onsdag den 16. december 2015

Restaurant Bind i Kruså blandt Danmarks mest populære restauranter


I november måned har over 20.0000 gæster bedømt deres restaurantbesøg via DinnerBooking.com, og Restaurant Bind i Kruså er helt i top.Så er der godt nyt til beboere i Kruså og omegn: Nu behøver de nemlig ikke at bevæge sig langt for at besøge en af Danmarks bedste restauranter. En ny opgørelse fra bookingsitet DinnerBooking.com, der er baseret på 20.556 gæsteanmeldelser viser, at Restaurant Bind i Kruså er den restaurant både på Fyn og i Jylland, der har fået de bedste gæsteanmeldelser i november måned. Restauranten i Kruså har bl.a. udkonkurreret prisbelønnede restauranter som Lieffroy i Nyborg.

Stort fokus på gæsterne
Restaurant Bind har samlet set fået 5,73 ud af 6 point fra gæsterne, og ifølge restauratør Pia Bind kan de positive anmeldelser bl.a. tilskrives et særligt fokus på gæsterne:
"Vi har meget fokus på at få gæsterne til at føle sig velkomne – eksempelvis starter deres besøg altid med en tur ud i køkkenet, hvor de får en aperitif og får hilst på kokkene," fortæller hun og tilføjer:
"Jeg synes, det siger meget om en restaurant, at man tør vise køkkenet frem."

Pia og Christian Bind har haft restauranten siden 1. april 2008 og er for nyligt også blevet begavet med tre stjerner i Den Danske Spiseguide. Og ifølge Pia Bind har de gode anmeldelser stor betydning, når man som restaurant er placeret uden for de store byer:
"Det betyder, at gæster kommer hele vejen fra København for at besøge os, og det er jo dejligt at få opmærksomhed for vores arbejde, selvom vi ikke lige er placeret i storbyen," fortæller hun.

Top 5 i Jylland og på Fyn i november
1. Restaurant Bind, Kruså
2. Steensgaard Spiseri, Millinge
3. Restaurant Rudolf Mathis, Kerteminde
4. Fru Møllers Restaurant, Odder
5. Lieffroy, Nyborg

Om opgørelsen
Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restauranten, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Denne måneds opgørelse er baseret på 20.556 gæsteanmeldelser.

Læs mere her

tags: Danmark, 2008, København, restaurant, Nyborg, Jylland, storby, penge,

fredag den 11. december 2015

Ny og forbedret adgang til danske fødevaredata


DTU Fødevareinstituttet har lanceret en ny database for fødevaredata i Danmark. Fødevaredata, som databasen kaldes, er en mobilvenlig afløser for Fødevaredatabanken. Den indeholder opdaterede oplysninger om forskellige fødevarers indhold af næringsstoffer, omfatter flere fødevarer end tidligere og giver brugere af databasen nye søgemuligheder.I mere end 125 år er oversigter over fødevarers indhold af næringsstoffer blevet udarbejdet i Danmark. De første officielle danske næringsstoftabeller blev udgivet i 1980'erne. Siden 2002 har DTU Fødevareinstituttet gjort disse tabeller tilgængelige online via Fødevaredatabanken.

DTU Fødevareinstituttet har i december 2015 lanceret en ny og mere brugervenlig database, der kaldes Fødevaredata, Frida.

Databasen indeholder opdaterede oplysninger om næringsstoffer i mere end 1.100 fødevarer på det danske marked. Den viser op til 113 næringsværdier for hver fødevare, herunder energi, fedt, kulhydrat og protein, kostfibre, alkohol, vitaminer, mineraler, specifikke kulhydrater, aminosyrer og fedtsyrer.

Stor brugerskare og mange anvendelser
Fødevaredata har en stor brugerskare, der blandt andet inkluderer myndigheder, forskere, undervisere, fødevareindustrien, diætister og privatpersoner.

"Data bliver fx brugt til at beregne næringsstofindtag i kostundersøgelser, vurdere risikoen og virkninger ved fødevareberigelse, beregne en fødevares næringsindhold til brug på fødevarers mærkning af næringsindhold, vurdere de ernæringsmæssige konsekvenser af kostråd og planlægge ens kostsammensætning," fortæller seniorrådgiver Tue Christensen fra DTU Fødevareinstituttet.

Større brugervenlighed og nye data
Siden den sidste version af Fødevaredatabanken blev offentliggjort i 2008, indeholder den nye data-base nye data for fisk og fiskeprodukter, æg og æggeprodukter, kiks og kager, udskæringer af svine-kød, hvid hvede og produkter med hvid hvede, fastfood fra fastfood restauranter samt jod og salt i brød.

Fødevaredata har også fået synonymnavne på de varetyper, der er inkluderet i databasen. Hvor en søgning i Fødevaredatabanken på fx bananer eller pølser ikke tidligere gav noget resultat, da disse flertalsord ikke fandtes i databasen, giver Fødevaredata mulighed for søgning på en række synonymer. Alternative stavemåder er nu også inkluderet.

Fødevaredata er desuden udviklet, så databasen kan vises i et brugervenligt format på mobile enheder, og data kan udskrives i et printvenligt format. Hvis databasens fødevaredata gengives i andre sammenhænge skal ophavs- og kopieringsmæssige rettigheder overholdes.

"Fødevaredata er resultatet af et stort arbejde, hvor både den bagvedliggende datastruktur og datahåndteringen er ændret. Det øger både overblikket over data og kvaliteten af data", siger Tue Christense

Læs mere her

tags: Danmark, 2008, 2002, restaurant, december, DTU, energi, database, privatperson, fedtsyre, vitaminer, mineraler, ernæring,

torsdag den 10. december 2015

Drik lidt mindre – og kom godt igennem julen


Sundhedsstyrelsen minder os i december om, at der er flere gode grunde til at overveje, hvor meget alkohol vi drikker til julefrokosterne.Julen er over os med julefrokoster og julefester. December måned er et af de tidspunkter på året, hvor danskerne drikker allermest. Men er der da nogen problemer i det Er det ikke bare sjovt

Nej, ikke udelukkende.

Stemningen bliver på grund af alkohol tit så høj, at man får sagt og gjort ting, som man ville ønske usagt og ugjort: En ud af tre har sagt eller gjort noget, som de bagefter fortryder. Fx har 18 % haft sex med en person, som de ellers ikke ville have været sammen med.

Selv om de fleste har oplevet at blive sjove og gladere af at drikke, så er det 40 %, der har oplevet at blive søvnige, og 17 % har oplevet at miste kontrollen på en måde, som de ikke kunne lide. Nogle gange bliver promillen så høj, at det kan blive decideret farligt: 14 % har været ude for uheld eller ulykker.

En ud af tre oplever, at det er svært at sige nej tak til alkohol. Det kan der være mange grunde til, men der ligger nok - mere eller mindre direkte - et pres på dem, der forsøger at sige nej tak til alkohol.

Andre kan blive generet af at være sammen med mennesker, der drikker for meget: 27 % har oplevet ubehagelige tilnærmelser, overfusninger og pinlige optrin i forbindelse med fester, 20 % har følt sig generet af familiemedlemmers fuldskab, 14 % af forældres fuldskab, og 49 % har følt sig generet af ubehagelig optræden på gader og andre offentlige steder.

Det er særligt skadeligt at drikke meget på én gang. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man holder sig under 5 genstande ad gangen – og at mænd højst drikker 14 genstande om ugen.

Så – Stop før 5 genstande til julefrokosterne – og kom godt igennem julen.

Læs mere her

tags: sex, december, ulykker, Sundhedsstyrelsen,

lørdag den 5. december 2015

Mistanke om svinepest på slagteriet i Herning


Danish Crowns svineslagteri i Herning er i dag blevet lukket på grund af en mistanke om svinepest. Fødevarestyrelsen har i dag 2. december kl. 9 midlertidigt lukket Danish Crowns slagteri i Herning. Lukningen sker på baggrund af mistanke om svinepest i en gris, som var sendt til slagtning. Grisen kom fra en ud af to besætninger, der begge er sat under mistanke. Besætningerne er beliggende i Vejen og Vojens.

Fødevarestyrelsen besøger besætningerne og tager stilling til, om mistanken kan afblæses og slagteriet dermed kan genåbnes.

De foranstaltninger, som er truffet på slagteriet i Herning, er normal procedure ved mistanke om svinepest. Svinepest er ikke farligt for mennesker.

Der opstår jævnligt mistanke om svinepest i Danmark. Der har ikke været udbrud af svinepest i Danmark siden 1933.

Læs mere her

tags: Danmark, december, Herning, slagteri, Fødevarestyrelsen, Danish Crown,

fredag den 4. december 2015

Danskernes D-vitaminniveau er bestemt af deres gener


Visse genvariationer øger risikoen for at have et lavere D-vitaminniveau. Det viser et ph.d.-studie fra DTU Fødevareinstituttet, som har undersøgt effekten af at spise en D-vitaminberiget kost eller blive bestrålet med kunstigt sollys i vintermånederne. Den berigede kost og det kunstige sollys har mindre effekt på D-vitaminniveauet hos personer med specifikke genvariationer. Resultaterne kan bruges til at identificere personer, som er genetisk prædisponerede for at have et lavere D-vitaminniveau.D-vitamin har gennem livet stor betydning for knoglesundheden, ligesom et tilstrækkeligt D-vitaminniveau i nogle studier er blevet forbundet med en mindre risiko for hjertekar-, inflammations- og autoimmunsygdomme, bestemte kræftformer og død.

Hovedparten af danskerne får om sommeren dækket behovet for D-vitamin fra sollys. Når huden rammes af sollysets UVB-stråler, bliver D-vitamin dannet. I vinterhalvåret er solens UVB-stråler ikke stærke nok til, at D-vitamin kan dannes i huden, og danskerne må derfor fra oktober til marts dække behovet for D-vitamin gennem indtag fra kosten og kosttilskud.

Gener bestemmer D-vitaminniveau
"Studiets resultater kan bruges til at identificere genetisk prædisponerede personer, som har en øget risiko for at have et lavere D-vitaminniveau."

Janna (Ioanna) Nissen fra DTU Fødevareinstituttet har i sit ph.d.-studie undersøgt forholdet mellem 25 genetiske variationer i syv forskellige gener og forsøgspersoners D-vitaminniveau i blodet i henholdsvis sensommeren og i slutningen af vinteren. Hun har også undersøgt effekten af seks måneders indtag af D-vitaminberiget brød og mælk og kunstig UVB-bestråling på forsøgspersonernes D-vitaminniveau set i forhold til deres gener.

Studiet viser, at de to gener CYP2R1 og GC har indflydelse på, hvor meget D-vitamin man har i blodet.

"Resultaterne viser, at personer, som er bærere af alle risiko-genvarianterne, har det laveste D-vitaminniveau i sensommeren, det største fald i D-vitaminniveau efter at have spist beriget brød og mælk hen over vinteren og den mindste stigning i D-vitaminniveau efter kunstig UVB-bestråling i forhold til bærere af færre eller ingen risiko-genvariationer," forklarer Janna Nissen.

Genetisk disponering
"Studiets resultater kan bruges til at identificere genetisk prædisponerede personer, som har en øget risiko for at have et lavere D-vitaminniveau. Det vil i fremtiden være muligt ved hjælp af en gentest," siger Janna Nissen.

Ingen af de undersøgte personer i studiet var i D-vitaminmangel. På nuværende tidspunkt er det ikke klarlagt, hvorvidt personer, der er genetisk prædisponeret for et lavere D-vitaminniveau uden at have D-vitaminmangel, har en øget risiko for senere i livet at udvikle D-vitaminrelaterede sygdomme.

Læs mere her

tags: kunst, DTU, stemmer, sollys, sygdom, kosttilskud, D-vitamin,