En bagerbutik der kun sælger én slags brød.
Det er, hvad mesterkokken Bo Bech har åbnet i Store Kongensgade i København. Til gengæld er det et brød i en helt usædvanlig høj kvalitet.
Nu går Bo Bech i samarbejde med Irma.
Det betyder, at kunderne i 5 udvalgte Irma butikker får mulighed for at købe Bo Bechs brød.
Der er tale om et surdejsbrød på fuldkornshvedemel. Og det er lavet med masser af omtanke, tid og kærlighed. Dejen får fire dages ro og varme inden den bages i særlige stenovne. Tilsammen giver det den helt specielle fyldige smag, seje krumme og sprøde skorpe.
Et brød koster 30 kr.
Indkøbschef Hans Christian Ipland, Irma, mener, at Bo Bech og Irma er et godt match, fordi begge søger den optimale smag og nydelse.
Vi er hele tiden på jagt efter varer, der har særlige smagsmæssige kvaliteter. Bo Bechs brød opfylder i den grad det ønske. Det er begrænset, hvor mange brød bageriet kan bage. Derfor er det kun i et begrænset antal butikker, vi kan sælge det og her også i begrænsede mængder, siger indkøbschef Hans Christian Ipland, Irma.
Bo Bechs brød kan købes fra 2. november i Irma i Illum, ved Nørreport, på Østerport, i Codanhus og i Borgergade.
Yderligere information:
Bo Bech, 3918 5501
Hans Christian Ipland, 5159 3891
Læs mere her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar