torsdag den 2. december 2010

Kost handler ikke om hvad vi spiser, men hvorfor vi spiser

Kost handler ikke kun om kalorier, men ligeså meget om hvorfor vi spiser. Derfor er koblingen mellem mad, krop og følelser en stor del af undervisningen af ernæringsterapeuter på Center for Ernæring og Terapi (CET). Som den eneste ernæringsuddannelse i Danmark inddrager CET elevens egen historie og egne oplevelser og stiller krav om, at de selv skal opleve, hvordan de bliver påvirket af at ændre deres spisevaner.

Det sker, fordi det ikke er viden om mad, folk mangler. Mange menneskers problemer med mad ligger i deres følelser omkring mad og det at spise.

På CET mener lederne nemlig, at mange først kan hjælpes til varige kostændringer, når de forholder sig til helheden i deres liv.

"Aldrig før har befolkningen vidst så meget om mad, og alligevel er mange fortsat fejlernærede. Derfor handler det ikke kun om viden. En vigtig grund til, at mange hænger fast i gamle vaner, findes i kroppens erindringer. Derfor er en del af uddannelsen, at de studerende arbejder med deres egen kost og krop," fortæller Mia Damhus, medstifter af CET og i øvrigt ernæringsterapeut DET, cand.pharm.

I faget Menneskekundskab oplever de studerende, hvad kostændringer gør ved dem selv, hvordan psyken påvirker, hvad vi spiser, og hvilken betydning mad har haft for os gennem hele livet. Samtidig lærer de, hvordan kroppens funktioner såsom fordøjelse og optagelse kan være påvirket.

"Vores ernæringsterapeuter lærer at genkende og respektere de tegn, der er, når klientens problemer ikke bare er et spørgsmål om for lidt eller for meget af noget i kosten", fortsætter Mia Damhus.

Om uddannelsen

Uddannelsen som ernæringsterapeut har været ledet af Karen Kaae og Mia Damhus i 12 år. Den forløber over 65 kursusdage fordelt over tre år. Undervisningen foregår i weekenderne, da de fleste elever har fast arbejde ved siden af.

For at blive optaget på uddannelsen kræver det at kursisten har 300 timers anatomi, fysiologi og sygdomslære i forvejen. Det tilbydes i en særskilt kursuspakke.

Følgende faggrupper kan optages direkte: Sygeplejersker, zoneterapeuter, farmaceuter, læger, biopater, fysioterapeuter, ergoterapeuter, jordemødre, afspændingspædagoger, professionsbachelor i sundhed og ernæring og kinesiologer.

Efter endt uddannelse bliver de fleste selvstændige eller fortsætter i deres tidligere job med en ny viden.

Du kan læse mere om uddannelsen her: http://www.cetcenter.dk/articles/ET14–BROCHURE.pdf

For øvrige oplysninger kontakt:

Mia Damhus, medstifter af Center for Ernæring og Terapi, ernæringsterapeut DET og cand.pharm på 21 85 30 00
Karen Kaa, medstifter af Center for Ernæring og Terapi, fysioterapeut og psykoterapeut, MPF på 22 71 47 64

Du kan læse mere om Center for Ernæring og Terapi på www.cetcenter.dk


 

Læs mere her

tags: Danmark, uddannelse, selvstændig, erindringer, Sygeplejersker, anatomi, ergoterapeut, studerende, undervisning,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar