lørdag den 31. marts 2012

Der er penge i bæredygtighed

Det viser den første opgørelse af uddelingen af støttekroner på Fødevareministeriets grønne program GUDP. 195 mio. kr. er der i 2011 delt ud til 46 forskellige projekter, der via miljøteknologi- og viden bidrager til en bæredygtig udvikling af fødevareerhvervet.

Der er penge og vækst i bedre miljø det er konklusionen af årsberetningen fra GUDP. Det grønne støtteprogram har haft succes med at finde ideer og projekter, der kan få sat fart på den grønne omstilling ved på en og samme tid at øge bæredygtigheden og væksten i fødevaresektoren.

Vi skal have Danmark helt i front, når det gælder udviklingen af ny miljøteknologi og ­viden, der kan gøre fødevareerhvervet grønnere, styrke vores eksport og skabe job. Vi står med store udfordringer med erhvervets økonomi, pres på klimaet og et stort forbrug af sprøjtegifte og næringsstoffer. Med GUDP-midlerne får vi løsninger på bordet, der gavner både miljø og bundlinje. Derfor er jer rigtig glad for den store interesse for midlerne, og at der kommer så mange gode projekter ud af det , siger fødevareminister Mette Gjerskov.

Ko i osteklokke
Et af de mange initiativer, der har fået støtte er en overdimensioneret plastic-osteklokke til køer. Over 9 måneder skal den bruges som løbende klimatester for at undersøge sammenhængen mellem køernes klimabelastende metanudslip, mælkeproduktion og foderblanding. Der er også givet tilskud til et varslingssystem, der kan hjælpe danske kartoffelavlere til at begrænse forbruget af sprøjtemidler.

Vi er kommet rigtig godt fra start, med masser af gode ansøgninger og innovative projekter. Der er dog stadig klare forbedringspotentialer ikke mindst i forhold til at reducere brugen af sprøjtemidler og indsatsen for at opnå større merværdi pr. råvareenhed siger Tom Knutzen, formand for GUDP-bestyrelsen.

Fakta om uddeling af midler
Der har været to ansøgningsrunder til GUDP i 2011, en i april og en i september. Til de to runder modtog GUDP i alt 220 ansøgninger. 46 projekter fik tilskud på i alt 195 millioner kr. I begge runder kom ansøgningerne fra hele fødevaresektoren, lige fra projekter til at udvikle bæredygtig planteproduktion til nye fangstredskaber i fiskeriet.

GUDP s tilskud er fordelt ligeligt mellem virksomheder og forskningsinstitutioner

Kontakt:
Anders M. Klöcker, NaturErhvervstyrelsen, GUDP-sekretariatet, tlf.: 4189 2531

Læs mere her

tags: Danmark, 2011, økonomi, Tom Knutzen, fødevareminister, virksomhed, penge, teknologi, miljø, sprøjtegift,

torsdag den 29. marts 2012

Motorvejsløb med Fast Fruit

Ved motorvejsløbet lørdag den 24. marts slog idrætshallerne og Sønderborg Kommune igen et slag for, at gøre det sunde valg til det lette valg. Der blev solgt frugt- og grøntbakker samt smoothies, og netop disse lækre ting kan man købe i mange af kommunens idrætshaller.

- Vi brugte lejligheden til at vise, at børn, unge og voksne kan få sund mad i vores idrætshaller. Udover frugt- og grøntbakker samt smoothies har flere af hallerne sunde slush ice, sportsboller, pølser med lavt fedtindhold og grove pølsebrød. Det sunde kosttilbud er en del af kommunens sundhedspolitik, og det bliver rigtig godt modtaget af brugerne, siger Jesper Rosanes, formand for Sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune.

Siden 2009 har ni idrætshaller og Sønderborg Kommune arbejdet med projekt sund mad i hallerne og tilbagemeldinger fra hallerne viser, at de sunde alternativer bliver modtaget meget positivt. Brugerne synes, at det er dejligt, at der er kommet nye og ikke mindst sunde tilbud i hallernes cafeterier.

Den succesfulde indsats i idrætshallerne passer godt til Skolebørnsundersøgelsen 2010 som viser, at skolebørn og unge langt fra får den anbefalede mængde af frugt og grøntsager. En stor del af danske børn spiser mere sukker fra slik, chokolade og sodavand end det anbefales. Børn, som spiser store mængder af denne type sukker, risikerer at få for lidt af det sunde mad og kan på den måde få for lidt vitaminer, mineraler og kostfibre.

Yderligere oplysninger hos sundhedskonsulent Ulla Lassen på tlf. 2790 5540.

Læs mere her

tags: 2009, 2010, politi, chokolade, motorvej, Sønderborg, skolebørn,

onsdag den 28. marts 2012

Ingen fare ved multivitaminpillen

Er den daglige vitaminpille farlig Sådan spørger mange forbrugere i disse dage Fødevarestyrelsen på baggrund af en meget omtalt undersøgelse fra Rigshospitalet af en mulig sammenhæng mellem indtag af A-vitamin, E-vitamin, Betacaroten og øget dødelighed.

Fødevarestyrelsen har bedt eksperter på DTU Fødevareinstituttet om at gennemgå det nye studie af de særlige tre vitaminer for at kunne vurdere, om forbrugerne har grund til bekymring over de maksimumsgrænser, der er for vitaminer og mineraler i kosttilskud på det danske marked.

Fødevarestyrelsen forventer en tilbagemelding fra DTU Fødevare-instituttet inden Påske.

Med den viden Fødevarestyrelsen har, er der imidlertid hverken akut sundhedsfare eller grund til sundhedsmæssige bekymringer selv for de, der i forvejen får høje niveauer af vitaminer og mineraler via kosten og som dagligt spiser en almindelig multivitaminpille og kun indtager de anbefalede doser.

I Danmark får langt de fleste forbrugere dækket deres behov for vitaminer og mineraler gennem den almindelige kost. Derfor er rådet fra Fødevarestyrelsen da også fortsat, at man skal spise varieret og i overensstemmelse med de otte officielle kostråd frem for at forlade sig på kosttilskud.

Dog kan nogle befolkningsgrupper have brug for tilskud af vitaminer eller mineraler, bl.a. spædbørn, gravide samt småtspisende ældre.
Læs mere om kosttilskud og multivitaminer på www.altomkost.dk


Kontakt
Presseansvarlig, Erik Jepsen, 72276697.

Læs mere her

tags: hospital, Danmark, spædbørn, DTU, Fødevarestyrelsen, dæk,

lørdag den 24. marts 2012

Slot Reinhartshausens stolte traditioner fortsætter

Schloss Reinhartshausen (Slot Reinhartshausen)
"En af mine ældste og bedste vinleverandører er Schloss Reinhartshausen, en privatejet, hæderkronet vingård, som er kendt for at have nogle af verdens fineste hvidvine, og i skatkammeret gemmer de nogle af verdens dyreste vine," siger Preben Andersen.

Vingården ligger sammen med luksushotelkæden Kempinskis mindste 5 stjernede hotel ca. 40 km fra Frankfurt i hjertet af den berømte Rheingau Riesling-region.

2011 høsten
"Jeg har i næsten 25 år importeret Schloss Reinhartshausens vine til Danmark, og jeg har haft fornøjelsen af at prøvesmage deres nyeste vine for mine danske kunder. Overordnet set har det været en god høstsæson i Tyskland. Det gode efterårsvejr har betydet, at 2011 er en årgang i topkvalitet. Smagsmæssigt er selv de unge hvidvine meget harmoniske og i balance, og aromaen er præget af de fuldmodne druer. Hvad angår rødvinene, kan forbrugerne glæde sig til farvemættede og tætte vine," forklarer Preben Andersen.

Vinhusets høst var mængdemæssigt 69 % højere i 2011 end i 2010, så de har kunnet få fyldt kælderen op.

Vingården
Gården er grundlagt af ridderen Erbach i 1200-tallet, og allerede i 1337 begyndte de at dyrke vin i regionen. Den sidste tyske kejser havde vingården, og Prinsesse Marianne af Preussen, datter af Wilhelm I, den første hollandske konge, overtog ejendommen i 1855. Hun havde stor indflydelse på slottets særlige kendetegn, og den, for hendes tid, udsædvanligt frigjorte kvinde gjorde Reinhartshausen til et kulturelt mødested.

I dag er slottet ejet af en investeringsgruppe der hedder Friends of Reinhartshausen , og den danske import går gennem Preben Andersen, PRAN Vinimport. Vingården er den største private i regionen.

Førstevinen Riesling Marcobrunn årgang 2005 blev kåret til Verdens bedste Riesling i Danmark af avisen Børsen foran 150 andre Riesling vine fra hele verden.

Foråret
Tysk vin er meget aktuelt i øjeblikket. Nævneværdigt er bl.a. den tyske vinmesse Riesling & Co., som finder sted d. 24. april i København.

Flere af 2011 sæsonens nyeste vine fra vingården blev offentliggjort i forbindelse med ProWein messen i Düsseldorf i starten af marts, mens man stadig afventer præsentationen af de dyreste dråber en gang i april måned.

Læs mere her

tags: Danmark, 2010, 2011, Tyskland, København, Børsen, vingår,

fredag den 23. marts 2012

Der er en ny stjerne på den københavnske nattehimmel

Københavns nyeste cocktail-etablissement, L Etoile, åbner dørene til sin art nouveau-inspirerede bar fredag den 23. marts. Udsøgt service er L Etoiles raison d être idet der stræbes efter at konkurrere med verdens bedste cocktailbarer i Paris, London og New York, når det kommer til omhu og sans for detalje.

L Etoile betyder stjernen på fransk, og navnet er ikke valgt tilfældigt: Københavns cocktailscene har taget et kvantespring det sidste årti, når det kommer til innovation og teknik, men vi har stadig noget at lære på servicedelen, hvis vi vil sammenligne os med vores kolleger i andre kosmopolitiske byer, udtaler Morten Drastrup, medejer af L Etoile. Det har vi tænkt os at ændre.

Morten, der også ejer cocktailbaren 1105, og som tidligere har stået bag koncepterne til cocktailbarerne på Nimb, Fox Kitchen & Bar, samt Bar Rouge på Hotel Skt. Petri er denne gang teamet op med en frankofil iværksætter, der stærkt inspireret efter en årrække i udlandet er vendt hjem til Danmark med et ønske om at få den gode service til København.

Det bliver Philip Frederik Binau, kendt fra Mash, Karriere og No.8, der som manager og med sit særlige øje for service, detaljer og gæster skal sikre det høje niveau på L Etoile sammen med et nøje udvalgt team hentet fra de bedste barer i København.

Cocktailmenuen er nøje sammensat af Hardeep Singh Rehal, excecutive bar-manager på L Etoile og 1105) og tre gange Dansk Mester i Klassisk Cocktail, ud fra tanken om, at der skal være noget for alle typer af connaisseurs . Man finder derfor både cocktail-klassikere som en Bramble , tidssvarende favoritter som Mojito og en række L Etoile-fortolkninger som L Etoile Strawberry Daiquiri lavet på mørk rom, balsamico og friske jordbær.
Som et delikat supplement til cocktailmenuen, præsenterer L Etoile også et imponerende champagne-udvalg fra de mest velrenommerede huse, en lille, men provokerende selektion af vine franske, bien sur

L Etoile har åbent seks dage om ugen og vil fredag og lørdag åbne tidligt, så de shoppende i København K kan nyde et glas champagne, en veltillavet cocktail eller en café au lait i de smukke omgivelser mellem indkøbene. Som noget nyt serveres også hors d oeuvres i form af kaviar fra Rossini Caviar, samt macarons og andre små franske fristelser fra Nikolaos Strangas.

Indretningen af baren er inspireret af Art Deco- / Art Nouveau-bølgen, der rullede ind over Europa og USA i starten af det 20. århundrede. Her vil gæsterne synke ned i barens komfortable, håndbyggede sofaer i eksklusive stoffer omringet af dybturkise vægge, hvor der er frit udsyn til bartendernes performance bag den seks meter lange, forgyldte bar.

L Etoile er den bar, vi synes, der mangler i København - stedet man forsætter, når man har været ude og spise en fantastisk middag med gode venner og har lyst til, at selskabet fortsat kan sidde sammen og blive serviceret med de bedste drikkevarer og snacks, der findes , slutter Morten Drastrup.

Således bliver L Etoile den første cocktailbar herhjemme, hvor man kan booke bord online.

L Etoile tager mod bordreservation på www.letoile.dk og 33 91 01 20

Adresse: L Etoile, Galleri K, indgang mellem nr. 9-11 på Kristen Bernikows Gade, 1105 København K.

Læs mere her

tags: New York, USA, Danmark, Europa, København, politi, London, udland, kvantespring, innovation,

tirsdag den 20. marts 2012

Aalborg Nordguld Akvavit ? millioner af år og akvavithåndværk nyfortolkes

En øget interesse for luksusakvavit især fra moderne forbrugere kalder på en genfortælling om traditioner såvel som nyfortolkninger. Aalborg Akvavit relancerer nu Aalborg Nordguld Akvavit i en nydesignet flaske og indgår et fast samarbejde med akvavitentusiast og chefkok Boris Buono fra Krogs Fiskerestaurant.

Aalborg Nordguld Akvavit er den eneste akvavit i verden, der er destilleret på rav. Ravet er skabt i Østersøen gennem millioner af år og bidrager det med unikke smagsnoter til den klassiske gyldne luksusakvavit, der lagres på Oloroso-sherryfade. Den bløde afrundede smag og udtrykket appellerer især til et nyt segment af forbrugere.

Fra moderne forbrugere, der typisk også er yngre end vores traditionelle målgruppe, oplever vi en stigende interesse for oprindelsen og kvaliteten af vores luksusakvavitter, særligt Aalborg Nordguld Akvavit. Tiden er derfor helt rigtig til at genfortælle akvavittens historie, vores håndværk og akvavittens nære relation til den danske madkultur, siger Gitte Seierup, Senior Brand Manager for Aalborg Akvavit.

Nyfortolkes af Krogs

Aalborg Akvavit har altid haft en fast plads i den traditionelle madkultur, men som en del af den nye fortælling indgås nu et fast samarbejde med Krogs Fiskerestaurant, der hylder traditionerne med nyfortolkninger af det danske køkken, et oplagt link til Aalborg Akvavit både historisk og i øjeblikket.

På Krogs har man drukket akvavit gennem 100 år, men for mig er det stadig et oplagt valg til at fortælle vores nye historie gennem det kontemporære danske køkken. Danmark adskiller sig jo markant fra resten af verden med vores kultur for akvavit. Det skal vi være stolte af, siger Boris Buono, chefkok ved Krogs Fiskerestaurant. Buono arbejder generisk med akvavit på Krogs og har til særlige lejligheder udviklet menuer med Aalborg Nordguld Akvavit som smagsbærer.

Aalborg Nordguld Akvavit findes på udvalgte frokostrestauranter og kan købes i velassorterede supermarkeder til en vejledende udsalgspris af 169,95 kr.

Opskrifter udviklet af Boris Buono til Aalborg Akvavits akvavitter tilsendes efter forespørgsel.

Læs mere her

tags: Danmark, restaurant, Aalborg, supermarked, Østersøen,

søndag den 18. marts 2012

Påskehygge med hjemmelavede marcipanæg

Hjemmelavede påskeæg med sprød krokant eller amarenabær smager himmelsk

"Mit navn det står med prikker. Pas på det ikke stikker". Gækkebreve, påskeliljer og påskeæg er indbegrebet af gode og hyggelige påskedage. Så det er oplagt at forene familiehyggen og feriedagene med en omgang hjemmelavede påskeæg.

For børnene vil gerne være med, når der skal formes, dekoreres og ikke mindst prøvesmages. Her er ideer og fremgangsmåder til påskeæg med lækkert fyld, der også kan gives væk som værtindegaver

Påskeæg med sprød krokant, 10 æg
25 g sukker og 25 g hasselnødder ristes på panden til det bliver gyldent. Tilsæt 25 g nougat og rør det forsigtigt sammen. Kom massen på et spækbræt, køl det lidt ned og skær det ud i 10 små stykker.

Så laves påskeæggene: Skær en ½ pakke marcipan i 10 stykker og tril dem til kugler. Skær kuglerne midt over og tryk en fordybning i hver halvdel. Læg et krokanstykke i den ene halvdel, saml kuglen og tril den æggeformet mellem hånd-fladerne.

Påskeæggene vendes i smeltet mørk og hvid chokolade og dekoreres med farvet sukker.

Påskeæg med Amarenabær, 16 æg
Del 500 g marcipan i 16 stykker og tril dem til kugler. Skær kuglerne midtover og tryk en fordybning i hver halvdel. Læg et amerenabær (fra glas) i den ene halvdel og saml kuglen igen. Tril kuglerne til æg og vend ægget i smeltet mørk overtræk eller chokolade. Og afpyntningen kan ske efter helt fri fantasi.

Se også vedlagte "Historien bag påskeæg"

Læs mere her

tags: chokolade,

lørdag den 17. marts 2012

Frisko fejrer sommertid med gratis is til danskerne

Endelig rammer foråret Danmark. Og det skal fejres! Igen i år vil Frisko og 7-Eleven i samarbejde dele 65.000 gratis is-nyheder ud til de forårshungrende danskere. Det sker når vinter bliver til sommertid, - nærmere bestemt på søndag den 25. marts fra klokken 12.00 i samtlige af landets 7-Eleven butikker.

60.000 gratis is blev revet væk, da Frisko og 7-Eleven sidste år i marts gik i samarbejde om at byde foråret velkommen. På søndag når urene stilles en time frem mod varmere tider, er der ekstra god grund til at smile. Her gentages succesen nemlig, nu med 65.000 gratis is-nyheder på køl under overskriften Frisko Sommertid.

- Hos Frisko har vi set frem til igen at kunne dele glæde og byde danskerne på nyhederne fra årets nye is-kort, siger Jakob S. Knudsen, der er salgsdirektør for Frisko.

Med i alt 65.000 is er det den største gratis uddeling af is i Friskos og 7-Elevens historie. Der vil blive uddelt gratis is fra alle landets 195 7-Eleven butikker herunder også alle Shell/7-Eleven, de nye 7-Eleven butikker på landets togstationer og fra 7-Eleven langs Kystbanen.

Ved 7-Eleven på Sankt Hans Torv og Gammeltorv i København, på Jomfru Ane Gade i Aalborg, Immervad i Aarhus og Vestergade i Odense er der skruet ekstra op for forårsstemningen. Her iscenesættes arealet udenfor 7-Eleven butikken nemlig som et sommerunivers med rullegræs, strandstole og parasoller. Her kan den gratis is nydes i de helt rigtige rammer sammen med venner og familie på en, forhåbentlig solskinsrig, første forårsdag.

Bæredygtighed på iskortet

Bæredygtighed er i højsædet på Friskos iskort 2012, der i større udvalg end nogensinde, tilbyder Fairtrade og Rainforest Alliance certificerede is. Begge organisationer sikrer fair arbejdsforhold under produktionen med respekt for miljøet, og det står højt på listen hos Frisko.

På søndag kan danskerne blandt andet sætte tænderne i den nye Magnum Infinity Chocolate & Caramel, der både er bæredygtig og en personlig favorit hos Jakob S. Knudsen, der igen i år trækker i den røde Frisko-uniform og deltager i den store uddelingsfest.
Frisko Sommertid starter søndag d. 25. marts kl. 12.00 og fortsætter så længe, der er gratis is på lager i landets 195 7-Eleven butikker. Der er indkaldt engageret og is-elskende personale til alle butikker, der sammen med friske medarbejdere fra Frisko vil sørge for, at der deles flittigt ud af de velsmagende nyheder. Når du ikke at få del i de 65.000 gratis is, er der halv pris på hele Friskos iskort i alle 7-Eleven resten af dagen.

De tre nyheder, som 7-Eleven og Frisko uddeler gratis i anledning af Frisko Sommertid, er: Magnum Infinity Chocolate & Caramel, Calippo Shots og Cornetto Enigma Cookie.

###

Fakta om de 10 nye Frisko is

Magnum Infinity Chocolate & Caramel
Intens mælkechokoladeis med karamel-sauce, dyppet i bæredygtig mørk chokolade og knuste kakaobønner. Den optimale smagsoplevelse for livsnydere, der kan glæde sig over den knasende chokolade fra Tanzania og dens mange glædesgivende egenskaber.

Magnum Gold
Vaniljeis med letsaltet karamel-sauce, dyppet i knasende gylden mælkechokolade. Den unikke smagskombination, falder i god smag hos mange danskere, der i protest har bragt denne cool og luksuriøse kending tilbage på iskortet.

Magnum Pistachio
Den klassiske vaniljeis, er skiftet ud med en cremet pistacie-is af bedste kvalitet, overtrukket af lækker bæredygtig mælkechokolade med stykker af pistacienødder. Et alternativt forslag til Magnum-mandel-elskere, der har mod på fornyelse med sprød smag og funky farve.

Cornetto Enigma Cookie
Sprød vaffel med is af vanilje med kagesmag, chokolade sauce og knuste cookies, alt sammen overtrukket af en dyb mørk chokolade. Et sikkert hit hos vaffel-is-elskere, med hang til søde sager og sprøde kombinationer.

Cornetto Enigma Vanilla & Chocolate
Sprød vaffel med ren vaniljeis og smagfuld chokolade sauce, drysset med stykker af ristede mandler. En klassisk isvaffel, der klæder enhver anledning.

Haribo Push Up
Den børnevenlige vaniljeis med jordbærsauce og vingummibamser, - en saftig frugtsmag for de mindste, der er let at gå til og som er sjov at spise. Et hit hos de mindste.

Calippo Shots
Forfriskende is-kugler med saftig jordbær-og citronsmag, der efter utallige forespørgsler er bragt tilbage på iskortet. Ideel til en varm sommerdag hos både voksne og børn, og så indeholder den bare 25 kalorier.

Funny Finger
Saftig limonadeis med sodavandssmag af jordbær, citron og lime. En sjov klassiker, der var at finde i lignende form i Frisko-sortimentet tilbage i 1980 erne. Nu er den tilbage, sjovere og bedre.

Ben & Jerry s Wich
Wich-isen er en Fairtrade-fristelse, der kombinerer vanilje- og chocoladechip is i midten af to uimodståelige chokoladecookies. En tilbagevendende nyhed, der har skabt stor begejstring blandt danskerne.

Ben & Jerry s Cookie Dough
Lækker vaniljeis med stykker af chokolade cookie- dej. En favorit blandt de mange Ben & Jerry s smagskombinationer, der netop er blevet Fairtrade-certificeret.

Læs mere her

søndag den 11. marts 2012

Bliv barista på NorthSide

Bad Request

Bæredygtighed og Fairtrade er i fokus, når Peter Larsens Kaffe til sommer tilføjer 10 nye baristaer til deres hold i forbindelse med NorthSide Festival 2012

Peter Larsens Kaffe har mere end 100 års erfaring på kaffemarkedet i Danmark, og siden 1994 har de været markedsleder på Fairtrade kaffe med stort fokus på økologi og bæredygtig produktion. Derfor er de en logisk samarbejdspartner for NorthSide Festival, der har som målsætning at blive Danmarks bedste, mest bæredygtige, innovative og brugerinvolverende festival.

Peter Larsens Kaffe var til stede på NorthSide i 2011 med stor succes og i år udvides samarbejdet, når NorthSide-publikummet bliver inviteret indenfor i kaffebaren. Til foråret sættes gang i jagten på 10 kommende NorthSide-baristaer, der, udover at blive uddannet til at kunne være en del af Peter Larsens Kaffe-holdet på festivalen til sommer, også skal deltage i en lang række andre aktiviteter.

Om samarbejdet med NorthSide siger Lars Aaen Thøgersen, brand manager ved Peter Larsens Kaffe:

- Interessen for kaffe, og særligt for specialkaffe, stiger overalt, men få steder har vi oplevet et så brændende engagement som på NorthSide. Det falder os derfor naturligt at byde festivalens gæster indenfor. NorthSide Festival er et fællesrum, hvor vi sammen med publikum kan formidle den gode sag.

Hos NorthSide er man glade for muligheden for at udvide samarbejdet med Peter Larsens Kaffe, og talsmand John Fogde udtaler:

- Vi vil gerne involvere vores publikum i så mange aspekter af festivalens udvikling som muligt, og når der opstår en mulighed for samtidig at inddrage en bæredygtighedsvinkel, så kunne det jo ikke passe mere perfekt. Med barista-projektet håber vi at give en gruppe af vores gæster en unik oplevelse, der kommer til at strække sig langt ud over tre dage i juni.

Ansøgningsfristen for at blive barista på NorthSide er 20. april, og forløbet kommer til at inkludere et heldags kick-off arrangement i Viborg, der inkluderer rundtur i risteriet, kaffesmagning, kaffeforedrag og introduktion til Fairtrade samt kaffekursus og baristatræning, inden man bliver medlem af team med glade og dedikerede baristaer.

NorthSide Festival 2012 afvikles i dagene 15.-17. juni. Besøg NorthSide.dk eller facebook.com/northsidefestival for mere information om NorthSide Festival 2012.

------------------------------------------------------------------------------

NorthSide Barista
Vil du med på kaffeholdet til årets NorthSide Festival?
Vi inviterer NorthSide-publikummet indenfor i kaffebaren og indleder jagten på 10 kaffeentusiaster blandt festivalens gæster.
Kan du se dig selv som NorthSide Barista?

Hvad kendetegner en NorthSide Barista?
? Udstråling og stort ENGAGEMENT
? Interesse og KÆRLIGHED for kaffe
? Serviceminded, positiv og let til SMIL
? Inspirerende og TEAMPLAYER, også når tempoet er højt
? Evt. erfaring med kaffebrygning eller lignende jobs

Som NorthSide barista opnår du:
? Heldags kick-off i Viborg inkl. rundtur i risteriet, kaffesmagning, kaffeforedrag.
? Introduktion til Fairtrade og bæredygtig kaffeproduktion.
? Kaffekursus og baristatræning.
? Indgår i et team med glade og dedikerede kaffefolk.
? Armbånd til festivalen.
? Mulighed for at være med på sommerens øvrige festivaler i Danmark.
? Deltagelse i udvikling af 2013 NorthSide kaffeprodukt.

Erfaring som barista, fra café job eller tilsvarende er en fordel, men ikke et krav. Den rette indstilling og engagement vægter højere - så skal vi nok sørge for at du bliver uddannet og rustet til udfordringerne.
Udfyld et skema på http://www.facebook.com/peterlarsenskaffe, og send det i en mail til job@peterlarsenskaffe.dk med ?NorthSide Barista? i emnefeltet.
Frist for indsendelse af ansøgning med udfyldt skema er fredag d. 20. april 2012.

Om Peter Larsens Kaffe LIVE
Hos Peter Larsens Kaffe LIVE tager vi rundt i landet til alle typer kaffeopgaver, næsten kun fantasien sætter grænsen. Vi bruger kaffen til at skabe dialog, komme ud blandt folk, skabe stemning og møde folk i en afslappet atmosfære.

Læs mere her

tags: Danmark, 2011, 2013, EM, Viborg, LIVE, 2012, atmosfære, økologi,

lørdag den 10. marts 2012

Kager med personlighed til konfirmandens fest

Med foråret, lyset og varmen er det også tiden for konfirmationerne, hvor der sagtens kan serveres lækre hjemmelavede kager til festen og kagebordet

En konfirmation er de unges første større fest, hvor de "træder ind i de voksnes rækker". For den første fest, dåben, husker de næppe. En konfirmationsfest er derfor ikke nogen hel almindelig fest. Og den kan gøres endnu mere personlig ved at servere hjemmebagte konfirmationskager til kagebordet.

Pebermyntemedaljer
20 stk.

200 g mørk chokolade
Dekorationsperler eller guldstøv
125 g smør
125 g Original Odense Marcipan
75 g flormelis
1 tsk. pebermynteessens

Hak chokoladen fint. Smelt 2/3 del over vandbad. Tag skålen af varmen og rør resten af chokoladen i. Rør til det er helt smeltet.
Kom en lille teskefuld chokolade på et stykke folie, glat overfladen med bagsiden af skeen så den får form som en lille medalje. Lav 40 i alt og drys halvdelen med små perler eller guldstøv. Lad dem stå til de er helt størknet.
Pisk smør, marcipan og flormelis sammen i en skål. Start med at piske et par minutter ved lav hastighed til det er blandet og pisk så kraftig 1 min. Smag cremen til med pebermynteessens. Kom cremen i en sprøjtepose og sprøjt den ud på halvdelen af medaljerne. Læg låg på og opbevar dem i køleskabet indtil servering.
Pebermyntemedaljerne kan holde sig i mindst 1 uge, når de opbevares koldt.

Peanuts trøffelslice på marcipanbund
30-40 stk.

1 ps. Odense Færdig Kransekagemasse
400 g mørk chokolade
2 dl piskefløde
Saltet peanuts

Beklæd en lille bradepande med bagepapir og sprøjt kransekagemassen ud i bunden. Glat overfladen så hele bunden er dækket.Bag marcipanbunden ved 200° C i ca. 14 min. til den er gylden og sprød.
Hak chokoladen fint. Bring fløden i kog i en gryde, tag gryden af varmen og tilsæt chokolade. Rør godt til chokoladen er helt smeltet.Hak peanuts og rør ¾ i chokoladen. Hæld chokoladeblandingen hen over marcipanbunden.
Drys med resten af peanuts?ene og sæt den koldt til chokoladen er fast. Skær ud i mindre stykker før servering.


Læs mere her

tags: Odense, chokolade, dæk,

torsdag den 8. marts 2012

Danmark er frontløber i kampen mod resistens

De danske erfaringer med overvågning og kontrol af antibiotikaforbrug og -resistens bliver i stigende grad brugt som det gode eksempel i udlandet. Danmark var det første land i verden, hvor antibiotiske vækstfremmere til dyr blev forbudt på et videnskabeligt grundlag, og hvor en national jord-til-bord overvågning blev etableret. DTU Fødevareinstituttet var med fra starten og har de sidste 15 år forsket på området og deltaget i overvågningen af antibiotikaforbrug og ?resistens.

Antibiotika er det vigtigste våben i kampen mod bakterieinfektioner til både mennesker og dyr, men stofferne kan ved gentagen brug miste deres virkning. Bakterierne kan udvikle resistens overfor antibiotika. Det betyder, at det kan blive sværere at behandle almindelige lidelser som lungebetændelse og infektioner.

I 1995 indførte Danmark et integreret overvågningsprogram, DANMAP, som hvert år opgør antibiotikaforbrug fra jord til bord til sygeseng og undersøger forekomsten af antibiotikaresistens i dyr, fødevarer og mennesker. Bag DANMAP-programmet står DTU Fødevareinstituttet, Statens Serum Institut, DTU Veterinærinstituttet og Lægemiddelstyrelsen.

Overvågningsprogrammet DANMAP var det første af sin art i verden og er nu kopieret i mange lande. Overvågningen bruges til at dokumentere problemer, men også til at dokumentere og foreslå forbedringer, som Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen kan bruge i deres håndtering af resistensproblematikken.

Nedsat antibiotikaforbrug mindsker resistens
"Resultater fra de seneste 15 års danske overvågning af antibiotikaforbrug og resistens viser, at det er muligt at mindske forekomsten af resistente bakterier ved at nedsætte forbruget af antibiotika. Med resultaterne fra DANMAP får vi viden om resistensudviklingen, så vi kan være på forkant med udviklingen", siger seniorforsker Yvonne Agersø fra DTU Fødevareinstituttet.

I 1990?erne opdagede danske forskere, at rutinemæssig brug af antibiotika som vækstfremmere til dyr var årsag til, at bakterier, der kan overføres til mennesker og give sygdom, blev resistente. Landbruget stoppede brugen af visse typer vækstfremmere og på baggrund af de videnskabelige resultater indførte Danmark som det første land - et forbud mod vækstfremmere. Det blev senere efterfulgt af et forbud mod brug af vækstfremmere i hele EU.

Modsat mange andre lande er antibiotika receptpligtig i Danmark, og forbruget til både dyr og mennesker bliver nøje overvåget. I dag har overvågningen fokus på det totale forbrug og på antibiotika, der er kritisk vigtige til behandling af svære infektioner i mennesker.

Udlandet vender blikket mod Danmark
"Vi har dokumentation for, at mindsker vi forbruget af antibiotika, så forebygger vi forekomsten af resistente bakterier. Et meget effektivt tiltag er, at vi i Danmark har et forbud mod, at dyrlæger må tjene penge på at udskrive antibiotika. Forbruget af terapeutiske antibiotika faldt med op mod 30% i 1995, da forbuddet blev indført", siger forskningsleder Frank Møller Aarestrup fra DTU Fødevareinstituttet.

Flere steder i udlandet vender de nu blikket mod Danmark. Særligt USA er interesseret i at lære af de danske erfaringer og Verdenssundhedsorganisationen, WHO, følger også den danske indsats med stor interesse.

Under det danske EU-formandskab er antibiotikaforbrug og resistens et højt prioriteret emne. Den 14.-15. marts er det danske sundheds- og fødevareministerium værter for en international konference om resistens, som blandt andet Frank Møller Aarestrup har deltaget i planlægningen af.

"Vi håber, at andre lande kan blive inspireret af de resultater, vi har opnået i Danmark gennem de seneste 15 år. Vi har vist, at det har en effekt, at vi løbende overvåger udviklingen af resistens at vi dokumentere problemer og kan foreslå løsninger", siger Frank Møller Aarestrup.

Kontakt
Seniorforsker Yvonne Agersø, yvoa(at)food.dtu.dk,
tlf. 23 65 32 55

Forskningsleder Frank Møller Aarestrup, fmaa(at)food.dtu.dk,
tlf. 35 88 62 81

Læs mere her

tags: USA, våben, Danmark, 1995, EU, Landbruget, fødevareminister, udland, infektion, antibiotika, recept, Læge, Sundhedsstyrelsen, penge, overvågning, DTU, bakterie, Fødevarestyrelsen, Forskning, sprog, videnskab, organisation,

onsdag den 7. marts 2012

Syre er også gift for dine tænder

Gentofte Tandpleje sætter fokus på emaljeskader hos børn forårsaget af blandt andet saft og sodavand. Både 5. klasser og udvalgte børnehaver er med i kampagnen.

At slik, kage og sodavand kan give huller i tænderne er en kendt sag, men færre ved at også syren i fx frugtjuice og saftevand kan skade tandemaljen. Det forhold vil Gentofte Tandpleje nu gøre op med gennem kampagnen ?Syrefri måned?, hvor kommunens tandplejere vil besøge skoler og udvalgte børnehaver for at fortælle om syreskader, og hvad man selv kan gøre for at passe bedre på tænderne.

- Vores mål er at lære børnene at passe bedre på deres tænder. Mange ved ikke, hvor stor skade syre kan gøre på tandemaljen, og at for eksempel selv fortyndet saftevand indeholder en del syre, siger leder afGentofte Tandpleje, Marianne Pedersen og henviser til tandplejens egne tal, der viser, at mere end 15 % af alle 15-årige har syreskader på deres tænder.

Børnehaver også med
Kampagnen løber i marts måned og henvender sig primært til kommunens 5. klasser som led i undervisningen i Natur, Sundhed og Teknik. Eleverne skal blandt andet lære om pH og pH-skalaen og selv prøve at måle syreindholdet i drikkevarer.
Herudover deltager ni børnehaver for første gang i et tværfagligt samarbejde. Alle vil de få udleveret en særlig ?syrekuffert? med læringsmateriale for de ældste børn. Samtidig vil forældrene få oplysning om syre og syreskader ved en særlig bod, der vil besøge daginstitutionerne i kampagneperioden.

Samarbejdet mellem Tandplejen og institutionerne er støttet af Børn- og Ungepolitikken.

De gode syreråd:
Drik mindre sodavand, saft og juice
Sluk tørsten i vand
Hav den syrlige drik i munden så kort tid som muligt
Drik i store mundfulde
Drik med sugerør - det skåner fortænderne
Skyl munden med vand, når du har drukket syrlige drikkevarer
Børst aldrig tænder lige efter du har drukket læskedrikke (? eller kastet op). Vent mindst en halv time, da emaljen er ?blød? og tager ekstra skade.

Kontaktinformation:
Leder af Gentofte Tandpleje, Marianne Pedersen, tlf. 3998 4323
Leder af Humlebien, Gitte Herskind, tlf. 3961 0062
Kommunikationschef Mie Gudmundsson, tlf. 2938 2501

Læs mere her

tags: politi, børnehave, undervisning, læskedrik,

tirsdag den 6. marts 2012

Gamle Carlsberg Lager er tilbage

På utallige opfordringer fra værtshusholdere, restauratører og forbrugere har Carlsberg valgt at relancere Gamle Carlsberg Lager under sit oprindelige navn og etiket fra 1882. Dermed indledes et nyt kapitel i fortællingen om Carlsbergs ældste produkt.

I 2003 integreredes Gamle Carlsberg Lager i Carls porteføljen under navnet Carls Lager. "Alt hvad vi gør her i Carlsberg, sker på baggrund af grundige overvejelser. Men mange ting er i forandring i disse år - også markedet for øl - og derfor er vi også altid parate til at revurdere vores beslutninger, hvis det giver mening" udtaler Marketing Director for Carlsberg, Carsten Suhrke og fortsætter: "Sådan som markedet så ud i 2003, gav det rigtig god mening at gennemføre navneforandringen til Carls Lager, men nu går vi tilbage til rødderne".

Carlsberg har da også igennem tiderne modtaget mange opfordringer til at relancere øllen med sit originale navn og etiket. Og i den seneste tid har mængden af disse henvendelser været stigende. På spørgsmålet om hvorfor lige nu, svarer Carsten Suhrke: "Det er nok et udtryk for tidens ånd, hvor mange søger tilbage til det oprindelige og det autentiske. Flere værtshuse har i dag et blandet publikum af ældre stamkunder om formiddagen og også yngre kunder om aftenen. Den gamle værtshuskultur og tilhørende klassiske øl er simpelthen blevet in".

Det gør indtryk, når så mange kunder og forbrugere henvender sig til Carlsberg. "Vi har en ambition om, at vi altid skal lytte til vores kunder og være parat til at forandre os efter reelle ønsker og behov. Det er ikke altid, at det kan lade sig gøre, men det er glædeligt når det kan, og det er relanceringen af Gamle Carlsberg Lager et godt eksempel på" udtaler Carsten Suhrke afslutningsvist: "Personligt er jeg glad for relanceringen af Gamle Carlsberg Lager. I en tid, hvor der også hele tiden sker meget nyt i markedet, så føles dette som det helt rigtige at gøre".

Gamle Carlsberg Lager er et produkt med en helt unik historie. Den var den første øl, der bryggedes på det nyåbnede Carlsberg i 1847 og var den eneste øl i sortimentet helt frem til 1871. Men faktisk rækker historien om Gamle Carlsberg Lager endnu længere tilbage. Det var nemlig udviklingen af opskriften til netop denne øl, der var omdrejningspunktet for J.C. Jacobsens utrættelige arbejde, fra hans første oplevelse med bayersk øl i en skænkestue i Store Strandstræde i 1836, til hans gennembrud med fremstillingen af undergæret øl i et gammelt krudtmagasin under Københavns volde i årene 1845-46. Gamle Carlsberg Lager er således ikke blot en velsmagende øl den er en betydningsfuld del af skabelsesberetningen omkring Carlsberg.

Fakta

Officiel lancering 5. marts 2012
Gamle Carlsberg Lager vil kunne erhverves på 33cl glas flasker
Den vil kun blive distribueret i On Trade, primært til værtshuse og frokostrestauranter.

Carlsberg kontaktperson marketing: Marketing Director, Carsten Suhrke, tlf. 4071 2210
Carlsberg kontaktperson øl og historie: Specialkonsulent øl, Bjarke Bundgaard, tlf. 2211 3153

Læs mere her

tags: Carlsberg, København, 2003, restaurant, 2012, værtshus,

lørdag den 3. marts 2012

Mistanke om vejsalt i fødevarer fra Polen

Polske forhandlere har solgt salt, der ikke er beregnet til fødevarer, til den polske fødevareindustri.
Fødevarestyrelsen er, via den danske ambassade i Warszawa, blevet orienteret om, at flere polske forhandlere har solgt salt, der ikke er beregnet til fødevarer, til den polske fødevareindustri.

Fødevarestyrelsen følger situationen nøje og har bedt de polske myndigheder og EU-Kommissionen om yderligere oplysninger i sagen.

En foreløbig risikovurdering fra DTU Fødevareinstituttet, baseret på oplysninger fra de polske myndigheder om det polske vejsalts kvalitet, giver ikke umiddelbart Fødevarestyrelsen anledning til hverken at advare forbrugerne mod polske fødevarer eller til at standse import af fødevarer fra Polen.

Fødevarestyrelsen har kontaktet fødevarebranchen og importørerne i Danmark og mindet dem om deres ansvar for at sikre, at de fødevarer, de markedsfører, ikke er sundhedsskadelige for forbrugerne.

Læs mere her

tags: Danmark, Polen, EU, ambassade, DTU, Fødevarestyrelsen,

torsdag den 1. marts 2012

Danskerne bestemmer årets is-nyheder

Stærke følelser og klare ytringer blandt danskerne, har bragt gamle kendinge tilbage på Friskos iskort 2012. I alt er der ti nye fristelser, der skal skabe smil og sommervarme associationer hos de vintertrætte danskere.

Med foråret følger flere solskinstimer, varmere temperaturer og nye is til nationen. Og når det drejer sig om is, har danskerne helt klare holdninger. Fangrupper på Facebook og adskillige forespørgelser har bragt limonade-iskuglerne Calippo Shots og luksus-isen Magnum Gold tilbage på dette års iskort.

Den populære sandwich-is, Wich fra Ben & Jerry?s, der lå i spidsen af favoritlisterne i 2009 og 2010, er også vendt stærkt retur, nu i en bæredygtig Fairtrade udgave.

Og det er netop de bæredygtige tiltag, der giver god respons blandt danskerne, mener Jakob Knudsen fra Frisko, der oplever hvordan forbrugerne er opmærksomme på mærkningerne.

- Vi er en af de mest is-spisende nationer i verden. Derfor skal de mange is vi spiser selvfølgelig produceres under ordentlige vilkår og tage hensyn til omverdenen.

Magnum går all in
Både Fairtrade Mærket og Rainforest Alliance certificeringen, er at finde på Friskos iskort i større udvalg, end nogensinde før.

Blandt andet kan samtlige Magnum is i år bryste sig af den bæredygtige Rainforest Alliance certificering, der sikrer at chokoladen er produceret under ordentlige vilkår med respekt for naturen. Et samarbejde, der ifølge Jakob Knudsen, er led i en langsigtet plan.

- Værdierne i Rainforest Alliance, stemmer overens med de ambitioner vi har hos Frisko. Derfor er det planen at omfanget af samarbejdet skal øges år for år.

I år er der kommet hele tre nye bæredygtige medlemmer til Magnumfamilien i form af Magnum Infinity Chocolate & Caramel, Magnum Pistachio og gengangeren Magnum Gold, der alle skal udfordre sidste års yndlings-is nummer et, Magnum Mandel.

Friskos sommertid
Allerede nu er de nye fristelser landet i Friskos frysere, landet over.

Udvalget udgør en god blanding af forfriskende limonadeis, sprøde vafler og uimodståelig vaniljeis med lækkert chokoladeovertræk. Den 25. Marts, når urene stilles en time frem, deler Frisko ud af de nye smagsvarianter i anledning af sommeren. Så hold øje med din lokale 7/11 fra klokken 12.00.

Fotos af alle isnyhederne findes her: http://revolt.dk/client/frisko

Fakta om de 10 nye Frisko is:

Magnum Infinity Chocolate & Caramel
Intens mælkechokoladeis med karamel-sauce, dyppet i bæredygtig mørk chokolade og knuste kakaobønner. Den optimale smagsoplevelse for livsnydere, der kan glæde sig over den knasende chokolade fra Tanzania og dens mange glædesgivende egenskaber.

Magnum Gold
Vaniljeis med letsaltet karamel-sauce, dyppet i knasende gylden mælkechokolade. Den unikke smagskombination, falder i god smag hos mange danskere, der i protest har bragt denne cool og luksuriøse kending tilbage på iskortet.

Magnum Pistachio
Den klassiske vaniljeis, er skiftet ud med en cremet pistacie-is af bedste kvalitet, overtrukket af lækker bæredygtig mælkechokolade med stykker af pistacienødder. Et alternativt forslag til Magnum-mandel-elskere, der har mod på fornyelse med sprød smag og funky farve.

Cornetto Enigma Cookie
Sprød vaffel med is af vanilje med kagesmag, chokolade sauce og knuste cookies, alt sammen overtrukket af en dyb mørk chokolade. Et sikkert hit hos vaffel-is-elskere, med hang til søde sager og sprøde kombinationer.

Cornetto Enigma Vanilla & Chocolate
Sprød vaffel med ren vaniljeis og smagfuld chokolade sauce, drysset med stykker af ristede mandler. En klassisk isvaffel, der klæder enhver anledning.

Haribo Push Up
Den børnevenlige vaniljeis med jordbærsauce og vingummibamser, - en saftig frugtsmag for de mindste, der er let at gå til og som er sjov at spise. Et hit hos de mindste.

Calippo Shots
Forfriskende is-kugler med saftig jordbær-og citronsmag, der efter utallige forespørgsler er bragt tilbage på iskortet. Ideel til en varm sommerdag hos både voksne og børn, og så indeholder den bare 25 kalorier.

Funny Finger
Saftig limonadeis med sodavandssmag af jordbær, citron og lime. En sjov klassiker, der var at finde i lignende form i Frisko-sortimentet tilbage i 1980?erne. Nu er den tilbage, sjovere og bedre.

Ben & Jerry?s Wich
Wich-isen er en Fairtrade-fristelse, der kombinerer vanilje- og chocoladechip is i midten af to uimodståelige chokoladecookies. En tilbagevendende nyhed, der har skabt stor begejstring blandt danskerne.

Ben & Jerry?s Cookie Dough
Lækker vaniljeis med stykker af chokolade cookie- dej. En favorit blandt de mange Ben & Jerry?s smagskombinationer, der netop er blevet Fairtrade-certificeret.

---

Om Rainforest Alliance
Rainforest Alliance er et miljømærke, der viser, at der er taget miljømæssige og bæredygtige hensyn under produktionen. Rainforest Alliance arbejder for bevaring af dyreliv og miljø i verdens regnskove og for at sikre biologiske systemer og bæredygtig udvikling. Rainforest Alliance arbejder også for at fremme forholdene for arbejdere og deres lokalsamfund.

Læs mere om Rainforest Alliance på: http://www.rainforest-alliance.org/

Om
Fairtrade Mærket
Fairtrade er en international mærkningsordning. Målet er gennem handel skridt for skridt at forbedre arbejds- og levevilkårene for nogle af verdens fattigste bønder og arbejdere i Afrika, Asien, Syd- og Mellemamerika. Miljøet skånes desuden i produktionen. Mærkningsordningen Fairtrade hverken køber eller sælger varer, men mærker produkter, der skal leve op til kravene for Fairtrade. Derudover informerer Fairtrade-kontoret i Danmark om mærkningsordningen og arbejder for, at varerne er tilgængelige for så mange forbrugere som muligt.


Læs mere om Fairtrade-mærket på: www.fairtrade-maerket.dk

Læs mere her

tags: Danmark, 2009, 2010, Facebook, Asien, chokolade, 2012, Haribo, regnskov, cola, miljø, stemmer,