mandag den 4. oktober 2010

Julemad er slankemad!

Det lyder som en dårlig vittighed. Men ernæringsrådgiver og kogebogsforfatter Inge Kauffeldt har ikke desto mindre udgivet en bog med 30 fantastiske opskrifter, der kan hjælpe dig gennem julen med pragtfuld julemad helt uden vægtforøgelse.

Spis dig sund i julen indeholder opskrifter på julefrokost, juleknas, juledessert, julebag m.m., og de har alle det til fælles, at de er helt uden sukker og har et lavt fedt- og kalorieindhold.

Når man ønsker at leve sundt eller slanke sig, bliver julen for nogle et uoverskueligt problem, siger Inge Kauffeldt. Hvordan skal jeg klare alle juledagene uden at tage på Hvor længe kan jeg blive ved med at sige nej til alle fristelserne Selvom man er i fuld gang med at slanke sig eller bare ønsker at holde sig på idealvægten, behøver man aldeles ikke gå i panik, fordi julen truer . Hjemme hos dig kan der sagtens dufte af kanel & vanilje, appelsiner & julekager og flæskesteg & rødkål - uden at du behøver være bange for at sætte dit vægttab eller din idealvægt over styr. Julen skal du ikke bruge til at sige nej. Du skal bruge den til at sige ja. Ja til lækker og pragtfuld julemad helt uden dårlig samvittighed, slutter Inge Kauffeldt.

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar