torsdag den 22. august 2013

Syddanmarks fristelser på Københavns vildeste pop-up-marked

24.-25. august rykker et hold af Syddanmarks ypperligste fødevareproducenter til København, når et af hovedstadens smukkeste byrum omdannes til markedet "Mad med Sted". Markedspladsen er en del af Danmarks største madfestival, Copenhagen Cooking, og tager udgangspunkt i højkvalitetsfødevarer og saftige lokalspecialiteter, avlet og forædlet under den syddanske sommersol fra Vadehavet til Storebælt.

23 veloplagte fødevareproducenter står på lørdag i Det Kongelige Biblioteks Have klar med det bedste, de har. Gæster kan bl.a. opleve Skårupøre Vingård og den fynske vinrute, komme bagom Naturmælk, der er Danmarks eneste producent af biodynamiske mejeriprodukter, møde Krusmølle i tangværkstedet eller ælte amok med Skærtoft Mølle, og de kan undersøge om de kan smage, hvor maden kommer fra - for handler smag om produktionskultur eller om terroir Og behøver mad med identitet at være dyr

Mad med sted vil udfordre fordomme og det meste af en håndfuld sanser, når Syddanmarks bedste fødevarer udbydes, bruges og leges med på Københavns vildeste pop-up-marked i forbindelse med oplevelsesrummet Nordic Taste, der er en del af Danmarks største madfestival, Copenhagen Cooking.

Ambitionen er at lade markedet vende tilbage år efter år, for hvor det i år kun repræsenterer Syddanmark, skal det på sigt inkludere specialiteter fra hele Danmark. Bag markedet står Syddansk Fødevareklynge og Mikael Hansen fra Kulinarisk Sydfyn.

Fakta

Tid: 24. + 25. august kl. 10-18
Sted: Det Kongelige Biblioteks Have, Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 Kbh. K.
Pris: Gratis

Oplev Krusmølle, Ærø Specialiteter, Det Søde Liv, Den fynske ølbar, Allégården, Kocemba's, Havets Hemmeligheder, Skærtoft Mølle, Destinationsudvikling Sønderjylland, Naturmælk, Aalbæk Specialiter, Tænketanken, Eskærhus, Selleberg, Ærø Raps, Konnerup Co., Skaarupøre Vingaard, Is fra Skarø, Rise Bryggeri, Bolchepigen, Indslev Bryggeri, Vellinge Frugt, Gundestrup Mejeri og Bryghus, Krydderurtehaven.

Syddansk Fødevareklynge er et regionalt fødevareprojekt, hvis formål er at skabe synergi og sammenhængskraft i samarbejde med lokale fødevarenetværk og fødevarevirksomheder i Region Syddanmark. Syddansk Fødevareklynge er et EU-støttet innovations- og vækstprojekt under Væksthus Syddanmark. Mad med Sted iværksættes af kræfterne bag Kulinarisk Sydfyn.


Læs mere her

tags: Danmark, København, EU, virksomhed, Storebælt, hovedstad, Sønderjylland, innovation, mejeriprodukter, Fakta,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar