De tyske sundhedsmyndigheder har her til eftermiddag på en pressekonference oplyst, at de har fundet e-colibakterier i et parti agurker fra Spanien, og at det kan være en kilde til udbruddet, men ikke nødvendigvis den eneste kilde.
Bakterierne er af den type, der de seneste dage har givet flere tyske forbrugere alvorlig diarré og nyresvigt. På baggrund af de tyske myndigheders fund, udvider Fødevarestyrelsen sin advarsel mod grøntsager fra Tyskland til også at omfatte spanske agurker. Fødevarestyrelsen har på nuværende tidspunkt ikke overblik over hvor mange partier agurker fra Spanien der kan være inficerede.
Fødevarestyrelsen er i tæt kontakt med de tyske fødevaremyndigheder og den danske ambassade i Berlin. Fødevarestyrelsen følger sagen nøje via Den Centrale Udbrudsgruppe, der består af Statens Serum Institut, DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen.
Kontakt
Fødevareberedskabschef i Fødevarestyrelsen
Kim Vandrup Sigsgaard, tlf. 7227 6606.
Læs mere her
tags: Tyskland, Spanien, ambassade, DTU, bakterie, Fødevarestyrelsen, sundhedsmyndigheder,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar