torsdag den 5. juli 2012

To danske firmaer indgår økologisk alliance - og optræder LIVE for kunderne hele sommeren...

Kan du forestille dig, at sommerens festivalgæster drikker kaffe med mælk Det kan Peter Larsens Kaffe og Naturmælk, der i disse dage starter en turné rundt i landet, hvor der skal slås et slag for økologi, bæredygtighed og god smag... og det bliver ikke kedeligt!

Peter Larsens Kaffe og Naturmælk har indgået en økologisk alliance med en fælles mission, der skal få danskerne til at vælge den gode danske kvalitet. Første skridt i det nye samarbejde bliver mobile cafe'er på sommerens danske festivaler, hvor tusindvis af koncertglade livsnydere kan glæde sig til kompromisløse smagsoplevelser, der er 100% organiske, økologiske og frisklavede.

Peter Larsens Kaffe og Naturmælk er begge danske virksomheder baseret på stærke traditioner, godt håndværk, et ufravigeligt krav om god kvalitet og et fælles ønske om at give kunderne det bedste fra naturen.

Nærværende, naturligt og bæredygtigt
"I mere end 100 år har kærligheden til naturens gode smag været drivkraften for vores virksomhed" fortæller direktør Claus Bertelsen "- og netop derfor er partnerskabet med Naturmælk så oplagt. De er også idealister, der vil gå langt for at få den bedste smag, med respekt for naturen - og vi har allerede flere spændende projekter på vej."

"I Naturmælk har vi altid lagt vægt på den rene og ærlige naturoplevelse baseret på nærhed og bæredygtighed i alt hvad vi foretager os. Det er simpelthen vores DNA" fortæller direktør Leif Friis Jørgensen fra Naturmælk. "Vi glæder os over den nye grønne alliance med Peter Larsens Kaffe, som i første omgang bringer vores specialfremstillede cafémælk ud til kaffedrikkerne på landets festivaler.

Kaffebar på musikalsk rundrejse
"Peter Larsen Kaffe LIVE konceptet har snart et år på bagen, og er blevet en succes fordi folk sætter pris på kvaliteten og den gode smag. I år vil vores mobile kaffebarer blandt andet være at finde på Grøn Koncert, NorthSide Festival, Smukfest, Roskilde Festival - og vores baristaer ser frem til at servere friskbrygget økologiske kaffe, håndlavet af friskmalede hele bønner, til publikum. Med det nye samarbejde kan vi gøre smagsoplevelsen komplet med frisk økologisk Naturmælk fra bæredygtige og biodynamiske landbrug. Det bliver både godt og sjovt" slutter brand manager Lars Aaen, Peter Larsens Kaffe.

Vil du vide mere om den økologiske alliance, så er du velkommen til at kontakte brand manager Lars Aaen på tlf. 2144 1720 eller direktør Leif Friis Jørgensen, Naturmælk på leif@naturmaelk.dk.

Læs mere her

tags: direktør, LIVE, Roskilde, virksomhed, koncert, rundrejse, DNA, økologi, kaffe,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar