vi vil lave alt fra bunden. Så ved vi med 100% garanti, at det vi kommer i retterne, er iorden" siger medejer Tove Jakobsen

Føltved udtaler også, at de ikke er bekendte med lignende koncepter, hvor man kan få leveret ægte hjemmelavet mad, fra det gamle danske køkken, til døren i Aalborg området.

Føltveds færdigretter kan i øvrigt købes fra deres online gårdbutik www.madkammer.dk. Levering foretages i hele Aalborg kommune hver mandag og torsdag, og man kan bestille helt frem til dagen inden levering.
Man kan også vælge at lægge vejen en tur forbi deres charmerende gårdbutik, som ligger Halsvej 30 i Rærup.

Læs mere her

tags: råvarer, Aalborg,

fredag den 15. februar 2013

Flere gastronomiske kokkeskoler i Skagen

I 2012 lancerede netværket Gastronomy Skagen en ny kokkeskole, der fik en forrygende start med begejstrede deltagere. Interessen har siden hen været så stor, at der nu udbydes fire kokkeskoler her i 2013.

Hvad er smagen af Skagen og kan man i det hele taget tale om, at Skagen smager af noget Det er der rig mulighed for at undersøge, hvis man tilmelder sig en af de fire kokkeskoler, som Gastronomy Skagen udbyder i april og oktober. Gastronomy Skagen er et kreativt netværk af fødevareproducenter og restauranter i Skagen heriblandt: Slagter Munch, Restaurant Pakhuset, Brøndums Hotel, Restaurant Kokkenes, Restaurant De2Have, Restaurant Hyttefadet, Restaurant Holger Drachmann og Jakob s Café.

Årets kokkeskoler kan præsentere et forrygende program, der både udfordrer og inspirerer på samme tid. Målgruppen er alle med en indre mad-nørd, der vil lære, hvordan man tryller gastronomiske retter frem af friske råvarer af bedste kvalitet. Den kyndige undervisning varetages af kokke fra de ovennævnte steder, og opskrifterne fås med hjem, så deltagerne kan invitere familie og venner på en festmiddag, når de kommer hjem!

Gastronomi i øjenhøjde
Udover kokkeundervisningen kan man også komme om bag kulisserne og opleve helt nye facetter af Skagen: Hør fortællinger om friske fisk og fiskeri hos fiskehandleren, besøg Slagter Munchs Skinkehus med den berømte Skagen Skinke, gå på opdagelse i Skagens natur med en naturvejleder og find egne urter og bær til en bjesk.

En af tilbagemeldingerne fra sidste år lød, at kokkeskolen i Skagen var langt mere inspirerende end en kokkeskole i Frankrig. Her var der gastronomi i øjenhøjde. Mad handler om livsglæde, sanselighed og gode oplevelser. Og det er netop dét, som de gastronomiske kokkeskoler i Skagen ønsker at formidle.

Kokkeskolerne finder sted den 9.-11. april, 16.-18. april, 7.-9. oktober samt den 21.-23. oktober.

Læs mere om tilmelding og program her: http://skagen.dk/kokkeskole/
Læs mere om Gastronomy Skagen: http://skagen.dk/brochurer-online/gastronomy-magasin/


Læs mere her

tags: restaurant, Frankrig, 2013, råvarer, 2012, kreativ, undervisning,

mandag den 11. februar 2013

Vinderen af The Liquorice Taste Award 2013 kåret på Lakridsfestivalen

Vinderen af "The Liquorice Taste Award 2013" blev hyldet af dedikerede lakridsentusiaster, da resultatet af dommerpanelets afgørelse blev offentliggjort under weekendens Lakridsfestival. Forinden havde et panel af kokke med smag for lakrids i madlavningen, madskribenter, food bloggers og lakridsentusiaster smagt sig igennem et bredt spekter af produkter med smagen af lakrids spændende fra is til cookies, honning, øl, chokolade, mandler og krydderiblandinger med lakrids.

Blandt de mange indstillede produkter med smagen af lakrids, gik sejren til A XOCO for deres ristede marconamandler i hvid chokolade rørt med lakrids og rullet i lakridspulver og sa lmiak. Dommerpanelet havde følgende kommentarer til vinderproduktet : "Dejlig balance af sødt og salt, dem kunne man godt spise en håndfuld af. Raffineret med spejderhagls coating og mandlen giver sprødhed. Fed oplevelse at knase"

Også flere af de øvrige indstillede produkter høstede anerkendelse på Lakridsfestivalens scene.

Bedst i bedømmelsen af struktur/mundfornemmelse lå Svaneke Is med deres lakrids is. Kommentarerne fra juryen lød "Dejlig rund og cremet smag med fin balance".

Flest point i bedømmelsen af unikhed havde Aalborg Chokoladen, der havde budt ind med sin lakridstrøffel med hindbær. Kommentarerne fra smagspanelet var : "Fræk og overraskende med spændende konsistens".

Højst score i bedømmelse af balance/helhed lå Woodshade, der havde budt ind med en lakridsmarcipan med hvid chokolade og lakridspulver. Juryen sagde : "Lækker marcipanstruktur. Raffineret smag og udseende".

Arrangøren af Lakridsfestivalen Eva Vedel fra Expo Viva supplerede "Smagsdommerne kastede sig ud i denne næsten umulige udfordring at vurdere så vidt forskellige produkter med stor entusiasme. Der blev sat fokus på smagen af lakrids som den gennemgående røde/sorte tråd og anerkendelsen af producenternes gode håndværk. Lakrids er kommet for at blive".

Smagspanelet på "The Liquorice Taste Award 2013"
Tina Scheftelowitz - passioneret madskribent, der ofte eksperimenterer med lakrids
Hanne Høiberg - madentusiast og rejseskribent i magasinet SØNDAG (med på rejsen gennem smagen af lakrids)
Louisa Lorang - engageret madskribent med et stort lakridshjerte
Dorthe Plechinger - freelance journalist og stor livsnyder med hang til kvalitetslakrids
Gorm Wisweh - kok, der gerne går nye veje....også med lakrids
Torben Klitbo - stifter og ejer af Cofoco og Copenhagen Food Magazine og frisk på nye koncepter og opskrifter
Bat-El Menadeva - stud. KU Science med speciale i gastronomi og sundhed
Sanne Eskildsen - lakridsentusiast, der spiser, drømmer og bager med lakrids
Mette Holmgren - passioneret sødt skribent med egen blog feinschmager
Martina Hodne - norsk lakridsfan på besøg i København
Anne Moltke Hansen - aktiv blogger udi alt om chokolade, lakrids m.v. med egen blog Anne au chocolat

Foto: Vinderne af "The Liqourice Taste Award 2013" på Lakridsfestivalen.
Fra venstre : Søren Hald/Svaneke Is, Louise Brøchner/A Xoco, John Aslak Jensen/Aalborg Chokoladen og Lars Frederiksen/Woodshade Organics

Fotograf: Flemming Lyng

Læs mere her

tags: København, 2013, chokolade, Aalborg, krydderi, cola, journalist, blogger, honning,

fredag den 1. februar 2013

Erfaringer med Små skridt

18 voksne fortæller i bogen "Vægtstop. 18 fortællinger om at tage Små skridt" deres historier om, hvordan de har prøvet at tabe sig. Fælles for dem er, at de har brugt Små skridt-metoden. Metoden går ud på, at man laver små ændringer i sine nuværende spise-, drikke- og aktivitetsvaner. Ændringerne skal være så tilpas små og realistiske, at man kan fortsætte med dem og gøre dem til nye, sunde vaner i sit liv. Historierne viser, at der er mange forskellige veje til at tabe sig. Udfordringen er at finde lige netop den vej og de små skridt, der passer bedst til den enkelte.

Små skridt-metoden har længe været anvendt på vægtstopkurser landet over. Historierne i bogen, om hvordan det er gået kursisterne, er samlet og redigeret af to vægtstoprådgivere, Jette Kiær Ørntoft og Lene Nørskov Henriksen. Bogen indeholder de mange gode erfaringer, som de 18 vægtstoppere har delt med dem. Håbet er at brede metoden og erfaringerne ud til en større kreds, så andre også kan gøre brug af dem.

Bogen "Vægtstop. 18 fortællinger om at tage Små skridt" er udgivet af Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning.

Læs mere her

tags: Sundhedsstyrelsen, vægtstoppere,