torsdag den 22. september 2016

Øllen for glutenallergikere og folk, der hader øl


Den formentlig første glutenfri øl lavet udelukkende på umaltet havre er udviklet på DTU Bryghuset. På grund af dens ukarakteristiske smag, appellerer den også til folk, som normalt ikke kan lide øl. Mere arbejde er dog nødvendigt, før den er klar til kommerciel produktion. DTU Bryghuset har til huse i DTU Fødevareinstituttet.Glutenallergikere må leve med en række begrænsninger i forhold til, hvad de lægger på deres tallerken. Men står det til studerende Mikkel Hansen ved DTU Fødevareinstituttet, skal de ikke frarøves muligheden for at nyde en kold øl til maden.

Jagten på en anderledes øl
I jagten på at fremstille en øl, der ikke er som alle andre, blev der først prøvet kræfter med produktion af en øl med klitgræs i hovedrollen. Idéen var dog bedre på papiret end i praksis, så næste forsøg gik ud på at udvikle en glutenfri øl brygget kun på havre – selvom havre er vanskeligt at arbejde med i ølbrygning på grund af vanskeligheder i processen. Der er allerede glutenfri øl på markedet, men de fleste har majs som hovedingrediens.

Ved at tilføje enzymer til umaltet havre – som er en billigere ingrediens end de traditionelle kornsorter hvede og byg – er en øl nu produceret, som ifølge tests på DTU Fødevareinstituttet overholder kriterierne for glutenfri fødevarer. Testresultaterne er uafhængigt verificeret.

Øllen er anderledes end en almindelig pilsner både af udseende, idet den er tåget og meget lys, og i smagen, der er frisk og læskende, let maltet og med lidt citrus aroma. Netop på grund af dens ukarakteristiske smag, er den af folk, som har smagt den, blevet kaldt "øllen for folk, der hader øl".

Ikke til salg – endnu
Øllen, som er produceret på DTU Bryghus, der har til huse på DTU Fødevareinstituttet, kan ikke købes i butikker eller spisesteder – endnu. For selvom øllen er produceret mange gange på DTU Bryghusets eget patenterede anlæg, er brygmestre på kommercielle bryghuse bekymrede for, om den atypiske øl vil volde problemer i deres anlæg.

Før et kommercielt bryghus vil sætte øllen i produktion, skal der derfor gøres mere arbejde for at bevise, hvordan produktionen kan gennemføres uden komplikationer på et almindeligt bryggeri.

DTU Bryghuset har også planer om at undersøge spildproduktet fra produktionen nærmere, da det ser ud til at indeholder værdifulde stoffer, der muligvis kan udvindes til brug i fødevareproduktion.

Læs mere her

tags: hovedrolle, DTU, studerende, patenterede, allergi,

tirsdag den 20. september 2016

Husbryggeriet Jacobsen lancerer Gylden Ale


Husbryggeriet Jacobsen har altid været drevet af innovation, men når Jacobsen Gylden Ale når butikkerne i denne uge, er husbryggeriet oppe på sin niende nylancering i år, og sætter dermed ny rekord for nylanceringer."Det er en forfriskende, krystalklar ale, der forener en indledende sødme med en mild efterbitterhed, men det der egentlig har været sjovest har været samarbejdet med en supermarkedskæde. De ønskede en helt speciel øl inspireret af de engelske golden ales, der gik godt til hverdagsmad, såsom BBQ og fiskeretter. Det gør Gylden Ale", siger Morten Ibsen, brygmester på Husbryggeriet Jacobsen.

Ibsen fortæller, at det der fra begyndelsen har været målet for husbryggeriet Jacobsen er, at få øllen tilbage på spisebordet.

"Vi går på husbryggeriet Jacobsen meget op i at lave øl til mad. Vores kolleger i vinbranchen har været dygtige til at lære danskerne at drikke vin til maden, men i Danmark har vi jo tradition for at drikke øl til maden. Og vi bevæger os langsomt, men sikkert tilbage til den tradition. Vi ved, at danskere igen er begyndt at købe specialøl til maden i weekenden. Vores mål er, at Jacobsens sortimentet altid er så bredt og kvaliteten så høj, at danskerne foretrækker Jacobsen," siger Morten Ibsen, brygmester på Husbryggeriet Jacobsen.

"Hvis jeg skal lave en ølmenu til en god middag, vil jeg anbefale en Saaz Blonde som velkomstdrink. Til forretten har vi f.eks. Jacobsen Weissbier., og så til hovedret en mørk øl som Jacobsen Dark Lager eller Brown Ale. Til dessert eller chokoladen tager jeg altid selv vores søde Jacobsen Porter. Den er brygget med tørverøget malt fra Stauning Whisky til dessert, men man kan også bruge Jacobsen Gylden Ale f.eks til oste eller cheesecake," siger Morten Ibsen.

De sidste tolv måneder er specialøl-kategorien vokset 7 pct. samlet set, men hos Carlsberg, der dækker Jacobsen, Grimbergen, Brewmasters og Brooklyn Brewery, er væksten på næste 30 pct. Det største mærke både hos Carlsberg og i specialøl-kategorien - Jacobsen - voksede i de seneste 12 måneder 4 pct. De bedst-sælgende mærker er Brown Ale og Saaz Blonde, men det er nylanceringer som Gylden Ale, der virkelig driver væksten.

"I det sidste halve år har vi lanceret ni Jacobsen bryg, og seneste skud på stammen er Gylden Ale. Det er helt bevidst, for vi er meget inspireret af den såkaldte one-off mani, der mere og mere definerer specialøl i Nordamerika. Gode eksempler er vores Export Lager 1874, der blev brygget specielt til H.C. Andersen festivallen i Odense eller Gylden Ale, der er lavet til en specifik supermarkedskæde. Jacobsen er allerede kendt for sin høje kvalitet, og vi kan sagtens konkurrere med de franske vinhuse, men vi vil også være de mest innovative," siger Morten Ibsen.

Læs mere her

tags: Danmark, Carlsberg, retten, chokolade, Odense, supermarked, innovation,

tirsdag den 13. september 2016

Symposium sætter fokus på tarmbakterier og sundhed


Et symposium i København til november stiller skarpt på samspillet mellem tarmens bakterier og udvikling af kost- og livsstilrelaterede sygdomme. Oplægsholdere fra hele Europa vil fremlægge de nyeste studier, som kan belyse samspillet mellem tarmens bakteriesammensætning og menneskers sundhed. Det danske strategiske Gut, Grain and Greens (3G) forskningscenter, som ledes af DTU Fødevareinstituttet, og Det Danske Diabetes Akademi er værter for symposiet.Sammensætningen og aktiviteten af de mange myriader af bakterier, som lever i menneskets tarm, spiller en væsentlig rolle for sundheden. Et symposium i København den 24. og 25. november 2016 sætter fokus på den indflydelse, tarmbakterier kan have på stofskiftet og immunsystemet og dermed på sygdomme som eksempelvis type-2 diabetes.

Oplægsholdere fra hele Europa vil fremlægge den nyeste viden fra studier af både mennesker og dyr, som er med til at belyse samspillet mellem kost, bakteriesammensætning og kroppens risiko for en række sygdomme.

Symposiet er åbent for alle, som arbejder indenfor feltet – fra studerende til professorer – og deltagerne vil i løbet af de to dage få god mulighed for at udvide deres videnskabelige netværk.

Det danske strategiske Gut, Grain and Greens (3G) forskningscenter, som ledes af DTU Fødevareinstituttet, og Det Danske Diabetes Akademi er værter for symposiet. Symposiet er finansieret af Novo Nordisk Fonden og Det Danske Diabetes Akademi.

Sted
Novo Nordisk Fonden
Tuborg Havnevej 19
2900 Hellerup

Registrering og pris
Det er gratis at deltage i symposiet, men alle interesserede skal sende en kort motivation for, hvorfor de gerne vil deltage i symposiet. Tilmelding sendes senest den 11. oktober 2016 via Novo Nordisk Fondens website, hvor der også er mere information bl.a. om symposiets oplægsholdere.

Der er plads til 150 deltagere. Hvis arrangørerne modtager flere tilmeldinger, vil deltagerne blive udvalgt baseret på deres tilmeldingsoplysninger og motivation.

Læs mere her

tags: Europa, København, Novo Nordisk, 2016, DTU, bakterie, diabetes, videnskab, strategi, studerende, motivation, sygdom, livsstil,

torsdag den 8. september 2016

Antioxidanter i blæretang kan give fødevarer bedre smag


Blæretang fra danske farvande indeholder antioxidanter, som effektivt kan forhindre at fedtstoffer i en række produkter bliver harske, hvilket kan give en ubehagelig smag og lugt. Det viser et ph.d.-studie fra DTU Fødevareinstituttet. Mere forskning i antioxidanternes struktur og virkning er dog nødvendig, før fødevare-, kosmetik- og medicinalindustrien kan tage dem i brug.For nogle er tang noget, som kan gøre en tur på stranden til en ildelugtende oplevelse. Den blæretang, som skyller op på de danske kyster, kan dog i fremtiden vise sig at være særdeles brugbar. Den kan hjælpe med at give fødevarer en bedre smag eller forlænge både fødevarers og ansigtscremers holdbarhed.

Antioxidanter i blæretangen er nemlig effektive til at forhindre harskning af fedtstoffer i fødevare- og hudplejeprodukter, som sker når luftens ilt oxiderer de umættede fedtsyrer, hvilket f.eks. i fødevarer kan give en ubehagelig afsmag. Antioxidanterne er desuden multifunktionelle og kan dermed – i modsætning til mange syntetiske antioxidanter – bruges i en række produkter.

Det har Ditte Baun Hermund påvist i sit ph.d.-studie ved DTU Fødevareinstituttet. Hendes arbejde har bl.a. vist, at antioxidanter kan forhindre harskning af fiskeolier, der tilsættes berigede fødevarer som f.eks. müslibarer.

Studiet har også åbnet muligheden for brug af miljøvenlige metoder til udvinding af antioxidanterne., Varmt vand under højt tryk er med succes brugt til at trække antioxidanter ud af tangen. Acetone eller ethanol, som tidligere været brugt til udvinding, viser studiet også er meget effektive i forhold til blæretang.

Mere forskning nødvendig
Arbejdet har bidraget med central basisviden, som er nødvendig for fremtidig udvikling af naturlige konserverende antioxidanter til gavn for både fødevare-, kosmetik- og medicinalindustrien.

Der er dog brug for mere forskning i antioxidanternes struktur og virkning, før industrien vil kunne tage dem i brug. Før der kan opnås tilladelse til brug i f.eks. fødevarer, skal de bl.a. undersøges for eventuelle skadelige virkninger. Det er også nødvendigt at videreudvikle udvindingsmetoderne, så de kan bruges i industriel skala og ikke blot i et laboratorie.

En udenlandsk virksomhed har allerede vist interesse for at udvinde antioxidanter fra blæretang og har haft en indledende snak med DTU Fødevareinstituttet om et samarbejde.

Læs mere her

tags: medicin, virksomhed, DTU, miljøvenlig, miljø, fedtsyre, fiskeolie,

tirsdag den 6. september 2016

Ny upcoming trend - madlavning på lavasten

$(document).ready(function() { $("a.oembed").oembed(null,{ includeHandle: false, maxWidth: 428, maxHeight: 328 }); });
Nyt produkt i Danmark. Hot ny trend indenfor gastronomisk madlavning. Bliv en stjernekok med madlavning på en ægte brændende lavasten. Steg din steak perfekt på lavasten. Steg dit kød imens du spiser med dine gæster. Du kan også fryse den ned og server dessert på sættet eller køl den ned og server frisk sushi eller anret din tapas. Anvendelses mulighederne er uendelige.Hot stone madlavning er den hotteste nye trend inden for moderne og innovativ gastronomi. Med madlavning på lavasten kan du kokkerere på en helt unik måde, som gør det sjovt at tilberede f.eks. en lækker steak.

Den unikke lavasten fungerer således, at den opvarmes på f.eks. grillen, i ovnen eller på komfuret. Lavastenen simulerer den effekt, som kul har, uden at den selv skal genererer varmen. Den holder dog mere effektivt på varmen og kan derfor benyttes længe – på samme måde som kul. Det endnu bedre ved lavastenen er, at den ikke afgiver lugtende røg, men at du får den samme røgede grillsmag. Når kødet lægges på lavastenen, begynder den omgående at stege. Kødsaften fra stegningsprocessen trænger op i kødet frem for at fordampe eller udvikle røg, der florerer i rummet.

Med dette dekadente sæt har du et unikt stykke værktøj, der tager dine madlavningsevner til et helt nyt niveau. Stenen holder sig varm i mere end en time – hvilket er mere end hvad du har behov for. Du får en lækker og sund middag, som alle kan lide. Den nøje designede bambusplatte gør det indbydende at se på, og præsentationen bliver en leg – men ikke mindst en sikker vinder. Med lavasættet her kan selv den dårligste kok se professionel og tjekket ud.

Der er så mange fantastiske fordele ved at udfolde sine gastronomiske evner på lavasten. Men én af de særdeles nævneværdige er, at du ikke lader dine gæster være alene, fordi du er nødt til at stå i køkkenet. Nu kan du forberede alt ned til mindste detalje, inden dine gæster kommer til middag – for derefter at hygge om dem og være den gode vært, som du i sandhed er. Servér garniture på den lækre bambusplatte med dine saucer. Dine gæster vil elske selv at tilberede deres bøf, så de kan få den præcis, som de vil have den. Rød, medium eller gennemstegt. Velbekomme!


Læs mere her

tags: Danmark, værktøj,

lørdag den 3. september 2016

Plantebaserede kosttilskud spises som ’forsikring’


Blandt brugere af plantebaserede kosttilskud er troen på en påstået gavnlig effekt den overvejende motivation for at spise tilskuddene. Mange opfatter dem som en slags forsikring mod forskellige lidelser, viser en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet. Generelt har brugere af plantebaserede kosttilskud kun en begrænset viden om både det specifikke tilskud, de spiser, og de generelle anbefalinger for indtag af kosttilskud.Danskeres forbrug af kosttilskud er blandt de højeste i Europa. Tal fra DTU Fødevareinstituttet viser, at 64% af de 18-75-årige danskere bruger kosttilskud. Cirka 5% i aldersgruppen spiser kosttilskud med forskellige urter og planteekstrakter, eksempelvis ginkgo biloba, ingefær eller rød solhat.

DTU Fødevareinstituttet har i en undersøgelse for Fødevarestyrelsen undersøgt grundene til, at folk vælger at tage et plantebaseret kosttilskud samt brugernes viden om både de produkter, som de spiser samt de officielle anbefalinger for indtag af kosttilskud.

Tror på en virkning
Et specifikt helbredsproblem er ofte grunden til, at de personer, der er interviewet til undersøgelsen, er startet med at tage et plantebaseret kosttilskud – enten fordi de allerede lider af problemet eller er bekymret for at komme til det i fremtiden.

Folk som mærker eller tror på en gavnlig effekt, eller som er bekymrede for, hvordan helbredet vil have det uden tilskuddene, fortsætter med at tage dem som en slags forsikring. Nogle føler, at hvis tilskuddene ikke har den forventede effekt, er det værste, der kan ske, at de spilder deres penge.

Begrænset viden
Helt overordnet tager brugere plantebaserede kosttilskud uden at vide ret meget om de specifikke produkter, de tager. Den begrænsede viden, de har, er ofte udokumenteret og kommer fra diverse blade samt annoncer og reklamer fra detailhandlen. Mens nogle brugere slet ikke opsøger viden, efterspøger hovedparten mere dokumentation for virkningerne. De vil have større tillid til viden fra bøger eller alternative behandlere end fra reklamer og annoncer.

De fleste personer i undersøgelsen ved slet ikke, at der findes officielle anbefalinger for brugen af kosttilskud, og ingen har konkret viden om, hvad anbefalingerne indeholder. Fødevarestyrelsen anbefaler kun en ganske lille del af befolkningen at tage et kosttilskud – og i disse anbefalinger indgår ingen plantebaserede kosttilskud.

Læs mere her

tags: Europa, interview, penge, DTU, Fødevarestyrelsen, motivation, kosttilskud, helbred,

Afrikansk kamelmælk bliver mere sikker med dansk viden


Dansk viden om mælkeproduktion og fødevaresikkerhed gør i et DANIDA-finansieret projekt afrikansk kamelmælk mere sikker at drikke og sikrer en bedre udnyttelse af mælken gennem udvikling af metoder til videre forarbejdning. DTU Fødevareinstituttet står i spidsen for projektet, som har til formål at udvikle den lokale fødevaresikkerheds- og mejeriekspertise i Østafrika. Fra Danmark indgår også Københavns Universitet og ingrediensvirksomheden Chr. Hansen i projektet.Kamelen kender de fleste danskere nok bedst fra feriefotos fra Saharaørkenen, men kameler er faktisk et almindeligt malkedyr i Afrika. De fleste kameler findes i Østafrika, og kamelmælk udgør op mod 9% af Afrikas samlede mælkeproduktion.

Det meste af mælken bliver solgt upasteuriseret. Derved risikerer folk, som drikker mælken, at blive syge på grund af bakterier i den ubehandlede mælk. Produktionskæden går også glip af en ekstra indtægt fra et forarbejdet produkt som f.eks. mælk med længere holdbarhed eller et osteprodukt.

Forskere fra DTU Fødevareinstituttet er i et femårigt DANIDA-finansieret projekt ved at udvikle den lokale ekspertise i fødevaresikkerhed og mejeriproduktion i Østafrika. Projektet skal gøre mælken mere sikker at drikke og gøre produktion af merværdiprodukter som f.eks. hytteost muligt.

Fødevaresikkerheden løftes
Hygiejnen i den afrikanske kamelmælksproduktion er mange steder på niveau med Danmark i midten af 1700-tallet. En del af projektet har derfor til formål at udbrede basale hygiejneprincipper som at vaske hænder grundigt og ikke malke syge dyr for at undgå bakterier i råmælken.

Kapacitetsbygning i Etiopien
Kamelmælk er på afgørende områder væsensforskellig fra komælk. Derfor kan teknologier fra produktionen af komælksprodukter ikke uden videre overføres til kamelmælksprodukter.

Forskere har i projektet udviklet metoder og teknologier til at producere kamelmælksprodukter. De har f.eks. gjort det muligt at anvende en speciel osteløbe fra Chr. Hansen A/S til at fremstille ostemasse fra kamelmælk. Ostemassen kan direkte anvendes til fremstilling af forskellige former for frisk ost.

Arbejdet i projektet har også gjort det muligt at vælge, hvilke starterkulturer der kan anvendes til fremstilling af syrnede kamelmælksprodukter.

Stor læring for afrikanske og danske studerende
I projektet bliver 10 kandidater og to ph.d.'er fra Haramaya University i Etiopien uddannet i mejeriteknologi, og en del af deres uddannelse foregår i Danmark. Målet er at gøre dem i stand til at udbrede viden om mikrobiologi og mejeriproduktion i Afrika.

Også fem danske bachelor- og kandidatstuderende deltager i projektet. De har alle været et semester på Haramaya University, hvor de bl.a. fra rå kamelmælk har isoleret nye stammer af mælkesyrebakterier til brug som starterkulturer. Det har givet de studerende en unik viden og udviklet deres evner som problemknusere at arbejde under andre og mere primitive forhold end i Danmark.

Visioner for fremtiden
Forskere fra både Danmark og Afrika håber at kunne fortsætte forskningssamarbejdet om kamelmælk efter projektperiodens udløb. Blandt andet gennem udvikling af lokale demonstrationsprogrammer, hvor kommende mejerier kan få indblik i produktionsprocessen ved at lære om det nødvendige udstyr og fremgangsmåder samt downloade designplaner og opskrifter.

Læs mere her

tags: Danmark, København, uddannelse, downloade, Afrika., virksomhed, ørken, teknologi, DTU, bakterie, Etiopien, mikrobiologi, studerende, sprog, Forsker, Københavns Universitet,