fredag den 3. januar 2014

Nytårstema: Små kransekager og nytårsdessert med lakridssurprise

image description
Smagen af lakrids er blevet utroligt populær, og årets nytårsforslag fra konfekt- og desserteksperterne hos Odense Marcipan er kransekage og marengsdessert med ægte rålakrids. Den champagne eller mousserende vin, der serveres sammen med de søde nytårsfristelser, bør også være af den søde type. Sødt og sødt passer nu en gang bedst sammen.
Lakrids er en naturlig råvarer, der er udvundet af rødderne fra vildtvoksende lakridsbuske. Buskene gror især i det sydøstlige Europa og det sydvestlige Asien.

Smagen af lakrids er blevet meget populær at anvende i kager, is og desserter i Danmark, og nytårets søde fristelser er netop twistet med smagfuld lakrids. Den færdigblandede lakridsmarcipan fra Odense Marcipan, der anvendes i nytårskonfekten og nytårsdesserten, er således smagt til med ægte rå lakrids for at opnå en autentisk og spændende lakridssmag.

Kransekage med lakridssurprise
(ca. 20 stk.)

400 g Odense Kransekage
50 g Odense marcipan med lakrids
50 g hvid chokolade
Guldstøv til pynt

Kransekagemassen sprøjtes ud i små kugler på en bageplade med bagepapir. Lav en fin fordybning med enden af en grydeske (dyp skeen i vand, så er det nemmere at arbejde med). Tril en lille kugle af lakridsmarcipanen og sæt ned i hullet.
Bag kransekagerne ved 200° C i 6-8 minutter til de er gyldne. Lad kagerne køle af og temperer den hvide chokolade imens. Dæk herefter midten af kagen med hvid chokolade, og drys med guldstøv.

Marengsdessert med lakrids og nougatcreme
(6-10 personer)

2 æggehvide (Str. M)
1/2 tsk. eddike
75 g flormelis
60 g revet Odense Marcipan Lakrids
100 g blød nougat
1/2 dl piskefløde
Evt. friske bær og gulddrys til pynt

Pisk æggehvider, eddike og halvdelen af sukkeret til stift skum. Vend resten af sukkeret i og pisk videre, til det hele er stift igen.
Riv marcipanen i marengsmassen og vend det hurtigt sammen. Kom marengsen i små ovnfaste portionsglas og sæt dem i ovnen ved 160° C i 20-22 minutter. Lad kagerne køle af og pisk imens fløde til en let skum og bland med smeltet nougat.

Tip: Brug resten af lakridsmarcipanen til pynt ved at udstikke små stjerner.


Læs mere her

tags: Danmark, Europa, nytår, chokolade, Odense, Asien, råvarer,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar