tirsdag den 30. april 2013

Kåring af årets ølnyheder: Indslev Bryggeri stjal billedet

5 af de 12 finalister og begge vindere var fra nordvestfynske Indslev Bryggeri, da Årets danske Ølnyheder 2012 blev kåret på Danske Ølentusiasters generalforsamling i Odense.

Succesen var total for Indslev Bryggeri, da Årets danske Ølnyheder for nylig blev kåret til Danske Ølentusiasters generalforsamling på Dalum Landbrugsskole ved Odense. Vinderne blev fundet ved afstemning blandt foreningens medlemmer, som endte med en overvældende sejr for det nordvestfynske bryggeri.

I den indledende runde deltog omtrent 750 nye øl, som er lanceret i 2012, og ud af dem gik 12 videre til finalerunden heraf syv øl i kategorien op til 5,9 % alkohol og fem i kategorien med 6 % alkohol og derover.

Ikke færre end fem af de 12 finaleøl er brygget i Indslev. Ud over Mørk Hvede, som bærer det originale Indslev-brand, drejer det sig om hele fire øl fra Indslev Bryggeris nye mærke, Ugly Duck Brewing Co. To af de Ugly-Duck-brandede øl løb samtidig af med finalesejrene: Den lette kategori blev vundet af Simcoe & Chinook IPA, mens sejren i kategorien over 6 % alkohol gik til Imperial Vanilla Coffee Porter.

Vi er meget beærede og ser sejrene som en blåstempling af Ugly-Duck-konceptet, der står for mere grænsesøgende øl, end man er vant til fra Indslev. Ugly Duck har solgt langt bedre end forventet, og det er dejligt, at de også anerkendes af Danske Ølentusiasters medlemmer for deres nyskabende smag, siger direktør Anders Busse Rasmussen fra Indslev Bryggeri.

Han oplyser, at Ugly Duck modsat Indslev Bryggeris øvrige produkter ikke fås i supermarkederne, men derimod kun i specialforretninger og på udvalgte restaurationer. Mere end halvdelen går til eksport. Ud over i vores nordiske nabolande er Ugly Duck blevet populær så langt væk som i Canada, fortæller direktøren.

Øllenes grimme ællinger

Ifølge Torben Steenholdt, brygmester på Indslev Bryggeri, er det ikke tilfældigt, at man har valgt navnet Ugly Duck til det nye brand.

Alle vores traditionelle Indslev-øl indeholder mindst 50 % hvede og har bred folkelig appel. Ugly Duck har derimod en speciel smag, der ligger langt væk fra vores hvedeøl, og som ikke nødvendigvis appellerer bredt. Ligesom H.C. Andersens grimme ælling blev til en smuk svane, er det vores forventning, at mange øldrikkere efter de første slurke tager den specielle smag til sig og kommer til at nyde den. Tænk bare på kaffe, cognac, oliven og skimmelost, der ikke er for børn, og som mange måske først lærer at sætte pris på ved nærmere bekendtskab.

Simcoe & Chinook IPA (India Pale Ale), som vandt sejren i kategorien op til 5,9 % alkohol, betegnes af brygmesteren som en øl for humlenørder .

Øllet er humlet meget kraftigt i den sidste del af kogetiden med de to amerikanske humletyper, der indgår i navnet, og som det også er tørhumlet med i gæringstanken. Det giver en kraftig og frisk aroma med klassisk duft af citrus og fyrrenåle. Desuden bidrager humlen til en karakteristisk bitterhed i smagen, og som modvægt hertil bruges maltsødmen til at skabe en balanceret helhed i smagsoplevelsen, hvor den let udtørrende bitterhed komplementeres af en god maltfylde, vurderer han.

Porter med espresso og vinstyrke

Imperial Vanilla Coffee Porter, der vandt sejren i kategorien med over 6 % alkohol, er med hele 10 % styrke på niveau med mange vine. Brygmester Torben Steenholdt betragter den stærke porter som en godnatøl , der bør nydes i mindre mængder og slurke.

Kaffe er den smagsnuance, man først møder, og som gør størst indtryk. Porteren karakteriseres ved brændte og karamelliserede malttyper, som giver de hårdtristede noter af kaffe og chokolade. Kaffeelementet underbygges ved at hælde 125 liter stærk espresso i hvert kar med 3.500 liter øl. Det duftes og smages tydeligt, fortæller han.

Kaffen stammer i øvrigt fra Middelfart-risteriet Grower s Cup og er helt friskbrygget, når den hældes ned i ølkarret. Kaffen er nyristet inden brug, da vi gerne vil bevare mest muligt af aromaen i det færdige øl. Vi brygger kaffen lige ved siden af ølkarret på den gammeldags måde med store gryder og kogende vand, og de sorte dråber hældes først i karret, lige inden øllet skal til at gære, forklarer Torben Steenholdt.

Han tilføjer, at der også er tilsat vanilje, der giver en blødere og rundere aroma, samt rigelige mængder humle for at undgå, at øllet bliver klistret og for sødt. Det dufter først og fremmest af kaffe, men har samtidig fået et ordentligt skud aromahumle. Dermed opnås god balance mellem det søde og det bitre, slutter brygmesteren.

--

Fakta

Indslev Bryggeri er grundlagt i 1897 og genåbnede efter mange års lukning i 2006 som Danmarks første hvedeølsbryggeri. Bryggeriet har vundet talrige priser, og dets produkter kan i dag købes i supermarkeder, i specialforretninger og på restaurationer i ind- og udland.

--

Billedmateriale

Foto 1: Ugly Duck har solgt langt bedre end forventet, og det er dejligt, at de også anerkendes af Danske Ølentusiasters medlemmer for deres nyskabende smag, siger direktør Anders Busse Rasmussen fra Indslev Bryggeri. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/ILB/ILB-DOP1.JPG

Foto 2: Ugly Duck Simcoe & Chinook IPA, som vandt sejren i kategorien op til 5,9 % alkohol, betegnes af brygmester Torben Steenholdt som en øl for humlenørder . Øllet har en kraftig og frisk aroma med duft af citrus og fyrrenåle. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/ILB/ILB-DOP2.TIF

Foto 3: Den anden vinderøl, Ugly Duck Imperial Vanilla Coffee Porter, karakteriseres ved brændte og karamelliserede malttyper, som giver noter af kaffe og chokolade. Der hældes desuden 125 liter friskbrygget espresso i hvert ølkar. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/ILB/ILB-DOP3.TIF

Foto 4: Indslev Bryggeri er grundlagt i 1897. Efter mange års lukning genåbnede virksomheden i 2006 som Danmarks første hvedeølsbryggeri og har siden da vundet mange priser. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/ILB/ILB-DOP4.JPG

Billederne kan hentes i højtopløselige udgaver fra ovenstående placeringer.

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, chokolade, Odense, P4, Canada, udland, 2012, virksomhed, cognac, 2006, Middelfart, supermarked, Fakta, kaffe,

tirsdag den 23. april 2013

Fødevarerejsehold ind i sag om hollandsk kød

Sagen om de mange tusinde tons kød af tvivlsom oprindelse fra den nederlandske virksomhed W. Selten fik i denne uge Fødevarestyrelsen til at sende Fødevarerejseholdet ud til de danske virksomheder, der ifølge de nederlandske myndigheder har handlet med W. Selten.

Formålet med kontrolbesøgene har været stikprøvevis at efterprøve, om virksomhedernes afrapportering til Fødevarestyrelsen på deres samhandel med virksomheden har været retvisende.

Gennemgangen viser, at godt halvdelen af de i alt 14 virksomheder, der stod på listen fra de nederlandske myndigheder, ikke havde varer, der skulle tilbagekaldes fra det danske marked. Det drejer sig om:

Anadolu Kød ApS, Beeflink ApS, Imex Meat ApS, JN Meat ApS, Skare Meat Packers K/S. Tomex Danmark A/S. Full House A/S og Defco A/S.

Fire virksomheder har tilbagekaldt varer fra deres aftagere. Det drejer sig om Denimex ApS, Cater Food ApS, Kødgros Vest A/S og Danish Food Company.

Herudover her en enkelt virksomhed, Carsten Møller Food A/S i Nørresundby, tilbagetrukket varer fra detailhandelen. jfr. også Fødevarestyrelsens tilbagetrækningsmeddelelse onsdag.

Virksomheden CHPs samhandel med W. Selten er stadig under efterforskning.

Ulovlighederne på W. Selten strækker sig over flere år. Fødevarestyrelsen har i sin gennemgang af de 14 danske virksomheder koncentreret sig om varer, der stadig kunne være på hylderne i grossist- og detailledet.

Det kan ikke udelukkes, at der kan være forbrugere, der har varer af ældre dato fra virksomheden i fryseren.

Fødevarestyrelsen kan ikke afvise, at der efterfølgende kan komme yderligere sager af relevans for Danmark, da der kan være varer, der er kommet til Danmark via mellemmænd uden for Nederlandene.

Sagen fra Nederlandene kort
De nederlandske myndigheder oplyste i sidste uge, at 14 danske fødevarevirksomheder var blandt de mange, der havde modtaget kød fra det nederlandske selskab W. Selten. Virksomheden skulle ifølge oplysninger fra de nederlandske myndigheder de seneste godt to år have distribueret 50.000 tons kød til flere europæiske lande, heriblandt Danmark. Varer fra virksomheden har ifølge det oplyste været uden korrekte oplysninger om oprindelse og sporbarhed og i flere tilfælde med indhold af udeklareret hestekød.

Kontakt

​Fødevarestyrelsens fødevareberedskab, Tenna Jensen, tlf. 2245 0688.

Læs mere her

tags: Danmark, euro, virksomhed, HP, Fødevarestyrelsen,

onsdag den 17. april 2013

Ulovlig slagter afsløret på Lolland

Fødevarestyrelsens Rejsehold har afsløret en ulovlig slagter på adressen Birketvej 233, 4952 Banholm på Lolland. Herfra blev der blandt andet solgt hakket oksekød, bøffer, medister og koteletter.

Virksomheden har ikke haft de lovpligtige tilladelser og har dermed ikke været omfattet af Fødevarestyrelsens kontrol af bl.a. hygiejne og indretning.

Lokalerne fremstod da også meget uhygiejniske og snavsede. Rejseholdet konstaterede mugvækst på spande til fødevareproduktion ligesom udstyret i de uautoriserede lokaler var nedslidt og rustent og dermed vanskeligt at rengøre.

Yderligere var temperaturerne på de varer som Fødevarestyrelsen fandt på stedet mellem 11 og 15 grader og dermed langt fra de anbefalede maksimalt 5 grader.

En hurtig gennemgang af ordrebøger på stedet viste, at der fra adressen er solgt en del varer til forbrugerne. Fødevarestyrelsen råder forbrugere, der har købt fødevarer fra adressen, til at kassere eller returnere kødet.

Virksomheden er varslet bøde for ulovlig drift af uregistreret virksomhed, uhygiejniske forhold, manglende sporbarhed samt manglende egenkontrol.

Kontakt

Yderligere oplysninger Fødevarestyrelsens pressevagt, tlf. 2284 4834.

Læs mere her

tags: virksomhed, Lolland, Fødevarestyrelsen,

tirsdag den 16. april 2013

Guld til dansk kaffe

Peter Larsen Kaffe fra Viborg løb med guldet i dagligvarehandlens afstemning om Årets Kaffe 2013.

Vi er meget begejstrede, overvældede og naturligvis stolte over denne pris, lyder det spontant fra adm. direktør Claus Bertelsen hos den jyske kaffeproducent Peter Larsen Kaffe. I en rundspørge foretaget af fagbladet SuperAvisen blandt landets ca. 4000 dagligvarebutikker løb kaffefirmaet fra Viborg med prisen som Årets Kaffe.

I mere end 110 år har kærligheden til naturens gode smag været drivkraften for vores virksomhed, fortæller Claus Bertelsen - dette udgangspunkt har ført os gennem en bæredygtig og stabil udvikling, som altså nu kulminerer med denne meget fornemme hæder. Det er dejligt og bekræfter os i vores grundliggende filosofi om hele tiden at holde fokus på håndværket og den gode råvare.

Glæden over prisen som Årets Kaffe 2013 bliver for Peter Larsen Kaffe ikke mindre af, at den blev vundet foran større og væsentlig mere kendte mærker som bla. Merrild og Karat.

Vi ved fra smagstests og forbrugerpaneler rundt i landet, at vores kaffe er vellidt og nydes i mange dagligstuer og på arbejdspladserne. Alligevel er det overraskende for os, da vi trods alt er en mindre aktør på det danske marked, siger Claus Bertelsen.

Smagen er bare bedre, derfor vælger vi den

Lina Steffensen fra Rema 1000 i Veksø er en af dem, som har afgivet sin stemme til fordel for Peter Larsen Kaffe. Hun forstår ikke overraskelsen hos direktøren i Viborg.

Smagen af Peter Larsen Kaffe s bønnekaffe er ganske enkelt bare bedre end alle andre. Smagen er rund og mild, ikke bitter og skarp som det ellers ofte er tilfældet med kaffe i Danmark, konstaterer Lina Steffensen.

Billedtekst:
Faglig stolthed og evnen til fornyelse spillede afgørende ind, da Peter Larsen Kaffe løb med prisen som Årets Kaffe 2013. Direktør Claus Bertelsen og produktionsfolkene i Viborg viser diplomet frem.

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, 2013, Viborg, virksomhed, Rema 1000, kaffe,

lørdag den 13. april 2013

Få værdi for dine penge

Hjemmeside for restauranttilbud forsøger at bane sig vej gennem den uoverskuelige mængde af tilbudssider. Hos Restaurant 2 Night mener man, at det er en generel misforståelse, at de største rabatter giver forbrugeren mest for pengene. Derfor prioriterer de værdien af madoplevelsen fremfor store rabatter.

Restaurant 2 Night udbyder restauranters sidste ledige borde med en rabat på typisk 20-30 %, men det handler i endnu højere grad om at formidle madoplevelser, som er værd at huske. Her er således tale om et tilbudskoncept for madoplevelser, hvor rabatten er til stede men kommer i anden række. Dette bør den også, hvis man spørger partner og kommunikationsansvarlig hos Restaurant 2 Night, Per Boetius, som siger:
Mange tror, at jo større rabat de får desto bedre handel. På R2N.dk kan man sortere restauranternes tilbud efter værdi for pengene, som bygger på mere end 6.000 brugeranmeldelser, og her er det ikke de største rabatter, der dominerer toppen af listen .

Stoler du blindt på tilbudssider
Forskere i forbrugeradfærd har længe påpeget, at vi forbrugere har en tendens til at stole blindt på de priser/værdier, som vi får oplyst. Vi er draget af høje rabatter, og glemmer ofte at stille spørgsmålstegn ved den oplyste normalpris. Restaurant 2 Night mener, at dette er tilfældet ved mange brugere af tilbudssider. Der er altså risiko for, at der kan være manipuleret med normalprisen eller justeret på kvalitet og mængde. Derfor bliver det svært at sikre sig uforglemmelige madoplevelser, når man blindt jager store rabatter på diverse tilbudssider.

Restaurant 2 Night lægger derfor en stor indsats i at skabe et forum, hvor brugene kan læse hinandens anmeldelser af madoplevelser, og de mange restaurantanmeldelser har til formål at agere som kvalitetssikring samt at være inspiration til fremtidige restaurantbesøg. Fx udtaler Berit Hasenkam på R2N.dk: En fantastisk mulighed for at prøve nye steder, gode brugbare anmeldelser og fornuftig rabat .

Restauranternes rolle
Det er vigtigt for os, at vi indgår i et samarbejde med restauratørerne, som er langsigtet. Vi har ikke til hensigt at give restauranter et kortvarigt løft via det, man kan kalde hit-and-run marketing, men derimod at skabe en stigning i antallet af gæster på længere sigt , udtaler Per Boetius. Restauranterne og Restaurant 2 Night retter derfor i fællesskab fokus mod at levere så stor værdi for pengene, at folk har lyst til at komme igen.

Læs mere her

tags: restaurant, penge, kommunikation, Forsker,

torsdag den 11. april 2013

Winefight på hotel Skagen Strand

Lørdag den 20. april kan man komme med til Winefight. Her skal gæsterne dyste mod hinanden og afprøve deres viden om vin. Men der bliver også plads til herlige smagsoplevelser og underholdende historier.

I januar 2013 fik restauranten i hotel Skagen Strand to nye forpagtere: Henrik Tachau Kristensen (Restaurant De2Have, Skagen) og Dennis Sommer (Restaurant 2Takt, Frederikshavn). Begge herrer er kendt for god mad og for at være initiativrige. Nu har de barslet med en helt ny event: Winefight.

De tre vinfolk bag Winefight er:
Flemming Olsen, Direktør for Jyskvin. Flemming er vinkøbmand og er altid med på vin noderne med de bedste repræsentanter fra hele verden.
Ann Hoff, Sommelier fra Penny Lane & Rosdahls og nu sælger hos det hæderkronede Otto Suenson.
Henrik Tachau Kristensen, Sommelier og restauratør på De2Have, Skagen Strand og 2Takt samt 1010 Vinimport.

Til årets Winefight på Skagen Strand den 20. april er det de tre dygtige Sommelierer og vinimportører, der har sat rammen for aftenens udfordringer. Der serveres en delikat 4 retters menu med 3 vine til hver ret. Her skal gæsterne bedømme, hvilken vin der smager bedst og passer bedst til maden. Arrangørerne lover, at det bliver en underholdende aften med godt humør, vinsnak og ikke mindst unikke smagsoplevelser.
Pris per person er kr. 695 og inkluderer aperitif, 4 retters menu, 12 vine, kaffe og sødt.

Læs mere her

tags: restaurant, 2013, Frederikshavn, kaffe,

tirsdag den 9. april 2013

nemlig.com udvider ? fordi alle har ret til handlefrihed

Friheden til at kunne sidde derhjemme i sofaen, i S-toget eller på ferien og bestille sine dagligvarer, der leveres direkte til døren, er noget rigtig mange forbrugere drømmer om. nemlig.com får dagligt henvendelser fra danskere, der efterspørger levering i lige præcis deres område. En netop afsluttet afstemning på Facebook og nemlig.coms hjemmeside har vist en kæmpemæssig interesse. Her har mere end 4.000 forbrugere ønsket sig nem og bekvem bestilling og levering af dagligvarer i deres område. Derfor har nemlig.com besluttet at åbne op for levering af dagligvarer i yderligere 15 områder fra d. 10. april, og har dermed sørget for handlefrihed til endnu flere.

Forbrugerne handler dagligvarer på nettet som aldrig før, en tendens som bl.a. Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) bekræfter.

FDIH har fra 2010 til 2012 set en fordobling indenfor handel af dagligvarer via nettet målt på antallet af gange, hvor danskerne handler dagligvarer og køber mad via nettet. Udviklingen er bl.a. et udtryk for, at butikkerne bliver stadig bedre til at ramme forbrugernes forventninger om enkel og nem handel fx via apps, sikker levering og distribution, der møder et afgørende krav hos fx børnefamilierne nemlig bekvemmelighed , siger Anette Falberg, Adm. direktør hos FDIH.

Den bekvemmelighed vil nemlig.com gerne give til endnu flere, og det er derfor med glæde at yderligere 15 områder nord og vest for København fra den 10. april kan få levering af dagligvare. De nye områder, der fremover får adgang til de mere end 6.000 dagligvarer og delikatesser samt det største udvalg af økologiske varer på nettet er Helsingør, Espergærde, Snekkersten, Ålsgårde, Hellebæk, Gørløse, Fredensborg, Kvistgård, Slangerup, Frederikssund, Ølstykke, Stenløse, Veksø Sjælland, Tune og Jyllinge.

Sund og naturlig vækst
De seneste par uger har nemlig.com spurgt forbrugerne på deres hjemmeside og på Facebook, hvilke nye områder de ønsker levering i. De 5 områder, som har fået størst tilslutning ud af de i alt 15 valgmuligheder, ville efter Påske blive nye leveringsområder. Men interessen har vist sig at være kæmpe stor i alle områderne, og det har fået nemlig.com til at beslutte sig for at imødekomme efterspørgslen i alle 15 områder.

Jeg er meget begejstret over den store interesse, der er for vores koncept. Vi får dagligt ønsker fra forbruger om at levere dagligvarer i deres område, så derfor er jeg meget tilfreds med, at vi nu kan foretage en massiv udvidelse og dermed gøre de daglige indkøb lettere for endnu flere travle danskere. For os handler det netop om at give ultimativ handlefrihed til forbrugerne, så de kan bruge deres kostbare tid på alt det i livet, der er meget sjovere end de daglige indkøb , siger Adm. direktør og stifter af nemlig.com, Stefan Plenge.

Åbent 365 dage om året
Umiddelbart før Påske udvidede nemlig.com også åbningstiderne, hvilket betyder, at der fremover vil være adgang til bestilling og levering af de mere end 6.000 dagligvarer og delikatessevarer alle årets 365 dage inklusive helligdagene, hvor store dele af den traditionelle dagligvarehandel holder lukket.

For mere information besøg www.nemlig.com.

Om nemlig.com
nemlig.com åbnede d. 25. august 2010, og er i dag Danmarks største online supermarked med over 250 ansatte. Omsætningen ligger på et trecifret millionbeløb og forventes fordoblet i løbet af 2013. nemlig.com har mere end 6000 dagligvarer på hylderne, heraf mere end 900 økologiske varer og mere end 650 discount varer.
nemlig.com har også et stort udvalg af delikatessevarer og samarbejder med Lagkagehuset, Slagter Lund, Cofoco, Løgismose, Sv. Michelsen, Lynhjem Oste, Aalbæk Specialiteter, A. C. Perch s Thehandel, Risteriet, Rossini, Mill & Mortar, Fiskemanden og slagtermester Jan Sten Hansen.
nemlig.com leverer varer i hele Storkøbenhavn fra Helsingør i nord til Køge i syd, samt Frederiksund og Roskilde i vest. nemlig.com bygger på avanceret brug af it og vandt i 2011 E-handelsprisen i Danmark og bronze ved den tilsvarende internationale konkurrence European E-commerce awards 2011 ved Global E-commerce Summit.


For billedmateriale og anden information kontakt venligst
Christina Vedel
E-mail: christina@pencilpr.dk
Tlf.: 31 31 91 06


For anden information kontakt venligst
Jan Møller, Salg- og Marketingchef, nemlig.com A/S
Mob.: 70 33 72 33
E-mail: kontakt@nemlig.com


Udvidelser
3000 Helsingør
3060 Espergærde
3070 Snekkersten
3140 Ålsgårde
3150 Hellebæk
3330 Gørløse
3480 Fredensborg
3490 Kvistgård
3550 Slangerup
3600 Frederikssund
3650 Ølstykke
3660 Stenløse
3670 Veksø Sjælland
4030 Tune
4040 Jyllinge

Læs mere her

tags: Danmark, 2010, 2011, København, direktør, Sjælland, 2013, Køge, bronze, Facebook, Jyllinge, Roskilde, 2012, S-tog, supermarked, Helsingør, Europe, konkurrence, FDIH, E-handelspris, økologi,

onsdag den 3. april 2013

Gratis is til hele Danmark ? og flere på vej

Selvom påsketemperaturen var lav, stod solen højt, da Frisko uddelte ikke mindre end 70.000 is, i anledning af overgangen til sommertid i søndags. Dette blev fejret blandt danskerne i samtlige 7-Eleven-butikker landet over i søndags.

Køerne var længere end nogensinde, da danskerne via likes på Facebook havde bestemt antallet af is, der skulle uddeles på dagen, hvor vinter blev til sommer og istiden for alvor blev skudt i gang.

- Det er en fornøjelse at se hvordan Frisko Sommertid-eventen spreder glæde blandt danskerne, når sammen starter den officielle sommertid med en is i solen, siger Ditte Nielsen, der er Brand Manager i Frisko

Ved 7-Eleven på Gammeltorv/Nytorv i København, Immervad i Aarhus og Vestergade i Odense var der skruet ekstra op for forårsstemningen. Her var arealet udenfor 7-Eleven-butikken nemlig arrangeret som et sommerunivers med rullegræs, strandstole og parasoller, hvor forbipasserede kunne nyde den kolde is i solen.

Ny Frisko App giver flere gratis is-oplevelser

I forlængelse af eventen lancerer Frisko nu en helt ny app til danske is-entusiaster, der udover underholdning, iskolde nyheder og sjove konkurrencer, giver en gratis Filur ved download.

Filuren kan fås hos alle landets Schell-tankstationer hele uge 14. Søg på Frisko og hent app en i App Store & Google Play!

-------

Om Frisko:

På Friskos iskort finder du et bredt udvalg af spændende varianter for enhver smag, blandt andet en lang række bæredygtige Rain Forest Alliance-certificerede fristelser fra Magnum og Daim.

Navnet Frisko går tilbage til 1930'erne, hvor virksomheden var en blandt flere end 150 is- producenter rundt om i Danmark. Opkøb, fusioner og konsekvent fokus på kvalitet og det rigtige sortiment har gjort Frisko til Danmarks største og mest populære is-producent. Frisko er en del af Unilever- koncernen.

Mød Frisko på Facebook:
http://www.facebook.com/FriskoIs

Og på web:
http://frisko.dk


Læs mere her

tags: Danmark, København, Odense, Facebook, Google, virksomhed, konkurrence,

tirsdag den 2. april 2013

Smart app omdanner din iPad til madvægt

En ny app benytter den berøringsfølsomme overflade på din iPad til at veje madvarer, som automatisk indføres i din kostdagbog.

App en hedder TouchWeight og omdanner din iPad til en rigtig smart kombination af kostplanlægning og slankekur.

Den tracker din kost ved at du vejer maden PÅ din iPad - direkte på touchskærmen - og som programmørerne skriver på typisk jeg må hellere gøre opmærksom på det klart indlysende -amerikansk facon, som bør du bruge en beskyttende skærmfilm for selvom din iPad er let at tørre af, er skærmen trods alt mere bakterievenlig.

Måden app'en fungerer på, er at touch-delen af skærmen i stedet for touch bruges til at måle trykket, dvs. vægten. Det blev muligt med Apples iOS6 api.

Når du lægger noget på og vægten er konstateret, skal du via en 4-skridt proces oplyse hvilke type fødevare, der er tale om, hvorpå app en.

Dvs. den kan føre regnskab med din kostplanlægning meget lettere end vi hidtil har kunnet, hvor alt har skullet vejes og indtastes manuelt.

Iflg. den roadmap udviklerne har sendt til Apple, vil næste version af app en komme til automatisk at kunne synkronisere med eks. Evernote (motion) og Withings (kropsvægt og fedtprocent) super cool!

Du kan læse mere om app en her => http://www.livingsmarttv.dk/ attachment_id=13017

App en udkommer kun til iPad Retina og hverken iPhone eller iPad Mini fordi skærmene er for små til almindelige portionsanretninger.

Læs mere her

tags: regnskab, slank, bakterie, iPhone, programmør,