onsdag den 30. maj 2012

Cocktails - nu også derhjemme

I samarbejde med de bedste cocktailbarer i Danmark har Gromit og Nordic Bar Syndicate skabt muligheden for at vi alle kan lære at bygge, balancere, muddle og kreere drinks som de professionelle bartendere. Når teknikken først er lært, er der ikke langt til at imponere dine gæster ved at servere skønne cocktails derhjemme.

I mormors tid havde de fleste hjem et barbord med et udvalg af spiritus, en shaker, is spand og tang. Eftermiddags-, predinner- og afterdinner drinks blev serveret i hjemmet. Nordic Bar Syndicate ønsker på ny at fremelske denne glemte kultur. De vil gerne lære folk hvordan cocktails laves og hvorfor, glæden ved at lave sin yndlingsdrink og servere den for gæster, samt fortælle de finurlige historier der ligger bag enhver cocktail og spiritus.

A cocktail is not just a beverage but also an occasion worth remembering .

Konceptet er cocktailseminarer af 2 timers varighed. Her lærer 15-20 deltagere at lave fire forskellige cocktails. Hver deltager skal med professionelt bartenderudstyr og under nøje instruktion og vejledning, kreere drinks som kun de bedste bartendere gør det.

Seminarerne bliver afholdt på udvalgte cocktailbarer. Alle kan melde sig til i kalenderen via hjemmesiden på:
http://nordicbarsyndicate.com/cocktail-seminars/
Her vælges cocktailbar og tema afhængig af hvilken type cocktails man gerne vil lære mere om. Prisen afhænger af hvilket seminar der ønskes og hvem der afholder det.

Gromit Eduardsen er velkendt i det københavnske natteliv og på den danske cocktailscene. I det sidste årti har han spillet en vigtig rolle i udviklingen af danskernes interesse for og kærlighed til kvalitetscocktails. Gromit har tidligere været primus motor i adskillige barer og cocktailprojekter, heriblandt Hotel Skt. Petri, Hotel Fox og cocktailbaren 1105. I dag står Gromit bag Nordic Bar Syndicate, som er en platform hvor de bedste bartendere samles for at dele deres viden, passion og kærlighed til cocktails.

http://nordicbarsyndicate.com/press/

Læs mere her

tags: Danmark,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar