ESBL-bakterier er et af de hurtigst stigende resistensproblemer verden over. ESBL-bakterier er resistente over for de bredspektrede antibiotika, cefalosporiner, der ofte bruges til behandling af livstruende infektioner hos mennesker. Det er baggrunden for, at Fødevarestyrelsen sidste år igangsatte undersøgelser over den eventuelle forekomst af ESBL-bakterier.
Undersøgelser af cirka 200 prøver fra 2010 gennemført af Fødevarestyrelsens laboratorier og DTU Fødevareinstituttet viser, at 27% af prøverne fra danske slagtekyllingeflokke og 8,6% af prøverne af dansk kyllingekød indeholder ESBL-colibakterier. Den høje forekomst af ESBL-colibakterier i danske slagtekyllingeflokke er bekymrende på grund af risikoen for, at bakterierne kan overføres med dansk kyllingekød til mennesker.
Særlig uønsket resistens
"ESBL er en særlig uønsket resistens, som vi ikke tidligere har fundet i dansk kyllingekød, men har fundet i høj forekomst i importeret kyllingekød. Det er derfor vigtigt hurtigst muligt at finde ud af, om ESBL-colibakterier i danske kyllinger kommer ind i produktionen via import af avlsdyr, eller om bakterierne findes i kyllingernes omgivelser", siger seniorforsker Yvonne Agersø fra DTU Fødevareinstituttet.
Forbrug af cefalosporiner regnes for hovedårsagen til udviklingen af ESBL-resistens. Men cefalosporiner er ikke blevet anvendt i den danske kyllingeproduktion i de sidste ti år, og brugen af cefalosporiner i Danmark kan derfor ikke forklare forekomsten af ESBL. Fund af ESBL-colibakterier i danske kyllinger kan derimod skyldes spredning fra forældredyr eller bedsteforældredyr, der importeres til Danmark, og som inden importen har fået cefalosporiner.
Behov for hurtigt at skaffe flere data
Forskellen på fund i levende kyllinger og kyllingekød afhænger af bakteriens evne til at overleve gennem slagteprocessen, slagtehygiejnen på slagteriet og niveauet af ESBL-colibakterier i de enkelte kyllinger. Undersøgelserne er baseret på en metode, der ikke siger noget om, hvor mange ESBL-colibakterier, der er tale om. Undersøgelserne viser blot, at bakterierne er til stede.
"For at vi i DTU Fødevareinstituttet kan vurdere, i hvilket omfang fundene af ESBL i de levende danske slagtekyllinger udgør en øget risiko for forbrugerne, er der behov for flere data", påpeger Yvonne Agersø.
Det skal også hurtigst muligt afklares, hvorfor ESBL-colibakterierne er så udbredt i de danske kyllinger. Det kan blandt andet ske ved at sammenligne data og bakterieprøver fra udlandet. DTU Fødevareinstituttet har allerede startet den proces ved at oprette en database med information om udenlandske bakterieprøver og ved at etablere samarbejde med de lande, vi importerer kyllinger fra.
Læs mere
Læs pressemeddelelse fra parterne bag DANMAP-programmet: Stigende forekomst af ESBL-bakterier (http://bit.ly/igkHMf). Se også pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen: Fund af resistente bakterier i dansk fjerkræproduktion (http://bit.ly/jTnSza).
###
FAKTA
ESBL-bakterier
Når bakterier udsættes for antibiotika, beskytter de sig ved at udvikle resistens, så de overlever. De resistente bakterier har ændret deres arvemateriale deres gener. Forskerne finder de samme typer af ESBL-gener i bakterier både hos mennesker og i kød.
Ved at bruge bredspektrede antibiotika, specielt cefalosporiner, bliver bakterierne resistente over for denne antibiotikatype. Det specielle ved cefalosporin-resistens er, at bakterierne også bliver resistente over for næsten alle almindelige typer penicilliner.
De enzymer, der skaber cefalosporin-resistens, hedder ESBL (extended spektrum beta-laktamase eller cefalosporinase). Cefalosporin-resistente bakterier, som for eksempel e-coli, salmonella og klebsiella kaldes derfor ESBL-producerende bakterier, ESBL-resistente bakterier eller blot ESBL-bakterier.
Læs mere her
tags: Danmark, 2010, udland, infektion, antibiotika, DTU, bakterie, Fødevarestyrelsen, slagteri, database, pressemeddelelse,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar