søndag den 13. maj 2012

Madkamp lige om hjørnet

Så er det lige før, starten går for det gastronomiske mesterskab Baltic Cooking . 10 restauranter fra Region Sjæland har taget imod udfordringen, og tirsdag 15. maj kæmper de for at kreere den mest velsmagende ret bestående af regionale råvarer.

Konkurrencen afholdes i Nykøbing Falster. I dommerpanelet optræder blandt andre madhistoriker Bi Skaarup og journalist og webredaktør, Nadia Mathiasen fra magasinet Smag & Behag. Blandt de konkurrerende restauratører finder man f.eks. Kongskilde Friluftsgaard, Sorø, og La Comida, Nykøbing F.

En særlig udfordring ved konkurrencen er, at kostprisen for råvarerne ikke må overstige 35 kr. En yderligere betingelse er, at alle deltagende restauratører efterfølgende skal sætte deres ret til salg, så kunderne kan nyde godt af udviklingsarbejdet.

Arrangementet foregår på CELF, Kringelborg Alle 7, Nykøbing Falster.
Tirsdag 15. maj 2012 kl. 17.30 til 22.30. Prisoverrækkelsen finder sted kl. 20.30

Pressen er velkommen til at deltage i arrangement - tilmelding på: balticcooking@celf.dk.

Baltic Cooking er en del af projekt GRO (Grønne Regionale madOplevelser) i Region Sjælland. GRO er støttet af Vækstforum Sjælland, Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Billedtekst:
Fotoet her er fra sidst, der blev afholdt regional fødevaredyst. Det var tilbage i 2004.

Læs mere her

tags: mesterskab, restaurant, Sjælland, råvarer, 2012, Nykøbing, journalist, konkurrence,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar