mandag den 10. februar 2014

Nye krav til nøglehullet

Fremover skal der være mindre salt, mindre mættet fedt og mere fuldkorn i de fødevarer, der kan smykke sig med Nøglehuslmærket. Det fremgår af et udkast til bekendtgørelse som Fødevarestyrelsen netop har sendt i høring.
Fremover skal der være mindre salt, mindre mættet fedt og mere fuldkorn i de fødevarer, der kan smykke sig med Nøglehuslmærket. Det fremgår af et udkast til bekendtgørelse som Fødevarestyrelsen netop har sendt i høring. Forslaget byder også på lempelser for fødevarerbranchen. Således bliver reglerne enklere, og det bliver som noget helt nyt muligt at sætte nøglehulsmærke på ikke emballerede fødevarer.

- Det har fra starten været planen at vi skulle kunne skrue på kriterierne, hvis f.eks. ny forskning eller nye tekniske landvindinger gjorde det muligt eller nødvendigt at udvikle nye og sundere fødevarer, siger Else Molander, Kontorchef for Ernæring i Fødevarestyrelsen.

Fælles nordiske kriterier
Det er de nye nordiske næringsstoffanbefalinger (NNR2012), der danner baggrund for de nye kriterier for Nøglehullet. Det har været muligt at købe nøglehulsmærkde fødevarer siden 2009, og på den tid er antallet af fødevarer med det fælles nordiske ernæringsmærke eksploderet, så der idag er mere end 1900 fødevarer, der med god ret og det grønne nøglehul kan markedsføre sig på, at de er et sundere valg indenfor andre sammenlignelige varer.

-Det er vigtigt at have en mærkningsordning, som stimulerer til produktutvikling i en sundere retning i tråd med næringsstofanbefalingerne. Høringsrunden vil give os svar på, om de forslag vi har fremlagt er gode. Målet er at lave en ordning, som hjælper forbrugerne til at vælge de sundere alternativer, fastslår Else Molander.

Høringsfristen er 28. marts 2014, og høringsbrevet findes her. Myndighedene vil gennemgå alle de indkomne høringsudtalelser, og resultatet af høringen kan medføre ændringer i forslaget. De nye regler kan anvendes fra december 2014.

Fakta om nyt indhold i Nøglehulsbekendtgørelsen

Mindre salt
Der har særlig været fokus på salt i revideringsarbejdet. Kriteriene for maksimalt saltindhold foreslås strammet i de fleste fødevaregrupper. Det foreslås også, at der indføres kriterier for maksimalt saltindhold i fiske- og kødprodukter.

Der lægges mere vægt på fedtkvalitet
Der har været kriterier for totalt fedtindhold siden nøglehulsordningen blev etableret. Dette bliver lempet lidt for nogle fødevaregrupper.

Uemballerede varer kan mærkes med Nøglehullet
Fx kan brød, noget kød og ost som opfylder nøglehulskravene, men ikke er indpakkede, nu markedsføres med Nøglehullet. Dette betyder, at butikkerne kan bruge Nøglehullet på produkter som ikke er indpakkede, og det gør det endnu lettere for forbrugerne at finde nøglehulsmærkede produkter i butikkerne. I dag er det kun færdigpakkede madvarer og frugt, grønsager og fisk som kan markedsføres med Nøglehullet.

Nye fødevaregrupper
Nye grupper for grønsagsretter, nødder, dressing og sauce er foreslået. Grønsagsretter er foreslået taget med, for at stimulere til udvikling af flere produkter med mange grønsager. Nødder, dressing og sauce er foreslået taget med, fordi dette er store produktgrupper hvor det er vigtigt at vejlede forbrugeren til de sundere alternativer.

Læs mere her

tags: 2009, december, 2012, Fødevarestyrelsen, 2014, Fakta, frugt, ernæring,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar