fredag den 29. januar 2016

Her er årets bedste restaurant i Østjylland


Frøken Koch i Aarhus er den østjyske restaurant, som har fået de bedste anmeldelser fra gæsterne i hele 2015. Det viser en ny opgørelse fra bookingsitet DinnerBooking.com.Det er ikke nogen hemmelighed, at brødrene Koch gør det godt på madfronten med deres tre restauranter, Koch, Det Glade Vanvid og Frøken Koch. Men det udmønter sig ikke blot i roser fra restaurantanmeldere – også gæsterne står parat med rosende ord.

Det bliver nu ekstra tydeligt i en ny opgørelse fra bookingsitet DinnerBooking.com, der viser, at Frøken Koch er den restaurant i Østjylland, der gennemsnitligt har fået de mest positive anmeldelser i hele 2015.

Store ambitioner

Det er Michael Koch, der har den daglige ledelse af køkkenet på Frøken Koch, og han fortæller, at der da også er store ambitioner for stedet:

"Vi går sindssygt meget op i det her, og har store ambitioner for Frøken Koch - jeg vil jo gerne, at vi kan blive Danmarks bedste inden for klassisk dansk mad – med godt håndværk, gode råvarer og fornuftige priser," fortæller han og uddyber:

"Jeg tager selv til fiskehandleren hver morgen for at sikre, at vi får de gode råvarer, og vi har sat meget fokus på, at håndværket skal være helt i top."
Michael Koch fortæller desuden, at restauranten i den seneste tid har ændret på menukortet og konceptet:

"Vi har stadig fokus på de klassiske danske retter, men vi vil gerne give kvaliteten et ekstra step up. Derfor har vi udvidet repertoiret til at involvere mere raffinerede retter som hummersuppe med peberrodsfløde, laks "hollandaise" og peberboeuf af krogmodnet dansk oksemørbrad.."

Top 5 i Østjylland i 2015

1. Frøken Koch, Aarhus C
2. Kähler Villa Dining, Risskov
3. FREDERIKSGADE 42, spisestedet, Aarhus C
4. Fru Møllers Restaurant, Odder
5. Restaurant Skovmøllen, Højbjerg

Om opgørelsen

DinnerBooking.com er Danmarks største restaurantsite hvor du kan booke bord og se anmeldelser for over 600 forskellige restauranter og caféer. Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene.
Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restauranten, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Denne opgørelse er baseret på 29.804 anmeldelser af de østjyske restauranter i 2015.

Læs mere her

tags: Danmark, restaurant, råvarer, Østjylland, penge, sindssyg, Risskov,

tirsdag den 19. januar 2016

Globale tal for sygdomsbyrden fra fødevarer


Hvert år bliver hver tiende verdensborger syg af den mad, de spiser, og 420.000 dør som følge heraf. Det viser en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, som afdækker sygdomsbyrden ved fødevareoverførte sygdomme på globalt plan. Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har bidraget væsentligt til arbejdet.Viden om den fødevarebårne sygdomsbyrde er vigtig for at sætte mål for folkesundheden, prioritere ressourcer til kontrol og forebyggelse, og for at måle sygdommenes konsekvenser for folkesundheden og økonomien.

Statistikker over fødevarebårne sygdomme viser dog kun toppen af isbjerget, fordi kun få mennesker går til lægen, når de bliver syge af noget, de har spist. WHO har igennem det sidste årti med hjælp fra forskere fra hele verden arbejdet på at producere data, der kan korrigere for underrapportering og underdiagnosticering og derved finde frem til den reelle sygdomsbyrde – herunder har forskere fra DTU Fødevareinstituttet bidraget med væsentlige input.

Børn mest udsatte
Projektet viser, at hver tiende menneske på kloden i løbet af et år bliver syg af den mad, de spiser, og heraf mister 420.000 livet.

Fødevareoverførte sygdomme rammer alle aldre, men specielt børn er udsatte. De nye tal viser, at mere end en tredjedel af dødsfaldene sker blandt børn under fem, selvom denne aldersgruppe udgør mindre end en tiendedel af verdens befolkning.

Rapporten viser også regionale forskelle og afslører, at både forekomsten af fødevareoverførte sygdomme og dødelighed som følge deraf er højere i Afrika og Sydøstasien.

Dansk input
Som en del af et internationalt forskerteam har forskere fra DTU Fødevareinstituttet beregnet antallet af sygdomstilfælde og dødsfald, der er forårsaget af ni bakterier, vira og parasitter, som ofte smitter gennem mad og typisk giver diarre.

Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har også stået i spidsen for et globalt studie, der vurderer, hvor stor en andel af disse sygdomme, der kan relateres direkte til indtag af forurenet mad. Resultaterne præsenteres både globalt og regionalt.

Læs mere her

tags: økonomi, DTU, bakterie, organisation, Forsker, sygdom,

torsdag den 14. januar 2016

Slankemidler med hindbærketon kan være skadelige


Hvis julen har gjort bukselinningen lidt for stram, og et slankemiddel virker fristende i et forsøg på at genvinde figuren, råder forskere fra DTU Fødevareinstituttet til at være forsigtig med at købe produkter på nettet, der indeholder hindbærketon. Kun ganske få undersøgelser har vurderet hindbærketons sikkerhed. En ny undersøgelse fra forskerne peger på, at stoffet kan have adskillige skadelige effekter.Stoffet 4-(4-hydroxyphenyl)-2-butanon, der populært kaldes hindbærketon, giver hindbær det meste af deres smag. Stoffet er godkendt til brug som aromastof i fødevarer i ganske små mængder.

Et kilo hindbær indeholder 0,009-4,3 mg hindbærketon, så stoffet findes kun i meget små mængder i den friske frugt. Derfor anvender industrien hovedsageligt hindbærketon, der er kemisk fremstillet eller produceret ved hjælp af mikroorganismer.

Lille viden om indtag i store doser
En voksen person indtager via kosten i gennemsnit mellem 1,8 og 3,8 mg hindbærketon dagligt hovedsagelig fra anvendelse som aromastof. Stoffet findes dog også i visse slankeprodukter, det er muligt at købe via Internettet. Producenterne af disse produkter anbefaler en dagsdosis på mellem 100 og 1.400 mg.

Mens stoffet er godkendt som aromastof, har ingen danske eller internationale myndigheder godkendt sikkerheden ved at anvende store doser af stoffet som slankemiddel.

Problemet er ifølge et hold forskere fra DTU Fødevareinstituttet, at så store daglige indtag aldrig er blevet sikkerhedstestet. I nogle få forsøg har forsøgsdyrene tabt sig, men årsagen er ukendt. Hvis mekanismen bag et vægttab ikke er kendt, opfatter toksikologer generelt et vægttab i forsøgsdyr som et tegn på en skadelig effekt.

Computerhjælp til at kortlægge skadelige effekter
For bedre at forstå hvilke effekter stoffet kan have, har forskerne gjort brug af QSAR (Quantitative Structure-Activity Relationship). Ved hjælp af avancerede computermodeller forudsiger man skadelige effekter af et kemisk stof med udgangspunkt i, om stoffets kemiske struktur ligner stoffer, der allerede er testet.

QSAR har peget på, at stoffet kan have mulige skadelige effekter på både reproduktions- og hjerte-karsystemet samt på fosterudviklingen. Derfor bør stoffet undersøges nærmere for at afklare, om det er sikkert at anvende i de høje doser, der findes i slankemidlerne. Forbrugerne bør derfor være forsigtige med at bruge produkter, som indeholder hindbærketon.

Vurderingen af hindbærketon er ifølge forsker Lea Bredsdorff et godt eksempel på, hvordan værktøjet QSAR kan bruges i situationer, hvor meget få sikkerhedsdata er tilgængelige for at få en idé om et stofs eventuelle skadelige virkninger.

Navnet har afgørende betydning
Markedsføringen af slankeprodukterne med hindbærketon bliver på Internettet beskrevet som 100% naturlige, hvilket giver det indtryk, at stoffet er udvundet fra frugten. Sikkerheden ved stoffet afhænger dog ikke af, om det er udvundet fra frugten, eller om det er industrielt fremstillet.

Det er ikke tilladt at sælge slankeprodukter, der indeholder hindbærketon, i danske butikker.

Læs mere her

tags: computer, kemi, slank, DTU, værktøj, vægttab, frugt, slankeprodukt,

DING! DING! DING! Tuborg ringer ind til snerydning


Julen varer lige til påske, men derimellem kommer snerydning. I hvert fald hvis man skal tro Tuborg, der inviterer til snerydning på landets barer, cafeer og beværtninger fredag den 8. januar."Man siger julen varer lige til påske, men fredag rydder vi den sidste sne. Carlsbergs 250 nisser kommer ikke, mistelten er pillet ned, og nissehuerne pakket væk, men der er stadig Tuborg Julebryg i hanerne ude på landets barer, og den vil vores kunder gerne have tømt inden påske. Derfor inviterer vi til snerydning med en række gode tilbud klar på landets barer", siger Christian Sveigaard, der er Sr. Brand Manager for Tuborg.

"J-dag er siden 1990 blevet en del af danskernes juletraditioner. Den markerer, at vi går ind i juleperioden. Snerydning er en ny tradition, som vi afprøvede sidste år med stor succes, hvor vi sammen afslutter juleperioden. Og så er det sidste chance for at smage på sneen. Først om 11 måneder vender sneen tilbage", siger Christian Sveigaard.

Historien om juleøl begynder helt tilbage i 1905, hvor Carlsberg som det første bryggeri lancerede en stærk højtidsøl. Det var en påskebryg, og med påskebryggens succes fulgte flere højtidsbryg herunder en særlig kraftig julebryg i 1958 fra Carlsminde i Nyborg.

Den mest kendte og bedst sælgende juleøl i Danmark i dag er Tuborg Julebryg. Også hos Carlsberg selv er Tuborg Julebryg en vigtig bryg, og er Carlsbergs fjerde bedst sælgende øl.

Tuborg Julebryg blev første gang præsenteret i 1981, og det er især de markante og sjove reklamefilm, der blev lanceret i 1984, som har gjort bryggen kendt i hele landet. J-dag blev afholdt første gang i 1990, og i 2015 inviterede Tuborg for første gang til 'Snerydning'.

"Vi kan godt lide traditioner, der binder danskerne sammen. Både de store og små traditioner, og de seriøse og mere fjollede. Tuborg vil godt hjælpe med at holde traditionerne i hævd, fordi vi oplever, at både kunder og forbrugere sætter pris på det. Derfor agter vi at fastholde snerydning som en ny tradition, der afholdes hvert år den anden fredag i januar", siger Christian Sveigaard.

Læs mere her

tags: Danmark, Carlsberg, Nyborg, 1981, 1984,

onsdag den 13. januar 2016

Sådan sørger du for sund mad på offentlige institutioner


Hvordan sammensætter man den sundeste menu for vuggestuebørn, plejehjemsbeboere eller sygehuspatienter Og hvad nu, hvis menuen skal dække alle måltiderne på en døgninstitution De spørgsmål og mange flere besvarer en ny, opdateret udgave af bogen "Anbefalinger for den danske institutionskost", som Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og DTU Fødevareinstituttet står bag.Med den nye, opdaterede udgave af "Anbefalinger for den danske institutionskost" i hånden kan alle med ansvar for kosten på offentlige institutioner sikre sig, at de har den nyeste viden om kost og ernæring, når måltiderne skal planlægges. Det gælder fx administratorer, læger, sygeplejersker, sygehjælpere, økonomaer, ernæringsassistenter og kliniske diætister.

Den mad, der serveres på de offentlige institutioner, skal både være sund, smage godt og se indbydende ud. Måltidet spiller nemlig en afgørende rolle for både raske og syge menneskers trivsel og helbred. Med den nye bog får landets institutioner en konkret vejledning og inspiration til, hvordan de kan prioritere og skabe rammerne for det gode måltid i dagligdagen.

Desuden bruges bogen som en grundlæggende lærebog for professionsbachelorer indenfor ernæring og sundhed.

Vigtigt at skelne mellem rask og syg
Et af bogens vigtigste pædagogiske budskaber er, at det er nødvendigt at skelne mellem kost til raske og kost til syge. Maden til raske med normal appetit skal følge de officielle kostråd og således de generelle principper for sund mad.

Maden til patienter skal derimod indgå som en vigtig del af patientens behandling. Derfor bør man i højere grad tage hensyn til deres særlige behov for energi og næringsstoffer, når man planlægger deres kost – og det kan man få hjælp til i bogen.

Den nye – og femte – udgave af Anbefalinger for den danske institutionskost indeholder bl.a. de nye officielle kostråd, de Nordiske Næringsstofanbefalinger fra 2012 samt data fra de seneste undersøgeler af danskernes kostvaner.

Bogen er opdateret i et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og DTU Fødevareinstituttet.

Bogen udkom første gang i 1995. Sidste udgave er fra 2009.

Læs mere her

tags: 2009, 1995, sygehus, 2012, Sundhedsstyrelsen, plejehjem, DTU, energi, Fødevarestyrelsen, sygeplejerske, helbred, ernæring,