Den 17. november kan du, jeg og alle andre endnu en gang åbne en restaurant, mad-bod eller bar for en enkelt dag. Restaurant Day er en en-dags-festival for utraditionelle restaurant og madoplevelser i hjemmet, på bussen, i parken, i porten, på stranden eller hvor hen fantasien nu end rækker. Restaurant Day gjorde med stor succes sit indtog i Danmark d. 19. august, hvor 31 restauranter deltog.
Helt almindelige danskere får nu muligheden for at lege restauratør for en dag, når Restaurant Day igen løber af stablen i Danmark lørdag d. 17. november. Enhver kan deltage, og alle koncepter og initiativer er velkomne denne dag er det dig, mig og naboen, der sætter scenen og bestemmer menuen. Så om der serveres vintertapas i cykelkælderen, eller om der serveres varm suppe eller chokolade på tørreloftet vil kun tiden vise. På hjemmesiden www.restaurantday.org kan man finde oplysninger om, hvordan man som restauratør tilmelder sin restaurant. Og gæsterne kan finde vej til alle herlighederne ved enten at bruge hjemmesiden eller ved at downloade en mobilapplikation, som giver et hurtigt overblik over, hvilke restauranter der er i nærheden. Der er ingen frist for tilmelding af restauranter.
Først finnerne
Restaurant Day startede i Helsinki i Finland i 2011 med 40 pop-up-restauranter fordelt på 13 byer. Sidenhen har Restaurant Day spredt sig til mange andre lande; fra Polen, til Japan og Brasilien. Det sker fire gange om året, og sidste gang i august 2012 poppede hele 785 restauranter og madboder op fordelt over hele verden.
Cathrine Frederiksen, ejer af virksomheden Tomo, tog initiativ til at starte Restaurant Day op i Danmark, og sammen med en engaget gruppe af frivillige lykkedes det at få 31 danske restauranter med på legen i august. Nu arbejdes der på at få det til at ske endnu en gang. Restaurant Day var en stor succes i august, og vi håber at se endnu flere kreative, skæve og sjove madkoncepter denne gang. Der er plads til mange flere nytænkende, oplevelsesbaserede restaurantskoncepter i Danmark, også til hverdag. Og det håber vi på at kunne hjælpe med at inspirere til , fortæller Cathrine, som fik idéen til at bringe initiativet til Danmark, da hun selv deltog i Restaurant Day i Helsinki i februar 2012.
Find listen over restauranter i Danmark og resten af verden på www.restaurantday.org. Her kan nye restauratører desuden også finde en trin-for-trin guide til, hvordan man deltager med sin egen restaurant. Restaurant Day kan også følges på facebook.
Website: http://www.restaurantday.org/da/
Facebook: http://www.facebook.com/RestaurantDayDenmark
For yderligere information om Restaurant Day i Danmark, kontakt:
Cathrine Frederiksen, tlf. 29885424, cathrinefrdrksn@gmail.com
SÅDAN ÅBNER MAN RESTAURANT:
1. Find et sted til din restaurant
Kun fantasien sætter grænsen. Du kan åbne din restaurant i cykelkælderen, i din lejlighed, i en port, på din cykel, lige hvor du lyster - bare andre ikke er generet af det. Vær kreativ med lokations, når temperaturen falder. I Finland lader de sig ikke stoppe af minusgrader og sne.
2. Find på et koncept
Du kan vælge at gøre det simpelt og sætte god musik på og holde Smoothie Disco, eller du kan være vild og hejse veldesignede burgere ned i kurve fra 5.sal Du kan også gå hele vejen og for eksempel lade menuen være designet ud fra de mest googlede opskrifter i dit land. Hver gang der bliver afholdt Restaurant Day kommer folk på forbløffende interessante koncepter - lad os udfordre dem!
3. Fortæl os og dine venner om det
Gå ind på www.restaurantday.org og fortæl nationen af glade Restaurant Day-besøgende, hvor de kan finde din biks, og hvad de kan se frem til, hvis de besøger den. Din restaurant kommer med på vores kort og liste over restauranter. Husk også at fortælle venner, familie, naboer og kolleger om dit nye sted.
EKSEMPLER PÅ TIDLIGERE RESTAURANTER I DANMARK
#1 SMOKEY ICE serverede hjemmelavet is til århusianerne i sommervarmen. Men som navnet antyder, var det ikke en hvilken som helst isbod. Frisk frugt, fluorescerende farver og fascinerende fysik blev i sommervarmen forenet i en forrygende festcocktail.
#2 THE HOT GILRLS & DOGS var den første restaurant, som meldte sig under fanerne til premieren på Restaurant Day i Danmark. Her kunne gæsterne midt på fortorvet smæske sig i sprøde, varme hotdogs med alverdens hjemmelavede toppings. Selvfølgelig serveret af dejlige damer!
#3 I DET KOREANSKE GADEKØKKEN kunne man få lov at smage både kimbap, kimchi og bulgogi. Ægte koreanske specialiteter, som ellers er svære at støve op i det danske madlandskab. Interessen for den koreanske kogekunst var stor, og Lene, som var kvinden bag gryderne, går nu med tanker om at starte en lille koreansk kogeskole.
#4 DEN RØDE MUSLING diskede op med ægte fransk stemning. I skæret fra de kulørte lamper blev der serveret dampede blåmuslinger med tomatsalsa til tonerne af Edith Piaf. Vive la France et les moules!
#5 HVAD DRØMMER DU OM var placeret på Bryggebroen i København. Her kunne man spise sig mæt i delikate kager og dele sine vildeste drømme i en til lejligheden designet drømmebog.
Link til fotos / video kreditering: Restaurant Day
foto 1a: http://www.flickr.com/photos/85994115@N08/7873196840/in/set-72157631271597760/
foto 1b: http://www.flickr.com/photos/85994115@N08/7872692722/in/set-72157631271597760/
foto 2: http://www.flickr.com/photos/85994115@N08/7872601852/in/set-72157631271597760/
foto 3: http://www.flickr.com/photos/85994115@N08/7872602200/in/set-72157631271597760/
foto 4: http://www.flickr.com/photos/85994115@N08/7872696568/in/set-72157631271597760/
foto 5: http://www.flickr.com/photos/85994115@N08/7873195286/in/set-72157631271597760/
Flikr album: http://www.flickr.com/photos/85994115@N08/sets/72157631271597760/
Video 1 - Cathrine Frederiksens oplevelse af Restaurant Day i Helsinki i februar 2012: http://vimeo.com/36649043
Læs mere her
tags: Danmark, 2011, København, Polen, restaurant, EM, downloade, kunst, chokolade, Facebook, Japan, Brasilien, 2012, virksomhed, kreativ, Finland, stemmer, frugt,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar