onsdag den 30. november 2011

Ingen sprøjtegift i dansk økologisk frugt og grønt i 2010

Vil du undgå sprøjtegiftrester, skal du gå efter dansk økologisk frugt og grønt. Desuden indeholder danske konventionelle varer færre rester end de tilsvarende udenlandske. Det viser årets Pesticidrapport 2010.

I danske grøntsager blev der i 2010 fundet rester af sprøjtegifte i godt hver tiende af de udtagne prøver mens det tilsvarende tal for andre EU-lande er næsten fire gange så højt.

I få tilfælde ligger mængden af sprøjtegiftrester over EU?s tilladte grænseværdier, og også her er overskridelserne oftere i udenlandske varer end i de danske. I dansk økologisk frugt og grønt er der slet ikke fundet rester af sprøjtegift.

?Det er glædeligt, at vi som forbrugere kan have tillid til den danske økologiske frugt og grønt. Og i dansk konventionel frugt og grønt finder vi meget få overskridelser af grænseværdien. Det er positivt, men vi skal fortsat arbejde for at reducere resterne af sprøjtegift i frugt og grønt. Netop derfor er regeringen på vej med en højere afgift på de mest skadelige sprøjtegifte?, siger fødevareminister Mette Gjerskov.

I dansk frugt og grønt blev der i henholdsvis 1 procent og i 0,4 procent fundet overskridelser af EU's grænseværdi for sprøjtegiftrester. Alle overskridelser af grænseværdierne er blevet vurderet af DTU-Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen, og ingen af fundene har givet anledning til sundhedsmæssig bekymring.
Der blev i 2010 fundet sprøjtegiftrester i lidt over halvdelen af danske frugtprøver, mens det er helt op til 75 procent i de udenlandske prøver.

?Forskellen mellem danske og udenlandske varer viser, at det er muligt at producere frugt og grønt på en måde, som resulterer i færre sprøjtegiftrester. Det er resultatet af benhårdt arbejde i blandt andet danske gartnerier, og producenternes fremtid ligger i at blive bedre til netop dette arbejde. Færre sprøjtegiftrester giver en stærk konkurrencefordel over for forbrugerne?, siger Mette Gjerskov.

Ministeren vil på baggrund af rapporten tage kontakt til de danske frugt- og grøntproducenter for at indlede en dialog om, hvordan de kan gøre det endnu bedre, og hvordan producenterne i højere grad kan drage nytte af deres arbejde over for forbrugerne.

Det er fortsat en klar anbefaling fra Fødevarestyrelsen, at man spiser 600 gram om dagen, idet et øget indtag af frugt og grønt har en sygdomsforebyggende effekt.

Fakta om Pesticidrapporten 2010
Rapporten er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen.
For økologiske fødevarer er der fundet spor af sprøjtegift i 4 prøver. Alle fundene er konstateret i fødevarer fra udlandet
For konventionelle udenlandske grønsager er der fundet sprøjtegiftrester i 34 procent af prøverne fra tredjelande og 41 procent af prøverne fra EU-lande.
For dansk konventionelt dyrket grønt blev der fundet rester af sprøjtegifte i 12,4 procent af de udtagne prøver
For konventionel udenlandsk frugt er der fundet sprøjtegiftrester i 74 procent af prøverne fra EU-lande og i 75 procent af prøverne fra tredjelande.
For dansk konventionelt dyrket frugt blev der fundet rester af sprøjtegifte i 52 procent af prøverne.
Der findes generelt flere fund og overskridelser af grænseværdier i udenlandsk produceret frugt og grønt, sammenlignet med dansk produceret frugt og grønt.
Fund af sprøjtegiftrester under grænseværdien er tilladt, mens overskridelse af den maksimale grænseværdi betragtes som ulovlige.
Læs hele rapporten her

Yderligere oplysninger
Kontorchef, Fødevarestyrelsen: Henrik Dammand: Tlf. 7227 6684

For kontakt til fødevareministeren
Pressesekretær Allan Jørgensen: Tlf. 2091 5901

Læs mere her

tags: 2010, EU-lande, EU, regeringen, fødevareminister, ulovlige, udland, regering, DTU, Fødevarestyrelsen, konkurrence, sprøjtegift,

tirsdag den 29. november 2011

Nem og lækker julekonfekt

Hyggelig julekonfekt: Det behøver ikke at være svært eller besværligt at lave smagfuldt konfekt sammen med børnene. Det kan gøres både nemt og sjovt.

Det er rigtig hyggeligt at lave konfekt sammen med børnene - især hvis man gør det til en leg, og de vil elske det.

Forbered blot indkøbet med noget marcipan, nougat, smeltet chokolade, lidt frugtfarve og nødder og måske nogle udstikkere. Så er der dækket op til fest og fantasifuld julehygge.

Her er to meget nye, nemme og hurtige opskrifter på smagfuld konfekt. På Odense Marcipan hjemmeside - www.odense-marcipan.dk - findes der mere inspiration og mange flere opskrifter på julekonfekt til både børn og voksne.

SKOVBÆRKONFEKT
(40 stk.)

400 g Odense Ren Rå Marcipan med Skovbær
100 g mandelflager
200 g Odense Mørk Overtræk

Rist mandelflager på en bageplade i ovnen - ca. 15 min. ved 160° C. Skær skiver af marcipanen og del den på skrå, så det bliver til trekanter. Vend trekanterne i mandelflagerne og dyp dem i mørk overtræk.

Tips: Overtræk kan erstattes med mørk chokolade, som skal tempereres. Se vejledning til temperering på www.odense-marcipan.dk under Den Søde Skole

HIMMELSK KOKOSKONFEKT
( 20-25 stk.)

200 g Original Odense Marcipan
30 g kokosmel
2 spsk. mørk sirup
200 g hvid chokolade
150 g kokosmel

Ælt marcipan, kokosmel og mørk sirup sammen. Del herefter marcipanen i 20-25 stk. afhængigt af ønsket størrelse. Overtræk herefter med tempereret hvid chokolade og vend i eller drys med kokos inden konfekten sættes på køl i ca. 2 timer.

Foto: Børn og konfektleg
Foto: Skovbærkonfekt
Foto: Himmelsk kokoskonfekt

Læs mere her

tags: Odense, chokolade, øl,

søndag den 27. november 2011

Tilbagekaldelse af Saga Øko hytteost 4,5 % 200 g

Arla Foods tilbagekalder økologisk hytteost i 200 g bæger på grund af forkert datomærkning.

Der er tale om Saga økologisk hytteost 4,5 % 200 gram, som er produceret på Korsvej Mejeri 17. november 2011.

Tilbagekaldelsen skyldes, at den pågældende hytteost er mærket med holdbarhedsdato 11. de-cember 2012. Produktet burde være mærket med holdbarhedsdato 11. december 2011.

Der er ingen sundhedsrisiko forbundet med produktet, som kan spises frem til udløbsdatoen 11. december 2011.

Hytteosten er udelukkende solgt i danske butikker. Forbrugere, der har købt produktet, kan få pengene tilbage for uåbnede produkter ved at fremvise kvittering i den butik, hvor den er købt.

Arla Foods beklager hændelsen, og det besvær som følger med.

Læs mere her

tags: 2011, december, Arla, 2012, penge, Arla Foods, øl,

lørdag den 26. november 2011

Forbrugerne skal ikke risikere laks med dioxin

Fødevarestyrelsens undersøgelse af indholdet af giftstoffet dioxin i sild og laks fra Østersøen har vist et lavere niveau end tidligere. Men for laks kan det ikke udelukkes, at store fisk stadig kan have højere indhold end grænseværdierne tillader. Derfor fastholder fødevareminister Mette Gjerskov begrænsninger på salg af store laks.

Samtidig viser udviklingen i indholdet af dioxin i sild et fald, og fangstmulighederne for sild udvides derfor i et større område øst for Bornholm.

?Det er helt afgørende for mig, at der ikke bliver gået på kompromis med forbruger- og fødevaresikkerheden i hverken fiske- eller fødevareindustrien. Dioxin er et meget giftigt stof, og derfor fastholder vi begrænsningerne for de store laks. Jeg håber, at vi med tiden kan tillade, at fiskerne kan fange og sælge større laks. Det ser vi på i forbindelse med de opfølgende undersøgelser de kommende år. Jeg er samtidig glad for, at vi allerede nu kan udvide fangstmulighederne for sild?, siger Mette Gjerskov.

Årsagerne til at dioxinindholdet i sildene nu daler kan være flere. Blandt mulige årsager er stop for en lang række udledninger af dioxin fra industri i Østersølandene.

Gode råd om fisk
Fødevarestyrelsen anbefaler, at forbrugerne spiser fisk mindst to gange om ugen. Fisk indeholder en lang række vigtige vitaminer, sporstoffer og mineraler. Men det er vigtigt at spise varieret også hvad angår fisk.

Særligt kvinder i den fødedygtige alder, gravide og ammende bør højst spise én portion østersølaks (ca. 125 gram) én gang om måneden og andre bør ikke spise østersølaks mere end højst to gange om måneden af hensyn til dioxin-indtaget.

Dioxin ophobes i fede fisk og indholdet af dioxin i Østersøen er højt på grund af industriel aktivitet omkring Østersøen.

De fleste af de laks, der sælges i Danmark kommer fra andre farvande og udgør ikke en særlig risiko.

Fakta:
I Danmark må man ikke omsætte Østersølaks større end 5,5 kg pga. dioxinindholdet. Laks mellem 2 og 5,5 kg skal dybdetrimmes inden de sælges. Ved en dybdetrimning fjerner man alt synligt fedt. Dioxin ophobes i fedtet.

For yderligere information
Fødevarestyrelsen, kontorchef, Henrik Dammand Nielsen: tlf. 7227 6684

For kontakt til ministeren:
Pressesekretær Allan Jørgensen: tlf. 2091 5901

Læs mere her

tags: Danmark, giftstof, Bornholm, fødevareminister, Fødevarestyrelsen, Østersøen, øl,

fredag den 25. november 2011

Jul uden mavepine

December måneds julefrokoster med mange lune retter og julebuffeter øger risikoen for at blive syg af madbakterier. Fødevarestyrelsen er i de kommende uger på kontrol og vejledningsbesøg på restauranter og caféer

​Men hjemme i privaten kommer Fødevarestyrelsen ikke. Derfor er her en række gode råd du også kan følge hjemme i dit eget køkken, så du og dine gæster kommer gennem julens middage uden at få julehyggen spoleret af bakterier i maden:

Varm maden igennem
Ingen julefrokost uden lune retter - men retterne bør have været varmet ordentligt igennem, inden de serveres. Når maden varmes ordentligt igennem, dræbes bakterierne. Hvis rester af lune retter skal spises dagen efter, skal de ikke blot lunes lidt, men igen varmes ordentligt igennem, inden de serveres.

Sæt rester hurtigt på køl
Både de lune retter og de kolde anretninger som sild og laks må ikke stå for længe på spisebordet, fordi maden hurtigt opnår en temperatur, hvor bakterier trives bedst. Hvis du vil gemme rester, bør retterne serveres i rækkefølge og sættes i køleskab, så snart maden er serveret for sidste gang.
Skal du have en større julefrokost hjemme, forbereder du sikkert nogle af retterne dagen før. Husk at nedkøle retterne hurtigt.

Hold øje med temperaturen i køleskabet
Letfordærvelige fødevarer som kød, pålæg og middags- og frokostretter bør altid opbevares i køleskabet ved højst 5 ºC, fordi de fleste bakterier ikke kan vokse, når temperaturen er 5 ºC eller derunder.

Ryd op i køleskabet
Hvis det kniber med pladsen i køleskabet til den megen mad, er det en god idé at starte juleforberedelserne med at gøre rent og rydde op i køleskabet. Der er ting, der ikke nødvendigvis skal opbevares på køl. Det er fx konservesdåser, øl, sodavand, frugt og grøntsager.

Hold råvarer og spiseklar mad adskilt
Når julefrokosten eller julemiddagen tilberedes, skal råvarerne holdes adskilt fra den færdige mad. Det er især vigtigt at undgå, at der kommer bakterier fra råt kød, fjerkræ, fisk eller æg over på mad, som spises uden at blive varmet yderligere op.

Husk at vaske hænder
Det er bedst at tilberede én ret ad gangen og at vaske hænder og skærebræt, knive og andre redskaber mellem håndtering af de forskellige råvarer og retter. På den måde kan du undgå at sprede bakterier via hænder og redskaber.

Læs mere her

tags: restaurant, råvarer, bakterie, Fødevarestyrelsen, øl,

torsdag den 24. november 2011

Dansk Forbruger Information går til kamp mod misvisende varedeklarationer

Fødevareproducenterne udnytter varedeklarationsloven til det yderste for at få solgt deres varer. Oftest ved at få produkterne til at se danske ud, eller som om de er produceret i Danmark.

De misvisende varedeklarationer findes i alle typer af færdigpakkede fødevarer.
Når den travle danske familie handler ind, reflekterer den ofte på danskklingende virksomhedsnavne og idylliske danske produktnavne. Det med småt bliver oftest ikke bemærket - og går det - så går det.

Et eksempel er koen, der er født, opvokset og slagtet i Polen, parteret i Holland og til sidst ettiketteret i Danmark.
Disse informationer står lovligt på varedeklarationen, men denne er også stemplet med et DK mærke og nederst med fed skrift, står der at kødet er produceret i Danmark. Dette er direkte forkert. Kødet er uomtvisteligt produceret i Polen!

Dette bør stå klart og tydeligt på varedeklarationen, således at selv en travl familiemor lynhurtigt kan vælge hvad hun ønsker at købe. Der findes nemlig også stadig dansk produceret kød.

Dansk forbrugerinformation er forbrugernes talerør, der ønsker at samle og formidle informationer om varedeklarationer, der af forbrugeren umiddelbart opfattes som andet, end det de er!

Forbrugerne tilmelder sig via vores hjemmeside www.danskforbrugerinformation.dk eller kontakter os direkte. Når de er tilmeldt, kan de bidrage med beretninger, billeder eller video af misvisende varedeklarationer fra hele landet.

Vi støtter op om danske virksomheder, der bestræber sig på ærlig information og en produktion der er 100% gennemsigtig.

Læs mere her

tags: Holland, Danmark, Polen, virksomhed,

mandag den 21. november 2011

Spis en dejlig middag og støt et godt formål på samme tid!

Nu kan du gå ud og spise med god samvittighed, når Danmarks bedste restaurant-website takemeout.dk i samarbejde med BØRNEfonden og udvalgte restauranter i København markerer FN?s Internationale Børnedag, søndag d. 20 november.

Sammen med udvalgte takemeout-restauranter giver vi dig mulighed for at støtte BØRNEfonden, når du nyder en dejlig middag i byen fra søndag den 20. november til torsdag den 24. november.

I løbet af de fire dage donerer takemeout sammen med restauranterne mellem 40 og 200 kroner til BØRNEfonden, når et par bestiller den særlige ?Støt BØRNEfonden? menu gennem takemeout.dk. Spiser hele familien eller en større vennekreds, giver vi endnu flere penge til BØRNEfonden. Hele det donerede beløb går ubeskåret til BØRNEfonden.

Der er noget for enhver smag - udvalget af menuer er bredt og i forskellige prisklasser. Nyd f.eks.en sublim Michelin-stjernet 6-retters menu, en rustik italiensk 2-retters menu eller en spændende Teppanyaki-menu.

?For at vi kan indsamle penge til BØRNEfonden, kræver det naturligvis at folk er villige til at støtte op om ideen, og bestiller restauranternes udvalgte menuer på takemeout.dk men vi håber, at folk er klar på konceptet, og ser det som en god anledning til en herlig aften ude med venner, kæreste eller familie? udtaler en af partnerne i takemeout.

Restauranterne, som deltager er bl.a.:

? Den Gule Cottage
? Kokkeriet
? Le Pave
? Wining & Dining
? Al Dente
? Sukiyaki
? Dalaman
? VietSense
? Romarin
? Wokbaren

Læs mere om restauranterne og deres appetitvækkende menuer i forbindelse med FN?s Internationale Børnedag - og book dit bord online på takemeout.dk/stotbornefonden


Hvem er takemeout.dk?
takemeout.dk er din indgang til et bredt udvalg af restauranter i København og omegn, hvor du kan lave online bookings, få gode specialtilbud og optjene point ved at anmelde restauranter, som du kan benytte til en gratis middag på udvalgte spisesteder. Læs mere på www.takemeout.dk

Hvem er BØRNEfonden?
BØRNEfondens arbejde tager udgangspunkt i FN?s Børnekonvention, som markeres hvert år den 20. november. Med bidrag fra 60.000 danske sponsorer støtter BØRNEfonden flere end 70.000 børn i mange af verdens fattigste lande. Læs mere på bornefonden.dk

Læs mere her

tags: København, restaurant, Danmark, FN, penge, samvittighed, Rom,

lørdag den 19. november 2011

Polyfluorerede stoffer i emballage kan smitte af på fødevarer

olyfluorerede stoffer bruges i fødevareemballage og kan med stor sandsynlighed smitte af på de indpakkede fødevarer, viser et ph.d.-studie fra KU-Life og DTU Fødevareinstituttet. De polyfluorerede stoffer kan omdannes til stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende og have andre sundhedsskadelige effekter.

Polyfluorerede stoffer er en gruppe kemikalier, som bliver brugt i fødevareemballage af pap og papir for at undgå, at emballagen bliver snavset eller suger fedt eller vand som for eksempel poser til mikrobølgepopcorn. Stofferne er meget overfladeaktive, skyr både fedt og vand og er modstandsdygtige overfor at blive nedbrudt.

Stofferne bliver også brugt i en række industrielle processer og produkter. Eksempelvis Goretex, Teflon og forskellige rengøringsartikler.

Fund af kendte og ukendte stoffer i emballage
Kemiker Xenia Trier fra DTU Fødevareinstituttet har under sit ph.d.-studie på Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, KU-Life, og DTU Fødevareinstituttet udviklet en metode til at finde polyfluorerede stoffer i pap og papir, som er brugt til at emballere fødevarer med. Metoden har vist sig at være effektiv til at finde både kendte og hidtil ukendte polyfluorerede stoffer i pap og papir.

Fra danske, svenske og canadiske detailforretninger blev 74 prøver af pap og papir, som indeholder eller er beregnet til at indpakke mad i, undersøgt i ph.d.-studiet. 57% af prøverne indeholdt kendte polyfluorerede stoffer - især i emballage beregnet til fede fødevarer, høje temperaturer eller til langtidsopbevaring af eksempelvis rugbrød og popkorn. Undersøgelserne viste også, at 32% af de 74 prøver indeholdt hidtil ukendte polyfluorerede stoffer.

"Når over halvdelen af prøverne indeholder fluorerede stoffer, viser det et stort behov for at fortsætte med at kortlægge kendte, tilladte og forbudte fluorerede stoffer og deres sundhedsskadelige effekter - også fra ukendte kilder", siger kemiker Xenia Trier fra DTU Fødevareinstituttet.

Mistænkt for at være sundhedsfarlige
Polyfluorerede stoffer kan nedbrydes i mennesker, dyr og miljø til såkaldte perfluorerede stoffer eller de kan blive omdannet til perfluorerede nedbrydningsprodukter, når de bliver tilberedt eksempelvis i mikrobølgeovnen.

De perfluorerede stoffer ophobes i kroppen og kan have forskellige sundhedsskadelige effekter. Leverskader og ændringer i enzymsystemer, som blandt andet regulerer omsætningen af hormoner i kroppen, er den mest følsomme effekt set i dyreforsøg. Med højere doser er leverkræft, brystkræft og kræft i skjoldbruskkirtlen samt reproduktionsskader konstateret, hvilket tyder på en hormonforstyrrende effekt. Undersøgelser i mennesker har samtidig antydet en sammenhæng mellem forhøjede blodkoncentrationer og forskellige effekter såsom nedsat sædproduktion, nedsat frugtbarhed hos kvinder, effekter på skjoldbruskkirtlen, ændringer i stofskiftet, ADHD og øget forekomst af brystkræft.

Perfluorerede stoffer er fundet verden over i fødevarer, miljø og dyr samt i brystmælk og blod fra mennesker. Forskerne er bare ikke sikre på, hvor den type stoffer egentligt kommer fra, og hvorfor nogle af de perfluorerede stoffer er blevet fundet i mennesker i høje niveauer. Men de polyfluorerede stoffer i fødevareemballager er mistænkt for at være en væsentlig kilde med tilsvarende effekter.

"Vi har kendt til de perfluourerede stoffers sundhedsskadelige effekter i mange år, hvor det er den langsigtede udsættelse for stofferne, der er problematisk. Det er derfor bekymrende, hvis der kommer nye kilder til den type stoffer", siger konsulent John Christian Larsen fra DTU Fødevareinstituttet.

Behov for mere viden og flere undersøgelser
Der mangler stadig videnskabelig dokumentation og viden om de polyfluorerede stoffers giftighed, og der er stort set ingen målinger af deres forekomst i fødevarer og mennesker.

"Vi har behov for flere undersøgelser af, hvor meget af de polyfluorede stoffer bevæger sig fra emballagen over i fødevaren. Vores undersøgelser peger i retning af, at de niveauer, vi finder i emballagen, er så høje, at det er nødvendigt at undersøge indholdet af fluorerede stoffer i fødevarer nærmere", påpeger Xenia Trier.

Læs mere
Læs hele Xenia Triers ph.d.-afhandling: Polyfluorinated surfactants in food packaging of paper and board (pdf).

Resultaterne ovenfor er også offentliggjort i en artikel I tidsskriftet Environmental Science and Pollution Research: Polyfluorinated surfactants (PFS) in paper and board coatings for food packaging. Artiklen indgår i ph.d.-afhandlingen (paper I og IV).

Kontakt
Kemiker, ph.d. Xenia Trier, tlf. 35 88 74 71
Konsulent John Christian Larsen, tlf. 23 98 69 36

Læs mere her

tags: brystkræft, København, omsætning, kemi, DTU, miljø, fødevareemballage, videnskab, Forsker, øl,

Ny kogebog hylder hverdagsmaden: Trine Hahnemanns Køkken

Den nye kogebog ?Trine Hahnemanns Køkken? sætter fokus på hverdagen og familielivet og giver en lang række enkle og gedigne opskrifter på lækker og sund mad, der er sjov at lave og hyggelig at spise sammen hver dag. Hahnemann driver til dagligt kantiner i eget navn og arbejder for at fremme dansk madkultur, også internationalt.

Gennem en lang årrække har Trine Hahnemann inspireret danskerne til en mere smagfuld og sundere hverdag. Nu udgiver hun endnu en kogebog.

?Denne gang har jeg flere vegetariske opskrifter og mindre kød med. Jeg sætter fokus på miljøet og nødvendigheden af at bruge ordentlige råvarer og undgå for meget spild af mad, men på en måde så hverdagen stadig hænger sammen,? siger Trine Hahnemann om bogen. Hahnemann ejer desuden kantinevirksomheden Hahnemanns Køkken, der dagligt serverer mere end 3000 måltider.

Ambassadør for dansk hverdagsmad
Inspirationen til ?Trine Hahnemanns Køkken, Morgen Middag Aften? er hentet fra hele verden men også fra Danmark og resten af Norden. De klassiske retter hentet lige fra mormors køkken har også vigtige roller i hendes utrættelige arbejde med at fremme fødevarekvalitet og måltidskultur verden over. Senest lærte hun amerikanske børn at spise og sige rugbrød i Michelle Obamas kampagne ?Let?s Move!´.

Trine er netop kommet hjem til Danmark igen, efter arbejde i London, Krakow, Washington D.C., L.A og New York.

Trine Hahnemanns Køkken er udkommet hos Gyldendal og kan købes ved boghandlere over hele landet til 299 kr.

For yderligere information kontakt venligst:
Marie Sainabou Jeng, PR- og kommunikationsrådgiver, Marie Jeng Mad, PR & Kommunikation, marie(at)mariejeng.com, 26147260

Ønskes kogebogen til anmeldelse kontakt venligst:
Vickie Meinertz, Pressemedarbejder, Gyldendal

Om Trine Hahnemann
Trine Hahnemann er en markant personlighed indenfor dansk mad- og måltidskultur. Som ejer af og kreativ direktør i Hahnemanns Køkken står hun dagligt bag 3.000 måltider i danske kantiner, og har i syv år drevet Snapstinget på Christiansborg. Trine Hahnemann brænder for hverdagsmaden og den nemme tilgang til det gode måltid. Hun drømmer om, at alle mennesker på jorden må få et godt måltid hver dag. Mere information på hahnemannskoekken.dk/

Kogebogen ?Trine Hahnemanns Køkken, Morgen Middag Aften? Udkom fredag 11. november hos Gyldendal til 299 kr. Der er 255 sider og alle billeder er taget af Columbus Leth. Bogens forside kan frit downloades til pressebrug på presseservice.gyldendal.dk.

Opskrifterne spænder fra de klassiske danske mormorretter til marrokansk inspireret ?abrikos-lammegryde med couscous?. Vedhæftet er opskriften ?Sweet and sour svinekød?, der frit kan anvendes ved angivelse af ophav.

Hahnemanns Køkken pop-up
I forbindelse med udgivelse af kogebogen afholder Hahnemann en køkken pop-up i Gyldendals smukke ?Trykkeriet? i København 1. december kl. 18-21. For 260 kr. får man serveret gode hverdagsretter og får samtidig kogebogen med hjem. Læs mere her.

Andre kogebøger
Forfatter til en lang række kogebøger, bl.a. ?Skøn Mad Hver Dag?, ?365 Hverdagsretter? og Forrygende Frokost?. Fik sit internationale gennembrud med kogebogen ?The Scandinavian Cookbook?, der udkom første gang i England i 2009 og som i dag er udgivet i 10 lande, bl.a. USA og England. I 2011 fulgte hun succesen op med ?The Nordic Diet?, der allerede er udgivet i ni lande, heriblandt England, USA og Frankrig.

The Rye Bread Project New York
I samarbejde med det danske konsulat i USA og en række partnere i New York stod Trine Hahnemann bag det succesfulde Rye Bread Project i november 2010 i New York. 500 New Yorkere smagte smørrebrød og vores karakteristiske rugbrød på New Amsterdam Market. En kort dokumentar om projektet er netop udkommet. The Rye Bread Project.

Let?s Move! Washington D.C.
Trine har netop besøgt Washington D.C. hvor hun som et led i ?Nordic Cookout? og Michelle Obamas kampagne ?Let?s Move!? var vært ved en dansk frokost og underviste amerikanske børn i nordisk madkultur. I alt 45.000 børn fik rugbrødsmadder med frikadelle og agurkesalat.

Pig Island II Festival New York
Rug, rodfrugter og gris efter nose to tail-princippet og på smørrebrøds-manér blev serveret til madfestivalen for newyorkerne i september. 20 topkokke blev håndplukkede til en fejring af svinet, madlavningens kunst, de gode råvarer og de lokale producenter. Trine Hahnemann blev inviteret med som ?special scandinavian guest star?.

Opskrift - Sweet and sour svinekød

Kinesisk mad er mange ting, men den her ret kender de fleste, og den er ikke svær at lave derhjemme. Den bliver mindre sød, når den er hjemmelavet.

Marinade:
1 spsk vand
1½ spsk maizena
1 æg
1 spsk soja
2 tsk sesamolie
1 tsk groft salt
500 g svinekød
2 gulerødder
2 forårsløg

Sauce:
3 dl vand
4 spsk soja
2 fed finthakket hvidløg
1 spsk ketchup
4 spsk riseddike
2 spsk sukker
1 spsk hvidvinseddike
1 spsk maizena

Til servering:
kogte jasminris

Pisk marinaden sammen, og hæld den over svinekødet, skåret i strimler. Lad det trække i 10 minutter.
Sauce: Bland alle ingredienserne pånær maizena i en gryde, og lad det koge et par minutter. Rør maizenaen ud i lidt koldt vand, og hæld den i en tynd stråle i saucen, mens der hele tiden røres rundt. Lad derefter saucen koge 1 minut.
Skræl gulerødderne. Skær gulerødder og forårsløg i julienne (tynde stave).
Varm en wok eller pande op, kom svinekød med marinade på panden, og steg ved højeste varme i et par minutter. Rør rundt hele tiden. Vend grøntsager og sauce med kødet. Server straks med ris.

Kan frit anvendes ved angivelse af ophav.

Læs mere her

tags: New York, USA, Obama, England, København, direktør, Danmark, 2009, 2010, 2011, Frankrig, downloade, kunst, Washington, december, London, råvarer, Island, jorden, virksomhed, Gyldendal, kreativ, svinekød, miljø, Christiansborg, kommunikation, gulerødder, hvidløg,

fredag den 18. november 2011

Nyd et glas vin og støt en børnehave

Du kan nu nyde et glas af Danmarks pt. mest populære bag-in-box-vin, NUGAN fra GOBIvin og samtidig støtte en børnehave i det fattige afrikanske land TOGO.

Det er skuespilleren og vinkenderen Per Pallesen, der har formidlet kontakten mellem GOBIvin og BØRNEfonden og fået det utraditionelle samarbejde i stand.

?Det er for det første en god vin, og det er for det andet et godt formål. Nu kan man glæde sig selv med et godt glas vin og glæde fattige børn med en børnehave samtidig. Det synes jeg er en smuk idé,? siger Per Pallesen.

GOBIvin og NUGAN producenten i Australien giver 2 kroner for hvert solgte 3 liters karton af både den hvide og den røde udgave af den australske vin til børnehaveprojektet for 70 børn i en fattig landsby i det nordlige Togo.

BØRNEfonden, som støtter flere end 70.000 børn i de fattigste lande, modtager ikke offentlig støtte, men baserer sine indtægter på private donationer, sponsorater og samarbejder med virksomheder.

?Samarbejder med virksomheder er et område, der er i stærk vækst i disse år,? fortæller BØRNEfondens direktør Bolette Christensen.

?Erhvervsvirksomheder ønsker i stigende grad at vise, at de tager ansvar for andet og mere end bundlinjen. Når BØRNEfonden indgår i et samarbejde med GOBIvin får begge parter noget ud af det. GOBI giver deres kunder mulighed for at støtte et godt formål, når de køber vin, og vi får mulighed for at kommunikere til flere og andre målgrupper, om det arbejde vi laver, samtidig med at vi får finansieret et konkret projekt. Det er på alle måde er en win-win-situation?, siger Bolette Christensen.

BØRNEfornden håber på, at salget af GOBIvinen i løbet af 2011/12 vil kunne finansiere de 215.000 kroner, som børnehaveprojektet i Togo er budgetteret til.

Til redaktionen:

Yderligere kommentarer fra:
Per Pallesen på telefon 21 60 20 82
Direktør Bolette Christensen på telefon 40 64 89 23

Læs mere her

tags: direktør, Danmark, 2011, OB, skuespiller, virksomhed, Australien, børnehave,

torsdag den 17. november 2011

Søde julekys i adventskalenderen

Juleopskrift: Friske, hjemmelavede julekys, som hindbær flødeboller med marcipanbund, vil være populære i enhver adventskalender. Julekys vil også være et lækkert indslag på konfektfadet.

Historien bag adventskransen og adventskalenderen
Advent omfatter de fire søndage forud for d. 25. december, og den første søndag i advent markerer den dato, der indleder kirkeåret. Ligesom juletræet har advents-kransen sine rødder i Tyskland, og kom til Danmark i tiden omkring Første Verdenskrig. Den kom først til Sønderjylland og blev rigtig udbredt og populær i løbet af 30´erne og 40´erne. Oprindeligt er adventstiden tænkt som en faste- og bodstid fra kirkens side, og tanken var, at man her igennem skulle forberede sig åndeligt til Jesus fødselsdag.

Den danske juletradition med julekalenderen er ingen dansk opfindelse. De første danske julekalendere dukkede op omkring 1930. Julekalenderen med låger importerede den danske jul og datidens danske børn fra Tyskland. Adventskalender, som tyskerne og i øvrigt også englænderne kalder den flade julekalender, er dog endnu ældre.

JULEKYS - HINDBÆR FLØDEBOLLER

500 g Original Odense Marcipan
300 g sukker
1 dl vand
150 g pasteuriserede æggehvider
200 g frosne hindbær
250 g Odense Mørk Overtræk
Frysetørrede hindbær til pynt

Marcipanen formes til en rulle og skæres i 30 skiver. Læg skiverne på bagepapir og bag dem ved 180° C i 5-8 min. Kog de frosne hindbær op, så lidt af væsken forsvinder, og lad den stå og køle af. Kog sukker og vand op i 2 min. Pisk æggehvider let og tilsæt derefter sukkermassen langsomt. Pisk stift med en håndmikser ved middel hastighed i 15 min. (Det er vigtigt at massen bliver meget stiftpisket). Vend hindbærsaucen i den stift piskede guf. Kom derefter den færdige guf i en plastikpose og sprøjt den ud på bundene i små toppe. Bag flødebollerne i 5 min. ved 180° C, så de får en fast overflade. Efter afkøling pensles flødebollerne med smeltet mørk overtræk.

Tips: Sukkerlagen er klar, når den er gylden i kanten. Den hældes i kogende, direkte fra blusset. Holdbarhed er 3 dage ved 10-12°C.


Læs mere her

tags: Danmark, Tyskland, Odense, Jesus, december, OL, Sønderjylland, øl,

mandag den 14. november 2011

Mette Blomsterberg - Kongerigets Kager

Tag med på en kulinarisk kagerejse kongeriget rundt i en ny opskriftsbog fra den kendte tv-konditor.
Kongerigets kagedronning Mette Blomsterberg inviterer på en sød rejse rundt i Danmark, hvor læserens lækkersult pirres gennem et væld af fantastiske kageopskrifter. Hun har besøgt en række kageentusiastiske danskere, der hver især disker op med en særlig favorit, som de garnerer med anekdoter og hyggelige minder og præsenterer over kaffebordet. Mette Blomsterberg bruger sine konditorkompetencer til at forfine og forædle de traditionelle opskrifter, som hun præsenterer sammen med masser af inspiration og håndgribelige bageråd i Kongerigets Kager.

Kongerigets Kager udgives i forlængelse af en række tv-programmer, der sendes på DR fra august til november 2011. Programmerne følger Mette Blomsterberg på hendes kageturné, og når hun hjemme i det københavnske konditori rører kagecreme og ruller marcipan ud til den store guldmedalje - inspireret af kageelskere over hele landet.

Mette Blomsterberg er uddannet konditor og er blevet folkeeje i forbindelse med den populære programrække Det søde liv, der har kørt på DR siden marts 2010. Hun har udgivet flere søde opskriftsbøger med kunstfærdige kager, blandt andet Forelsket i det søde liv.

For mere information, kontakt presseafdelingen: gerda.boisen@lindhardtogringhof.dk, 36 15 67 40

Fakta om bogen
Titel: Kongerigets kager
Forfatter: Mette Blomsterberg
Omfang: 144 sider
Pris: 249,95 kr./ e-bog 149, 00 kr.

Udkommer fredag den 11. november 2011

Læs mere her

tags: Danmark, 2010, 2011, kunst, øl,

søndag den 13. november 2011

Søvnløs i København - Cult Never Sleep er startet!

60 finalister checkede i går ind i Cult Never Sleep - Hvem holder sig vågen længst og vinder rejsen til New York?

Fredag d. 11. november kl. 12 checkede 60 finalister ind i Never Sleep live finalen i centrum af København. De kæmper om en rejse til New York for 2 personer Den, som holder sig vågen længst, vinder.

Alle finalister har allerede tidligere holdt sig vågen i mindst 48 timer for at kvalificere sig til live finalen. Så ingen ved, hvor længe finalen reelt kommer til at vare.

Rammerne om finalen minder allermest om sovesalen på et børnehjem fra 50?erne stylet i CULT design. Der er både senge, bløde puder, varme tæpper og godnatsang, som frister til en lille lur. Men finalisterne får dog også hjælp til at holde sig vågne, f.eks. når de søde CULT piger iklædt sygeplejerskeuniform kigger forbi for at tjekke deres sundhedstilstand, og når Kong Knaldperlen og Kong Fissan kommer på royalt visit. Der er ikke sparet på underholdningen, som er af højeste CULT kaliber.

Finalisterne er, som et lille twist, sat til offentligt skue i et butikslokale ved Forum, så alle kan komme og følge finalen på tætteste hold. Desuden kan finalen følges live på www.neversleep.dk

Læs mere her

tags: New York, København, sygeplejerske, øl,

lørdag den 12. november 2011

Københavnske cupcakes hitter

Danskerne er vilde med de små farverige smagskreationer. Det erfarer Danmarks originale cupcake-bageri, Agnes Cupcakes, der siden 2010 har vækket national begejstring. I sommer åbnede endnu en butik i Torvehallerne på Israels plads, og nu er der mange flere på vej.

Navnet på det amerikansk-inspirerede koncept, er Agnes Cupcakes. Det klinger dansk og det er det også. Det repræsenterer nemlig tradition, hjemmelavet kvalitet og omtanke. Lange køer, stor efterspørgsel og flere dage med meldinger om udsolgt, vidner om en sand succes blandt danskerne, der inden for det næste halve år får fire nye butikker med luksus og smag i højsædet.

- Agnes Cupcakes er et luksuriøst slaraffenland, hvor sanserne sættes i spil, og er tænkt som et koncept, hvor grænserne mellem gastronomi, kunst, mode, design og livsstil flyder sammen i en unik oplevelse, siger direktør Kristian Vangsgaard.

Og oplevelsen er populær blandt danskerne. Iben Hjejle og Medina er bare nogle af de besøgende, og så har den engelske skuespiller John Cleese også lagt vejen forbi butikken i Sværtegade i København.

Succesen kommer dog ikke som en overraskelse for den kompromisløse direktør.

- Her er intet er overladt til tilfældighederne, understreger Kristian Vangsgaard, der har været på adskillige inspirationsrejser i cupcakens hjemland USA og England, og brugt to hele år på at gennemtænke detaljerne for Agnes Cupcakes, som med dansk kvalitet og international nysgerrighed, skulle være verdens bedste.

Det danske præg ses især i form af den nye rugbrøds-cupcake med havsalt, gulerod og bacon, som i følgeskab med nyristet kaffe og friskpresset juice, udgør Agnes morgenmenu.

En naturlig skønhed

Og så er der ingefær, kokos, karamel, lakrids, chokolade, pistache... Det yndige kunstværk findes i over tredive fantasifulde former og farver og serveres i en ligeså yndig æske. Gennemført og gennemtænkt indeni, såvel som udenpå. Hver ingrediens, er nemlig udvalgt med omtanke og respekt for miljø og bæredygtig produktion, som blandt andet Fairtrade bananer, økologisk mel og smør, samt førsteklasses chokolade. Leder man efter definitionen på perfektion, er et besøg i Agnes Cupcakes et godt sted at starte.

De høje glasdøre er åbne for alle nysgerrige sjæle, der vil opleve wow-effekten af det farverige udvalg i de eksklusive rammer. Alt butikkens moderne interiør er tegnet og specialudviklet af danske Johannes Torpe Studios, der med sort støbejern, bambus, marmor og glas omfavner Agnes Cupcakes i stilrene linjer. Selv æsker, servietter, bæreposer og en særlig cupcake-tallerken, har designeren udviklet, selvfølgelig i bæredygtige produkter, der med et klart æstetisk udtryk, følger standarden for alt andet i Agnes Cupcakes.

Nye butikker på vej

Succes-konceptet reagerer på den danske respons, og åbner flere butikker. Den 21. november åbner Agnes Cupcakes i Magasin i Lyngby, og til næste år tager det fart. Her kan Danmark nemlig se frem til at møde Agnes både på Frederiksberg og i Magasin på Kongens Nytorv. Indtil da kan hverdagen forsødes på Sværtegade 2 og i Torvehallernes hal 2.

-------------------------------------------------

Om Agnes Cupcakes

Agnes Cupcakes er Danmarks originale cupcake-bageri, der kendetegnes ved Love at first bite, kompromisløshed og perfektion. Ingredienserne er nøje udvalgt fra inderst til yderst, og består af naturlige friske råvarer, tilsat økologi og bæredygtighed.

Agnes Cupcakes anvender derudover FSC- certificeret materiale, der beskytter de bæredygtige skove verden over. Og så støtter Agnes Cupcakes Unicef, Kræftens Bekæmpelse, kunst og kultur-tiltag og andre vigtige formål.

Agnes Cupcakes besøgende anslås til at udgøre 65% kvinder og 35% mænd.

Den første butik åbnede i Sværtegade i København i september 2010, den anden i 2011 i Torvehallerne. Den 21. november 2011 åbner Agnes Cupcakes i Magasin i Lyngby og i første halvdel af 2012 på Frederiksberg og i Magasin på Kongens Nytorv. De internationale visioner viser sig i kraft af åbningen i Hamburg i marts måned 2012. Herefter er ambitionen at åbne op imod 50 butikker indtil 2013.

Åbingstider: Agnes Cupcakes, Sværtegade 2: Mandag-fredag 10.00-19.00, Lørdag 10.00- 17.00, Søndag 12.00-17.00. Agnes Cupcakes, Torvehallerne, Hal 2: Mandag-søndag 10.00-19.00

Om Kristian Vangsgaard

Kristian Vangsgaard er idémand og direktør for Agnes Cupcakes. Han er iværksætter på alle tænkelige måder og står blandt andet bag bilkonceptet Rent A Mini. Derudover har han en forkærlighed for film, udfordringer, originalitet og så er han perfektionist til fingerspidserne.

Udover Agnes Cupcakes, har han i år åbnet Laura?s Bakery i Torvehallerne i København, der kan karakteriseres som en nyskabelse inden for brød og kager, med rødder i traditionelle bageopskrifter og de bedste ingredienser fra hele verden. Her kan man blandt andet opleve surdejsrugbrød med bacon, originale cheese cakes, hindbærsnitter og trøffelkugler samt nyde en kop førsteklasses kaffe i møblementet, som ligeledes er designet af Johannes Torpe Studios.

Om Johannes Torpe Studios

Det utraditionelle designfirma, der har kreeret rammerne for Agnes Cupcakes, blev etableret i 2002 af den entrepenante Johannes Torpe og hans musikalske bror, Dj?en Rune RK. De to har tilsammen arbejdet med grafisk design, brand identitet, arkitektur, display-systemer og alt fra design af solbriller, ure og accessories til større indretningsprojekter i Italien og Kina.

Agnes Cupcakes og Laura?s Bakery er begge udviklet i tæt samarbejde med Johannes Torpe Studios.

Læs mere: www.johannestorpe.dk

Læs mere her

tags: USA, England, København, direktør, 2002, Danmark, 2010, 2011, Italien, 2013, Lyngby, Hamburg, Frederiksberg, kunst, skuespiller, chokolade, Kina, Israel, råvarer, Iben Hjejle, 2012, John Cleese, Kongens Nytorv, miljø, Kræftens Bekæmpelse, øl,

lørdag den 5. november 2011

Rå hyldebær kan være giftige

Opkast, diarré, mavekramper og kvalme. Det er blot nogle af de ubehageligheder man risikerer, hvis man spiser efterårets saftspændte hyldebær rå, f.eks. i en smoothie.

Fødevarestyrelsen har på det seneste konstateret flere tilfælde, hvor forbrugere og restauranter har lavet smoothies med hyldebær, som efter kort tid har forårsaget diarré og opkastninger.

Det er sandsynligvis naturlige giftstoffer der giver symptomerne. Mistanken retter sig blandet andet mod lektiner, som også findes i bønner og som nedbrydes ved opvarmning.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til kun at spise hyldebær som har været kogt i mellem 15 og 20 minutter.

Læs mere her

tags: restaurant, giftstof, Fødevarestyrelsen,

torsdag den 3. november 2011

Rasmus Klump fylder 60 år og fejres med kage - naturligvis med en pandekage på toppen

Danmarks mest elskede bjørn gennem tiderne fylder 60 år. Det fejrer GuldBageren med en Rasmus Klump-kage - med en rigtig pandekage og chokolade på toppen.

I 60 år - helt præcist den 17. november - har Rasmus Klump og hans venner Pingo, Pelle, Skæg, Pildskadden og Gøjen glædet børn med deres mange eventyr og gode humør.

Rasmus Klump er skabt af Carla og Vilhelm Hansen i 1951 og er flere gange blevet kaldt verdens bedste børneserie.

GuldBageren er med til at fejre den runde fødselsdag og har bagt en lækker kage med hindbærfyld - og med en rigtig pandekage og chokoladepynt på toppen. Lige noget for Rasmus Klumps venner og andre "pandekage-fans".

Sammen med Rasmus Klump-kagen følger der en gratis nøglering med forskellige motiver af de kendte figurer. Evigt unge og altid friske på nye eventyr med det gode skib Mary!

Rasmus Klump-kagen kan købes i hele november og kun hos GuldBageren.

Kontaktinformation:

Kædekoordinator Søren Hansen, tlf. 70 28 28 28.
GuldBageren A/S, Marsvej 26, 6000 Kolding, www.guldbageren.dk

Læs mere her

tags: Danmark, Søren Hansen, chokolade, Kolding, øl,