tirsdag den 2. juni 2015
Ulovlig cateringvirksomhed lukket ved Vejle
Forbrugere, der her til aften skal til at sætte sig til bords med mad fra 'Jacobs Mad', Mørkedalsvej 28, 7100 Vejle, skal sørge for, at menuen bliver skiftet ud.Efter et tip har Fødevarestyrelsen været på besøg hos cateringfirmaet Jacobs Mad, Mørkedalsvej 28, 7100 Vejle, et nedlagt ældre dambrug. Virksomheden var uregistreret og dermed ikke underlagt Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol.
Lokalerne var ualmindeligt uhygiejniske og på ingen måder egnede til fødevareproduktion. Fødevarestyrelsen har på stedet nedlagt forbud mod produktion af fødevarer på adressen og påbudt virksomheden at tilbagekalde fødevarerne fra kunderne.
Forbrugere, der har købt mad fra adressen, bør kassere maden.
Forbrugere, der køber eksempelvis cateringmad, kan altid bede om at se seneste smileyrapport og dermed sikre sig, at virksomheden er underlagt Fødevarestyrelsens kontrol. Seneste kontrolrapporter kan ses på findsmiley.dk
Læs mere her
tags: Vejle, virksomhed, Fødevarestyrelsen,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar