Familiens julekonfekt: Det er rigtig hyggeligt at lave konfekt sammen med børnene. Især hvis man gør det til en hygge- og legedag - og både store som små vil elske det
Forbered blot indkøbet med noget marcipan, nougat, smeltet chokolade, lidt frugtfarve og nødder og måske nogle udstikkere. Så er der dækket op til fest og fantasifuld julehygge i familien.Her er tre nye, nemme og hurtige opskrifter på smagfuld konfekt fra konfekt-eksperterne hos Odense Marcipan. På hjemmesiden - www.odense-marcipan.dk - finder du mere inspiration og mange flere opskrifter på julekager og julekonfekt til både børn og voksne.
På hjemmesiden findes også en nem vejledning i temperering af smeltet chokolade. Vejledningen finder du under "Den søde skole"
Hjemmelavede nougatchokolader
(20 stk.)
100 g Odense Blød Nougat
200 g mørk chokolade
F.eks. rosenpeber til pynt
Temperer chokoladen og fyld den i den ønskede form. Hæld den overskydende chokolade fra formen, så der også er plads til nougat, og lad chokoladen størkne.
Smelt nougat over vandbad og fyld nougat i formen med chokolade til lidt under kanten, så der er plads til at slutte af med et lag chokolade til bunden.
Lad chokoladen stå og størkne ved ca. 12° C i ca. 60 minutter. Pynt den evt. med lidt rosenpeber eller andet fint ved at pensle med lidt chokolade og drysse pynt på.
Det ultimative konfektstykke
(40-45 stk.)
400 g Original Odense Marcipan
200 g blød nougat
100 g mandler
100 g mørk chokolade
Hak mandlerne og rist dem på en bageplade i ovnen ved 150° C i 15 minutter til de er let gyldne.
Rul imens marcipanen ud, og læg den herefter i en firkantet form (Jo tykkere færdigt konfektstykke du ønsker, jo mindre form skal du bruge).
Smelt nougat over vandbad og bland med mandler. Hæld nougatmassen over marcipanen, så nougaten bliver ca. 1 cm højt eller efter ønske. Sæt den på køl indtil den er fast (ca. 30 minutter). Til sidst tempereres den mørke chokolade inden den smøres på toppen af den faste nougat. Lad det størkne og tag derefter det store stykke konfekt ud af formen og vend det på hovedet. Herefter smøres chokolade hen over marcipanen.
Når chokoladen er størknet skæres konfekten ud i den ønskede størrelse.
Klassisk konfekt
(40-50 stk.)
400 g Original Odense Marcipan
400 g mørk chokolade
Pynt, guldstøv, mandler eller lignende til pynt
Form små stykker konfekt eller stik ud med en form. Temperér chokoladen og pynt efter egen smag. Helt enkelt, og den rene mandelsmag kan nydes til fulde.
Læs mere her
tags: Vejle, chokolade, Odense, frugt,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar