Danskernes favoritis er netop afsløret. Ny undersøgelse fortæller, hvad det is-glade danske publikum har nydt denne sommer. På de tre øverste pladser står der Magnum, og en ellers hårdtslående klassiker har mistet sin podieplads.
Magnum Mandel og Magnum Classic er med stor margin strøget ind på de to første podiepladser i kampen om danskernes favoritis. Tredjepladsen har længe tilhørt den læskende Kung Fu, men nu må den gamle klassiker vinke farvel til top 3 slået på stregen af et andet familiemedlem fra Frisko, nemlig Magnum Double Caramel. Længere nede på listen over danskernes favoritis, finder man andre Frisko-klassikere, nemlig Københavner Stang på 6. pladsen og Champagne Brus på en 9. plads.
- Inden længe er is mest noget, vi har under skøjterne. Derfor er det fantastisk at kunne se tilbage på en sæson, hvor vi formåede at få så mange is fra iskortet i top 10, siger Jakob Slaatorn Knudsen fra Frisko, som dog er lidt betænkelig ved en gammel klassikers deroute:
- At Kung Fu er droppet ned ad listen, kan godt bekymre mig en smule. Kung Fu røg jo af iskortet kortet i 1998, og det skulle jo nødigt ske igen med mindre det virkelig er det, som danskerne ønsker. Hvis det ikke er ønsket må vi alle sørge for at give klassikeren vores støtte i den kommende tid.
Studerende spiser flest is
Listen over danskernes foretrukne is er resultatet af en undersøgelse udført af Synovate Danmarks Web Panel, der har interviewet 1.702 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 15-60 år.
Undersøgelsen viser, at det er de studerende, der oftest står i kø ved isboderne. Således svarer 52 % af de adspurgte studerende i undersøgelsen, at de i perioden har spist is mindst en gang om ugen. Det skal sammenholdes med et gennemsnit på 41 % for alle adspurgte.
Andre interessante resultater i undersøgelsen er bl.a., at marginalt flere mænd end kvinder spiser is ugentligt, og at jo ældre man er, desto færre is spiser man. Derudover er der en tendens til, at jo større husstand, der er tale om, desto oftere bliver der spist is.
Danskernes foretrukne is i Procent
1. Magnum Mandel - 14%
2. Magnum Classic - 10%
3. Magnum Double Caramel - 6%
4. Kung Fu - 5%
5. Kæmpe Læske - 5%
6. Københavner Stang - 5%
7. Kæmpe Eskimo - 5%
8. Daim Vaffel - 4%
9. Champagne Brus - 4%
10. Super Flyers - 3%
Læs mere her
tags: København, interview, Danmark, 1998, husstand, studerende,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar