torsdag den 25. august 2011

Sølvskeen for børn

Italienske favoritter

Har du lyst til at lave mad, som de gør det i Italien? Så er denne bog det bedste sted at begynde. Alle opskrifterne er fra den berømte kogebog Sølvskeen og testet af børn, så hvis du er ni eller ti år eller ældre, kan du nok følge de fleste opskrifter selv måske med lidt hjælp fra en voksen hist og her.

Hvad med selv at lave pizza, bruschetta, spaghetti, kyllingebryst med mascarpone, appelsinkage eller skovbær-is? Hvert trin i opskriften er grundigt beskrevet, og der er fotos, så du kan se, hvordan den færdige ret skal se ud. Der er også tips om sikkerhed i køkkenet og om, hvilket udstyr du har brug for, og hvordan du får maden til at smage rigtig godt. Der er masser af dejlige retter, du kan lave til dig selv, din familie og dine venner.

Til de voksne: Et udvalg af de bedste og mest børnevenlige opskrifter fra Sølvskeen genskabt for børn. Alle børnenes favoritter er repræsenteret, og alle opskrifterne har været forbi en ernæringsekspert. I et indbydende og delikat univers vises læseren trin for trin, hvordan den enkelte ret bliver til.

Bogen er rigt illustreret med fine tegninger af råvarer og fremgangsmåde samt 100 fotos af de færdige retter.

For anmeldereksemplar og andet materiale kontakt pressekoordinator Gerda Boisen
gerda.boisen(AT)lindhardtogringhof.dk /3615 6740, eller presse(AT)lindhardtogringhof.dk

Titel: Sølvskeen for børn italienske favoritter
Forfatter: Amanda Grant, på dansk ved Signe Lyng
Omfang: 104 sider
Pris: 199,95 kr.
ISBN: 9788711424377

Udkommer torsdag den 1. september 2011
MATERIALE: Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse(AT)lindhardtogringhof.dk

Læs mere her

tags: 2011, Italien, råvarer,

onsdag den 24. august 2011

Vil du prøve at lave klimavenlig mad?

Ved tre gratis arrangementer ved Kold College sættes der fokus på klimavenlig mad. Deltagerne vil kunne høre spændende oplæg om emnet og selv prøve at lave klimavenlig mad under kyndig vejledning af kokken Rasmus Fredslund. Arrangementerne er en del af et projekt, der er sat i søen af Odense Bæredygtighedsråd.

Projektet om klimavenlig mad har tre målgrupper, der nu inviteres til hvert sit gratis arrangement ved Kold College:

Onsdag d. 31. august kl. 13 16 for medarbejdere i kantiner.
Torsdag d. 1. september kl. 13 16 for hjemkundskabslærere i folkeskolen.
Lørdag d. 3. september kl. 10 14 for borgere i Odense.

Projektet udspringer af en ide, der er formuleret i Odense Bæredygtighedsråd og rådets formand Anker Boye er glad for, at projektet nu går i gang:

- Jeg glæder mig over, at det, der blot startede som en idé på et papkort ved en workshop i Odense Bæredygtighedsråd, nu går i luften som et projekt med mange deltagende aktører og aktiviteter, siger Borgmester i Odense og formand for Odense Bæredygtighedsråd Anker Boye.

Der er lagt op til tre spændende arrangementer fortæller projektleder ved Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat:
- Vi har skaffet tre forskellige kompetente oplægsholdere. På den måde får deltagerne et oplæg, der er målrettet netop deres målgruppe. Bagefter skal de så selv til gryderne under kyndig vejledning af kokken Rasmus Fredslund, fortæller Torben Jarlstrøm Clausen. Møderne rundes af med fællesspisning og en drøftelse af det videre forløb i projektet.

Tilmelding og program
Der er tilmelding efter ?først til mølle princippet? via en online tilmeldingsformular på www.odense.dk/klimavenligmad. Her kan det fulde program for tre arrangementer også ses.

Om projektet
Projektet er søsat af Odense Bæredygtighedsråd og udviklet og gennemføres i samarbejde med
Kold College, University College Lillebælt, Odense Blomsterfestival, Smagen af Fyn og FDB.
I projektet bliver der udover de tre arrangementer ved Kold College bl.a. udviklet et inspirationshæfte med opskrifter og derudover undervisningsmateriale til faget hjemkundskab. Læs mere om hele projektet www.odense.dk/klimavenligmad.>
Kontakt
Borgmester og formand for Odense Bæredygtighedsråd Anker Boye på tlf. 40 75 33 33
Projektleder i Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat Torben Jarlstrøm Clausen på tlf. 24 59 76 56

Læs mere her

tags: Odense, Lillebælt, folkeskole, undervisningsmateriale, undervisning, projektleder,

mandag den 22. august 2011

Det skal være sikkert at spise kosttilskud

Undersøgelser viser, at omkring 6 ud af 10 danskerne køber kosttilskud. De fleste kosttilskudsvirksomheder overholder reglerne og sælger sikre produkter. Alligevel må Fødevarestyrelsen jævnligt advare forbrugerne mod farlige kosttilskud eller ulovlig markedsføring af kosttilskud. Fødevareminister Henrik Høegh er klar med en ny plan, der skal føre til øget forbrugertryghed.

Fødevareministerens nye kosttilskudsstrategi indeholder seks initiativer, der skal bekæmpe farlige og ulovlige kosttilskud samt styrke indsatsen mod ulovlig markedsføring af produkterne. Det skal skabe større sikkerhed for forbrugerne og bedre forhold for erhvervet.
Der lægges i strategien navnlig op til en styrket indsats overfor salget af kosttilskud på internettet. Fødevarestyrelsen støder på mange tilfælde af salg af ulovlige og farlige produkter, herunder særligt på udenlandske men dansksprogede hjemmesider. Derfor er internethandlen et område, hvor man vil sætte ind med en særlig indsats, fortæller fødevareminister Henrik Høgh.
?Ulovlige og farlige produkter kan skabe utryghed hos forbrugerne og i værste fald kan de blive alvorligt syge af at spise dem. Samtidig kan snyderiet skade omdømmet for den hovedpart af kosttilskudsproducenter, der overholder reglerne. Derfor vil vi blandt andet øge indsatsen i forhold til salget af kosttilskud på internettet. Vi er i fuld gang med at styrke kontrollen for at komme den ulovlige handel til livs. Det er dog samtidig også vigtigt, at vi styrker forbrugeroplysningen, samarbejdet med erhvervet og samarbejdet med myndighederne i andre lande?, siger fødevareministeren.

De seks initiativer i fødevareministerens nye kosttilskudsstrategi er:

- Styrket kontrol af produktsikkerhed
- Styrket indsats overfor salg på internettet
- Styrket samarbejde i EU og i Norden
- Bedre opsamling af information om bivirkninger
- Bedre vejledning til virksomhederne
- Bedre forbrugeroplysning

For yderligere oplysninger:
Souschef i Fødevarestyrelsens ernæringskontor: Jens Therkel Jensen tlf. 72276680

For kontakt til fødevareministeren:
Pressesekretær Thor Seierø: Tlf. 2091 5901

Læs mere her

tags: internet, markedsføring, EU, fødevareminister, ulovlige, virksomhed, Fødevarestyrelsen, sprog, strategi,

lørdag den 20. august 2011

Vi spiser italiensk og lokalt på ferien

Danskerne er vilde med det italienske og det lokale køkken, når de rejser, viser ny undersøgelse af spisevanerne på ferien.

Der skal pasta og lokale retter på bordet, når danskerne er på ferie. Over hver fjerde rejsende (28 %) foretrækker at spise italiensk mad på ferien, mens næsten hver femte (18 %) er mest til lokale retter, viser en undersøgelse, FDM travel har fået foretaget.

?Det er en stor del af ferieoplevelsen at gå ud at spise. Her oplever man kulturen i landet, og hvis man har gjort sit forarbejde ordentligt, kan man sagtens finde lækre restauranter selv i områder med mange turister. Når det italienske køkken er så populært, er det ikke kun fordi, pizza-pasta repertoiret er velkendt fra hverdagen. Det falder generelt i god smag hos både voksne og børn verden over, og derfor er det også let at finde italienske spisesteder i mange rejselande?, siger udviklings- og salgschef i FDM travel Line Danvad.

Et godt eksempel på dette er Kroatien, hvor udbredelsen af italienske spisesteder er stor, men også på større rejsedestinationer som USA, Spanien og Grækenland er det let at sætte tænderne i et godt italiensk måltid.

En hurtig og populær vej til et godt spisested er de mange rejsetips som tidligere rejsende deler ud af.

?Mange rejsetips handler netop om gode eller anderledes restauranter, fordi der på ferien er bedre tid til at påskønne maden og bruge tid på at spise. Når man kun er af sted i kort tid, vil man gerne opleve det bedste og mest autentiske, og her kan en god madoplevelse være det, der gør ferien til noget særligt. Rejsetips er ofte mere aktuelle end traditionelle guidebøger, og tipsene er ofte mere personlige?, siger Line Danvad.

Undersøgelsen viser også, at mændene oftere vælger det franske køkken på ferien end kvinderne, mens flere kvinder end mænd nyder det græske køkken. Samtidig er der kun ganske få, som efterspørger det danske køkken. Kun 5 % svarer, at de foretrækker at spise dansk mad på ferien. Mindst populært er det kinesiske køkken (2 %), der ligesom den ellers populære japanske sushi på ferien bliver fravalgt af mange.

Undersøgelsen er foretaget af Voxmeter for FDM travel blandt 1.000 danskere, der har været på ferie i udlandet inden for de seneste tre år.

www.fdm-travel.dk/rejsetips/ er det muligt at finde og dele de bedste tips til rejsen- herunder tips til restauranter.

Hvilket køkken foretrækker du, når du er på ferie?

Italiensk 28 %
Det lokale køkken 18 %
Græsk 12 %
Fransk 8 %
Spansk 7 %
Thai 6 %
Dansk 5 %
Indisk 3 %
Kinesisk 2 %
Japansk 2 %
Andet 10 %

http://bit.ly/nU6Ew0
Billedtekst: En stor del af ferieoplevelsen er at gå ud og spise. Her foretrækker danskerne det lokale køkken men allerhelst de velkendte italienske klassikere som pizza og pasta, viser en undersøgelse fra FDM travel. (Foto: FDM travel)

Læs mere her

tags: USA, restaurant, Italien, Spanien, pasta, Japan, græske, Grækenland, udland, FDM, Kroatien,

fredag den 19. august 2011

McDonald?s bliver grovere

For at imødekomme danskernes efterspørgsel efter grovboller lancerer McDonald?s nu fuldkorns-versioner af to af sine populære burgere. Dermed udvider restaurantkæden variationsmulighederne på menukortet, der nu byder på mere groft og grønt end nogen sinde før.

København, den 18. august 2011 Der bliver fra torsdag den 18. august 2011 flere valgmuligheder hos McDonald?s, som udvider menuen med to burgere i en helt ny fuldkornsbolle. Introduktionen af de grove fuldkornsboller sker for at imødekomme danskernes ønske om mere variation på menukortet. De to burgere er grovere versioner af de populære klassikere McFeast og McChicken, som nu kan fås med en solid fuldkornsbolle i stedet for den klassiske burgerbolle.

?Vi er stolte af vores nye burgere, og vi håber, at danskerne vil tage rigtig godt imod dem. Sammen med vores andre nye produkter som wraps og de to nye salater er der dermed bedre muligheder end nogensinde før for at spise groft og grønt på McDonald?s,? siger Joachim Knudsen, marketingdirektør hos McDonald?s Danmark.

De nye burgere hedder GrovFeast og GrovChicken og er bortset fra den grovere bolle identiske med to af danskernes favoritburgere, McFeast og McChicken.

Lanceringen af grovbollerne sker i forlængelse af, at der i løbet af sommeren er kommet tre wraps og to nye salater på McDonald?s menukort. Dermed har restauranten på kort tid fået en bredere vifte af grønne og grove tilbud.

Ud over at stamgæsterne nu har fået endnu flere muligheder for at sammensætte et varieret måltid, så henvender de nye produkter sig også til dem, som ikke har været interesseret i den traditionelle menu, fortæller marketingdirektøren.

?Vi håber, at de nye varianter kan fungere som en åben invitation til nogle af dem, der somme tider ønsker sig noget andet end en traditionel burger. Jeg er sikker på, at de vil blive positivt overraskede over vores forskellige nye muligheder,? siger Joachim Knudsen.

Muligheden for at spise groft og grønt bliver kombineret med klassiske McDonald?s-dyder som høj fødevarekvalitet og -hygiejne, stor tilgængelighed og hurtig betjening.

De to nye grovburgere er på menuen hos landets 83 McDonald?s-restauranter fra den 18. august.

Om McDonald?s Danmark
Den første McDonald?s-restaurant i Danmark åbnede i 1981. Der er 83 McDonald?s-restauranter i Danmark, hvoraf de 75 ejes af selvstændige franchisetagere, mens resten ejes af McDonald?s Danmark ApS.

McDonald?s beskæftiger mere end 4.000 medarbejdere og har omkring 160.000 gæster om dagen.

Følg McDonald?s på facebook.com/mcdonaldsdanmark og find flere fakta om McDonald?s på www.mcdonalds.dk.

Læs mere her

tags: København, direktør, restaurant, Danmark, 2011, selvstændig, 1981, marketingdirektør, franchisetager,

torsdag den 18. august 2011

Nyt navn skal vise vej til bedre mad til alle

MadX skal arbejde for bedre mad til alle. For nemmere at kunne kommunikere dette skifter MadX navn til ?Madkulturen - bedre mad til alle?.

MadX har nu været etableret som virksomhed i nogle måneder, og navnet har fungeret som arbejdstitel for det grundlæggende opbygnings- og udviklingsarbejde. MadX skal beskæftige sig med at styrke danskernes madkultur: Hvad er det vi spiser, hvordan kan vi gøre det endnu bedre. For at få et mere sigende navn og for at sikre at danskerne ved, hvad det handler om, vil det fremover være navnet ?Madkulturen?, der vil stå som afsender på de mange kommende madinitiativer.

?Nu hvor MadX er blevet en realitet, skal det have mere mundret og beskrivende navn, som kan forbindes med det, som det hele handler om nemlig madkultur,? siger direktør for Madkulturen Judith Kyst

Den første store begivenhed, hvor danskerne kan møde et initiativ fra Madkulturen, er den store festival MAD Food Camp, der finder sted den 27.-28. august. Her får alle de besøgende mulighed for at komme med input til Madkulturens kommende indsatser.

?I den kommende tid kommer der fart på initiativerne fra Madkulturen, og jeg ser blandt andet frem til resultaterne af en større kvalitetsundersøgelse, hvor Madkulturen vil tage et øjebliksbillede af, hvordan det står til med madkvaliteten i Danmark. Den viden kan vi bruge til at tage nye initiativer, der skal give danskerne flere spændende, velsmagende og sunde madvarer,? siger fødevareminister Henrik Høegh.

Fakta
I forbindelse med aftalen om Grøn Vækst besluttede regeringen at etablere et madhus, der skulle sætte fokus på den danske madkvalitet. Madkulturen skal styrke den danske madkultur, løfte uddannelsesmulighederne inden for mad og gastronomi og fremme et innovativt fødevareerhverv. Og Madkulturen skal være med til at løfte niveauet for hverdagsmaden i kantinen på arbejdspladsen, skolen og hospitaler.

Yderligere oplysninger:
Nicolai Schacke, kommunikationschef, Madkulturen, 24 24 04 02

For kontakt til fødevareministeren:
Thor Seierø, pressesekretær, 33 92 20 50 / 20 91 59 01

Læs mere her

tags: direktør, hospital, Danmark, uddannelse, regeringen, fødevareminister, virksomhed, regering, cola, kommunikation,

Ekstraordinær Michelin-oplevelse støtter frie høns

Michelin-kok Mads Refslund skifter de fine forhold ud med grill og landkøkken og kokkererer til nysgerrige, sultne danskere alt sammen til fordel for frie høns.

Befri den gode smag. Det er overskriften på søndagens mad- og indsamlings-event på Islands Brygge. På menuen er der picnic-lækkerier, chill-out musik og forskellige aktiviteter. Overskuddet går ubeskåret til Dyrenes Beskyttelse og er arrangeret af Hellmann?s Mayonnaise. Konceptet er enkelt: Køb en picnickurv med Michelin-stjernens kreationer, sæt dig til rette på græsset, slap af og nyd en anderledes søndag med god smag i munden og lækker lyd i baggrunden.

Omdrejningspunktet er frie høns og social ansvarlighed i de daglige indkøb. Michelin-kokken er tidligere præmieret som indehaver af restaurant MR, - nu rykker han den gode mad ud i det fri og kokkererer til alle danskerne. Selv stiller han op med frivillige kræfter for at bakke op om budskabet: Høns ud af buret.

- Det bliver en stor smagsoplevelse for et lille beløb. Og så går pengene til en vigtig sag, udtaler Mads Refslund, der vil befinde sig i et udendørs landkøkken hele dagen.

Hellmann?s Mayonnaise står bag arrangementet med mantraet om at god smag kommer fra gode råvarer og slår derfor et slag for glade frilandshøns med grønt græs under fødderne. Som en af de eneste aktører på markedet anvender Hellmann?s nemlig æg fra frilandshøns og ønsker at sætte fokus på den enorme brug af buræg i industrivarer. Det foregår via et samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, og støtte til deres arbejde med af få hønsene ud af buret.

- Over 60 % af de æg som sælges i Danmark kommer fra burhøns. Samarbejdet er en måde at belyse problematikken på og få folk til at tænke en ekstra gang over hvilke æg der lægges i kurven, understreger Pernille Fraas Johnsen, dyrevelfærdschef i Dyrenes Beskyttelse.

OM EVENTEN:
Hvor: Terrassen udenfor Kulturhuset på Islands Brygge
Hvornår: Søndag d. 21/08 klokken 12.00-18.00

Terrassen ved kulturhuset bliver på søndag indsvøbt i græs og omdannet til en naturskøn køkkenhave med de gode råvarer i centrum og en lille hønsegård i midten.

Udover Michelin-mad, vil der også være kunstnere som Lulu Rouge, Kura og Rasmus Backhaus, der bidrager til den gode stemning og frivilligt stiller op for den gode sag. I tidsrummet 12.00-15.00 vil der være særlige aktiviteter for børnene. Læs mere om eventen og meld dig til på Facebook: Befri den gode smag

(http://www.facebook.com/event.php?eid=264259673586337)

OM
HELLMANN?S MAYONNAISE
Hellmann?s er verdens førende mayonnaise, der siden lanceringen i 1905 er lavet på samme opskrift. Richard Hellmann åbnede en lille delikatessebutik i New York, hvorfra han startede med at sælge det velkendte glas med det blå og hvide logo. Hellmann?s er baseret på naturlig olie, eddike og æggeblommer fra frilandshøns med grønt græs under fødderne og så er den rig på omega 3.

Læs mere om Hellmann?s Mayonnaise, samarbejdet med Dyrenes Beskyttelse og spændende opskrifter på http://therevolt.dk/client/hellmanns/

OM DYRENES BESKYTTELSE
Dyrenes beskyttelse blev stiftet i 1875 og arbejder for at dyrevilkår indgår som en vigtig del af den offentlige debat. Derved også at forbrugerne efterspørger produkter fra dyr, der har levet under gode forhold. Dyrenes Beskyttelse ønsker hønsene ud af buret og arbejder for en alternativ ægproduktion.

Læs mere her

tags: New York, restaurant, Danmark, Facebook, Kulturhus, kunst, råvarer, Island, penge,

onsdag den 17. august 2011

Strategien mod overvægt bør ændres

Kampagner mod overvægt har slået fejl, så der bør satses på kostomlægning og intensiv coaching af de overvægtige. I de sidste 8 år er 100.000 danskere blevet så overvægtige, at de risikerer skader på helbredet. Det er sket, samtidig med at regeringen forgæves har postet millioner af kroner i kampagner for at få danskerne til at dyrke mere motion og spise sundere mad og ikke mindst brugt milliarder på fedmeoperationer og følgesygdomme af overvægt. Det er rigtig ærgerligt, at de mange dyre kampagner og fedmeoperationer slet ikke har haft den optimale virkning. Det forudså vi som branche for flere år siden, og vi har flere gange forsøgt at råbe de ansvarlige op. Hvis de mere end 300 millioner kroner og de mange milliarder, regeringen har givet til henholdsvis kampagner og til fedmeoperationerne, havde været brugt rigtigt, kunne billedet have set helt anderledes ud nu,? mener Thomas Møberg, der er direktør for De Danske Vægt­konsulenter. Han mener, at strategien mod de overflødige kilo bør være undervisning i kostomlægning og regelmæssig coaching af den overvægtige kombineret med større afgifter på usunde fødevarer og reformer på sundhedsområdet.

Kostomlægning og coaching er en model, som De Danske Vægtkonsulenter har haft stor succes med:

?Gennem de sidste 30 år har i tusindvis af danskere tabt sig mere end 4.500.000 kilo ved hjælp af det lægegodkendte kostprogram, som DDV bygger på. Al erfaring viser jo, at vaner er rigtig svære at ændre, så det kræver et godt alternativ, hvis man skal droppe sine dårlige madvaner. Med kostprogrammet oplever den overvægtige at kunne spise sig mæt i masser af god mad, desserter og kager og samtidig tabe i gennemsnit 1 kilo om ugen. Kostprogrammet bliver suppleret med undervisning og støtte til at sikre et sundt og bedre liv. Til glæde for den enkelte og samfundet.?

Effektiv forebyggelse af fedme

?Jeg så gerne, at man satte ind meget tidligt for at undgå det stigende fedmeproblem. Allerede i folkeskolen burde børnene undervises i sunde madvaner og fødevarer generelt en time om ugen, og de, der alligevel bliver overvægtige, bør have mulighed for at få behandlet mekanismerne bag deres overspisning. Ekstrem overvægt bør også forhindres ved, at man sætter ind, allerede når vægten viser et par kilo for meget,? foreslår Thomas Møberg, og han fortsætter: ?De unge generationer bør have den bedste start, for alle undersøgelser viser, at et overvægtigt barn har større risiko for at blive overvægtig som voksen end et normalvægtigt barn har. Derfor har vi også fokus på børn og unge hos DDV. Der findes et kostprogram specielt målrettet den gruppe, så de er sikret den rette ernæring, mens de vokser og udvikler sig. Taber den unge sig 500 gram eller mere om ugen, giver vægtkonsulenten 50 kr. retur af de 70 kr., der er betalt i vejeafgift. Så det kan ende med både et vægttab og penge på opsparingen,? slutter Thomas Møberg.

Find den nærmeste DDV afdeling på www.vaegtkonsulenterne.dk

Læs mere her

tags: direktør, regeringen, regering, penge, overvægtig, folkeskole, følgesygdom, strategi, undervisning,

fredag den 12. august 2011

Besætningsmedlemmer søges til legendarisk eventyr på min caribiske ø

Bad Request (Invalid URL)

Kalder alle pirater i Danmark slut jer til mit caribiske eventyr og få del i min dusør på USD 15.000. Hvis det ikke er nok til at fange din opmærksomhed, så spids ørerne! Jeg har udnævnt den smukke Hollywoodstjerne Mena Suvari til at hjælpe mig med at sprede nyheden om Captain?s Island-udfordringen vidt og bredt. Hun vil også være min personlige reporter på øen og interviewe dem, der er så heldige at nå til øen.

Hvordan kommer jeg med på øen, spørger du nok nu? Du ved, at jeg elsker at sætte gang i løjerne, men du er nødt til at arbejde hårdt, hvis du skal være en del af denne legendariske fest. Jeg søger nye besætningsmedlemmer fra det danske land, der besidder de samme egenskaber, som har gjort mig til den legendariske kaptajn, jeg er! Du skal udvise lederskab, kammeratskab, mod (uden at være hensynsløs), intelligens og beslutsomhed. I stedet for mine sædvanlige udfordringer, er jeg nede med teknologien og lægger op til spas på Facebook og til mine legendariske fester. Hver gang du vinder en udfordring, indkasserer du en nøgle og er du klog nok, regner du resten ud, når du besøger mig på Facebook.

Jeg uddeler også nøgler på særlige Captain Morgan?s Island-flasker, som du kan købe i butikkerne og til de mange fester, hvor du selvfølgelig også er inviteret. For at komme i betragtning til en plads på min ø, skal du indsamle fem nøgler. Og hvad kan du så forvente, hvis du når til min ø? Tjaaa? jeg vil ikke afsløre for meget, men det vil være et tredages eventyr, som du aldrig vil glemme. En ting kan du dog være sikker på! Jeg forærer ikke min dusør på USD 15.000 væk du skal knokle for det. Vil der være mentale udfordringer? Selvfølgelig! Vil der være fysiske udfordringer? Absolut!

Konkurrencen begynder den 11. august og er for alle spirende pirater over 18 år. Sidste chance for at have samlet fem nøgler er den 25. september 2011. Læs vilkår og betingelser for at deltage i Captain?s Island-konkurrencen på Facebook.com/CaptainMorganDenmark.

Drink responsibly Captain?s order!

###

Om Captain?s Island
Captain?s Island er en konkurrence, hvor deltagerne skal løse en række forskellige udfordringer for at samle nøgler. Når en nøgle er fundet, skal konkurrencedeltageren logge sig på Captain?s Islands på Facebook: facebook.com/CaptainMorganDenmark. Nogle nøgler er digitale og kan findes online via Facebook, mens andre er fysiske nøgler. Se info nedenfor. Når de fem nøgler er samlet, skal deltageren være med i en sidste udfordring. Vinderen får chancen for at komme til Captain?s Island i Caribien med to venner (10. - 13. oktober 2011), hvor de skal kæmpe mod 13 andre hold om dusøren på USD 15.000.

Udover på Captain Morgans Facebookside vil nøgler være tilgængelige her::
- Til Captain Morgans kæmpe Crew Camp-fest på Couloir, Amager Strandpark, den 27. august 2011

- På særlige Captain?s Island rom, som kan købes i Bilka, Føtex, Kvickly, SuperBrugsen og SuperBest

- Til Captain Morgans fester på klubber i hele landet: Aalborg, Viborg, Holstebro, Århus, Odder, Randers, Helsingør, Hillerød, København, Frederikshavn, Hjørring, Odense, Svendborg, Kolding, Vejen, Haderslev, Sønderborg, Næstved, Vordingborg og Esbjerg.

Læs mere på facebook.com/CaptainMorganDenmark. Her finder du også vilkår og betingelser for at deltage i Captain?s Island.

Om Diageo
Diageo er verdens største spiritusproducent med en enestående portefølje af kendte mærker af spiritus, vin og øl. Mærkerne inkluderer blandt andre Smirnoff, Baileys, Gordon?s, Johnnie Walker, Tanqueray, Guinness, J&B, Jose Cuervo og Captain Morgan. Diageo er en global virksomhed og sælger sine produkter til flere end 180 lande. Virksomheden er noteret på New York Stock Exchange og London Stock Exchange. Læs mere om virksomheden, medarbejderne, produkterne og resultaterne på www.diageo.com. Her finder du også information om Diageos omfattende arbejde for at drikke ansvarligt.

Om Captain Morgan
I 1654 forlod den unge Henry Morgan sit hjemland Wales for at rejse til Westindien. Han så sig aldrig tilbage. Som den fødte leder, han var, blev han hurtigt kaptajn og en berømt pirat, som forsvarede britiske interesser og styrede Caribien. Hans imponerende bedrifter fik ham slået til ridder, og i 1680 blev han plantageejer og Guvernør for Jamaica. Der levede han sine sidste dage indtil hans død i 1688.

Århundreder senere blev han frontfigur for en virksomhed ligeså berømt som manden selv? Captain Morgan Rum Company.

Læs mere her

tags: New York, pirater, København, interview, Esbjerg, Danmark, 2011, Næstved, Odense, Bilka, Føtex, Facebook, Århus, Hollywood, Næstved, London, Amager, Randers, Holstebro, Kolding, Viborg, Island, Aalborg, SuperBrugsen, virksomhed, Sønderborg, teknologi, Helsingør, Hjørring, Hillerød, Svendborg, Wales, Frederikshavn, Vordingborg, konkurrence,

torsdag den 11. august 2011

Ingen boutulisme i vegetarpostej

Der var ikke boutulisme i den vegetarpostej, som Fødevarestyrelsen har analyseret. Fødevarestyrelsen opretholder stadig mistanken til enkelte partier tofu. Partierne er ikke længere på markedet.

Der var ikke Botulinum-bakterier i den vegetarpostej, som Fødevarestyrelsen, DTU Veterinærinstututtet og Statens Seruminstitut har analyseret de seneste dage. Vegetarpostejen fra Nutana er derfor ikke længere omfattet af den mistanke, som i forrige uge udløste et påbud om at virksomheden skulle trække vegetarpostejen af markedet. Vegetarpostejen kan trygt spises.

Fødevarestyrelsen opretholder stadig mistanken til enkelte partier tofu fra Urtekram. Det drejer sig om Tofu-produkter mindst holdbar til 26.04.2014 og 10.05.2014. De berørte partier er ikke på markedet. Forbrugere der har købt tofu fra de berørte partier, skal kassere dem eller aflevere dem, der hvor de er købt.

Baggrund
Urtekram tilbagekaldte i forrige uge de omtalte partier tofu og vegetarpostej efter en 16-årig dreng fra Københavnsområdet havde fået botulisme.

Når Fødevarestyrelsen, trods de negative analyseresultater, fastholder påbuddet om ikke at sælge de to berørte partier tofu, skyldes det, at botulisme er en meget alvorlig madforgiftning.
Fødevarestyrelsen har ikke haft adgang til at analysere selve det glas tofu, som drengen muligvis blev syg af og ønsker ikke - på det foreliggende grundlag at frikende tofuen med de to holdbarhedsdatoer.

Der er meget sjældent, at forbrugere i Danmark smittes med boutulisme, og der er da heller ikke, siden det aktuelle tilfælde, indrapporteret tilfælde af boutulisme i Danmark.

Fakta om botulisme
Fødevarebåren botulisme er en sjælden, men alvorlig madforgiftning, som normalt viser sig 12-36 timer efter, at man har spist mad med det giftige proteinstof (præformeret toksin). Symptomer kan være svimmelhed, synsforstyrrelser, synkebesvær, talebesvær og i øvrigt lammelser herunder også af de muskler, der er vigtige for åndedrætsfunktionen.

Forgiftningen skyldes et neurotoksin (nervegift), der under uheldige omstændigheder kan dannes i madvarer. Botulismebakterien udvikler luft, når den vokser. Derfor vil en dåse med bakterien ofte bule ud i bund og låg.

Kontakt:​
Kim Vandrup Sigsgaard, Fødevareberedskabschef, Tlf 7227 6606.

Læs mere her

tags: København, Danmark, euro, virksomhed, DTU, bakterie, Fødevarestyrelsen, 2014,

lørdag den 6. august 2011

Sushi-branchen har plads til forbedringer

Halvdelen af de sushi-restauranter og take-aways, som Fødevarestyrelsen har set nærmere på hen over sommeren, havde ikke styr på enten opbevaringstemperaturer eller egenkontrol.

Halvdelen af de sushi-restauranter og take-aways, som Fødevarestyrelsen har set nærmere på hen over sommeren, havde ikke styr på enten opbevaringstemperaturer eller egenkontrol. Samtidig fandt Fødevarestyrelsen sushifisk med for mange fordærvelsesbakterier i en fjerdedel af virksomhederne.

Mere end hver fjerde restaurant i Hovedstadsområdet fik en anmærkning på baggrund af for høje temperaturer i fiskene. I hver femte kontrol var overskridelserne så høje, at Fødevarestyrelsen gav bøder. For høje temperaturer kan give netop fordærvelsesbakterier.

Trods de mange overskridelser af reglerne fandt Fødevarestyrelsen ikke sygdomsfremkaldende bakterier i hverken råvarer til sushi eller i sushiruller. De japanske delikatesser blev blandt andet undersøgt for Listeria bakterier, Stafylokokker og E. coli bakterier, der alle kan gøre forbrugerne syge.

Fraværet af sygdomsfremkaldende bakterier glæder udbrudskoordinator, Morten Lisby, der ser den del af resultaterne som tegn på, at mange af aktørerne i sushi-branchen har styr på råvarekvalitet og produktionshygiejne trods behovet for opstramninger på opbevaringstemperaturer og serveringsprocedurer.

Fødevarestyrelsen måtte i forbindelse med sushi-kampagnen også indskærpe reglerne over for tre ud af ti restauranter, fordi de skrev urigtige og vildledende oplysninger på menukortene. Eksempelvis fandt Fødevarestyrelsen flere restauranter, der angav, at de serverede ægte krabbekød, selvom der var tale om imiteret krabbekød, den såkaldte surimi.

Fødevarestyrelsen var på godt 60 kontrolbesøg i Hovedstadsområdet og undersøgte 100 sushi-prøver fra i alt 20 virksomheder. Fødevare-afdelingen vil inden for to måneder aflægge de restauranter, som ikke overholdt lovgivningen, endnu et besøg, for at følge op på, om forholdene er bragt i orden.

Kontakt

Fødevarestyrelsen;

​Charlotte Kølln, tlf. 72 27 63 74
Morten Lisby, tlf. 72 27 63 33
Lena Hansen, tlf. 72 27 63 21

Læs mere her

tags: restaurant, lovgivning, råvarer, virksomhed, bakterie, Fødevarestyrelsen,

fredag den 5. august 2011

Kongerigets Kager

Konditor Mette Blomsterberg vil igen pirre danskernes lækkersult, når hun i nyt DR1-program rejser Danmark rundt og samler opskrifter på nogle af kongerigets bedste kager.

Der er masser af forskellige sødmefyldte og lækre smagsvarianter blandt de kager, Mette Blomsterberg bliver præsenteret for på sin rejse gennem landet i DR1s nye programserie ?Kongerigets Kager?. Her besøger Mette Blomsterberg en række almindelige danskere, der som hende selv elsker at kreere skønne dessertkager. Alle har de en særlig favorit, som de præsenterer for Mette Blomsterberg, og over kaffeebordet hjemme i stuerne fortæller de passioneret om deres kager. Der er tale om mange klassiske dessertkager, som hver især har været bagt til en særlig begivenhed, har en lang tradition bag sig eller har andre gode historier knyttet til sig.

Masser af sød inspiration til seerne

Efter præsentationen af kagerne tager Mette Blomsterberg hjem i sit eget konditori i København, og bruger sin årelange erfaring som konditor til at forfine og forædle opskrifterne, og seerne kan hente masser af gode bageråd og inspiration, når Mette Blomsterberg rører kagercremer, bager lagkagebunde og ruller marcipan ud i lange baner. De danske kagespecialiteter ender med at blive optaget i opskriftsbogen 'Kongerigets Kager'.

Fra Frederikshavn til Rønne

Kageentusiasterne, der leverer opskrifter til programmet, kommer fra alle egne af landet. Der vil således være repræsenteret kageopskrifter fra:

- Ebeltoft den 18. august
- Amager den 25. august
- Kerteminde den 1. september
- Kirke Hyllinge den 8. september
- Værløse den 15. september
- Stege den 22. september
- Hauge ved Herning den 29. september
- Frederikshavn den 6. oktober
- Kolding den 13. oktober
- Århus den 20. oktober
- Rønne den 27. oktober
- Aabenraa den 3. november

Læs mere her

tags: København, Danmark, Århus, Amager, Kolding, Herning, Aabenraa, Frederikshavn,

torsdag den 4. august 2011

Økologi er kommet på menuen

Det økologiske spisemærke viser nu vej til øko-mad på hele 100 danske spisesteder og mange flere er på vej. Fødevareminister Henrik Høegh er tilfreds med udviklingen og ser gerne, at endnu flere restauranter og kantiner vil benytte sig af muligheden for at markedsføre sig på økologien.

Det er blevet lidt lettere for forbrugerne at vælge økologi, når de spiser ude. Det økologiske spisemærke, der viser vej til køkkener med økologiske råvarer er nemlig nu at finde på 100 danske spisesteder. Og endnu flere kantiner, storkøkkener og restauranter er ifølge Fødevarestyrelsen på vej til at hænge mærket op i deres lokaler.

Inden mærket blev indført i 2009 fandtes der i hele landet kun ganske få økologiske restauranter, der kunne leve op til kravene for at skilte med deres økologi. Nu er der på landsplan i alt 19 restauranter og caféer, der pryder sig med det økologiske spisemærke. Dertil kommer en række kantiner, storkøkkener og cateringfirmaer og sammenlagt, findes det nye mærke på i alt 100 danske spisesteder.

Fødevareminister Henrik Høegh er tilfreds med udviklingen og mener, at mærket både kan give forbrugerne flere valgmuligheder og samtidig kan bidrage til at skabe større efterspørgsel på økologiske råvarer fra Danmark.

?Danske forbrugere er verdensmestre i at købe økologi, og spisemærket giver restaurationer og kantiner mulighed for at vise, at de udbyder den økologiske mad, som gæsterne efterspørger. Spisemærket er i stærk fremmarch i kantiner og storkøkkener i øjeblikket, og det er min ambition, at der også kommer turbo på udviklingen i forhold til at få flere restauranter og caféer til at tage mærket til sig. Derfor har vi nye initiativer på vej den kommende tid, så den gode start for spisemærket kan udbygges,? siger fødevareminister Henrik Høegh.

Udviklingen af økologi på spisestederne og det økologiske spisemærke er en prioritet i Fødevareministeriets Økologivision, og ministeriet forventer, at alle spisesteder med mindst 30 procent økologi i deres måltider på sigt vil anvende mærket og opfylde de kriterier, der følger med.

Fakta
Det økologiske spisemærke viser, hvor stor en andel af de brugte råvarer, der er økologiske. Spisemærket findes i tre versioner; guld (90-100% økologiske råvarer), sølv (60-90%) eller bronze (30-60%).

Mærket gør det derfor let for brugerne at se, at et køkken bruger økologiske råvarer og hvor stor en andel er økologi.

Det økologiske spisemærke skal vise vej til de økologiske køkkener og gøre det lettere for storkøkkener, restauranter mv. at sætte gang i og drive et økologisk køkken. Der bliver derfor stillet materiale og vejledning til rådighed til offentlige og private indkøbere om, hvordan de lettest kan stille krav om økologiske råvarer i udbudsmaterialer.

Én af måderne er at bestille en omlægningskonsulent til at rådgive køkkener, der begynder at købe flere økologiske råvarer via det økologiske spisemærkes hjemmeside.

Læs mere om det økologiske spisemærke og se, hvor de økologiske spisesteder ligger : http://bit.ly/oHXPfi

Se ØkologiVisionen : http://bit.ly/nQMHqy

Kontakt:
For yderligere oplysninger:
Robert Lind, Fødevarestyrelsen, tlf. 7227 6663

For kontakt til fødevareministeren:
Thor Seierø, pressesekretær, tlf. 3392 2050

Læs mere her

tags: restaurant, Danmark, 2009, bronze, råvarer, fødevareminister, Fødevarestyrelsen,

onsdag den 3. august 2011

August information fra den Den Gyldne Hane

Vi lægger ud med de populære Fiske- og Skaldyrsarrangementer, som fortsætter den 26.08. (udsolgt), men ledige pladser 16.09., 23.09., 07.10. (udsolgt), 21.10, 11.11 og 25.11. Der er mange reservationer allerede nu, så vi anbefaler at bestille bord.

Vi har et stort og spændende udvalg af dejlige vine fra Løgismose, som matcher fiske og skaldyrsbuffeten. Fiske- og Skaldyrsarrangementet
består af en stor rigt varieret fiske- og skaldyrsbuffet
med et væld af smagsoplevelser. Vi slutter med en stor lækker og spændende dessertbuffet. Kr. 490,- pr. couvert.

August måned fortsætter med store og dejlige rødspætter, som vi serverer med sæsonens tilbehør. Vi serverer dagligt vores populære specialitet ?Fyldt rødspætte à la Odden? til kr. 215,00. (se fotos). Det er en klassiker på Den Gyldne Hane.

Vi har i øjeblikket de flotteste Vesterhavs pigvar på menukortet.
Vi kan også anbefale ristet havkat med dildsauce og nye Odden kartofler.

August måned byder også på flotte danske jomfruhummere og danske hummere af høj kvalitet, som serveres friskkogte naturel med tre forskellige hjemmelavede dressinger. Hummerprisen er kr. 50,- pr. 100 gr. Vi har mange dejlige Løgismose vine, som vi glæder os til at fortælle mere om.
På kødområdet anbefaler vi dansk velhængt ?Kalvefilet à la Oscar? med porcheret æg og krebsehaler. Kvalitetskødet er fra Himmerlandskød, hvor alle kødkvæg er under 24 måneder og har en formklasse der sikrer en høj kødprocent og kødfylde.

Hertil anbefaler vi en dejlig rødvin fra Languedoc ?Château de la Negly? til kr. 225,00. En skøn vinoplevelse til prisen.

Er der en forestående begivenhed, som skal fejres hjemme, så er vi klar med et stort udvalg af spændende retter ud af huset - koldt og/eller varmt.
Er der specielle ønsker - så ring eller send en mail.
Se nærmere på www.dengyldnehane.dk

Læs mere her

tags: Oscar,

tirsdag den 2. august 2011

Tank sundere mad til bilturen hos Q8

Q8 er i fuld gang med at indføre sundere mad- og drikkevarer på sine servicestationer. Lige i rette tid, for en aktuel analyse* viser, at mange bilister synes, at den mad, man kan købe på tankstationerne, ikke er tilfredsstillende. Der er for meget junkfood og for lidt sundt og spændende

Tankstationer og restauranter langs motorvejene tilbyder ikke ordentlig og spændende mad. Det viser en undersøgelse*, som FDB for nylig har gennemført blandt godt 1.000 danskere.

I analysen efterlyser 40 pct. af de adspurgte sundere mad og mere frugt til salg langs de danske veje. Og 30 pct. mener, at den mad og drikke, man kan købe på tankstationer og restauranter langs motorvejene, er "dårlig" eller "meget dårlig". Der er for meget usundt og kedeligt junk food at købe.

Hos Q8 kan man godt genkende danskernes ønske om at kunne købe sundere mad og drikkevarer "på tanken." Både, når det gælder længere køreture, som der er ekstra mange af her i sommerferien. Og når der lige skal købes lidt lækkert på vej til eller fra arbejde.

Q8 har derfor systematisk indført sundere alternative til den traditionelle fastfood i sine 171 servicebutikker og 82 Qvik To Go convenience markeder landet over.

Her kan kunderne selv vælge, om de vil have friskbagt fuldkornsbrød, fuldkornsnacks, grønne salater, økologiske energibarer , sundere måltidsvarianter og frisksmurte sandwiches - eller om de foretrækker mange-årige bestsellere som hapsdogs og pizza-slices med cola til.

Valgfrit grønt og sund
FDB's aktuelle analyse* viser også, at knap 30 pct. af de bilister, der ind imellem kører længere ture, køber mad og drikke på tankstationer undervejs.

"Vi har i de seneste par år gået målrettet efter at ændre vores servicestationers profil. Nu og fremover vil mange af dem være convenience butikker med et stort udvalg af sundere take-away mad, hvor man også kan købe brændstof og få bilen vasket," forklarer kommunikationschef Jytte Wolff-Sneedorff fra Q8.

Q8s ændrede butiksstrategi har bl.a. resulteret i, at Q8 som første olieselskab er blevet partner i det anerkendte Fuldkornspartnerskab. Det betyder, at Q8 har et bredt udvalg af fuldkornsbrød, fuldkornssnacks, fuldkornsboller og fuldkorns-pølsebrød.

Q8 har desuden indført "grønne øer" i en lang række af sine Qvik To Go butikker. Under grønne "Et sundere valg" skilte kan man her finde kvalitetsmad. Det gælder f.eks. grønne salater og frisk frugt, som hos Q8 er skyllet og indpakket separat.

Feriemåneden juli er også på den tid af året, hvor Q8 sælger allerflest kildevand. 15 pct. af årets salg foregår i juli. hvor Q8 typisk sælger to-tre gange flere kildevand end i vintermånederne.

Endelig er Q8 er blandt de første butikskæder, der sælger økologiske energibarer, som mesterbokseren Mikkel Kessler står bag. BetterBar er rene energibomber, der er fremstillet af gode råvarer som f.eks. dadler, paranødder, byggræs, mandler, kokos, chokolade - og helt udensukker.

*Undersøgelse gennemført af FDB Analyse i marts 2011. 1.016 personer deltog i undersøgelsen : http://bit.ly/o76MVs

Læs mere her

tags: restaurant, 2011, bilen, chokolade, råvarer, Mikkel Kessler, motorvej, cola, energi, Q8, sommerferie, kommunikation, strategi, brændstof,