Efter at have ledt i mere end to år har Irma nu fundet en pasta, der løfter kvaliteten på den tørrede pasta i danske dagligvarebutikker.
Irmas økologiske pasta kommer fra et kooperativ, Iris, der er beliggende i Piadena i hjertet af det nordlige Italien.
Den økologiske pasta har den helt rigtige konsistens, smag, farve, bid og duft.
Kvaliteten på Irmas økologiske pasta begynder med råvaren, den økologiske semolina-durumhvede, der primært kommer fra Toscana, Lombardiet og Lazio, området rundt om Rom.
Pastaen støbes i bronzeforme, hvilket giver en ru overflade, der betyder, at den klæber bedre til pastasaucen.
Irmas økologiske pasta er desuden lang tids tørret. Det vil sige, at den er tørret dobbelt så lang tid som andre mærker på markedet.
Vi mener, at det stresser råvaren med for høje temperaturer. Derfor bliver den ikke udsat for temperaturer på mere end 60 grader. Det giver den bedste pasta, siger Maurizia Gritta, formand for kooperativet, der ejer fabrikken.
Varechef Leif Larsen er glad og stolt for, at det er lykkedes at indgå en aftale med pastafabrikken i Piadena.
Det har været et langt, sejt træk at finde en leverandør, der både har den rigtige kvalitet, og kan magte så stor en opgave. Men denne har været værd at vente på: En gammeldags, overskuelig pastafabrik, hvor hjertet banker for den bedste spisekvalitet, siger Leif Larsen.
Irmas økologiske pasta findes i 12 forskellige varianter. Prisen er 18 kr. for 500 g.
Læs mere her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar