onsdag den 6. juli 2011

Nøglehul med vokseværk

Bare to år efter introduktionen kender ni ud af ti forbrugere i dag Nøglehulsmærket. Der er dog plads til forbedring, for kun hver anden ved, at Nøglehullet dækker over budskaberne ?spar på fedt?, ?spar på sukker?, ?spar på salt? og ?spis mere fiber og fuldkorn?.

En ny undersøgelse viser, at kendskabet til Nøglehulsmærket vokser. Flere danskere kender til Nøglehulsmærket og ved hvad mærket står for, og hver fjerde dansker kigger nu efter mærket på turen rundt i supermarkedet.
Tilsvarende er tilliden til mærket styrket. Fra juni 2009 til april 2011 er danskernes tillid til Nøglehulsmærket steget fra 55 % til 70 %. Og tilliden til et mærke som Nøglehullet er vigtig. Nøglehullet skal netop fungere som en vejviser, der guider forbrugeren sikkert til de sundere alternativer på vejen rundt i supermarkedet uden at man nødvendigvis behøver læse det, der står med småt bagerst på pakken.
?Nøglehullet er en kæmpesucces for både forbrugerne og butikkerne. Forbrugerne vil gerne tage ansvar for egen sundhed, og Nøglehulsmærket hjælper til at træffe et sundere valg på et oplyst grundlag. Butikkerne har fået mange nye nøglehulsmærkede varer på hylderne, og omsætning af nøglehulsmærkede produkter stiger markant. Det er alt sammen med til at fremme en sundere udvikling ?, siger fødevareminister Henrik Høegh.
Undersøgelsen viser også, at halvdelen af befolkningen kan genkende et eller flere af de fire budskaber om fedt, sukker, salt og kostfibre/fuldkorn, der gemmer sig bag Nøglehulsmærket. Det tal vil Fødevareministeriet dog gerne have til at stige. Derfor gennemfører ministeriet i anden halvdel af 2011 kampagnen ?Hvad gemmer der sig bag Nøglehulsmærket?? i samarbejde med dagligvarehandlen. Her gør man forbrugerne opmærksomme på, hvordan mærket kan hjælpe dem på vej til at følge en række af de vigtige kostråd.
På baggrund af succesen med Nøglehullet arbejder Fødevareministeriet nu videre med at udbrede Nøglehullet, så mærket fra 2012 også kan gives til spisesteder, der vælger at servere sundere mad til danskerne.

Se undersøgelsen på www.noeglehullet.dk
Se PM fra sidste år
http://www.fvm.dk/Default.aspx?ID=18486&PID=167232&year=&NewsID=6072

Fakta
Undersøgelsen
om kendskab, kundskab og adfærd i forbindelse med Nøglehullet er blevet gennemført både før og efter konkurrencen i marts måned om ?Årets Nøglehulsbutik?.
Hovedresultater
1. For de indkøbsansvarlige sker der en kontinuerlig stigning i kendskabsgraden til Nøglehulsmærket fra 2009 til 2011 fra 57% i 2009, 83% i 2010, 88% i prætesten 2011 til 92% i posttesten 2011
2. Der er kun en mindre forskel på kendskabsgraden til Nøglehulsmærket blandt indkøbsansvarlige (92%), ikke-indkøbsansvarlige (87%) og den generelle danske befolkning (91%) - (posttesten 2011).
3. Flere end hver fjerde indkøbsansvarlige kigger specifikt efter Nøglehulsmærket, når de handler dagligvarer (29%).
4. Kundskabsniveauet ligger på 20%, når det justeres efter, at den enkelte respondent skal kende alle fire "rigtige" svar om Nøglehulsmærket. Justeres kundskabsniveauet efter, at respondenterne "kun" skal have sat kryds ved ét rigtigt udsagn, ligger niveauet af kundskab på 46%.
5. Fra prætest til posttest er der 13% flere indkøbsansvarlige, der "Ofte" køber nøglehulsmærkede madvarer, fra 23 til 26 procentpoint.
6. Tilliden til Nøglehulsmærket er styrket fra 2009 til 2011: 55% i 2009, 64% i 2010, 69% i 2011-prætest og 70% i 2011-posttesten. Ses stigningen i forhold til kendskab til afsender, influerer kendskab til afsender i mindre grad på tilliden til mærket.

Yderligere oplysninger:
Mads Frederik Fischer-Møller, Fødevareministeriet, Tlf. 5083 9587

For kontakt til fødevareministeren
Rulle Grabow Westergaard, særlig rådgiver: Tlf. 2220 1425

Læs mere her

tags: 2009, 2010, 2011, fødevareminister, 2012, omsætning, supermarked, konkurrence,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar