søndag den 30. september 2012

Ny Grand Cru gulerod fra Lammefjorden

Årets Grand Cru Lammefjordsgulerod kåres fredag den 5. oktober. For andet år i træk sker det på FEMINA Livsstilsmesse i Forum København. Her vil tre kyndige dommere bedømme de gulerødder, som er udpeget til finalen.

Disse gulerødder kommer fra tre medlemmer af Lammefjordens Grøntsagslaug og blev udvalgt efter en blindsmagning på laugets generalforsamling. Finalisterne er Flemming Risegaard, som har vundet de to foregående år, Boje Skytte og Hans Møller Olsen.

Dommerne i år er restauratør Kim Gravenhorst, Beghuset i Dragør, forfatter og madskribent Beagle Iuel-Brockdorff og kommunikationsrådgiver og foredragsholder Georg Julin.

FEMINA Livsstilsmesse har fokus på blandt andet mad og sundhed og viste sig sidste år at være en god ramme om kåringen af årets bedste Lammefjordsgulerod. Lammefjordens Grøntsagslaug har selv en stand på messen, der er åben fredag til søndag.

Det er 16. gang, at årets Grand Cru Lammefjordsgulerod kåres. De tre dommere vil vurdere finale-gulerødderne ud fra bl.a. saftighed, smag, sprødhed og udseende.

De specielle forhold på den tidligere fjordbund gør Lammefjorden velegnet til dyrkning af specialafgrøder. Der er masser af næringsstoffer i den fine jord, som også har et højt naturligt indhold af kalk. Derfor kan Lammefjorden levere kvalitetsgrøntsager gulerødder, kartofler, porrer, løg, pastinak, asparges og andre specialafgrøder.

Pressen er velkommen til at overvære kåringen af Grand Cru Lammefjordsguleroden 2012, der begynder kl. 18 i Demokøkkenet på balkonen i Forum fredag den 5. oktober.

Læs mere her

tags: København, EM, jorden, 2012, rock, kommunikation, forfatter, gulerødder,

lørdag den 29. september 2012

Uønskede reklamer - nej tak

Der er rabat på alt på internettet. Elektronisk handel er blevet den moderne markedsplads, og der er kamp om kunderne, som forlængst har lært at købe ind på amazon, ebay, osv.
På internettet er det kunderne der sætter dagsordenen, og det er hurtigt at finde frem til den butik, der har de bedste tilbud. Derfor har der udviklet sig en ny trend, hvor små handelshjemmesider specialiserer sig i gode gammeldags slagtilbud; det er ikke længere det store sortiment der tæller, men det at have branchens bedste priser. Tilbudene kører i korte perioder, og det er om at være hurtig, når gode handelsmuligheder opstår. Tilbudsjagten er blevet digital, og det er igen forbrugernes købelyst der bestemmer, hvor gode rabatterne skal blive.

Men der er stadig ét punkt, hvor det ikke er kunderne som bestemmer - rekla-mer¬ne. Hvis man kan li' at handle på nettet, kan man hurtigt få sin indbakke fyldt med nyheds¬mails, der dagligt minder én om, at der er tilbud på produkter, man ingen inte¬res¬se har i at købe. Indtil nu har det været den pris, man som e-handler har måttet betale for at handle billigt - men det er slut nu!

På www.dealsites.dk samles en række danske hjemmesider, der hver har unikke slagtilbud til den almindelige forbruger. Ved at følge med på sidens oversigt over nettets bedste tilbud, kan de ivrige købere sikre sig, at de ikke går glip af nogen af de gode tilbud. Den travle forbruger kan i stedet udnytte den unikke brugerflade på www.dealsites.dk, hvor man kan customize sit helt eget nyhedsbrev efter en række søgekriterier: emnet for tilbudet, hvilke kommuner tilbudet er i, hvad prislejet er og hvor stor rabatten er i procent.
På den måde kan man undgå de mange irriterende tilbuds-mails, og i stedet få én mail, hvor alle de gode tilbud er samlet; man bestemmer endda selv hvor tit man vil modtage tilbuds-oversigten.

Så hvad enten man er til rejser, elektronikprodukter, wellness-oplevelser, fritidssjov, hus- og haveartikler eller måske ligefrem håndværkerhjælp, så er www.dealsites.dk den perfekte løsning for travle forbrugere med hang til gode rabatter. Servicen er helt gratis, og den dækker tilbud fra alle regioner i landet.
Der er ingen dårlige køb på www.dealsites.dk. Men den unikke mulighed for personligt at indstille sine interessekriterier sørger for, at man kun modtager interessante tilbud.


