Forskerne diskuterer løbende, om fedmekurven er knækket. Men helt nye tal viser nu, at det er mere normalt at være overvægtig end at være slank.
Slås du med vægten, er du langt fra alene. Stadigt flere danskere bliver federe og stadigt flere bliver svært overvægtige. Ifølge en ny, stor befolkningsundersøgelse i Region Midtjylland er andelen af moderat overvægtige steget fra 35 % i 2006 til 40 % i 2010. I samme periode er andelen af svært overvægtige steget fra 14 til 18 %. Seniorforsker Pia Vedel Ankersen fra Center for Folkesundhed, som står bag undersøgelsen, er bekymret: De nye tal viser en klar stigning i både moderat og svær overvægt. Det er en stærkt bekymrende udvikling. Pointen er, at selvom mange kun er moderat overvægtige, er det ikke et moderat problem. Tværtimod er det vigtigt også at sætte ind blandt moderat overvægtige og i tide forebygge, at de udvikler svær overvægt. For al erfaring viser, at er man først svært overvægtig, er det rigtig, rigtig vanskeligt at tabe sig.
Lær at leve let og sundt
De Danske Vægtkonsulenter (DDV) blander sig gerne i fedmeproblematikken, for virksomhedens kostprogram har bevist sit værd siden 1981. I dag præcis 30 år efter er DDV en kæde af specialister, der tilsammen har hjulpet danskerne af med mere end 4.500.000 kilo.
Åbent Hus
I uge 6 holder alle DDV afdelinger i Danmark Åbent Hus, hvor man helt gratis kan komme forbi til et møde og få inspiration, opskrifter, og ugeplan. Man kan også få et gratis sundhedstjek med måling af kropsvægt, BMI, fedtmasse i procent og kilo, muskelmasse m.m. DDV tilbyder desuden gratis taljemåling, så man kan finde ud af, om man er i fare for at udvikle type 2 diabetes som følge af overvægt. Man får også et gratis BMI målebånd og måleskema, så man selv kan holde øje med sit omfang derhjemme. Vi ser med bekymring på den stigende overvægt blandt både børn og voksne i Danmark. Det er en tendens, der vil resultere i stadig dårligere livskvalitet og stadig flere tilfælde af livsstilssygdomme som f.eks. diabetes type 2 og hjerte-karsygdomme. Med rimeligt enkle tiltag kan den enkelte vende udviklingen og begynde at leve sundt og let. DDV har opskriften , den enkelte skal så finde motivationen og i samarbejde med DDV s vægtkonsulenter spise sig til et vægttab på gennemsnitligt 1 kilo om ugen, siger direktør for DDV, Thomas Møberg.
Læs mere her
tags: direktør, Danmark, 2010, Midtjylland, Region Midtjylland, 1981, virksomhed, 2006, slank, overvægtig, diabetes, motivation, livskvalitet,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar