Hvor meget kostfiber er der i mørkt rugbrød i forhold til grahamsbrød Kan du få lige så meget kalk ved at spise 250 gram broccoli som ved at drikke en kvart liter skummetmælk Og hvor meget c-vitamin er der i et æble Det og meget andet kan du få svar på i "Den lille Levnedsmiddeltabel", som DTU Fødevareinstituttet netop har udgivet i en revideret udgave.
Den lille Levnedsmiddeltabel kan du bruge som opslagsværk eller til planlægning af din kost, og både professionelle og private forbrugere kan have glæde af tabellen. Den indeholder oplysninger om indholdet af næringsstoffer i næsten 600 fødevarer. For hver fødevare er der 23 oplysninger eksempelvis om indholdet af energi, protein, fedt og kulhydrater.
Fødevarer forandrer sig over tid
"Vores fødevarer undergår hele tiden forandringer for eksempel ved, at leverpostejens indhold af råvarer ændrer sig. Derfor er der løbende brug for undersøgelser af vores fødevarer og opdatering af levnedsmiddeltabeller," siger biokemiker Erling Saxholt fra DTU Fødevareinstituttet.
Fødevarerne er udvalgt, så tabellen indeholder oplysninger om de mest almindelige danske fødevarer. Et betydeligt omfang af oplysningerne om næringsindholdet i fødevarer kommer fra laboratorieanalyser af fødevarer, som DTU Fødevareinstituttet har udført sammen med Fødevarestyrelsens laboratorier. Resten er hentet fra andre danske og udenlandske kilder.
Kombiner sund kost og fysisk aktivitet
Den lille Levnedsmiddeltabel beskriver, hvordan tallene i tabellen kan bruges og inddrager de nyeste Nordiske Næringsstofanbefalinger. For første gang indeholder tabellen også et afsnit om fysisk aktivitet kosten gør det ikke alene, hvis du vil leve sundt.
"Vi har også et afsnit med om fysisk aktivitet i tabellen, fordi både kost og motion er vigtige faktorer, der påvirker vores sundhed og helbred. Kombinerer du sund kost og fysisk aktivitet, er sandsynligheden for at forebygge visse livsstilssygdomme større, end hvis du kun spiser sundt eller kun dyrker motion," fortæller Erling Saxholt.
Både for diætister og forbrugere
Den lille Levnedsmiddeltabel henvender sig blandt andet til skoleelever, studerende, diætister og ernæringsbevidste forbrugere.
For de teknisk interesserede er der en indledning om, hvordan tallene bliver til, hvor sikre tallene er, og hvordan man bruger dem. Tabellen er et udtræk af Fødevaredatabanken version 7.01, som DTU Fødevareinstituttet også står bag.
Købes gennem http://www.schultzboghandel.dk target=_blank>www.schultzboghandel.dk
Den lille Levnedsmiddeltabel koster 90 kroner og kan købes gennem www.schultzboghandel.dk.
Læs mere her
tags: råvarer, kemi, DTU, Fødevarestyrelsen, energi, studerende, boghandel,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar