torsdag den 22. august 2013

Syddanmarks fristelser på Københavns vildeste pop-up-marked

24.-25. august rykker et hold af Syddanmarks ypperligste fødevareproducenter til København, når et af hovedstadens smukkeste byrum omdannes til markedet "Mad med Sted". Markedspladsen er en del af Danmarks største madfestival, Copenhagen Cooking, og tager udgangspunkt i højkvalitetsfødevarer og saftige lokalspecialiteter, avlet og forædlet under den syddanske sommersol fra Vadehavet til Storebælt.

23 veloplagte fødevareproducenter står på lørdag i Det Kongelige Biblioteks Have klar med det bedste, de har. Gæster kan bl.a. opleve Skårupøre Vingård og den fynske vinrute, komme bagom Naturmælk, der er Danmarks eneste producent af biodynamiske mejeriprodukter, møde Krusmølle i tangværkstedet eller ælte amok med Skærtoft Mølle, og de kan undersøge om de kan smage, hvor maden kommer fra - for handler smag om produktionskultur eller om terroir Og behøver mad med identitet at være dyr

Mad med sted vil udfordre fordomme og det meste af en håndfuld sanser, når Syddanmarks bedste fødevarer udbydes, bruges og leges med på Københavns vildeste pop-up-marked i forbindelse med oplevelsesrummet Nordic Taste, der er en del af Danmarks største madfestival, Copenhagen Cooking.

Ambitionen er at lade markedet vende tilbage år efter år, for hvor det i år kun repræsenterer Syddanmark, skal det på sigt inkludere specialiteter fra hele Danmark. Bag markedet står Syddansk Fødevareklynge og Mikael Hansen fra Kulinarisk Sydfyn.

Fakta

Tid: 24. + 25. august kl. 10-18
Sted: Det Kongelige Biblioteks Have, Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 Kbh. K.
Pris: Gratis

Oplev Krusmølle, Ærø Specialiteter, Det Søde Liv, Den fynske ølbar, Allégården, Kocemba's, Havets Hemmeligheder, Skærtoft Mølle, Destinationsudvikling Sønderjylland, Naturmælk, Aalbæk Specialiter, Tænketanken, Eskærhus, Selleberg, Ærø Raps, Konnerup Co., Skaarupøre Vingaard, Is fra Skarø, Rise Bryggeri, Bolchepigen, Indslev Bryggeri, Vellinge Frugt, Gundestrup Mejeri og Bryghus, Krydderurtehaven.

Syddansk Fødevareklynge er et regionalt fødevareprojekt, hvis formål er at skabe synergi og sammenhængskraft i samarbejde med lokale fødevarenetværk og fødevarevirksomheder i Region Syddanmark. Syddansk Fødevareklynge er et EU-støttet innovations- og vækstprojekt under Væksthus Syddanmark. Mad med Sted iværksættes af kræfterne bag Kulinarisk Sydfyn.


Læs mere her

tags: Danmark, København, EU, virksomhed, Storebælt, hovedstad, Sønderjylland, innovation, mejeriprodukter, Fakta,

onsdag den 21. august 2013

WABI SABI er en hyldest til japansk madkultur

Wabi Sabi er ikke kun en kogebog, det er også en rejsebeskrivelse. Bogen giver dig et helt unikt indblik i en særegen og kompleks madkultur. Her kommer du med om bag kulisserne i ni japanske køkkener, som hver dag forsøger at give gæsterne en uforglemmelig oplevelse af nostalgi og hjemlig hygge en rejse i en svunden tid. Samtidig får du undervejs også opskrifter, så du selv kan lave autentisk japansk mad.

Bogens forfatter Frederik Jensen, der selv har arbejdet i japanske køkkener og rejst i landet, er derfor med sin erfaring, den perfekte fortæller. Han har arbejdet i køkkener, hvor ingen vesterlændinge før er kommet lige fra trestjernet Michelin restaurant til Japans bedste nudelkok, der bor og har restaurant på et lille ufremkommeligt bjerg. På sin rejse giver han et ærligt og autentisk billede af Japans madkultur og folkets syn på mad.

Wabi Sabi giver en solid indførsel i redskaber og ingredienser. Bogen er samtidig også rigt illustreret med smukke billeder, der uden slør viser det japanske køkkens mange facetter.

Wabi Sabi inviterer dig på en utraditionel rejse i ord og billeder. Bag facaden og ind i hjertet af det japanske køkken.

WABI SABI - En rejse i det japanske køkken, af Frederik Jensen, FADL's Forlag, udkom d. 15. august.





tags: restaurant, Japan, forfatter, Forlag,

tirsdag den 20. august 2013

Forældre: Vores børn ved for lidt om mad

I Danmark har vi verdens bedste kokke, verdens bedste restauranter og nogle af verdens bedste fødevarer. Men trods en tilsyneladende stærk madkultur står det ifølge danske forældre sløjt til med at inddrage børnene i madlavningen og give dem viden om fødevarer.

41 procent af de danske forældre mener således, at deres børn ved for lidt om mad. Det viser en ny undersøgelse fra Arla, der er foretaget blandt cirka 1200 danske forældre til børn i alderen 2-16 år, som optakt til mad- og musikfestivalen Arla Food Fest, der løber af stabelen i Kongens Have i København 24.-25. august.

Undersøgelsen peger ligeledes på, at kun 36 procent af de danske børn deltager i madlavningen ugentligt. Og af dem er det kun ganske få, der reelt lærer at lave mad, fordi knap tre fjerdedele udelukkende er med til de praktiske opgaver, som for eksempel at klargøre grønsager. Det kan ikke undgå at påvirke børnenes madvaner negativt, mener Helle Brønnum Carlsen, der er ph.d. i mad og æstetik og lektor i hjemkundskab ved Læreruddannelsen Zahles UCC:

Når danske børn ikke er med i køkkenet, betyder det, at de ikke får bygget bro mellem viden om mad og det at have færdigheder til at lave mad. Og så bliver mad uvedkommende. Som voksne vil de ikke kunne træffe kvalificerede valg om mad, og madlavning bliver uoverstigeligt. Og så vil de springe over, hvor gærdet er lavest, siger hun.

Forældre inddrager ikke børnene
De manglende børnehænder ved køkkenbordet er netop et resultat af, at danske forældre vælger den nemme udvej. 53 procent af forældrene undlader at inddrage børnene i madlavningen, fordi det er for besværligt og tidskrævende.

Alligevel angiver 82 procent af de forældre, der medvirker i Arlas undersøgelse, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at deres børn ved noget om madlavning og råvarer. Men så skal der ifølge Bente Svane Nielsen, der er forsker i børns madvaner og projektchef hos Coop, en helt anden strategi til. Børnenes manglende lyst til at lave mad og søge viden om fødevarer hænger nemlig sammen med, at forældrene ikke giver dem plads i køkkenet, mener hun:

Vi ser ofte, at børnene kun får lov til at skrælle gulerødder eller at dække bord. Og så er det klart, at børnene ikke gider. I stedet skal de små have lov til at være medskabende, så de kan sætte deres præg på maden. Det handler om at komme væk fra pligterne og ind i legen, hvis danske børn igen skal blive nysgerrige på mad.

Ny madfest skal udfordre børns madvaner
Hos Arla mener man også, at lysten til at lave mad og lære mere om fødevarer skal leges frem. Med en ny madfest for store børn og unge den 24. og 25. august i Kongens Have i København vil fødevarevirksomheden pirre de næste generationers madglæde med en lang række aktiviteter, der giver dem mad mellem hænderne.

Mange unge ved mindre og mindre om råvarer. Der er derfor brug for en indsats, hvis Danmark fortsat skal være et madland. Vi vil gerne gøre vores for den danske madkultur ved at vække madnysgerrigheden hos de næste generationer. Idéen bag Arla Food Fest er at gøre store børn og unge nysgerrige på mad og råvarer ved at møde dem i øjenhøjde. De skal opleve det at beskæftige sig med mad som noget sjovt, så de selv får lyst til at kaste sig ud i madlavning, nye retter og madvarer, siger eventchef Anja Søholm, der står bag den nye mad- og musikfestival i Kongens Have.

Arla Food Fest finder sted i forbindelse med Copenhagen Cooking og gennemføres blandt andet i samarbejde med Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Muskelsvindfonden og Stop Spild af Mad.

Fakta - Arla Food Fest
Mad - musik - magi! Arla Food Fest er en magisk madfest, hvor store børn og unge - og deres venner, søskende og forældre - kan stifte bekendtskab med verdens bedste madkultur på en sjov og gakket måde. Der er madlavning i lange baner, skøre aktiviteter og fed musik på scenen, hvor navne som Shaka Loveless, Dúné, Barbara Moleko, Jimilian og Niklas fyrer den af. Arla Food Fest er til alle dem, der tør udfordre deres fordomme, deres kræsenhed og deres lyttelapper - og vil have det sjovt samtidig. Madfesten finder sted i Kongens Have, København, d. 24.- 25. august.

Fakta - Danske børns madvaner
41 procent af de medvirkende forældre angiver, at deres børn ved for lidt om mad
85 procent svarer, at børnene primært får viden om mad og råvarer hjemmefra
36 procent af de adspurgtes børn er med til at lave mad ugentligt
53 procent angiver, at deres børn ikke er med til at lave mad, fordi det er besværligt og tidskrævende
87 procent af de adspurgtes børn har ikke en fast maddag
82 procent af de medvirkende forældre angiver, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at deres børn ved noget om mad og råvarer

Undersøgelsen er udført af analyseinstituttet YouGov for Arla blandt 1.196 danske forældre med børn i aldersgruppen 2-16 år i juli 2013.

For yderligere kommentarer kontakt:
Helle Brønnum Carlsen, lektor i hjemkundskab ved Zahles Seminarium, tlf.: 25 67 10 55
Bente Svane Nielsen, projektchef hos Coop, tlf.: 30 91 92 74
Anja Søholm, eventchef, Arla, tlf.: 89 39 11 02

Læs mere her

tags: Danmark, København, restaurant, uddannelse, 2013, Arla, råvarer, virksomhed, Fødevarestyrelsen, strategi, Coop, Kræftens Bekæmpelse, gulerødder, Fakta, madvane,

fredag den 16. august 2013

Nordjysk restaurant nomineret til prestigefyldt pris

Restaurant Snerlen i Frederikshavn er, som den eneste nordjyske restaurant, blevet nomineret i den helt nye kategori Fisk & Skaldyr, når årets priser uddeles til den årlige gallaaften, som Den Danske Spiseguide arrangerer.

I Frederikshavn ligger der en restaurant. Den hedder Snerlen. Og det har, indtil videre, været et rigtig godt år for den nordjyske restaurant, der for nylig fik beskeden om, at de er blevet nomineret til årets restaurant inden for fisk og skaldyr, en helt ny kategori fra Den Danske Spiseguide. Og her har selv nordjyderne svært ved at bevare den så berømte beskedenhed. Tonny Kristensen, indehaver af Restaurant Snerlen, siger:

Efter vi havde fået meddelelsen om pre-nomineringen, var vi godt klar over, at det ikke betød, vi ville blive endeligt nomineret. Vi besluttede os derfor for at gøre alt, hvad vi kunne for at opnå den endelige nominering, så da det skete, var der virkelig virkelig god stemning i køkkenet. Det her betyder rigtig meget for os, for med vores placering i det nordjyske, er det sjældent, der for eksempel kommer anmeldere forbi. De holder sig for det meste til københavnske eller århusianske restauranter. Derfor er det virkelig rart at få det her klap på skulderen, både for os som restaurant, men bestemt også, og måske endnu mere, for Nordjylland som region. Skulle vi gå hen og vinde kategorien til oktober, må det uden tvivl også kunne være med til at trække flere gastronomi-interesserede op til Frederikshavn og Nordjylland.

Snerlen er den eneste nordjyske restaurant der er nomineret i kategorien Fisk og skaldyr. De tre andre nominerede er Rudolf Mathis (Kerteminde), Kødbyens Fiskebar (København) og Klassisk Fisk (Aarhus). Hvor de andre restauranter muligvis er mere kendte over hele landet, så er Snerlen efterhånden blevet en af de mere kendte fiskerestauranter i Nordjylland. Restauranten har eksisteret i mere end ti år, og dette er da heller ikke første gang, de har haft kontakt til Den Danske Spiseguide. Den har, indtil videre som den eneste restaurant i Frederikshavn, modtaget to stjerner i guiden. Køkkenets filosofi er, at der skal være så kort vej fra havet til bordet som muligt. Derfor får de hver dag leveret frisk fisk fra de lokale fiskere i Strandby, så der er aldrig den nøjagtigt samme menu hver aften men temaet fisk og skaldyr er konsistent hele vejen igennem. Snerlen er ikke en af den slags restauranter, hvor der lige bliver sneget et stykke kød ind til hovedretten det er fisk og skaldyr all the way. Du kan dog bestille et stykke kød, hvis du husker at gøre det dagen i forvejen, men som Tonny Kristensen selv siger, så fortryder de fleste, der bestiller kød, når de har været igennem de første fiske- og skaldyrsretter. Folk der kender os kommer her for at få en oplevelse ud over det sædvanlige. Og de vil gerne have fisk. Men de gæster, der kommer fra en anden by, synes nogle gange, at de gerne vil have kød til hovedretten. Og det får de lov til, men de fleste siger bagefter, at næste gang skal de have den fulde fiskemenu og det tager vi som en kompliment og et godt tegn på, at vi gør det rigtige.

Det er ikke så længe siden, at restauranten tog et stort skridt og flyttede fra små og forholdsvis beskedne lokaler i den lille fiskerby Strandby og til mere storslåede lokaler i den kendte Kattegatsilo ved havnen i Frederikshavn. I begyndelsen var der mange ting, der var nye og meget anderledes fra tiden i Strandby, men efter cirka halvandet år i Siloen, er der nu ingen tvivl: det ér en af de bedste fiskerestauranter i Nordjylland og ambitionerne og passionen er der til også at blive kendt i resten af landet. Prisuddelingen foregår søndag den 27. oktober på Bistro Boheme.

http://bentchristensen.com/nominerede-i-kategorien-arets-fisk-skaldyrrestaurant-2013/

Læs mere her

tags: København, restaurant, retten, 2013, Nordjylland, nominering, Frederikshavn,

torsdag den 15. august 2013

Cafeministeriet i Aalborg giver rundhåndet idag

Cafeministeriets 10 års jubilæum

10 år på den historiske Mølle Plads i Aalborg kræver en fejring. Cafeministeriet er i det gavmilde hjørne og har planlagt at forkæle folket i Aalborg. Hvem der har lyst, kan komme forbi efter arbejde med kollegaerne eller få en god oplevelse med familien, vennerne, kæresten og hunden mens der der forkæles med Live musik serveringer af hjemmelavede lækkerier onsdag d. 14. august 2013, kl. 18:00 - eller man deltage i den mere utraditionelle del af festlighederne der udfolder sig via facebook over dagen.

Jubilæumsfest i hverdagen
Cafeministeriet har haft travlt med at planlægge den her dag. Det bliver én lang overraskelse for det Aalborg som gennem et årti har dannet rammerne for Cafeministeriet. Vi vil bare være helt ærlige og gavmilde. Det er der vi er lige nu - det er sådan vi føler os. Vi har haft så utrolig mange glade gæster gennem tiden og denne sommer har vi kunne betjene masser af glade gæster på vores terrasse. Med vores nye flotte cafe og vores fokus på det ægte mad, de gode råvarer, så vel modtaget af vores gæster i hverdagen - vil vi gerne vise taknemmelighed med et glimt i øjet. Vi har ønsket at skabe denne dag gennem længere tid. En dag der bliver både sjov og rar for dem der ønsker at deltage. Så vores 10 års jubilæum er jo et oplagt tidspunkt at gøre noget ekstra på. Sommerferien er overstået og hverdagen sat ind igen. Det er netop i vores hverdage vi har brug for overraskelser. Gode oplevelser og lidt magi. Det skal vi nok sørge på på onsdag. - siger Martin Klyvø, medindehaver af Cafeministeriet.

10 års Jubilæum kl. 10
Jubilæumsdagen kickstartes med en overraskelse på facebook kl. 10:00, den 14. august 2013. Medlemmerne af Cafeministeriets facebookside har muligheden for at være med i den virale jubilæumskampagne der udfolder sig fysisk gennem dagen. Det bliver sjovt og helt sikkert værd at holde øje med. Man kan tage del i festen ved at gå ind på facebook.com/cafeministeriet og anmode om medlemskab af gruppen.

Kl. 18 på Mølle Plads fortsætter jubilæumsdagen
Cafeministeriet folder sig helt ud og står med åbne arme, onsdag klokken 18, på Mølle Plads i Aalborg. Hér vil de gerne gøre en standard onsdag til en dejligt oplevelse for hvem der skulle være inviteret eller tilfældigvis kommer forbi. De ekstra tjenere er sat ind så de kan sørge for at alle får smagt de små hjemmelavede lækkerier mens den behagelige Live musik danner rammerne om afslutningen på en fantastisk sommer, de 10 år der er gået og de 10 år der venter forude. En god aften at runde sommeren af med.


Læs mere her

tags: 2013, råvarer, Aalborg,

fredag den 2. august 2013

Økovejen overtager Økomanden.dk

Den landsdækkende økologiske netbutik Økovejen.dk har netop overtaget Økomanden.dk. Økomanden er en 15 år gammel virksomhed startet af Tove og Martin Falk i Viuf ved Kolding. Virksomheden har beskæftiget sig med levering af firmafrugt, abonnementsordninger og en stigende nethandel.

Ægteparret Falk har i gennem de sidste 15 år opbygget en solid kundeskare og løbende udviklet deres virksomhed. Men den stadig stigende arbejdsbyrde og for ringe indtjening gjorde udslaget og Tove og Martin vil nu istedet nyde deres velfortjente otium sammen.

Økovejen.dk og Økomanden.dk smelter nu sammen i en ny webshop med et sortiment på pt. over 1200 økologiske varenumre. Sortimentet spænder bredt og udvides til stadighed. Der udsendes ugentligt nyhedsbrev til 3.000 personer

Distributionen klares med Post DK og dette har været testet i et års tid nu og fungerer til alles tilfredshed. Der kan således leveres til alle brofaste forbindelser i Danmark. I øjeblikket er der leveringsdag hver onsdag, men der satses på at der kan tilføjes en ekstra leveringsdag i løbet af kort tid.

Økovejen.dk er ejet af Lars Klingenberg Poulsen, som er ejer af Fairfood der er en økologisk engrosvirksomhed som holder til i Billund Kommune i nybyggede lokaler. Virksomhedens kunder er primært offentlige institutioner, skoler, kantiner og virksomheders frugtordninger. Virksomheden er 6 år gammel og har oplevet stigende omsætning lige siden start.

Ejer Lars K. Poulsen udtaler at han har store forventninger til overtagelsen og forventer at det også vil kaste arbejdspladser af sig.

Læs mere her

tags: Danmark, Billund, Kolding, omsætning, virksomhed, økologi, frugt,

torsdag den 1. august 2013

Unge sparer millioner på deres byture

Danskerne kan opnå besparelser på 1,5-2,5 milliarder kroner ved at købe deres drinks online

Arbejdsløshed og stigende priser er en realitet, som mange danskere må se i øjnene. På trods af dette er byturen et af de sidste steder danskerne vælger at skære ned. Tværtimod søger de besparelser for at kunne fortsætte med at gå i byen uden at vågne op med økonomiske tømmermænd. Det skriver nattelivsportalen drinkster.dk.

Vi har i første halvdel af 2013 oplevet dobbelt så mange henvendelser på byture, som vi gjorde gennem 2012. 30.000 gange siden januar 2012 har en kunde henvendt sig og købt et tilbud hos en af de over 100 barer og natklubber, der er tilknyttet vores online-portal , fortæller stifter, Mads Lund.

De brugere, som har valgt at benytte et af de mange tilbud, har tilsammen sparet 8-12 millioner kroner ved at købe deres drinks på online-portalen, Drinkster.dk.

Seneste tal fra Danmarks Statistik viser at danskerne sammenlagt bruger ca. 5 milliarder kroner årligt på at gå i byen. Hvis alle personer brugte Drinkster.dk, og fik en besparelse på 30-50%, ville de altså spare et sted imellem 1,5-2,5 milliarder kroner i alt.

Byen er billigere end forfesten
Beregninger fra Drinkster.dk viser at det rent faktisk kan være billigere at tage tidligere i byen og springe forfesten over. Eksempelvis kan et selskab købe 1 flaske spiritus for blot 99 kr. hos en af barerne. En flaske som til sammenligning har en vejledende udsalgspris på 129 kr. i supermarkederne.

Vi oplever i stigende grad at folk som benytter Drinkster.dk tager tidligere ud og rent faktisk starter deres forfest på én af de mange barer og natklubber som vi samarbejder med. De får deres drikkevarer billigere, møder en masse nye mennesker og undgår at skulle rydde op efter forfesten dagen efter , fortsætter Mads Lund.

Drinkster.dk er en online-portal som formidler digitale tilbud på drinks blandt over 100 tilknyttede barer og natklubber.


Læs mere her

tags: Danmark, økonomi, 2013, portal, Danmarks Statistik, 2012, supermarked, natklub,