fredag den 3. februar 2012

Hjertelige Valentine muffins

Valentin opskrift: Hjemmebagte jordbærhjerter med marcipan
til alle romantikere og kagenydere på Valentins Dag

Valentins Dag er altid den 14. februar, og dagen er opkaldt efter den romerske helgen Sankt Valentin. Oprindelig kom skikken med de kærlige kort på dagen fra USA og England, hvor kortene havde en funktion, der minder om de danske gækkebreve.

Dagen kan markeres med blomstergaver og røde roser, en romantisk middag for to eller en hyggestund med hjerteformede jordbærmuffins:

Hjertelige jordbærmuffins
16 stk.

150 g smør
150 g hvid chokolade
3 æg str. M/L
100 g sukker
100 g Original Odense Marcipan
150 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
8 store flotte jordbær

Smelt smørret for svag varme i en gryde. Hak chokoladen og smelt den under omrøring i det varme smør. Pisk æg og sukker til en skummende og luftig æggesnaps.

Riv marcipanen i æggesnapsen og pisk til den er luftig og cremet. Sigt hvedemel og bagepulver i dejen og rør det sammen med chokoladesmørret.

Fordel dejen i smurte muffinsforme, gerne hjerteformede, og kom et halvt jordbær i hver. Lad skærefladen på jordbærret vende op. Bag kagerne i 20 min. ved 180° C.

Afkøl og server dem drysset let med flormelis.

Billedtekst:
Muffinhjerter med marcipan og jordbær er årets
nye Valentin opskrift fra Odense Marcipan


Læs mere her

tags: USA, England, Odense, chokolade, roman, muffin, Ford, øl,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar