torsdag den 29. december 2011

Frosne hindbær skal ikke gøre forbrugerne syge

Fødevareministeren har besluttet at gøre varmebehandling af frosne hindbær til et krav overfor storkøkkener i institutioner og i restauranter, cateringfirmaer, cafeer og lignende. Det er hensynet til fødevaresikkerheden, der får Mette Gjerskov til at gøre den nuværende anbefaling fra Fødevarestyrelsen til et krav.

Der bliver nu stillet krav til fødevarevirksomheder som f.eks. storkøkkener og restauranter om, at frosne hindbær skal varmebehandles, før de må bruges som fødevare. Ansvaret for, at de frosne hindbær ikke gør folk syge ligger hos importøren/distributøren, men en række sygdomsudbrud det seneste år får nu fødevareministeren til at stramme reglerne.

?Vi bliver nødt til at forholde os til, at der fortsat dukker inficerede hindbær med norovirus op, der gør folk syge. Derfor indfører vi nu et krav om varmebehandling af frosne hindbær, så forbrugerne ikke bliver syge?, siger fødevareminister Mette Gjerskov

Kravet indføres for at sikre, at fødevarevirksomheder er opmærksomme på faren ved de frosne hindbær. Kravet gælder uanset om bærrene kommer fra Danmark eller fra udlandet, og Fødevarestyrelsen understreger desuden behovet for, at forbrugere, der anvender frosne hindbær hjemme i køkkenerne, koger dem før brug.

Samtidig er de danske myndigheder i dialog med myndighederne i Serbien. Det er hovedsageligt frosne serbiske hindbær, der har forårsaget de seneste udbrud. De serbiske myndigheder tager situationen meget alvorligt og besøgte for nylig Danmark for at fortælle, hvilke initiativer, de har sat i værk for at undgå gentagelsestilfælde.

De nye regler medfører, at frosne hindbær skal varmebehandles i minimum et minut ved 100 grader celcius, inden de anvendes som fødevare eller som ingrediens i en fødevare. Reglerne forventes at træde i kraft i løbet af sommeren 2012, da der skal overholdes særlige procedurer, når man indfører nationale bestemmelser. Indtil da vil fødevarekontrollen overfor fødevarevirksomhederne understrege vigtigheden af, at følge Fødevarestyrelsen anbefaling om varmebehandling af frosne hindbær.

I januar vil fødevareministeren fremlægge en samlet strategi for de politiske partier. Strategien skal forbedre fødevaresikkerheden på frugt- og grøntområdet.

Baggrund:
På baggrund af den store hindbærsag i 2005 udsendte Fødevarestyrelsen en anbefaling om, at man før anvendelse af frosne bær til sårbare grupper så som syge, ældre og børn burde varmebehandle bærrene for at fjerne eventuel norovirus.

Anbefalingen er blevet opretholdt i perioden siden 2005, og i februar 2011 valgte Fødevarestyrelsen at skærpe anbefalingen, således at det nu generelt anbefales at varmebehandle frosne hindbær, medens det anbefales at varmebehandle alle frosne bær, som skal serveres til sårbare personer.

Baggrunden for denne anbefaling var, at det trods massiv omtale og fast kontrolpraksis gentagne gange skete, at der kom frosne hindbær, der var inficeret med norovirus, på det danske marked.
I sidste kvartal af 2010 og 2011 er der registreret 12 udbrud med i alt 275 syge, der med sikkerhed kan føres tilbage til udenlandske hindbær. Heraf er de 10 udbrud forårsaget af serbiske hindbær.

Læs mere her

tags: restaurant, Danmark, 2010, 2011, politi, fødevareminister, udland, 2012, virksomhed, Fødevarestyrelsen, strategi, øl,

onsdag den 28. december 2011

Det røde Ø er Danmarksberømt

Ny undersøgelse viser, at hele 96 procent af danskerne kender det røde økologi-mærke, der viser vej til dansk økologi. Desuden har 90 procent af de forbrugere, som kender Ø-mærket, også tillid til det.

Det store kendskab og den udbredte tillid til det danske økologimærke, Ø-mærket, gælder uanset, om man er mand eller kvinde, og om man er fra Jylland, Sjælland eller Storkøbenhavn. Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet, You Gov Zapera har gennemført for Fødevareministeriet.

Fødevareminister Mette Gjerskov har netop præsenteret et nyt økologipolitisk udspil og glæder sig over undersøgelsen.

?Jeg vil gerne have, at flere landmænd omlægger til økologisk drift, og det kræver blandt andet, at flere danskere går efter økologi, når de køber ind. Det stærke brand, som Ø-mærket over årene har udviklet sig til for både producenter og forbrugere, er et godt udgangspunkt for at arbejde videre med regeringens mål om at få fordoblet det økologiske areal i Danmark i 2020?, siger Mette Gjerskov.

Danskerne har altså ingen problemer med at finde frem til de danske økologiske varer i butikkerne. Samtidig skal EU?s nye grønne økologimærke hjælpe europæiske forbrugere med at finde frem til blandt andet dansk økologi. EU-mærket har siden sommeren 2010 været obligatorisk på alle økologiske produkter, der fremstilles i Europa.
Her viser undersøgelsen, at kun 20 procent af danskerne kender det nye EU-økologimærke. Af dem, der kender EU-mærket har langt de fleste (83 %) tillid til mærket.

?Danske økologer har et stort eksportpotentiale, og derfor er det vigtigt, at det nye EU-økologimærke med tiden opnår samme tårnhøje tillid og troværdighed på det europæiske marked, som det røde, danske Ø-mærke har herhjemme. Derfor vil jeg arbejde for at få igangsat en dialog med de andre EU-lande om at få hævet kendskabet til EU-mærket?, siger Mette Gjerskov.

Det røde danske økologimærke, Ø-mærket, blev introduceret i 1989 og viser, at produktet har været underlagt en dansk statslig økologikontrol.

Det nye EU-økologimærke (det grønne blad) blev introduceret i juli 2010 og viser, at produktet som minimum opfylder EU-reglerne til økologi

For yderligere information:
Vibeke Møgelvang, NaturErhvervstyrelsen, tlf. 45 26 36 83, e-mail: vibm@naturerhverv.dk

Læs mere her

tags: Europa, Danmark, euro, 2010, EU-lande, politi, Sjælland, 2020, EU, Jylland, regeringen, 2020, regering, landmænd,

mandag den 26. december 2011

Eksotiske restauranter scorer gæsterne efter jul

Den fede julemad sætter ikke kun sine spor på vores fysiske fremtoning, men i høj grad også på vores spisepræferencer i tiden efter jul - dansk mad er yt kinesisk, thai, indisk og sushi er in. Det viser tal fra Danmarks største last-minute booking hjemmeside i restaurationsbranchen, Restaurant 2 Night, som hver måned sender mere end 5000 restaurantgæster ud at spise på over 100 af landets restauranter.

Slut med fed julemad
?Vi oplever en stor stigning i antallet af reservationer til det, man kan kalde de eksotiske restauranter i perioden efter jul. Faktisk så viser tal fra 2010, at antallet af reservationer hos asiatiske og indiske spisesteder steg med 65 % i perioden 26. december - 15. januar i forhold til antallet af reservationer hos de samme restauranter før jul. Omvendt oplevede vi samtidig et lille fald i antallet af reservationer hos de danske og franske spisesteder?, siger Christian Tauby fra Restaurant 2 Night. Han forventer, at dette billede vil gentage sig i år, og mener, at det især skyldes to ting.
?For det første har mange fået nok af den fede julemad og søger derfor efter fedtfattige alternativer som det kinesiske eller thailandske køkken?. Den anden grund, tror han, er, at disse køkkener repræsenterer et prisvenligt alternativ, som passer rigtig godt til de mange privatkonti, der er lidt pressede efter julens mange indkøb. ?Gennem vores website kan man for omkring 100 kr. spise på en lækker indisk eller en kinesisk restaurant, hvilket jo nærmest er samme pris, som man giver for middelmådig take away, og det tror jeg, at mange vælger i dagene efter jul, hvor man har brugt så meget tid i køkkenet?.

Restauratørerne glæder sig
Hos den populære indiske restaurant Al-diwan på Vesterbrogade kan man også godt mærke, at folks interesse for den krydrede mad stiger igen efter en december fyldt med traditionel julemad. ?Selvom nogle mennesker gerne vil holde en alternativ julefrokost, så får vi lidt færre gæster op til jul, men når julen så er overstået, kommer de i den grad tilbage. Folk er vel blevet trætte af al den flæskesteg og frikadeller?, siger restaurantens indehaver Abid Mushtaque med et smil på læben. Han er glad for, at flere og flere tør udfordre deres smagsløg med den krydrede mad og ser frem til et stort antal flæskestegs-trætte gæster i dagene efter jul.

Sushi er et populært alternativ til nytårstorsken
Stadig flere vælger alternativer til den traditionelle nytårstorsk. Det er alt fra italienske festmåltider, franske gourmetmenuer og ikke mindst det helt store hit; Sushi. Hos Restaurant 2 Night har den store sushi-efterspørgsel til nytårsmiddagen resulteret i, at man er gået sammen med en af Københavns bedste sushirestauranter, Sushitreat FOX, og lavet et særligt tilbud på take away sushi, som kan afhentes nytårsdag.
?Sidste år var der så mange, der gerne ville have sushi nytårsaften, at vi i år har lavet et sushitilbud i samarbejde med vores bedst anmeldte sushirestaurant. Man kan altså bestille sin sushimenu i dag og aftente den nytårsdag?, siger Christian Tauby.

Hvad enten man er til den traditionelle nytårstorsk eller moderne og eksotiske alternativer, giver rigtig mange restauranter netop i disse dage deres bud på en lækker nytårsmenu, som man kan nyde enten hos restauranten eller som take away i hjemlige rammer. Velbekomme!

Om Restaurant 2 Night
Restaurant 2 Night (www.r2n.dk), som udtaler sig i artiklen, er et iværksætterinitiativ fra 2009, som har overført principperne fra afbudsrejser til restaurationsbranchen og giver således dagligt gode tilbud på aftenens ledige borde hos et stort udvalg af spisesteder i Danmark. Virksomheden har vundet iværksætterprisen Best of the Best, været finalist til Frederiksberg Erhvervspris 2011 som første website nogensinde og er netop nu nomineret til Frederiksberg Iværksætterpris 2012.
Restarant 2 Night er en del af Copenhagen School of Entrepreneurship, som er det samlende sted for studerende, undervisere, forskere samt erhvervsliv, som har en reel interesse i tværfaglig, praktisk og vidensbaseret entreprenørskab.

Facebook: http://www.facebook.com/restaurant2night

Læs mere her

tags: København, restaurant, Danmark, 2009, 2010, 2011, Facebook, Frederiksberg, nytår, december, Vesterbro, 2012, nytårsdag, studerende, iværksætteri,

søndag den 25. december 2011

Michelin-kok åbner restauranter på Just-Eat

Der kommer mere og mere at vælge imellem, når du bestiller mad på Just-Eat. Senest har Michelin-kokken Henrik Yde, der er kendt fra programmet Masterchef på TV3, lavet en aftale, så tre af hans restauranter, Ricemarket, Chai Wong og Burger & Bun, nu leverer takeaway gennem Just-Eat.

I programmet Masterchef på TV3 skulle dommeren Henrik Yde bedømme de kendte deltageres kvaliteter i et køkken. Nu er det Just-Eat?s mange brugere, der skal bedømme Henrik Ydes køkkener. Tre af Michelin-kokkens restauranter tilbyder nemlig nu deres eksklusive retter leveret til døren, når du bestiller gennem Just-Eat.dk.

- Vi er i gang med at udvide vores koncept på Just-Eat, så vi fremover kan tilbyde langt flere typer af mad, og med Henrik Ydes restauranter kan vi tilbyde vores kunder endnu flere gastronomiske oplevelser og større variation, siger Mads Eriksen, der er direktør i Just-Eat.

Luksusmad leveret til døren
Henrik Yde driver flere restauranter sammen med sine partnere, og en af dem er blevet hædret med en Michelin-stjerne. Det er den thailandske restaurant Kiin Kiin, som dog ikke kommer med på Just-Eat i denne omgang. Det gør til gengæld tre af hans øvrige restauranter.

- Vi er glade for at vi nu kan yde vores gæster endnu bedre service ved at levere maden direkte hjem til deres dør, siger Henrik Yde.

The Ricemarket serverer forskellige asiatiske retter og er blandt andet kendte for deres ret med kylling i rød kokoskarry. Konceptet er en slags thailandsk pendant til det franske bistrokoncept med overskuelige menukort til en fornuftig pris.

Burger & Bun er en decideret burger-restaurant, som leverer kvalitetsburgere i forskellige varianter. Fælles for dem alle er dog, at de består af økologiske tomater, salater og syltede agurker, og at alle boller er hjemmebagte.

Den tredje af Henrik Ydes restauranter, som du nu kan bestille fra på Just-Eat, er Chai Wong. Denne restaurant lader sig inspirere af flere asiatiske køkkener, så her kan du bestille retter fra for eksempel Kina, Vietnam, Thailand og Malaysia.

Om Just-Eat
Just-Eat så dagens lys i Danmark i 2001. Hovedkontoret for Just-Eat gruppen ligger nu i London, og i alt opererer Just-Eat i 16 lande over hele verden. Bare i Danmark leverer Just-Eat i gennemsnit 25.000 måltider hver eneste dag, og du finder mere end 1600 danske restauranter, som leverer deres mad gennem Just-Eat. I Danmark har Just-Eat kontorer i henholdsvis Århus og Gentofte og beskæftiger mere end 130 medarbejdere. Målet for 2012 er, at Just-Eat.dk vækster med 20 procent.


Læs mere her

tags: direktør, restaurant, Danmark, Århus, 2001, Thailand, London, Kina, Malaysia, 2012, tomater,

fredag den 23. december 2011

Ulovlige ål standset på vej til julebordet

Et omfattende ulovligt salg af ål og ørred til julens frokoster gik for alvor i fisk, da Fødevarestyrelsen sammen med SKAT og Politi i går rykkede ind på en ejendom på Hjarnøvej 34, 4700 Næstved. På adressen blev der, under stærkt uhygiejniske forhold, forarbejdet og pakket både røgede ål og ørred.

Fødevarestyrelsen opfordrer derfor forbrugere, der har købt fødevarer på adressen til at kassere dem.

Fortjenesten røget
Den ulovlige produktion var hverken registreret hos Fødevarestyrelsen eller omfattet af den obligatoriske egenkontrol, der bl.a. skal sikre og dokumentere, at hygiejnen er i orden samt at nedkøling og forarbejdning foregår forsvarligt.

Ejeren af ejendommen kan nu se frem til en bøde og har samtidig fået konfiskeret 140 kilo røget ål og 120 røget ørred.

Læs mere her

tags: Næstved, Næstved, ulovlige, Fødevarestyrelsen, SKAT, øl,

lørdag den 17. december 2011

Danmark klar med skrappere koffein-mærkning

?Bør ikke indtages af børn eller gravide?. Det skal der fremover stå på energidrikke og øvrige koffeinholdige fødevarer, herunder kosttilskud, der sælges til forbrugerne i Danmark. Det fastslår fødevareminister Mette Gjerskov, der ikke vil vente på, at EU kommer på banen med fælles, europæiske krav fra 2014.

?Hverken børn eller gravide har godt af at drikke energidrikke. Det har vi forskernes ord for. Derfor ønsker jeg ikke, at vi i Danmark skal vente på, at de skrappere fælles, europæiske regler træder i kraft. På den baggrund har vi lavet nationale regler, som træder i kraft i dag", siger fødevareminister Mette Gjerskov

?Vi har desværre set eksempler på børn og unge, der har drukket alt for mange energidrikke. Med de nye regler vil jeg derfor gerne sende et klart signal til forældre om, at børn ikke bør drikke energidrikke", siger fødevareministeren.

Fakta:

Danmark gav i 2009 tilladelse til at markedsføre energidrikke og lagde sig dermed på linje med det øvrige Europa. Allerede i dag er det obligatorisk i hele EU at skrive ?Højt koffeinindhold? på energidrikke med et indhold på mere end 150 mg/l.

Med de nye regler skal drikkevarer med højt koffeinindhold mærkes med ?Højt koffeinindhold. Bør ikke indtages af børn eller gravide eller ammende kvinder?. På øvrige koffeinholdige fødevarer, herunder kosttilskud, skal der fremover stå ?Indeholder koffein. Bør ikke indtages af børn eller gravide?.

DTU Fødevareinstituttet, som rådgiver Fødevarestyrelsen i videnskabelige forhold, har tidligere peget på de sundhedsrisici, der er knyttet til et for højt indtag af koffeinholdige produkter blandt børn og gravide. Det drejer sig blandt andet om forøget uro, irritabilitet, søvnbesvær, angst og nedsat fødselsvægt.

Fødevarestyrelsen har på den baggrund informeret om koffeinindholdet i forskellige fødevarer samt bivirkningerne ved et højt indtag.

Læs mere her

tags: Europa, Danmark, euro, 2009, EU, fødevareminister, DTU, Fødevarestyrelsen, energi, 2014, videnskab, bivirkning,

fredag den 16. december 2011

Hurtig nytårskonfekt og forførende isdessert

Nye, nemme nytårsopskrifter: Det behøver slet ikke være besværligt eller tidskrævende at forsøde nytårsfesten med en indbydende og personlig nytårsdessert. Eller byde gæsterne på hjemmebagt kransekagekonfekt
med nougat, chokolade og nødder.

Her er tips og opskrifter til en nem og forførende nytårsaften, hvor de søde fristelser med fordel bliver ledsaget af champagne eller mousserende vin af den søde type.

GODT NYTÅR isdessert
(4 pers.)

1 liter god vanilleis
200 g Odense Ren Rå Marcipan med skovbær
200 g mørk chokolade

Skovbærmarcipanen kan erstattes af Odense Original Marcipan, der æltes sammen med lidt skovbærmarmelade.

Tag isen fra frost og lad den stå og blive lidt blød. Rør herefter rundt i isen og tilsæt små stykker marcipan. Frys isen igen et par timer. Temperer smeltet chokolade og lav din helt personlige chokoladedekoration med en lille sprøjtepose. Sprøjt ud på bagepapir eller en frysepose og lad chokoladen størkne.

Vejledning til temperering af chokolade og fremstilling af chokoladegitter findes på www.odense-marcipan.dk under "Den Søde Skole".

Nytårskonfekt
(40 stk.)

400 g Odense Færdig Kransekagemasse
50 g Blød Nougat
40 stk. konfektforme

Færdig Kransekagemasse fordeles i konfektformene. Tryk en lille fordybning i toppen af kransekagemassen med enden af en grydeske. Bag dem ved 220° C i 6-8 min. til de er gyldne. Efter bagning trykkes igen let i toppen for at markere fordybningen. Smelt nougat over vandbad og fyld nougat i fordybningerne.

Nøddekransekage
(20-25 stk.)

400 g Odense Færdig Kransekagemasse
100 g hakkede hasselnødder
100 g Odense Mørk Overtræk

Færdig Kransekagemasse formes til små kugler og rulles i hakkede hasselnødder. Sæt dem på en bageplade med bagepapir og tryk dem let på toppen, så de får form som en småkage. Bag dem ved 220° C i 6-8 min. til de er gyldne. Efter afkøling pyntes de med smeltet mørk overtræk.


Læs mere her

tags: Odense, Vejle, nytår, chokolade, øl,

torsdag den 15. december 2011

Jul i koppen fra Nespresso

Julen er sansernes fest, og med Nespressos tre nye Limited Edition julekaffer, får du en unik kaffeoplevelse der smager af jul.

Variations 2011 er navnet på Nespressos kollektion af julekaffer i kaffekapsler. Alle tre espressokaffer tager udgangspunkt i den milde Livanto Grand Cru kaffe variant kombineret med nogle af julens lækreste aromaer.

Vanilje Blomst giver en blød blanding med lette undertoner af blomster. Vaniljen fremhæver kaffens runde toner og alt efter om du drikker kaffen som espresso eller som en cafe latte eller cappuccino vil du få forskellige noter af vaniljen frem.

Kirsebær er ikke kun til risalamanden. Bærrets søde smag vækker de ristede undertoner af Livanto Grand Cru. Sammen skaber de en fyldig og frugtig smag, der passer godt til julens krydrede og søde kager eller bare helt for sig selv.

Mørk Chokolade hører juletiden til. Med undertoner af mørk og bitter chokolade der møder den karamelliserede ristning af Livanto Grand Cru, skabes der en rig kombination. Lavet som en cafe latte har den undertoner der minder om en kop intens varm chokolade. Lige hvad man trænger til i vinterkulden.

Nespresso Variations fås nu og koster 3.60 kr. pr. kaffekapsel

Forhandlere: Nespresso?s boutique og hjemmeside.


Læs mere her

tags: 2011, chokolade,

søndag den 4. december 2011

Kun få huller i Nøglehullet

Forbrugerne går ikke helt galt i byen, hvis de lægger nøglehulsmærkede varer i indkøbskurven. Hovedparten af de butikker Fødevarestyrelsen har kontrolleret havde helt styr på reglerne

Forbrugere der gerne vil vælge sundt, går ikke helt galt i byen, hvis de lægger nøglehulsmærkede klidboller, cornflakes eller færdigretter i indkøbskurven. Langt hovedparten af de 99 butikker og 138 produkter, som Fødevarestyrelsen kontrollerede under en fællesnordisk kontrol- og vejledningskampagne henover sommeren, havde helt styr på, hvilke varer der må smykke sig med det fællesnordiske ernæringsmærke, Nøglehullet.

Dog kniber det i flere supermarkeder med at få Nøglehullet på rette hylde. Således glemmer mange butiksassistenter at flytte de såkaldte hyldeforkanter med, når havregrynene eller grødblandningerne skifter plads på hylderne. Dermed er der risiko for at forbrugerne fejlagtigt får indtryk af at varerne i øjenhøjde er nøglehulsmærkede.

Fælles nordisk kontrolkampagne
Både Norge, Sverige og Danmark har i løbet af 2011 gennemført helt tilsvarende kontrolkampagner, der skulle se butikkerne og tilbudsaviserne havde orden i mærkningen og markedsføringen. Resultaterne er stort set enslydende over hele Norden og myndighederne konkluderer enstemmigt, at forbrugerne kan have tillid til det grønne nøglehulsmærke.

Alligevel vil Fødevarestyrelsen også i årerne frem være på mærkerne. Nøglehulsmærket har kun været i Danmark i få år, mens det har været på hylderne i Sverige i mere end tyve.

- For at fastholde troværdigheden til Nøglehullet er det vigtigt, at vi stadig understøtter virksomhederne og detailhandelsbutikkerne, så vi undgår ærgerlige begynderfejl, der kan svække forbrugernes tillid til Nøglehulsmærket, siger kontorchef i Fødevarestyrelsen, Else Molander.

Frivillig mærkningsordning
Nøglehullet er en frivillig mærkningsordning, der anvendes i alle tre nordiske lande. Nøglehullet indikerer, at et produkt er sundere end fødevarer af samme type, og at produktet lever op til Nøglehulsmærkets krav til indhold af fedt, sukker, salt og kostfibre.

Læs mere her

tags: markedsføring, Danmark, 2011, Sverige, Norge, virksomhed, supermarked, Fødevarestyrelsen,