torsdag den 4. november 2010

Sæt nem, sund og lækker hurtig-mad på menuen

Hvordan kan vi forhindre, at danskerne går til i fedt og friture, når de lægger vejen forbi en af landets fastfood restauranter eller træffer det hurtige valg af mad i supermarkederne Hvordan kan vi være på forkant med udviklingen af sund, nem og lækker hverdagsmad i Danmark Og hvilke ønsker har de danske forbrugere selv til hurtig-maden

Fødevareministeren vil gøre det nemmere for danskerne at træffe et sundt og velsmagende valg i en travl hverdag, og spurte derfor på en debatdag i september en række virksomheder, kokke og relevante aktører på fastfood området, hvad de vil og kan gøre for at sikre forbrugerne flere sunde og velsmagende fastfood produkter på hylderne i supermarkedet og på restauranternes menukort.

Nu er turen kommet til at spørge forbrugerne om det samme. Når alt kommer til alt, er det nemlig forbrugerne selv, der vælger, hvad de vil spise.

- Jeg vil kende forbrugernes ønsker og behov, når det handler om hurtig-mad. Jeg har brug for deres input, ideer og forslag til, hvordan vi kan gøre deres valg af sund og velsmagende hurtig-mad nemmere. Kun ved deres hjælp kan jeg tilrettelægge den fremtidige indsats på området, så den matcher deres behov og ønsker bedst muligt. Derfor igangsætter jeg nu en kampagne, der skal lade forbrugerne komme til orde!, siger fødevareminister Henrik Høegh.

Mums! hvad skulle det være . Sådan vil det fra i dag lyde i hele landet i en forbrugerinvolverende kampagne. En kampagne, hvor forbrugerne ikke blot har mulighed for at komme med input, forslag og ønsker til fødevareministeren om fremtidens hurtig-mad. Men hvor de også kan møde og debattere med relevante aktører, virksomheder og kokke på området. Der vil være smagsprøver på nye fastfood produkter, foredrag, kokkeoptræden og meget mere, når det midlertidige Folkets Køkken som en del af kampagnen bliver etableret i i Galleri K i København K.

Kampagnen vil løbe fra 1. 28. november 2010 og skal være med til at gøre Danmark til landet med den sunde, lækre og nemme mad.

Følg debatten og de mange aktiviteter på følgende side: http://www.hurtigmums.dk/ target=_blank>www.hurtigmums.dk.

Yderligere oplysninger:
Louise Stenstrup, Fødevareministeriet, 33 92 34 87

Pressekontakt.
Nicolai Schacke, pressesekretær, 33 92 42 83 / 20 91 59 01

Læs mere her

tags: København, restaurant, Danmark, 2010, fødevareminister, virksomhed, supermarked, cola,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar