tirsdag den 4. januar 2011

Verdens stærkeste cola

I mere end 100 år har der kun været to stærke mærkevarer inden for cola nemlig Coca–Cola og Pepsi. Men det vil det lille århusianske firma CULT nu lave om på med lanceringen af CULT Cola, der er stærkere end konkurrenternes produkter.

"Vi kan naturligvis ikke matche Pepsis og Coca–Colas markedsføringsbudgetter. Det kan ingen", fortæller CULTS grundlægger Brian Sørensen. "Derfor er vi også gået vores egne veje både med hensyn til selve CULT Colaen og i vores markedsføring".

"Vi har skabt en smag, som er helt er på højde med de to store mærker, og som har klaret sig utroligt flot i vores blindtests", forklarer Brian Sørensen. "CULT Cola skal desuden, uanset hvor den sælges, være markedets stærkeste Cola målt på indhold af koffein og energi. Her i Danmark indeholder CULT Cola f.eks. lige så meget koffein, som lovgivningen tillader. Koffeinindholdet er 50 procent højere i CULT Cola end i konkurrenternes produkter."

Vi har også valgt at lancere CULT Cola i en 50 cl. dåse – en emballage som ingen af vore konkurrenter benytter. Og endelig har vi, som sædvanlig, tænkt os at være klassens frække dreng med hensyn til markedsføring", afslører Brian Sørensen fra CULT, der flere gange har været i konflikt med forskellige kvindegrupper og forbrugerombudsmanden på grund af firmaets markedsføring.

"CULT Cola bliver vores største satsning til dato og vi tror fuldt og fast på, at vores nye energi–cola bliver et hit. Vores kunder i detailhandelen og i diskoteksmiljøet har taget utroligt godt imod den", slutter Brian Sørensen.

Historien om CULT
I 1998 lancerede CULT energi–drikken CULT Energy Activator, og produktet er den dag i dag stadig det stærkeste brand inden for energi–drikke i detailhandelen og på diskoteker.

Fem år senere – I 2003 – kom turen til CULT Shaker, der er blevet Danmarks største party maker med 5,4% alkohol. CULT Shaker er blevet et meget stærkt brand – specielt i nattelivet og produktet ligger salgsmæssigt en del over giganter som Smirnoff Ice og Bacardi Breezer.
 

Læs mere her

tags: 2003, markedsføring, Danmark, lovgivning, diskotek, 1998, ombudsmand, cola, energi, forbrugerombudsmand, miljø,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar