torsdag den 24. september 2015

To fynske restauranter er blandt Danmarks bedste


I august måned er to fynske restauranter blandt de restauranter i hele Danmark, som har fået de bedste anmeldelser fra gæsterne. Det viser en ny opgørelsen fra bookingsitet, DinnerBooking.comNæsten 16.000 gæster har bedømt de danske restauranter via DinnerBooking i august måned. Og selvom mange af de særligt gode restauranter er placeret omkring hovedstaden, er det ikke kun her, restauranterne kan imponere, viser en ny opgørelse.

I Nyborg er Lieffroy en trofast topscorer på DinnerBookings top 5 liste, men nu har også Rudolf Mathis i Kerteminde meldt sig på banen som en af Danmarks bedst gæsteanmeldte restauranter.

Travlhed på de fynske restauranter

Noget tyder på, at de særligt gode gastronomiske oplevelser ikke blot er forbeholdt hovedstaden og Aarhus. På restaurant Lieffroy kan manden bag, Patrick Lieffroy, da også berette om, at mange gæster kommer langvejsfra for at besøge restauranten:

"Vi har oplevet en ret stor stigning i antallet af gæsterne, og de kommer både fra Jylland og Sjælland," fortæller han og tilføjer:

"Det hænger blandt andet sammen med vores nominering som Årets Restaurant af Den Danske Spiseguide, hvor vi har fået mere opmærksomhed fra medierne."

Top 5 i Danmark i august

Restaurant Frederiks Have, Frederiksberg
Studio, København K
Restaurant Skovmøllen, Højbjerg
Lieffroy, Nyborg
Restaurant Rudolf Mathis, Kerteminde
Læs også: Stormløb med den nyåbnede Rungsted Kro

Om opgørelsen

Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking, får vedkommende tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. I modsætning til andre brugeranmeldelser kan gæsten kun anmelde en restaurant umiddelbart efter, at vedkommende har besøgt den. Denne opgørelse er baseret på 15.494 gæsteanmeldelser i august.

Læs mere her

tags: Danmark, København, restaurant, Sjælland, Frederiksberg, Nyborg, Jylland, nominering, hovedstad, penge,

onsdag den 16. september 2015

Hormonforstyrrende stoffer kan påvirke brystudviklingen


Hormonforstyrrende stoffer kan påvirke brystvævets udvikling i mennesker, peger rottestudier på. Stoffernes effekt på brystvævets tidlige udvikling kan imidlertid blive overset med nuværende metoder til at risikovurdere kemikaliers hormonforstyrrende virkninger. Det er nogle af konklusionerne i et ph.d.-projekt fra DTU Fødevarevareinstituttet.Toksikologiske undersøgelser af hormonforstyrrende stoffer har hidtil i høj grad haft fokus på, hvordan stofferne kan være med til at forårsage de forandringer, der er observeret i drenges reproduktionssystem. Der er imidlertid også en tendens til, at piger går tidligere i puberteten og i en tidlig alder udvikler bryster. Studier har fx vist, at pigers brystudvikling kan være følsom for hormonforstyrrende stoffer.

I et ph.d.-studie fra DTU Fødevareinstituttet har Karen Riiber Mandrup undersøgt udviklingen af reproduktionssystemet hos rotter, der blev udsat for hormonforstyrrende stoffer i fostertilstanden og via modermælken.

Hunrotter – der blev brugt som model for mennesker – blev udsat for hormonforstyrrende stoffer under drægtighed og efter fødsel, indtil ungerne var fravænnet. Derefter blev effekten af forskellige stoffer på udviklingen af ungernes ydre kønsorganer og brystvæv undersøgt. Resultaterne viste, at miljørelevante østrogene stoffer – såsom bisphenol A, parabener og UV-filtre – så ud til at øge væksten af brystvæv hos de unge hunrotter.

Effekt på brystudviklingen kan blive overset
Når kemikalier bliver undersøgt for sundhedsskadelige virkninger, anbefaler nuværende OEDC guidelines, at brystvævet fra voksne dyr undersøges for hormonforstyrrende virkning. Men Karen Riiber Mandrups ph.d.-studie peger på, at effekten på brystvævets udvikling kan blive overset, hvis undersøgelser af brystvæv kun foretages i voksne dyr.

Mulig risiko for effekter i mennesker
Et af studierne, som netop er publiceret, viste øget brystudvikling hos rotter udsat for en blanding af miljørelevante kemikalier. En sammenligning af den dosis, som rotterne fik, med det, som mennesker udsættes for, viser, at sikkerhedsmargenen er for lav for de mest eksponerede mennesker. Der mangler dog stadig viden om effekterne ved lavere doser.

Tidlig brystudvikling øger risiko for kræft
En øget brystudvikling hos de unge rotter kan give mistanke om lignende effekter hos mennesker. Det er bekymrende, hvis piger, som udsættes for hormonforstyrrende stoffer, udvikler bryster i en for ung alder, da en tidlig brystudvikling kan hænge sammen med en øget risiko for udvikling af brystkræft senere i livet.

Karen Riiber Mandrup understreger dog, at flere studier er nødvendige for at undersøge, hvad de tidlige forandringer af brystvævet betyder på længere sigt, samt om hormonforstyrrende stoffer bidrager til tidlig brystudvikling og/eller brystkræft hos mennesker.

Læs mere her

tags: brystkræft, kemi, DTU, miljø, parabener,

tirsdag den 15. september 2015

Den ultimative grøntsagskogebog


I dag udkommer den ultimative grøntsagskogebog! "Grønt og skønt" fra FADL's Forlag er en grøn kogebog uden løftede pegefingre og fanatisme – her er det glæden til mad og den gode smag, der er i centrum.Bogen er spækket med retter, hvor grøntsagerne er i centrum. Du finder alt fra morgenmad til desserter, ideer til madpakken og gæstemad.
Alle opskrifter er nemme at gå til, og du vil hurtigt finde ud af, at det ikke behøver at være besværligt at få flere grøntsager ind i hverdagen.
Det er madblogger Camilla Thelins første kogebog. I mere end 200 opskrifter deler hun ud af sin viden og gode ideer til et lidt grønnere liv.
Med "Grønt og skønt" er der 100 procents grøntsagsglæde—og det smitter!

Fra bogens forord:
"Jeg håber at bogen her kan inspirere dig til at arbejde videre med dejlige grøntsager og udforske de mange muligheder, de rummer. Husk at lege med grøntsagerne og prøv at tilberede dem forskelligt fra gang til gang. Hvorfor altid koge et blomkål, når det kan både steges, bages, grilles, sauteres, marineres eller blot spises råt Leg med konsistensen, leg med teksturen og leg med smagen. Lad grøntsagernes tilberedning tilfredsstille både øjet og ganen. Tænk på de 5 grundsmage - sødt, salt, surt, bittert og umami - så får du det bedste resultat.
Gå endelig i gang. Det handler om at være eventyrlysten. Om at lege med råvarerne og glæde sig over de fantastiske grøntager".


Læs mere her

tags: råvarer, blogger, Forlag,

fredag den 11. september 2015

Her er den bedste restaurant på Sjælland lige nu


I august måned er en restaurant på Frederiksberg strøget ind på 1. pladsen over de restauranter, som har fået de bedste gæsteanmeldelser på Sjælland. Se hele listen her.I København er det gastronomiske niveau tårnhøjt, og konkurrencen blandt de gode restauranter er hård. Men i den forgangne måned er der alligevel en håndfuld restauranter, der har gjort sig særligt positivt bemærkede blandt gæsterne. Og det gælder i særdeleshed Restaurant Frederiks Have på Frederiksberg.

Ifølge en opgørelse fra bookingsitet DinnerBooking.com, der er baseret på over 11.000 gæsteanmeldelser, er Restaurant Frederiks Have på Frederiksberg den restaurant på Sjælland, som har haft de mest tilfredse gæster i august. Restauranten har gennemsnitligt modtaget 5,68 ud af 6 point af gæsterne.

Stort fokus på betjening
Restaurant Frederiks Have er ejet af ægteparret Ole og Eva Sellberg, der har været at finde i restauranten i de sidste 15 år. Og Ifølge dem kan de gode gæsteanmeldelser særligt tilskrives et fokus på betjeningen:

"Både mad og betjening skal selvfølgelig gå op i en højere enhed, når man skal holde gæsterne tilfredse, og derfor er det en holdindsats fra både kokke og tjenere. Men hvis jeg skal pege på noget, som kan gøre den lille forskel, er det nok betjeningen," fortæller Eva Sellborg og uddyber:

"Vi arbejder rigtig meget på at få gæsterne til at føle sig velkomne uden at være for påtrængende. Det handler om at kunne læse gæsterne, for der er rigtig stor forskel på, hvordan de gerne vil behandles – nogle vil eksempelvis gerne fortælle lidt om sig selv, mens andre hellere vil have mere ro," forklarer hun.

Stabilitet for gæsterne
Spørger man Ole Sellberg handler det herudover om at give gæsterne en form for tryghed:

"Når man kommer ind i restauranten, vil man altid møde enten Eva og mig, og den stabilitet tror jeg også betyder noget for gæsterne. Derudover gør vi jo selvfølgelig meget for at prøve at sikre det samme niveau hver gang, man besøger os," fortæller han.

Eva og Ole Sellberg fortæller, at de både har en stor andel af stamgæster fra området og turister, der har hørt om stedet fra andre.

"Vi ligger jo lidt gemt væk her på en sidegade på Frederiksberg, så det er dejligt, at gæsterne finder frem til os alligevel," fortæller Ole Sellberg.

Top 5 på Sjælland i august
1. Restaurant Frederiks Have, Frederiksberg
2. Studio, København K
3. Babette, Vordingborg
4. Støvlet Katrines Hus, Sorø
5. Restaurant Nepali Bhancha, København N

Om opgørelsen
Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking, får vedkommende tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. I modsætning til andre brugeranmeldelser kan gæsten kun anmelde en restaurant umiddelbart efter, at vedkommende har besøgt den. Denne måned opgørelse over Sjælland er baseret på 11.451 gæsteanmeldelser. På bookingsitet DinnerBooking.com kan man se booke bord og se gæsteanmeldelser for over 550 restauranter og caféer.

Læs mere her

tags: København, restaurant, Sjælland, Frederiksberg, penge, Vordingborg, konkurrence,

tirsdag den 1. september 2015

Grænseværdi for fluorerede stoffer i fødevareemballage


Fødevaremyndighederne har indført en vejledende grænseværdi for fluorerede stoffer i fødevareemballage for at reducere brugen af stofferne, som kan være skadelige for både mennesker og miljø. Grænseværdien er udarbejdet af forskere fra DTU Fødevareinstituttet i tæt samarbejde med danske og udenlandske myndigheder, forskere og industrien.Fluorerede stoffer er kunstigt fremstillede kemiske forbindelser, der skyer vand, fedt og smuds. De bliver brugt i et utal af produkter, blandt andet i fødevareemballage af pap og papir, for at gøre dem vand- og fedtafvisende.

Fluorerede stoffer er problematiske, fordi de er svært nedbrydelige og ophober sig i både mennesker og i miljøet. Nogle af dem har også kendte sundhedsskadelige effekter og kan fx forårsage kræft, øge kolesterol og sænke immunforsvaret. De kan også påvirke menneskers reproduktionsevne og overføres fra mor til barn i fostertilstanden og igennem modermælken.

Vejledende grænseværdi sat
Miljø- og fødevareministeren har i august 2015 indført en vejledende grænseværdi for brugen af fluorerede stoffer i fødevareemballage. For virksomheder, der ønsker at overholde den vejledende grænseværdi, er den så lav, at der ikke kan anvendes fluorerede stoffer i emballagen. Den tillader kun et utilsigtet indhold fra fx genbrugspapir.

Ministeren vil desuden arbejde for, at reguleringen af fluorerede stoffer i pap og papir på EU-niveau bliver strammet.

Det er forskere ved DTU Fødevareinstituttet, der – med afsæt i videnskabelige data indsamlet gennem de seneste ti års arbejde med fluorerede stoffer – har beregnet den grænseværdi, myndighederne har indført som vejledende. Den er sat på et niveau, som tager højde for både praktiske, miljømæssige og økonomiske hensyn for virksomheder, forbrugere og kontrolmyndigheder.

Forskningen er primært finansieret af midler fra Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen og Forskningsstyrelsen.

Læs mere her

tags: Vejle, økonomi, kunst, EU, fødevareminister, virksomhed, kemi, DTU, Fødevarestyrelsen, fødevareemballage, videnskab, miljø, Forskning,