Læs mere her

tags: internet, markedsplads, stemmer,

Top kok tror på medaljer ved OL i madlavning

Top kokken , Mette Hvarre Gassner, der til daglig slår sine folder på Restaurant "Ti trin Ned" i Fredericia og som bl.a. er kåret til årets kok 2011 tror på medaljer ved det kommende OL i Madlavning ( The Culinary Olympic games) der afholdes i perioden fra d. 4- 10 oktober i Erfurt, Tyskland.

Jagten på medaljer indledes for alvor når OL i madlavning starter den 4. oktober i Erfurt, hvor det danske kokkelandshold deltager blandt 50 øvrige nationer. Her vil 14 af Danmarks dygtigste kokke forfølge barnedrømmen om at stå på medajleskamlen ved et OL. En drøm, som helte tiden fostrer nye talenter i kokkefaget. Og som altså kulminerer hvert fjerde år, når De Olympiske Lege er på programmet.

Lige nu er fokus er på Erfurt og de danske stortalenter er allerede i gang med forberedelserne. Ved det års OL i madlavning stiller Danmark med et reaktivt nyt og uprøvet hold i forhold til internationale konkurrence sammenhænge ikke des mindre består holdet af en stribe store profiler, som bl.a. årets kok 2011 og bronze vinder ved Nordens bedste kok 2012, Mette Havrre Gassner fra Ti trin Ned i Fredericia og årets kok 2012, Daniel Kruse fra Stammershalle Badehotel på Bornholm. Kendetegnede for det hele det danske kokkelandshold, er at alle har gastronomisk øje for detaljer og hang til pertentlighed.

Konkurrencen er hård
Talentmassen ved et OL er altid stor og specielt de øvrige skandinaviske lande og Tyskland og Frankrig har Mette Hvarre Gassner fra Ti trin Ned i Fredericia, store forventninger til. "Til trods for det har jeg en personlig ambition om at vinde medajler. Jeg er bevidst om at det bliver et langt sejt træk, der kræver, at alt går op i en højere enhed og at den gastronomiske linje, som er forankret i det nordiske køkken "spiller maks" på selve konkurrencedagene, fortæller Mette Hvarre Gassner.

Forskellige kategorier
Ved OL konkurrencers inden for en række forskellige kategorier, som bl.a. er koldt bord, menu, fest fad, varmt køkken og desserter inden for hvert kategori udloddes en række point - mellem 0-100 point. Efterfølgende kåres inden vinder inden for hvert af de forskellige kategorier.

Resultaterne kommer langt fra af sig selv
For Mette Hvarre Gassner,der er en del det danske kokkelandshold betyder det en arbejdsuge på langt over 80 timer om ugen. I hverdagene står Mette forsat bag gryderne i restaurant Ti trin Ned i Fredericia og i weekenderne træner hun sammen med den øvrige del af kokkelandsholdet. Så Mette ser frem til en mere rolig tid sammen med ægtefælden Rainer Gassner, som hun driver Ti trin Ned med, når OL er overstået.

Yderligere information kan findes på:
http://www.titrinned.dk
http://www.kokkelandsholdet.dk
http://2012.olympiade-der-koeche.de/en/press/press-releases.html


Læs mere her

tags: Danmark, 2011, Tyskland, restaurant, Frankrig, bronze, Bornholm, OL, 2012, Fredericia, skandinavisk, konkurrence,

torsdag den 27. september 2012

Prisbelønnet dansk designer klæder Aalborg Nordguld Akvavit eksklusivt på

Kunst og kvalitet går op i en højere enhed, når Aalborg Nordguld Akvavit bliver pakket smukt ind af den danske grafiske designer Naja Conrad-Hansen, som også har Louis Vuitton og Max Mara blandt sine kunder.

Den nye Aalborg Nordguld Akvavit Limited Edition 2012 forkæler både øjne og smagsløg. De gyldne dråber er destilleret på rav, der giver en helt unik smag, og flasken fås lige nu i en eksklusiv indpakning, som er dekoreret af den internationalt anerkendte danske designer Naja Conrad-Hansen.

Naja Conrad-Hansen har modtaget masser af international hæder og er blandt andet udvalgt som "200 best illustrators worldwide 2011/2012 af designmagasinet Lürzer's Archive. Naja Conrad-Hansen designer især print- og mønsterdesign og har blandt andre Louis Vuitton, Adidas, Max Mara og modemagasinet ELLE på sin kundeliste. Og nu altså også Aalborg Akvavit.

Jeg har fået frie hænder til at gøre, hvad jeg har lyst til. Først har jeg smagt på akvavitten og fået en fornemmelse af produktet. De associationer, jeg får, fortolker jeg ud i farver, og jeg har også tegnet og malet med inspiration fra de specifikke detaljer ved rav, fortæller Naja Conrad-Hansen om arbejdet med Aalborg Nordguld Akvavit Limited Edition 2012.

Flere unge får smag for akvavit
Flere unge har fået øjnene op for skønheden ved akvavit, og den eksklusive indpakning af Aalborg Nordguld Akvavit er blot et af flere tiltag, der skal imødegå den stigende interesse.

I foråret lancerede vi Aalborg Nordguld Akvavit i en nydesignet flaske, og samarbejdet har været en helt naturlig videreudvikling. I takt med, at interessen for det danske og nordiske køkken boomer, oplever vi, at flere unge får smag for akvavit og især den gyldne Nordguld Akvavit appellerer til moderne forbrugere forklarer Gitte Seierup, der er Senior Brand Manager for Aalborg Akvavit.

Aalborg Nordguld Akvavit Limited Edition 2012 kan købes i velassorterede supermarkeder til 169,95 kr. (vejledende udsalgspris).

###

Om De Danske Spritfabrikker / Pernod Ricard Denmark A/S
De Danske Spritfabrikker er et paraplynavn under Pernod Ricard Denmark A/S og omfatter virksomhedens lokale brands Aalborg Akvavit og Gammel Dansk. Pernod Ricard Denmark er ejet af den franske Pernod Ricard-koncern, som er den ene af verdens to største spiritus- og vinvirksomheder. I Danmark er Pernod Ricard markedsleder med markedets bredeste sortiment, der spænder fra stærke internationale mærker som Absolut Vodka, Jameson whiskey, Havana Club rom og Jacob s Creek vin til lokale klassikere som Aalborg Akvavit og Gammel Dansk. Du kan læse mere på www.pernod-ricard-denmark.com eller www.aalborgakvavit.dk.

###

FAKTA

Om designeren
Naja Conrad-Hansen har opnået stor international anerkendelse for sit arbejde, der omfatter illustration, maleri, grafisk design, art direction, print- og mønsterdesign. Hun er uddannet MA i Visual Communication fra Danish Design School i 2003 og har siden arbejdet for kunder i hele verden, blandt andre Max Mara, Louis Vuitton og Adidas, ligesom hendes illustrationer er blevet bragt i prisvindende bøger, eksklusive magasiner og på udstillinger.

Nordgulds unikke opskrift
Aalborg Nordguld Akvavit er den eneste akvavit i verden, der er destilleret på rav. Ravet er skabt i gennem millioner af år og bidrager med unikke smagsnoter til den klassiske gyldne luksusakvavit lagret på Oloroso-sherryfade.

Ny, moderne flaske
I foråret blev Aalborg Nordguld Akvavit relanceret i en ny flaske, hvis form er inspireret af et klassisk akvavitglas. Når et akvavitglas vendes på hovedet, ligner det flaskehalsens form.

Markedsleder
Aalborg Akvavit er markedsleder og suverænt det største mærke i Danmark. Salget udgør over 70 procent af det totale salg af akvavit og snaps.
Kilde: The Nielsen Company, juli 2012

Mød Aalborg Akvavit på facebook
Aalborg Akvavits facebook-side er hastigt voksende med mere end 33.500 tilhængere fordelt både på unge, midaldrende og ældre. Læs mere på www.facebook.com/aalborgakvavit.

Snapseguide
Med Snapseguiden kan yndlingssnapsen parres med frokosten, og man kan gå på opdagelse i det brede smagsunivers. Læs mere på www.aalborgakvavit.dk


BILLEDER

Højtopløselige fotos af Naja Conrad-Hansen og Aalborg Nordguld Akvavit Limited Edition 2012 kan downloades fra:
http://pernod-ricard-nordic.resolutmrm.com - User Name: Press-DK, Login: Press-DK

Læs mere her

tags: Danmark, 2011, 2003, downloade, Adidas, Havana, Aalborg, 2012, virksomhed, supermarked, Vuitton, Design,

søndag den 23. september 2012

Kilde til farlig tjekkisk spiritus stadig en gåde

Fødevarestyrelsen råder forbrugere fra Danmark til at være særdeles varsomme med at købe eller drikke tjekkisk spiritus ved rejse til Tjekkiet, Slovakiet og Polen.

Tjekkisk politi har trods massiv indsats endnu ikke fundet kilden til den farlige træsprit, der siden 7. september har kostet 19 dødsfald og indlagt mere end 30 forbrugere med methanolforgiftning i Tjekkiet.

Også i Polen er der dødsfald og indlagte, og Slovakiet melder ligeledes om tilfælde af forgiftning, uden at hændelserne med sikkerhed kan spores til alkohol fra Tjekkiet.

Fødevarestyrelsen følger sagen nøje blandt andet via EU s varslingssystem for foder- og fødevarehændelser (RASFF). Fødevarestyrelsen råder forbrugere fra Danmark til at være særdeles varsomme med at købe eller drikke tjekkisk spiritus ved rejse til Tjekkiet, Slovakiet og Polen.
Sagen betragtes som en forfalskningssag af gængse tjekkiske alkoholmærker i den prisbillige ende af skalaen. Derudover er der eksempler på ulovlig udskænkning fra beholdere uden mærkning.
Der er ikke umiddelbart nogen særlige kendetegn på de falske alkoholflasker, der gør forbrugere i stand til med sikkerhed at adskille dem fra de originale varer. Der er således fundet methanol i større mændger i flere mærker og produkter.

Kontakt
​Fødevarestyrelsens Fødevareberedskab, Tenna Jensen, tlf. 22 45 06 88

Læs mere her

tags: Danmark, Polen, politi, EU, SF, tjekkiske, Fødevarestyrelsen, Tjekkiet, Slovakiet,

lørdag den 22. september 2012

125.000 børn til kamp mod dårlige vaner

På mandag går næsten 125.000 børn til kamp mod dårlige vaner, når sundhedskampagnen Aktiv Rundt i Danmark rykker ind på over halvdelen af alle landets skoler.

For lidt motion, for meget slik og sodavand, for meget fjernsyn, for lidt søvn. Det er bare et lille udvalg af de dårlige vaner, der har det med at husere i danske familier. Men på mandag går 125.000 børn i alderen 6 til 16 år og næsten lige så mange familier i krig med at udrydde vanerne.

Det sker som et led i Danmarks mest omfattende skole-sundhedskampagne Aktiv Rundt i Danmark , der arrangeres af Arla og UCSyddanmark, og som i år løber af stabelen for 7. gang i træk. I de tre uger, konkurrencen finder sted, konkurrerer børnene om at spise sundt, sove 10 timer om natten og få motion både til, fra og i skolen.

Målet med Aktiv Rundt i Danmark er at få børn og unge til at tænke over, hvad de spiser og drikker, at huske dem på, at det er vigtigt at sove godt om natten og at komme ud i naturen i stedet for at sidde bag skærmen, siger projektleder Anders Flaskager, UCSyddanmark.

Under mottoet For lidt er for lidt og for meget er for meget sætter Aktiv Rundt i Danmark i år fokus på dårlige vaner, og alle 125.000 deltagende børn og deres familier bliver opfordret til at skrive deres dårlige vaner ned og sende dem ind til Sekretariatet for Dårlige Vaner, der i anledning af kampagnen holder til på UC Syddanmark i Haderslev. Her vil vanerne blive optalt og grupperet, og på skolernes motionsdag vil vanerne vil blive sprængt i luften ved en kontrolleret sprængning på Lindevangskolen på Frederiksberg.

Vi forventer at modtage mange tusinde dårlige vaner i løbet af de kommende tre uger, og det vil være alt lige fra går for sent i seng til holde op med at ryge . Sprængningen er selvfølgelig en gimmick, men vi tror, det vil være medvirkende til, at børnene husker på, at den vane, de sendte ind nu er definitivt væk, siger projektleder Anja Søholm, Arla.

Ofte grundlægges vaner tidligt i livet, og de dårlige kan være seje at få has på. Det fortæller en af landets førende vaneeksperter, Torben Wiese fra Habitmanager®, der hvert år uddeler vanebryderprisen til en person eller organisation, der har opnået ekstraordinære resultater ved at bryde vaner:

Et kinesisk ordsprog, siger Vaner er først som et spindelvæv senere som et kraftigt tov og det kan være svært at komme af med en dårlig vane, hvis vi først har haft den længe. Det kræver, at man kan se et formål med at ændre den dårlige vane, for eksempel at man forstår, at man kan leve længere, hvis man holder op med at ryge. Men børn og unge lever mere i nu et, og tænker sjældent lige så langsigtet, som vi voksne gør. Derfor er det en rigtig god idé at motivere gennem leg og konkurrence, siger Torben Wiese.

Aktiv Rundt i Danmark finder sted i uge 39-40-41. På www.aktivrundti.dk kan man løbende se, hvilke skoler der fører i konkurrencen.

For yderligere oplysninger kontakt:

Anja Søholm, Projektleder, Arla, 89 38 11 02
Anders Flaskager, Projektleder, UC Syddanmark, 72 66 52 45
Torben Wiese, Habitmanager, 40 21 52 10

FAKTA

Antal skolebørn: 125.000
Antal skoleklasser: 5740
Antal skoler: 1329

Eleverne kan få points for:

- Morgenmad
- Aktiv til og fra skole
- Aktiv i timerne
- Aktiv i udefrikvarter
- Frokost
- Frugt og grønt
- Aktiv i naturen
- Aktiv med forældre
- Sport i fritiden
- Aktiv i fritiden
- Søvn - 10 timer

De ældste klasser kan selv være med til at definere hvilke vaner, de vil arbejde med.

Hver dag krydser børnene af, om de har lavet nogle af disse ting. Klasselæren hjælper med at regne klassens gennemsnit ud. Krydser er samtidig lig med felter på et Aktiv Rundt i Danmark spillekortet, som klassen så må rykke fremad på. Spillekortet forestiller et Danmarkskort og er ophængt i klassen.

Læs mere her

tags: Danmark, Arla, Frederiksberg, skolebørn, organisation, projektleder, sprog, konkurrence, Haderslev,

torsdag den 20. september 2012

Pussy trænger ind i Danmark!

Branson Juniors 100 % naturlige energidrik; Pussy Natural Energy, der længe har været et superhit i det internationale jetset miljø og i celebrity-kredse, er nu i gang med at blive lanceret på det danske marked.

Pussy er perfekt både, som en drik til morgenmaden, en erstatning for kaffen og som ingrediens i cocktails på en hot aften i byen. Målgruppen for den 100 % naturlige energidrik er de ungdommelige, kvalitetsbevidste forbrugere.

Pussy er et trendy, elegant og sundere livsstilsbrand, med én for energidrikke hidtil uset kvindelige appeal. Pussy signalerer friskhed, positiv energi og med en smag, der begejstrer fra første gang man prøver den , fortæller Kenneth Kretschmer, der har Pussy-agenturet i både Danmark, Sverige og Norge.

Den kendte britiske milliardær og Virgin-ejer Richard Bransons to børn, Holly og Sam Branson, trådte i 2011 ind som investorer, og i kølvandet kom en succesfuld global lancering i lande som USA og Rusland samt i det meste af Europa.

Pussy er et naturligt alternativ & adskiller sig markant i både navn, smag, design & kvalitet i forhold til de eksisterende produkter på markedet. Vi har en stærk tro at på at vi kan udvide den normale målgruppe for denne type produkter, netop fordi vi er markant anderledes & fordi Pussy kan bruges til meget mere end den gængse energidrik, siger Kenneth Kretschmer fra Pussy Energy Danmark.

På verdensplan er Pussy allerede en kæmpe succes, ikke mindst på grund af det kontroversielle og opsigtsvækkende navn, der fra dag 1 - får de fleste til at have en holdning til os.

Pussy er et navn, der skaber opmærksomhed. Men navnet gør det selvfølgelig ikke alene. Derfor gør vi også meget ud af, at fortælle omverdenen, at vi er en naturlig energidrik lavet af de bedste råvarer - Uden nogen form for kunstige tilsætningsstoffer , lyder det fra Kenneth Kretschmer.

Pussy er et miks af nøje udvalgte ingredienser, som friske vindruer fra Syditalien, tilsat saften fra pressede mexicanske limefrugter, et miks af urter og afrundet med passions- og kærlighedsfrugter. Sammensætningen giver en unik smag, som har gjort den til en sikker vinder både i detailhandlen og blandt bartendere. På natklubber lige fra Monaco til Los Angeles har førende bartendere skabt en række signaturdrinks, hvor Pussy eksempelvis blandes med ingefær, agurk, hyldeblomst, vodka eller champagne.

Vi har rigtigt store forventninger til Pussy, ikke mindst pga. vi allerede har mærket en betydelig interesse & er kommet godt fra start i Danmark.

Pussy sælges i dag hos udvalgte købmænd, samt i alle Shell-butikker i Danmark.

###

Vedhæftet finder du produktfotos af Pussy Energy og et billede af Pussy Energy grundlæggeren Jonnie Shearer med The Bransons.

Læs mere her

tags: USA, Danmark, 2011, Sverige, Norge, Los Angeles, Europa, kunst, Rusland, råvarer, energi, Shell, natklub, investor, miljø, Richard Bransons, kaffe, frugt, livsstil, energidrik,