Vejle Bryghus-Ale er navnet på en nyt bryg, som snart kommer på hylden i butikker rundt om i fjordbyen. Der er tale om en fyldig og styrkende ale, der er kraftigt inspireret af de belgiske brygtraditioner.
Det er det lille Vejle-bryggeri KVAJJ, der står bag øllet, hvor en del af overskuddet går til Scleroseforeningen. Og ideen med at støtte folk med den kroniske sygdom kommer fra med-ejer af KVAJJ, Anja Egebjerg, som selv har sclerose.
- Det er en lumsk sygdom, som angriber centralnervesystemet, og ikke ét sygdomsforløb er ens. Heldigvis sker der fremskridt i forskningen, og der bliver løbende udviklet bedre medicin. Men arbejdet med at forbedre livet for sclerose-ramte er desværre langt fra gratis.
Nu håber Anja og de andre KVAJJ-folk så, at den nye øl fra Vejle Bryghus bliver en succes. Flere bryggerier i Vejle har i øvrigt kaldt sig og kalder sig - Vejle Bryghus, men selskabs-navnet tilhører faktisk Bryggeriet KVAJJ, der som mange andre virksomheder har registrerede binavne.
- Denne støtteøl er jo noget helt specielt, så vi syntes, det var passende at bruge navnet Vejle Bryghus, forklarer Anja.
Vejle Bryghus øllen kan indtil videre købes hos: Kvickly, Havnens øl, vin & Toabk og Vinding Vinhandel.
Læs mere her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar