På fredag kl. 20.59 rammer den frygtede Tuborg Snestorm hele Danmark. Der er fare for at sne inde. Som det har været traditionen i mere end 20 år, så rammer snestormen Danmark på fredag. Her vil der være fare for at blive sneet inde med din bedste ven eller veninde, men frygt ej! Fra kl. 20.59 vil du kunne smage årets Tuborg Julebryg for at kunne holde dig varm.
I år får 400 kunder besøg af Tuborgs julenisser. Det svarer til 50 hold med cirka 400 nisser. De deler hver to kasser ud af den første sne sammen med en masse julemerchandise. Nissepigerne synger julebrygsang for kunderne.
Nissepigerne i København starter med kickoff i bryggeriets gamle museum, hvor Tuborgs lastbiler holder på en lang række. I resten af Jylland kører vi ud fra Fredericia, Aarhus og Aalborg.
J-dag afholdes for 16. gang på en fredag i år. Første gang var den anden onsdag i november 1990 kl. 23.59, men med hjælp fra Bryggeriforeningen blev begivenheden fra 1999 rykket til om fredagen kl. 20.59.
Det startede dog allerede 1979 med, at der var et postkort med "Glædelig jul og godt Tub'år" med den kendte Tuborgbil og de store snefnug på, hvorefter brygmester Per Krieger Larsen i 1981 kom på, der skulle være en øl. Denne øl udkom den 16. november. I 1984 kom Tuborg reklamefilmen som vi kender den i dag. Den var tegnet af Peter Wibroe (Wibroe, Duckert og Partners).
J-dag er i dag blevet så populært, at man i ordbogen fra 2011 kan slå J-dag op, og finde følgende beskrivelse: "J-dag er den dag, et bryggeris julebryg kommer i handlen." Efter en mindre smagsjustering, der skaffede mere sødme i øllen, blev Tuborg Julebryg placeret på en delt 7. plads i Jyllandspostens blindtest sidste år.
Læs mere her
tags: Danmark, 2011, København, lastbil, Jylland, storm, Aalborg, 1981, 1984, museum, Fredericia, kaffe,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar