Danmarks største formidler af mad via Internettet, Just–Eat.dk, viser nu Fødevarestyrelsen’s smiley’er på ALLE de tilknyttede 1.000 restauranter.
500.000 måltider hver måned
Forbrugerne har bestilt flere end 15 millioner måltider hos Just–Eat.dk siden portalen gik i luften i august 2001. Det er nemmere og hurtigere at bestille mad på Just–eat.dk end på telefonen. Og man får svar fra restauranten direkte på skærmen. Det giver også et større overblik for forbrugerne og det er netop hvad Just–eat.dk ønsker at tilbyde.
Smiley online
Just–Eat viser nu også fødevarestyrelsens smiley–rapporter på alle restauranter. "Vi tror dette skaber en win–win situation. Restauranterne bliver mere opmærksomme på at opretholde en glad smiley. Den bliver jo set af op til 400.000 personer pr. måned og forbrugeren er glade for, at kunne sidde hjemme i stuen og se restauranternes smiley’er inden de bestiller maden direkte foran computeren, siger Morten Larsen, direktør for Just–Eat.dk Aps.
Fødevarestyrelsen positive
"Smiley’erne er en hjælp til forbrugerne, så de bedre kan vælge, hvor de vil handle, ud fra en viden om, hvor gode virksomhederne er til at overholde reglerne", udtaler Knud Arne Nielsen, chefkonsulent i Fødevarestyrelsen. "Alle fødevarevirksomheder med egen hjemmeside skal vise deres smiley’er. Just–Eat er ikke omfattet af kravet, men det er positivt at de vælger at gøre det alligevel." slutter Knud Arne Nielsen.
Læs mere her
tags: direktør, restaurant, Danmark, portal, 2001, computer, virksomhed, Fødevarestyrelsen,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar