Her åbner www.booman.dk (400)Danmarks mest populære appelsinlæskedrik, Fanta Orange, ændrer nu opskrift og sætter fokus på naturlighed. Fanta, der sidste år kunne fejre 70 års fødselsdag, kan fra begyndelsen af juni tilbyde danskerne en læskedrik, der hverken er tilsat kunstige aromaer, farvestoffer eller konserveringsmidler. I samme forbindelse lanceres Fanta Lemon på det danske marked efter at have opnået nærmest kultstatus i Sverige.
Efter 70 år på markedet er Fanta klar til at møde forbrugernes forventninger. Derfor fremstilles Fanta Orange nu efter en ny opskrift med naturlige aromaer. De kunstige farvestoffer og konserveringsmidler er ligeledes fjernet i den populære læskedrik, der fik sit navn under 2. Verdenskrig på grund af den fantastiske smag.
Vi ved, at mange forbrugere er skeptiske over for tilsætningsstoffer. Derfor vil vi gerne kunne tilbyde danskerne et produkt med ingredienser af naturlig oprindelse, der fortsat smager, som en Fanta skal smage, siger Lotte Bjerngaard, Market Activation Manager ved Coca-Cola North West Europe & Nordics.
Syrlig svensk succeshistorie til Danmark
I samme forbindelse lanceres Fanta Lemon for første gang i Danmark. Fanta Lemon, der også er fremstillet med naturlige aromaer og uden konserveringsmidler og farvestoffer, har gået sin sejrsgang i vore nabolande Norge og Sverige. I det svenske affødte det således protester, da Fanta Lemon i en kort periode ikke var at finde i butikkerne. Efter pres fra forbrugerne, bl.a. gennem Facebook-grupper, relancerede The Coca-Cola Company den syrlige Fanta Lemon, der straks fik en varm velkomst af de svenske forbrugere.
De nordiske smagsløg minder meget om hinanden, så vi forventer, at danskerne i den grad vil tage Fanta Lemon til sig, sådan som vores nabolande har gjort, lyder det Fra Lotte Bjerngaard.
Yderligere information:
Lotte Bjerngaard, Market Activation Manager, Coca-Cola North West Europe & Nordics,
(+45) 51 58 58 36
Gaute Parbo Niemann, Essencius, (+45) 61 28 89 80
###
Faktaark Fanta
Fanta Orange:
Fanta Orange er Danmarks mest populære mærkevare-appelsinsodavand. Globalt set er Fanta Orange den mest solgte smagsvariant blandt Fanta-sortimentet. Fanta Orange fås i 0,25 l. glasflaske, 0,33 l. dåse samt 0,5 l., 1,5 l. og 2 l. plastflasker.
Fanta Oranges nye opskrift:
- Nu skifter Fanta Orange til en ny opskrift med mere naturlige ingredienser.
- Den relancerede Fanta indeholder kun naturlige aromaer og farvestoffer og ingen konserveringsmidler.
- Den nye opskrift indeholder 4,5 % appelsinjuice.
- Selvom opskriften ændrer sig, beholder Fanta sin gode og forfriskende smag.
- Den relancerede Fanta Orange kan købes i kiosker og dagligvarebutikker.
- Post-mix vil dog stadig indeholde konserveringsmidler.
Fanta Lemon nu også på det danske marked:
- Nu lanceres Fanta Lemon for første gang i Danmark. Læskedrikken vil være at finde i kiosker og dagligvarebutikker.
- Fanta Lemon har været en stor succes på det norske og svenske marked.
- Fanta Lemon fremstilles, ligesom den relancerede Fanta Orange, med naturlige aromaer og uden kunstige farvestoffer, og den er ikke tilsat konserveringsmiddel.
Fantas historie:
- I 2010 fyldte Fanta 70 år.
- Den første appelsinvand, senere kendt som Fanta Orange, blev lanceret i sommeren 1940 i Tyskland. Da der var mangel på ressourcer, bl.a. appelsinsaft, blev den første version lavet af bl.a. presserester fra saftproduktionen.
- Dermed opstod den oprindelige Fanta rent faktisk på baggrund af kreativ improvisation.
- Læskedrikken fik sit navn under 2. Verdenskrig på grund af sin fantastiske smag. Navnet stammer fra det tyske ord Fantasie .
- I 1955 fik en italiensk bryggeriejer fra Napoli tilladelse til at producere en appelsinsodavand under Coca-Cola Companys brand. Resultatet var Fanta Orange.
- Fra Tyskland udbredtes Fanta til Europa og derefter videre ud til hele verden, og i 1960 var Fanta et velkendt navn og en populær drik i 36 lande.
- I 1960 blev Fanta lanceret i USA, og 1964 kom den til Danmark.
- Ved OL i Moskva i 1980 var Fanta, sammen med Coca-Cola, den mest populære drik.
- I 2004 fik Fanta en make-over af designeren Zaki Elia fra London. Den traditionelle ringflaske blev erstattet med den bulede flaske, som vi kender den i dag.
Fanta i dag:
- Der bliver drukket mere en 130 millioner Fanta hver dag.
- Fanta er et større brand end Coca-Cola på mere end 15 markeder.
- Man kan købe Fanta i knap 200 lande.
- Der findes mere end 70 Fanta-smagsvarianter.
- Fanta-smagen og Fanta-varianter bliver tilpasset hvert enkelt marked for at kunne imødegå forbrugernes forskellige præferencer.
Læs mere her
tags: USA, Europa, Danmark, 2010, Sverige, Norge, Tyskland, Facebook, kunst, London, OL, Moskva, kreativ, Europe,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar