torsdag den 31. januar 2013

Tidligere direktør udfordrer Just Eat

Den tidligere Just Eat direktør, Morten Larsen har i perioden 2005-2011 skabt flotte resultater på den danske internet scene, og nu er han igen klar til at blande sig på takeawaymarkedet.

Moderne oplevelse samt kontante fordele
Morten Larsen har netop stiftet takeawayportalen Hungry.dk, som vil komme ind på markedet, og udfordre de etablerede konkurrenter. Hungrys mission er, at levere en mere moderne og brugerfokuseret bestillingsoplevelse, samt kontante fordele for såvel forbruger som restaurant.

Morten udtaler Jeg har travlt som CEO for Miinto Group, men det er en drøm at få fod under eget bord, som investor og bestyrelsesformand for Hungry. Jeg har en masse viden om branchen, og jeg glæder mig, til at se teamet skabe et stærkt alternativ på markedet.

Teamet bag Hungry
Hungry.dk kommer ikke helt grønne ind på markedet af flere årsager. Den ene er medarbejderne, som indtil videre blandt andet består af tidligere Just Eat ere Mattias Løwe og Rune Risom de indtager henholdsvis stillingerne som salgsdirektør og direktør.

Hvis man skal skabe en succes, så kræver det, at det helt rigtige team sammensættes. Det har været et stort fokusområde for mig udtaler Morten Larsen.

Delivery Hero leverer platformen
Tyske Delivery Hero, som driver takeawayportaler i 13 lande, og har flere end 30.000 restauranter i sit netværk, i bl.a. Sverige, Storbritannien og Australien, er også involveret i Hungry.dk. Delivery Hero er udvalgt som partner på teknologisiden, og leverer motoren til kommunikation med forbrugere og restauranter.
Delivery Hero har rejst mere end 550 millioner kroner i investering de sidste 24 måneder, og er en global spiller på takeawaymarkedet.

Morten Larsen udtaler Jeg brugte lang tid på, at undersøge markedet for den bedste partner på teknologisiden, og her har Delivery Hero overrasket positivt. De er innovative, proaktive, og så har de en gennemtestet platform.

Lanceringen af Hungry.dk forventes at ske i foråret 2013.

Læs mere her

tags: 2011, Sverige, Storbritannien, direktør, internet, restaurant, 2013, bestyrelsesformand, portal, teknologi, Australien, kommunikation, investor,

tirsdag den 29. januar 2013

Fastelavn er mit navn ? boller vil jeg have

To nye lækre opskrifter på hjemmebagte fastelavnsboller
med kokos/hindbærskum og sødmefyldt kransekage

Fastelavn falder i år allerede søndag den 10. februar. Og så er vi i gang med endnu en af børnenes store fester. Det er en god lejlighed til lidt bagehygge i køkkenet, og lave fastelavnsboller med familien.

Fastelavn er faktisk én af de ældste skikke, som har overlevet op til i dag. Den går helt tilbage til middelalderen, hvor det var en slags religiøs Roskilde-festival for voksne, hvor der blev festet igennem: Folk tog fri fra arbejde for at feste, spise og drikke sig i hegnet over flere dage, inden de skulle leve af brød, grød og fisk i hele 40 dage under fasten.

Fastelavn har altså ikke altid været børnenes fest. For et øjeblik kunne bonden klæde sig ud som en baron og baronen lege bonde. I dag er det desværre kun børnene, der leger deres indre drømme ud om at være prinsesser, Batman eller en farlig tiger. Bare for en dag.

I gamle dage blev puttet en levende sort kat i tønden, som blev banket til plukfisk. Katten skulle ofres, fordi den var månens listige, hellige dyr og man var overbevist om, at hvis en sort kat blev slået ihjel, så ville byen slippe for pest. Derfor er det ikke en tilfældighed, at papir-katten til fastelavnsriset eller på tønden er sort.

Fastelavn var også en lysfest, hvor man fejrede at vinteren snart var overstået, og at lyset og det spirende forår var lige rundt om hjørnet. Det kan du f.eks. markere med friske forårsgrene eller duftende hyacinter.

Ud over udklædning, og sjov og ballade med tøndeslagning med vennerne i børnehaven eller skolen, så er fastelavnsriset også en gammel tradition. Så ungerne kan rise far og mor ud af sengen om morgenen og om eftermiddagen hygges der med fastelavnsboller.

Opskrift vedlagt med foto:
Kokos fastelavnsboller med hindbærskum

Opskrift vedlagt med foto:
Fastelavnsboller med kransekage


Læs mere her

tags: Batman, Roskilde, prinsesse, børnehave,

fredag den 25. januar 2013

Nutidigt smørrebrød på Aarhus Folkekøkken

Aarhus Folkekøkken på Godsbanen lancerer nu dagligt nyt dansk smørrebrød til frokost. Udgangspunktet vil være det klassiske smørrebrød, som vi giver et tvist af vores egen kreativitet og tidens trend.

Historien:
Smørrebrød er ægte dansk, og på hvert et stykke er lige den garniture (tilbehør) som smagsmæssigt lige præcis passer til den enkelte pålægstype, i mødet mellem det sure, det salte og det søde.
Smørrebrødets rødder rækker helt tilbage til 1600-tallet, hvor husmoderen gik ud i marken til sin mand med frokostkurven, som indeholdt klemmer bestående af tykke skiver rugbrød med lidt ost og pølse.

Dette er udviklet siden det første stykke højtbelagte smørrebrød - dukkede op i klunketiden, hvor alt bar præ af at være overfyldt og overdådigt , - deraf det overfyldte luksussmørrebrød alle kender i dag.

Her kunne borgerskabet, som netop var kommet til byen som handlende eller industriherrer, spise det højtbelagte smørrebrød. For eksempel er den formentlig ældste smørrebrødsseddel, som kendes, fra restaurant Nimb i Tivoli fra 1883.

Aarhus Folkekøkken har inddelt smørrebrødet efter årstiden i de 4 kvartaler.

Smørrebrød Januar-Marts 2013

Luksus smørrebrød 45,- Eksempler:
Flæskesteg, rødkål, syltet agurk, sveskekompot.
Roastbeef, salt agurk, høvlet peberrod, sprøde løg, remo.
Pocheret æg, stenbiderrogn, purløgsemulsion, rejer fra læsø.
Rullepølse, rødbedesky, syltet perleløg, friteret kapers.
Røget laks, syltede svampe, dild i tekstur, sprøde rodfrugter.
Gule Kristian, syltede nødder.

Håndmadder 16,- Eksempler:
Flæskesteg med rødkål.
Roastbeef med remo og sprøde løg
Æg med purløgsemulsion og rejer fra læsø
Rullepølse med sky og rødløg.
Røget laks med syltede svampe.
Ost, finthakket rødløg.

Læs mere her

tags: restaurant, Tivoli, 2013, kreativ, frugt,

onsdag den 16. januar 2013

Dioxinfund i æg fra udegående høns

Fødevarestyrelsen har analyseret prøver af æg fra 30 mindre besætninger med udegående høns. I fire prøver er dioxin og PCB-indhold over grænseværdierne.
​Fødevarestyrelsen har analyseret prøver af æg fra 30 mindre besætninger med udegående høns. Prøverne er taget rundt om i landet. I fire prøver af æg er dioxin og PCB-indhold over grænseværdierne. De ramte besætninger har solgt direkte til forbrugerne, og har ikke leveret til ægpakkerier. Fødevarestyrelsen har lukket for salg af æg fra de fire gårde.

Langt de fleste æg overholder grænseværdien for dioxin. Det er derfor generelt ikke et sundhedsmæssigt problem at spise æg fra udegående høns økologiske eller konventionelle. Der er ikke set overskridelser i de økologiske æg, der er undersøgt.

Hvorfor er der fundet dioxin i æg
Dioxin er en miljøforurening og stammer især fra afbrænding af affald og fra industriproduktion gennem tiderne. Forureningen er blevet spredt via luften, så det i dag kan måles i stort set al overfladejord i Danmark. Forureningen stammer primært fra industri og forbrændingsanlæg fra lande syd og øst for Danmark. Der er set tilsvarende problemer i andre EU-lande.

Noget tyder på, at det høje indhold af dioxin primært findes i æg fra små hønsehold, da disse høns går mere ude end høns i store besætninger. Teorien er, at jo mere hønsene er ude, jo mere pirker de i jorden, og jo højere bliver indholdet af dioxin i æggene, men undersøgelsens foreløbige resultater er ikke entydige i forhold til denne sammenhæng.

Stadig mange uafklarede spørgsmål
Fødevarestyrelsen vil sammen med Miljøstyrelsen, DTU og branchen arbejde for at identificere mulige årsager, så tiltag kan iværksættes for at nedbringe mængden af dioxin i æg fra små udegående hønsehold. Fødevarestyrelsen vil samarbejde med branchen om vejledning til besætningsejere med små udegående hønsehold.

Hvad gør dioxin ved os
Dioxin er ikke akut giftigt, men kan være sundhedsskadeligt ved for højt indtag over længere tid. Dioxinindhold i fødevarer skal derfor begrænses. Vi kan dog ikke helt undgå dioxin, da det findes i alle animalske produkter.

Kontakt

Fødevarestyrelsens pressevagt, tlf. 2284 4834

Læs mere her

tags: Danmark, EU-lande, EU, jorden, DTU, Fødevarestyrelsen, miljø, økologi,

torsdag den 3. januar 2013

Salget af piskefløde eksploderer i december

Danskerne går ikke på kompromis, når der skal laves julefrokoster og julemiddage. I disse dage eksploderer salget af piskefløde, når danskerne foretager de sidste indkøb til risalamanden, sovsen og den irske kaffe.

Vi tager den ud af køleskabet til flødekartofler, gryderetter og friske jordbær. Vi får måske lidt ekstra af den, når vi besøger mormor. Men det meste af året spiller piskefløden en tilbagetrukket rolle i de fleste danskeres liv. Men så bliver det december og jul!

I julemåneden er der i den grad bud efter piskefløden på supermarkedernes kølehylder. Salget af piskefløde fordobles i december sammenlignet med resten af året. Det viser en opgørelse fra Arla på baggrund af tal fra analysevirksomheden Nielsen. Med andre ord indtager den gennemsnitlige dansker en halv liter 38 %-piskefløde i løbet af december. Og tallene bekræfter også, at julehyggen ikke er på skrump tværtimod har salget af piskefløde været let stigende siden 2009.

Når danskerne bruger timer i køkkenet på at lave risalamande og brun sovs, er fokus frem for alt på den gode smag. Holdningen hos mange er, at hvis den slags skal gøres fedtfattigt, kan man næsten lige så godt lade være, siger Tove Færch, leder af Karolines Køkken.

Årets absolut største dag for piskefløden er 22. december, hvor salget i Danmark topper. Samtidig viser søgningerne på Karolines Køkkens opskrifter på Arla.dk, at de flødeholdige opskrifter topper hitlisten i december måned. Og når vi når til juleaftensdag, er det ikke overraskende risalamande, som plejer at indtage listens førsteplads.

Det er vigtigt at prioritere sund og nærende mad i det daglige, og generelt skal man forsøge at begrænse brugen af fedtstoffer i madlavningen. Men det går ikke ud over vores sundhed, hvis vi tillader os selv lidt ekstra forkælelse i højtiderne og bruger fløde eller smør i madlavningen på samme måde, som vi heller ikke bliver mindre sunde af at nyde et enkelt glas rødvin eller et stykke god chokolade, siger Tove Færch, der i øvrigt har tænkt sig at spadsere en tur i skoven i pauserne mellem de kommende dages gode julemad for at komme den halve liter piskefløde til livs og opfordrer danskerne til at gøre det samme.

For yderligere oplysninger kontakt:

Tove Færch
Leder, Karolines Køkken
89 36 16 74

Læs mere her

tags: Danmark, 2009, juleaften, chokolade, Arla, december, hitliste, virksomhed, supermarked, kaffe,