mandag den 14. oktober 2013

I fremtiden skal vi leve af tang

Forskere og erhvervsfolk var den 9. og 10. oktober samlet til Danmarks største konference om alger for at diskutere, hvordan tang bliver fremtidens råvare.

I fremtiden dyrker vi tang i havet, som vi dyrker kartofler på markerne og vi høster tangen og bruger den til alt lige fra sunde og velsmagende fødevarer og proteinholdigt dyrefoder til medicin og bæredygtig energi.

Det spår omtrent 100 forskere og erhvervsfolk , der i denne uge var samlet i Grenaa til Danmarks største konference om alger for i to dage at diskutere, hvordan vi bedst muligt dyrker de store makroalger i daglig tale kaldet tang - og udnytter de mange forskellige arter som en ny og bæredygtig ressource fra havet.

Tang kan nemlig bidrage til at løse nogle af de udfordringer, det globale samfund står overfor, som konstant stigende efterspørgsel på fødevarer og energi. For tang indeholder sunde omega 3 fedtsyrer, værdifulde proteiner og er spækket med vigtige mineraler, vitaminer og bioaktive stoffer og samtidig kan tang bruges til at fremstille C02-neutral energi.

Det var partnerne bag det danske algeforskningscenter, AlgeCenter Danmark, som for 3. gang arrangerede Danish Macro Algae Conference på Kystvejens Hotel og Konferencecenter i Grenaa med deltagere fra 10 forskellige nationer.

Foderproducent: Vi har brug for tonsvis af tang

Blandt deltagerne på konferencen var Jens Legarth, direktør for virksomheden Fermentationexperts, der producerer svinefoder baseret på tang. Tangens værdifulde proteiner kan nemlig erstatte noget af proteinet i traditionel dyrefoder, der ofte stammer fra importeret soja, som belaster både miljø og klima. Samtidig kan tilsætning af tang til svinenes foder reducere behovet for antibiotika.

Verdens befolkning vokser med 225.000 mennesker hver eneste dag , og i løbet af de næste 35 år er vi nødt til at fordoble vores fødevareproduktion. Derfor har vi brug for nye proteinressourcer som fx tang. På konferencen oplevede jeg, at industrien er ved at skalere produktionen af tang op, og det er rigtig vigtigt, for vi har brug for tusindvis af tons til vores produktion, fortæller Jens Legarth.

Men tang kan ikke kun anvendes som ingrediens i dyrefoder. Anvendelsesmulighederne er nemlig mange og forskelligartede, og tang indgår allerede i rigtig mange af de produkter, vi kender fra vores dagligdag, såsom tandpasta, kakaomælk, is og majonæse. På konferencen deltog således også virksomheder, der arbejder med at udvinde stoffer fra tang til kosmetik- og plejeprodukter, sårbehandling, som tilsætningsstoffer i fødevarer, til tekstiltryk og i chokolade.

Læge: Lad tang være din føde - og din medicin

Tangens mange indholdsstoffer kan anvendes hver for sig, men kan også bruges som sunde grøntsager fra havet. Netop dette er omdrejningspunktet for den irske læge og forfatter til den berømte kogebog Irish Seaweed Kitchen , Prannie Rhatigan, som er passioneret omkring udbredelsen af tang som både en fødevare og et lægemiddel.

Jeg er vokset op med tang og vil gerne gøre det nemt for alle at spise tang og dermed få de sundhedsfordele, der er forbundet med at spise tang på daglig basis. Jeg håber, at vi får udbygget den forskningsbaserede viden om tangs mange egenskaber, så vi kan anbefale og ordinere tang både som en fødevare og som et lægemiddel, der kan supplere den konventionelle medicin i bekæmpelsen af fx hjertekarsygdomme, kræft og betændelsestilstande, fortæller Prannie Rhatigan og citerer den græske læge fra oldtiden, Hippokrates:

Lad din mad være din medicin og medicinen din mad.

Fakta:

* Arrangør: Partnerne bag AlgeCenter Danmark: Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, Kattegatcentret og Havets Hus
* Tid og sted: Den 9.-10. oktober på Kystvejens Hotel og Konferencecenter i Grenaa
* Læs mere om AlgeCenter Danmark på www.algecenterdanmark.dk og www.havetshus.dk

Kontaktpersoner:

* Kommunikations- og projektkonsulent i Havets Hus/Kattegatcentret, Grete Fogtmann Jensen, på mobil: 2233 8984, mail: gfj@havetshus.dk
* Forsknings- og udviklingskonsulent i Havets Hus, Lone Thybo Mouritsen, på mobil: 2027 6553, mail: lm@havetshus.dk
* Biolog ved Teknologisk Institut, Karin Svane Bech, på tlf: 7220 2378, mail: kasb@teknologisk.dk
* Forsker i AlgeCenter Danmark og ved Institut for Bioscience - Aarhus Universitet, Annette Bruhn, mobil: 2963 8034, mail: anbr@dmu.dk

Læs mere her

tags: Danmark, Aarhus Universitet, direktør, chokolade, pasta, medicin, græske, lægemiddel, virksomhed, antibiotika, Læge, teknologi, Mou, energi, Teknologisk Institut, forfatter, miljø, Forskning, Forsker, fedtsyre, Fakta, vitaminer, mineraler, sygdom,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar