tirsdag den 2. december 2014

Fødevarestyrelsen informerer fjerkræholdere om beskyttelse mod fugleinfluenza

Fødevarestyrelsen sætter gang i en kampagne for at sikre, at fjerkræholdere har styr på reglerne, der skal forhindre spredning af fugleinfluenza. Fugleinfluenza skal holdes fra porten, selv om sygdommen er fundet i fugle i flere af vores nabolande.

Derfor tager Fødevarestyrelsen nu på besøg hos til fjerkræholdere rundt om i landet for at minde dem om de regler, der skal forhindre fugleinfluenza i at sprede sig – og for at se, om reglerne bliver overholdt.

Reglerne går overordnet ud på at sørge for, at der ikke er kontakt mellem vilde fugle og opdrættede fjerkræ, samt at ænder og gæs bliver holdt adskilt fra andet fjerkræ. Fx skal man sørge for kun at fodre sine fjerkræ indendørs eller under fast tag, så vilde fugle ikke kommer i kontakt med foderet.

Kampagnen går i gang nu og afsluttes inden jul.

Læs mere her

tags: Fødevarestyrelsen, sygdom,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar