søndag den 12. september 2010
Det eftertragtede Danske Ølmærke 2010
Jyllands næse er nu også en fin ølnæse
Nu er det på papiret: Hotel Ebeltoft Strand, der i forvejen er kendt som hotellet med den gode service og fantastiske udsigt, har nu fået ølentusiasternes Dansk Ølmærke 2010.
Danske Ølentusiaster skriver selv om mærket på deres hjemmeside: Dansk Ølmærke uddeles til helt unikke værtshuse, der har et stort udvalg, herunder øl, der er meget sjældne i Danmark. Der serveres med respekt, dvs. ved rigtig temperatur i det rigtige glas. Endvidere vil stedet have en stor ølviden, således at også begyndere indenfor øl kan få gode råd og vejledning.
Dansk Ølmærke er en kvalitetsmærkning af gode danske værtshuse, baseret på anmeldelser fra Danske Ølentusiasters næsten 10.000 medlemmer. Dansk Ølmærke har to særdeles vigtige formål. Det skal dels vise ølforbrugerne vej til de værtshuse, der bedst forstår at behandle øllet godt, dels motivere værtshusholdere for at forbedre såvel øl-udvalg som respekten for det gode øl.
Hotel Ebeltoft Strand har i de seneste år udvidet deres sortiment af fremragende kvalitetsøl fra både ind- og udland, og de serveres altid efter gældende forskrifter i hyggelige omgivelser, hvad enten gæsterne blot er kommet forbi eller overnattende gæster på hotellet.
Salgs og marketingchef Karen Andresen udtaler:
Vi på Hotel Ebeltoft Strand er utroligt stolte over at modtage Ølmærket 2010 og betragter det som en hædersbevisning og som en anerkendelse af vores bestræbelser på at forbedre kvaliteten af alle vores produkter
Hotel Ebeltoft Strand er kendt som et af Danmarks bedste 4-stjernede hoteller og konferencesteder på grund af den høje kvalitet, gode service og fantastiske beliggenhed.
Læs mere her
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar